BRENDEL.
Ikke et ord. Dette platte skriverhåndværk har altid vakt en kvalmende ulyst i mig. Og hvorfor skulde jeg også profanere mine egne idealer, når jeg kunde nyde dem i renhed og for mig selv? Men nu skal de offres. Sandelig, – jeg er tilmode ved det, som en mor, der lægger unge døtre i ægtemænds arme. Men jeg offrer dem alligevel, – offrer dem på frigørelsens alter. En række af vel udformede foredrag – hele landet over –!
BRENDEL.
Kein Wort. Dieses platte Schreiberhandwerk hat mir immer einen greulichen Widerwillen erregt. Und warum sollte ich auch meine eigenen Ideale profanieren, wenn ich sie in Reinheit und für mich allein genießen konnte? Aber jetzt werden sie geopfert. Wahrhaftig – mir ist dabei zumute wie einer Mutter, die ihre jungen Töchter in der Gatten Arme legt. Aber ich opfere sie dennoch, – opfere sie auf dem Altