You are here: BP HOME > MI > Rosmersholm > fulltext
Rosmersholm

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Rosmersholm
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
REBEKKA.
Å, hvad kan det da nytte, at du går her og fortaber dig i slige grublerier! 
REBEKKA.
Ach! was hilft es denn, daß Du Dich unablässig in solche Grübeleien verlierst! 
REBECCA.
What good can it possibly do for you to indulge in such speculations! 
吕贝克
你为什么要把谁都不能解决的问题老挂在心上呢？ 
ROSMER.
Jeg kan ikke andet, Rebekka. Jeg kan ikke la’ disse nagende tvil fare, om jeg end aldrig så gerne vilde det. 
ROSMER.
Ich kann nicht anders, Rebekka. Ich kann diese quälenden Zweifel nicht los werden, so gern ich auch will. 
ROSMER.
I cannot do otherwise, Rebecca. I cannot let this doubt go on gnawing at my heart, however unwilling I may be to face it. 
罗斯莫
吕贝克，我自己也做不了主。我竭力想摆脱这些痛苦的疑虑，然而总摆脱不了。 
REBEKKA.
Å men det kan bli’ farligt – således bestandig at kredse om dette ene tunge. 
REBEKKA.
Aber es kann doch gefährlich werden, – wenn man so ewig um diesen einen trostlosen Gedanken herumschwirrt. 
REBECCA.
But it may become a real danger to you to be perpetually dwelling on this one lugubrious topic. 
吕贝克
可是把心思长年挂在一个烦恼的问题上，将来难免出乱子。 
ROSMER
(går urolig og tankefuld omkring).
Jeg må ha’ forrådt mig på en eller anden måde. Hun må ha’ lagt mærke til, hvor lykkelig jeg begyndte at føle mig fra den tid, da du kom til os. 
ROSMER
geht unruhig und gedankenvoll umher.
Ich muß mich auf irgend eine Art selbst verraten haben. Sie muß bemerkt haben, wie glücklich ich mich von dem Augenblick an gefühlt habe, da Du zu uns kamst. 
ROSMER
(walking about restlessly and absorbed in the idea).
I must have betrayed myself in some way or other. She must have noticed how happy I began to feel from the day you came to us. 
罗斯莫
(心神不定，一边想心事，一边来回走动)
我一定是在什么事上头露出了破绽。碧爱特一定是看破了，自从你一到我们家我就快活起来了。 
REBEKKA.
Ja men, kære, om nu også så var –! 
REBEKKA.
Nun ja, lieber Freund, und wenn es nun so wäre –! 
REBECCA.
Yes; but dear, even if that were so-- 
吕贝克
亲爱的，即使她看破了——？ 
ROSMER.
Du skal se, – det har ikke undgåt hende, at vi læste de samme bøger. At vi søgte hinanden og talte sammen om alle de nye ting. Men jeg begriber det ikke! For jeg var da så omsorgsfuld for at skåne hende. Når jeg tænker tilbage, så synes jeg, jeg var som på mit liv for at holde hende udenfor alt vort. Eller var jeg ikke det, Rebekka? 
ROSMER.
Du sollst sehen, – es ist ihr nicht entgangen, daß wir dieselben Bücher lasen. Daß wir einander suchten und von den vielen neuen Dingen sprachen. Aber ich begreife es nicht! Denn ich war doch so eifrig auf ihre Schonung bedacht. Wenn ich zurückdenke, so ist mir, als hätte ich sie um mein Leben nicht an unseren Angelegenheiten teilnehmen lassen mögen. Oder war das nicht der Fall, Rebekka? 
ROSMER.
You may be sure she did not fail to notice that we read the same books; that we sought one another’s company, and discussed every new topic together. But I cannot understand it--because I was always so careful to spare her. When I look back, it seems to me that I did everything I could to keep her apart from our lives. Or did I not, Rebecca? 
罗斯莫
咱们俩看同样的书；新思想的讨论把咱们俩吸引到了一块儿；这些情形一定都没逃过碧爱特的眼睛。然而我还是不明白！我处处十分留神，为的是免得她伤心。现在回想起来，好像是我一心一意要把咱们的志趣隐瞒着不让碧爱特知道。吕贝克，你说我是不是这样？ 
REBEKKA.
Jo, jo, det var du så visst. 
REBEKKA.
O freilich war es das! 
REBECCA.
Yes, yes--undoubtedly you did. 
吕贝克
是，是，你确实是这样。 
ROSMER.
Og du også. Og så alligevel –! Å, dette er forfærdeligt at tænke på! Så har hun altså gåt her, hun, – i sin syge kærlighed, – tiet og tiet, – passet på os, – lagt mærke til alt, og, – og mistydet alt. 
ROSMER.
Und bei Dir auch. – Und dennoch –! Ach! der Gedanke daran ist furchtbar! So ist sie also hier umhergegangen, – diese Frau, – mit ihrer leidenden Liebe, – und hat geschwiegen und geschwiegen, und uns beobachtet, – und alles bemerkt und, – und alles mißverstanden. 
ROSMER.
And so did you, too. And notwithstanding that--! Oh, it is horrible to think of! To think that here she was--with her affection all distorted by illness--never saying a word--watching us--noticing everything and--and--misconstruing everything. 
罗斯莫
你也跟我一样。然而——！哦，想起来真可怕！碧爱特一定怀着满腔乖僻的爱情——成天一言不发——在旁边冷眼瞧着咱们——什么事都看在眼睛里——什么事都看错了意思。 
REBEKKA
(knuger sine hænder).
Å, jeg skulde aldrig ha’ kommet til Rosmersholm. 
REBEKKA
ringt die Hände.
Ach, wäre ich doch nie nach Rosmersholm gekommen! 
REBECCA
(wringing her hands).
Oh, I never ought to have come to Rosmersholm. 
吕贝克
(两手捏紧)
唉，只怪我当初不该到罗斯莫庄来！ 
ROSMER.
Å, tænke sig til, hvad hun har lidt i taushed! Alt det stygge, som hun i sin syge hjerne har troet at kunne bygge op og lægge sammen om os. – Talte hun aldrig til dig om noget, som kunde bringe dig på et slags spor? 
ROSMER.
Ach, wenn man sich vorstellt, was sie in der Stille gelitten hat! Was für scheußliche Dinge mag sie sich in ihrem kranken Hirn zurechtgelegt und uns zum Vorwurf gemacht haben! – Hat sie zu Dir irgend eine Äußerung getan, die Dir etwas wie einen Fingerzeig hätte geben können? 
ROSMER.
Just think what she must have suffered in silence! Think of all the horrible things her poor diseased brain must have led her to believe about us and store up in her mind about us! Did she never speak to you of anything that could give you any kind of clue? 
罗斯莫
唉，想想她暗地里受过多少委屈！她那有病的脑子给咱们捏造过多少肮脏材料！她从来没对你说过可以使你多心的话吗？ 
REBEKKA
(ligesom opjaget).
Til mig! Tror du, at jeg da var ble’t her en dag længer? 
REBEKKA
wie aufgescheucht.
Zu mir! Glaubst Du, ich wäre dann auch nur einen Tag länger hier geblieben? 
REBECCA
(as if startled).
To me! Do you suppose I should have remained here a day longer, if she had? 
吕贝克
(仿佛吃了一惊)
对我说过！如果她对我说过那种活，难道我还会在这儿多待一天吗？ 
ROSMER.
Nej, nej, det forstår sig. – Å, hvilken kamp hun må ha’ kæmpet. Og så kæmpet alene, Rebekka. Fortvilet og ganske alene. – Og så til slut denne gribende – anklagende sejr – i møllefossen.
(han kaster sig ned i stolen ved skrivebordet, støtter albuerne på bordet og dækker ansigtet med hænderne.)  
ROSMER.
Nein, nein, selbstverständlich. – O, was für einen Kampf muß sie gekämpft haben. Und allein gekämpft haben, Rebekka! Verzweifelt und ganz allein. – Und dann schließlich – ergreifend und anklagend – dieser Sieg – im Mühlengraben! – Er wirft sich in den Stuhl am Schreibtisch, stützt die Ellenbogen auf den Tisch und vergräbt sein Gesicht in den Händen. 
ROSMER.
No, no--that is obvious. What a fight she must have fought--and fought alone, Rebecca! In despair, and all alone. And then, in the end, the poignant misery of her victory--which was also her accusation of us--in the mill-race!
(Throws himself into a chair, rests his elbows on the table, and hides his face in his hands.) 
罗斯莫
噢，当然不会。她挣扎得多可怜！吕贝克，并且她还是一个人独自挣扎！一个人拼死挣扎！最后她得到了控诉的胜利，演出了水车沟那出悲剧！(他一纵身坐在写字桌前的椅子里，两臂支在桌上，两手捂着脸。) 
REBEKKA
(nærmer sig ham varsomt bag fra).
Hør nu her, Rosmer. Om det stod i din magt at kalde Beate tilbage – til dig – til Rosmersholm, – vilde du så gøre det? 
REBEKKA
nähert sich ihm vorsichtig von hinten.
Nun hör’ mich mal an, Rosmer. Wenn es in Deiner Macht stände, Beate zurückzurufen – zu Dir – nach Rosmersholm, – würdest Du es dann tun? 
REBECCA
(coming quietly up behind him).
Listen to me, John. If it were in your power to call Beata back--to you--to Rosmersholm--would you do it? 
吕贝克
(从椅子后面小心地走近他)
罗斯莫，你听我说。假使你有法子能使碧爱特起死回生——能使她回到你面前——回到罗斯莫庄来——你愿意不愿意那么办？ 
ROSMER.
Å hvad véd jeg, hvad jeg vilde gøre eller ikke gøre. Jeg har ikke tanke for andet, end dette ene, – som er uigenkaldeligt. 
ROSMER.
Ach, was weiß ich, was ich tun oder nicht tun würde. Ich habe für nichts anderes Gedanken als für das Eine, – das unwiderruflich ist. 
ROSMER.
How can I tell what I would do or what I would not do! I have no thoughts for anything but the one thing which is irrevocable. 
罗斯莫
咳，我怎么知道什么事愿意什么事不愿意！别的我不知道，我只知道这件事已经无法挽救了。 
REBEKKA.
Nu skulde du begyndt at leve, Rosmer. Du var alt begyndt. Du havde gjort dig fuldt fri – til alle sider. Du følte dig så glad og så let – 
REBEKKA.
Jetzt solltest Du zu leben anfangen, Rosmer, Du warst schon im Begriff. Du hattest Dich ganz frei gemacht – nach allen Seiten. Du fühltest Dich so froh und so leicht – 
REBECCA.
You ought to be beginning to live now, John. You were beginning. You had freed yourself completely on all sides. You were feeling so happy and so light-hearted 
吕贝克
罗斯莫，前一阵子你刚开始生活。你已经开始了。你把自己从各方面解放出来了。你开始感觉轻松快活了。 
ROSMER.
Å ja, du, – det gjorde jeg rigtignok. – Og så kommer dette knugende tunge. 
ROSMER.
Ach ja, – das tat ich wirklich. – Und nun kommt diese drückende Last. 
ROSMER.
I know--that is true enough. And then comes this overwhelming blow. 
罗斯莫
不错，确有其事！可是现在我挨了这致命的当头一棒。 
REBEKKA
(bag ham med armene på stolryggen).
Hvor dejligt det var, når vi sad der nede i stuen i mørkningen. Og vi så hjalp hinanden at lægge de nye livsplaner til rette. Du vilde gribe ind i det levende liv, – i dagens levende liv, – som du sa’. Du vilde gå som en frigørende gæst fra det ene hjem til det andet. Vinde sindene og viljerne for dig. Skabe adelsmennesker rundt omkring, – i videre og videre kredse. Adelsmennesker. 
REBEKKA
hinter ihm mit den Armen auf der Stuhllehne.
Wie schön war es, wenn wir in der Dämmerung unten in der Stube saßen und einander halfen, die neuen Lebenspläne zu entwerfen. Du wolltest in das lebendige Leben eingreifen, – in das lebendige Leben des Tages, – wie Du sagtest. Du wolltest wie ein befreiender Gast von Heim zu Heim ziehen. Wolltest die Geister und die Willen Dir gewinnen. Adelsmenschen schaffen rings umher, – in weiten und immer weiteren Kreisen. Adelsmenschen. 
REBECCA
(standing behind him, with her arms on the back of his chair).
How beautiful it was when we used to sit there downstairs in the dusk--and helped each other to plan our lives out afresh. You wanted to catch hold of actual life--the actual life of the day, as you used to say. You wanted to pass from house to house like a guest who brought emancipation with him--to win over men’s thoughts and wills to your own--to fashion noble men all around you, in a wider and wider circle--noble men! 
吕贝克
(站在他身后，两只胳臂搁在椅背上)
暮色苍茫的时候咱们坐在楼下屋子里，互相帮助安排自己的新生命计划，那是多美的境界呀！你准备迈进你所说的今天的活世界，动手做一番事业。你准备挨家挨户去做一个思想解放的传达者。你想争取千万人的精神和意志，在你周围培养出数目越来越多的高尚人物，高尚人物。 
ROSMER.
Glade adelsmennesker. 
ROSMER.
Frohe Adelsmenschen. 
ROSMER.
Noble men and happy men. 
罗斯莫
快乐的高尚人物。 
REBEKKA.
Ja – glade. 
REBEKKA.
Ja – frohe. 
REBECCA.
Yes, happy men. 
吕贝克
不错——快乐的人物。 
ROSMER.
For det er glæden, som adler sindene, Rebekka. 
ROSMER.
Denn es ist die Freude, die die Geister adelt, Rebekka. 
ROSMER.
Because it is happiness that gives the soul nobility, Rebecca. 
罗斯莫
吕贝克，快乐才能提高人的精神。 
REBEKKA.
Tror du ikke – smerten også? Den store smerte? 
REBEKKA.
Und meinst Du – nicht auch der Schmerz? Der große Schmerz? 
REBECCA.
Do you not think suffering too? The deepest suffering? 
吕贝克
难道你不可以说悲哀也能提高人的精神吗？一个巨大的悲哀？ 
ROSMER.
Jo, – når en kunde komme igennem den. Over den. Ud over den. 
ROSMER.
Ja, – wenn man durch ihn hindurch könnte. Über ihn hinweg. Ganz über ihn hinweg. 
ROSMER.
Yes, if one can win through it--conquer it--conquer it completely. 
罗斯莫
可以那么说，只要一个人能熬得住、摆得脱、撇得开那种悲哀。 
REBEKKA.
Det er det, du må. 
REBEKKA.
Und das mußt Du. 
REBECCA.
That is what you must do. 
吕贝克
你就必须那么办。 
ROSMER
(ryster tungt på hodet).
Ud over dette kommer jeg aldrig – helt. Altid vil der bli’ siddende igen en tvil. Et spørsmål. Jeg vil aldrig mere komme til at svælge i det, som gør livet så vidunderlig dejligt at leve. 
ROSMER
schüttelt wehmütig den Kopf.
Darüber komme ich niemals hinweg – ganz hinweg nie. Immer wird ein Zweifel zurückbleiben. Eine Frage. Ich werde nie mehr in dem Gefühl schwelgen können, das das Leben so wunderbar schön macht. 
ROSMER
(shaking his head sadly).
I shall never conquer this completely. There will always be a doubt confronting me--a question. I shall never again be able to lose myself in the enjoyment of what makes life so wonderfully beautiful. 
罗斯莫
(凄然摇头)
我永远不能完全摆脱这种悲哀。我心里老是揣着个疑团——存着个问题。那种能使生活非常甜美的精神乐趣我再也尝不到嘴了。 
REBEKKA
(over stolryggen, sagtere).
Hvad er det for noget, du mener, Rosmer? 
REBEKKA
über der Stuhllehne, leiser.
Was meinst Du damit, Rosmer? 
REBECCA
(speaking over the back of his chair, softly).
What do you mean, John? 
吕贝克
(把身子伏在椅背上，声音放低些)
罗斯莫，你指什么说？ 
ROSMER
(ser op på hende).
Den stille, glade skyldfrihed. 
ROSMER
sieht zu ihr auf.
Die stille, frohe Schuldlosigkeit. 
ROSMER
(looking up at her).
Calm and happy innocence. 
罗斯莫
(仰脸瞧她)
我说的是快活宁静、清白纯洁的心情。 
REBEKKA
(et skridt tilbage).
Ja. Skyldfrihed.
(kort ophold.)  
REBEKKA
tritt einen Schritt zurück.
Ja. Die Schuldlosigkeit.
Kurze Pause. 
REBECCA
(taking a step backwards).
Of course. Innocence.
(A short silence.) 
吕贝克
(倒退一步)
对了，清白纯洁的心情。
(半晌无言。) 
ROSMER
(med albuen på bordet, støtter hodet i hånden og ser frem for sig).
Og således, som hun har forståt at kombinere. Så systematisk, som hun har sat det sammen. Først begynder hun at nære tvil om min rettroenhed –. Hvorledes kunde hun falde på det dengang? Men hun faldt på det. Og så vokste det til visshed. Og så, – ja, da var det jo for hende så let at holde alt det andet for tænkeligt. (retter sig op i stolen og farer med hænderne gennem håret.) Å, alle disse vilde indbildninger! Jeg blir dem aldrig kvit. Jeg føler det så godt. Jeg véd det. Ret som det er, vil de komme jagende frem og minde om den døde. 
ROSMER
stützt die Ellenbogen auf den Tisch, den Kopf in der Hand, und blickt vor sich hin.
Und wie sie verstanden hat, zu kombinieren. Wie systematisch sie Glied an Glied gereiht hat! Erst nährt sie leise Zweifel an meiner Rechtgläubigkeit –. Wie konnte sie nur damals auf so etwas verfallen. Aber sie verfiel darauf. Und dann wuchs der Zweifel zur Gewißheit. Und dann, – ja, dann war es ihr ja eine Leichtigkeit, alles andere für denkbar zu halten. Richtet sich im Stuhl auf und fährt sich mit den Händen durchs Haar. O, alle diese wüsten Vorstellungen! Ich kann sie nie wieder los werden. Das fühle ich wohl. Ich weiß es. Ehe man sich dessen versieht, kommen sie dahergestürmt und erinnern an die Tote! 
ROSMER
(resting his head on his hands with his elbows on the table, and looking straight in front of him).
How ingeniously--how systematically--she must have put one thing together with another! First of all she begins to have a suspicion as to my orthodoxy. How on earth did she get that idea in her mind? Any way, she did; and the idea grew into a certainty. And then--then, of course, it was easy for her to think everything else possible. (Sits up in his chair and, runs his hands through his hair.) The wild fancies I am haunted with! I shall never get quit of them. I am certain of that--certain. They will always be starting up before me to remind me of the dead. 
罗斯莫
(一只臂肘支在桌上，手托着头，眼睛瞧着前面)
她的眼光多么深刻！她把那些材料编排得多么有条有理！第一步，她怀疑我的信仰不是正统思想——真怪，她怎么会怀疑呢？可是她确实怀疑了。第二步，她的怀疑在她脑子里变成了真事。那么一来，其余那一大串事情，在她看起来，当然都是可能的了。 (身子坐直，两只手抄自己的头发) 噢，这些可怕的想象！我再也摆脱不了啦。我有这种感觉。我有这种体会。那些想象随时都会涌到我脑子里，使我想起死人的事！ 
REBEKKA.
Ligesom den hvide hesten på Rosmersholm. 
REBEKKA.
Wie das weiße Roß auf Rosmersholm! 
REBECCA.
Like the White Horse of Rosmersholm. 
吕贝克
像罗斯莫庄的白马似的。 
ROSMER.
Ja slig. Susende frem i mørket. I stilheden. 
ROSMER.
Genau so. Dahersausend in der Dunkelheit. In der Stille. 
ROSMER.
Yes, like that. Rushing at me out of the dark--out of the silence. 
罗斯莫
对，它们像白马似的，在黑暗中，在寂静的境界中奔腾。 
REBEKKA.
Og for dette usalige hjernespinds skyld vil du slippe det levende liv, som du var begyndt at få tag i. 
REBEKKA.
Und dieses unseligen Hirngespinstes wegen willst Du dem lebendigen Leben entsagen, in das Du eben erst eingegriffen hast? 
REBECCA.
And, because of this morbid fancy of yours, you are going to give up the hold you had just gained upon real life? 
吕贝克
为了这无聊的幻想，你就想放松你对于现实世界刚抓住的那点儿把握吗？ 
ROSMER.
Du har ret i, at det er tungt. Tungt, Rebekka. Men det står ikke til mig at træffe valg. Hvorledes skulde jeg vel kunne komme ud over dette! 
ROSMER.
Du hast recht, es ist hart. Hart, Rebekka. Aber eine Wahl steht mir nicht frei. Wie sollte ich wohl darüber hinwegkommen können. 
ROSMER.
You are right, it seems hard--hard, Rebecca. But I have no power of choice in the matter. How do you think I could ever get the mastery over it? 
罗斯莫
你也许觉得太过分。吕贝克，不错，太过分。然而我不得不如此。叫我怎么摆脱得了这桩事情呢？ 
REBEKKA
(bag stolen).
Ved at skabe dig nye forhold. 
REBEKKA
hinter dem Stuhl.
Indem Du Dir neue Verhältnisse schaffst. 
REBECCA
(standing behind his chair).
By making new ties for yourself. 
吕贝克
(在他椅子后)
你可以缔结新的关系啊。 
ROSMER
(studser, ser op).
Nye forhold! 
ROSMER
stutzt, sieht auf.
Neue Verhältnisse? 
ROSMER
(starts, and looks up).
New ties? 
罗斯莫
(吃惊，仰头)
新的关系？ 
REBEKKA.
Ja, nye forhold til verden udenfor. Leve, virke, handle. Ikke sidde her og gruble og ruge over uløselige gåder. 
REBEKKA.
Ja, neue Verhältnisse zur umgebenden Welt. Lebe, wirke, handle. Sitz nicht da und grüble und brüte über unlösbare Rätsel. 
REBECCA.
Yes, new ties with the outside world. Live, work, do something! Do not sit here musing and brooding over insoluble conundrums. 
吕贝克
是啊，对于外界的新关系。你应该生活、工作、行动。不要坐在家里在无法解决的哑谜里沉思摸索。 
ROSMER
(rejser sig).
Nye forhold? (går henover gulvet, standser ved døren og kommer så tilbage.) Et spørsmål falder mig ind. Har ikke du også gjort dig det spørsmål, Rebekka? 
ROSMER
steht auf.
Neue Verhältnisse! Geht durchs Zimmer, bleibt an der Tür stehen und kommt dann zurück. Eine Frage fällt mir ein. Hast Du Dir nicht auch die Frage gestellt, Rebekka? 
ROSMER
(getting up).
New ties! (Walks across the room, turns at the door and comes back again.) A question occurs to my mind. Has it not occurred to you too, Rebecca? 
罗斯莫
(站起来)
新的关系？ (走过去，在门口站了一站，又走回来) 我心里想起了一个问题。吕贝克，不知你也想起过没有？ 
REBEKKA
(ånder besværligt).
La’ mig – få vide – hvad det er. 
REBEKKA
atmet mühsam.
Laß mich – hören – was das für ein Frage ist. 
REBECCA
(catching her breath).
Let me hear what it is. 
吕贝克
(呼吸困难)
让我——听听——是什么问题？ 
ROSMER.
Hvorledes tror du vort forhold vil arte sig efter denne dag? 
ROSMER.
Wie, meinst Du, wird sich unser Verhältnis fortan gestalten? 
ROSMER.
What do you suppose will become of the tie between us, after to-day? 
罗斯莫
你看从今以后咱们俩的关系会变成什么方式？ 
REBEKKA.
Jeg tænker nok vort venskab kan holde ud, – hvad der så end kommer. 
REBEKKA.
Ich denke, unsere Freundschaft wird schon standhalten – allem, was da kommen mag. 
REBECCA.
I think surely our friendship can endure, come what may. 
吕贝克
我想咱们的友谊会永久存在——不论外界发生什么事。 
ROSMER.
Ja, det var nu ikke just så, jeg mente det. Men det, som fra først af førte os to sammen, – det, som binder os så inderligt til hinanden, – vor fælles tro på et rent samliv mellem mand og kvinde – 
ROSMER.
Nun, so meinte ich es gerade nicht. Aber das, was uns von Anfang an zusammengeführt – das, was uns so fest miteinander verknüpft hat, – unser gemeinsamer Glaube an ein reines Zusammenleben von Mann und Weib – 
ROSMER.
Yes, but that is not exactly what I meant. I was thinking of what brought us together from the first, what links us so closely to one another--our common belief in the possibility of a man and a woman living together in chastity. 
罗斯莫
我不是说那个。我的意思是说，最初把咱们吸引在一起，把咱们紧紧团结在一起——咱们俩对于男女之间纯洁友谊的共同信心—— 
REBEKKA.
Ja, ja, – hvad det? 
REBEKKA.
Nun ja, – und? 
REBECCA.
Yes, yes--what of it? 
吕贝克
是啊，是啊，怎么样？ 
ROSMER.
Jeg mener, at et sligt forhold, – som vort altså, – egner ikke det sig nærmest for en livsførelse i stille, lykkelig fred –? 
ROSMER.
Ich meine, ein solches Verhältnis also – wie das unsere, – eignet sich das nicht zunächst für ein Leben, das man in stillem, glücklichem Frieden führt –? 
ROSMER.
What I mean is--does not such a tie as that--such a tie as ours--seem to belong properly to a life lived in quiet, happy peacefulness? 
罗斯莫
我的意思是说，像咱们这种关系是不是应该先有一个宁静、快乐、平安的生活作基础？ 
REBEKKA.
Og så! 
REBEKKA.
Nun und weiter –? 
REBECCA.
Well? 
吕贝克
以后怎么样？ 
ROSMER.
Men nu åbner der sig for mig et liv med kamp og med uro og med stærke sindsstemninger. For jeg vil leve mit liv, Rebekka! Jeg lar mig ikke slå til jorden af uhyggelige muligheder. Jeg lar mig ikke foreskrive min livsgang, hverken af levende eller af – nogen anden. 
ROSMER.
Doch jetzt tut sich mir ein Leben auf voll Kampf und Unruhe und heftiger Gemütsbewegungen. Denn, Rebekka, ich will es leben, mein Leben! Ich lasse mich nicht von unheimlichen Möglichkeiten zu Boden werfen. Ich lasse mir meinen Lebensweg nicht vorschreiben, weder von Lebenden noch – von anderen. 
ROSMER.
But now I see stretching before me a life of strife and unrest and violent emotions. For I mean to live my life, Rebecca! I am not going to let myself be beaten to the ground by the dread of what may happen. I am not going to have my course of life prescribed for me, either by any living soul or by another. 
罗斯莫
然而现在摆在我眼前的却是一个奋斗、动荡、纷争、扰攘的生活。吕贝克，我要过自己的日子！我不愿意让可怕的外来事件把我压倒。我不愿意旁人，不论是活人还是——随便什么人，硬替我决定生活方式。 
REBEKKA.
Nej, nej, – la’ dig ikke det! Vær helt ud en fri mand, Rosmer! 
REBEKKA.
Nein, nein – duld’ es nicht! Sei ganz und gar ein freier Mann, Rosmer! 
REBECCA.
No, no--do not! Be a free man in everything, John! 
吕贝克
当然，千万别受旁人的支配。罗斯莫，你应该做一个绝对自由的人！ 
ROSMER.
Men véd du, hvad jeg så tænker på? Véd du det ikke? Ser du ikke, hvorledes jeg bedst kan vinde frigørelse fra alle nagende minder, – fra hele den triste forgangenhed? 
ROSMER.
Aber weißt Du, was mir da in den Sinn kommt? Weißt Du es nicht? Siehst Du nicht, wie ich am besten Erlösung finden kann von diesen quälenden Erinnerungen, – von der ganzen traurigen Vergangenheit? 
ROSMER.
Do you understand what is in my Mind, then? Do you not know? Do you not see how I could best win my freedom from all these harrowing memories from the whole sad past? 
罗斯莫
可是你猜不出我的心事吗？莫非你不知道？难道你看不出我用什么方法最容易摆脱那些烦恼的回忆——伤心的旧事？ 
REBEKKA.
Nu! 
REBEKKA.
Nun? 
REBECCA.
Tell me! 
吕贝克
用什么方法？ 
ROSMER.
Ved at stille op imod den en ny, en levende virkelighed. 
ROSMER.
Indem ich ihr eine neue, lebendige Wirklichkeit entgegenstelle. 
ROSMER.
By setting up, in opposition to them, a new and living reality. 
罗斯莫
用一个新的、活的现实去抵挡它们。 
REBEKKA
(famler efter stolryggen).
En levende –? Hvad er – dette? 
REBEKKA
greift nach der Stuhllehne.
Eine lebendige –? Was – heißt das? 
REBECCA
(feeling for the back of the chair).
A living--? What do you mean? 
吕贝克
(想用手抓住椅背)
一个活的——？你这句话是什么意思？ 
ROSMER
(nærmere).
Rebekka, – hvis jeg nu spurgte dig, – vil du være min anden hustru? 
ROSMER
geht näher.
Rebekka, – wenn ich Dich nun fragte – willst Du meine zweite Frau werden? 
ROSMER
(coming closer to her).
Rebecca--suppose I asked you now--will you be my second wife? 
罗斯莫
(走近些)
吕贝克——假使我向你求婚——你愿意不愿意做我的老婆？ 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login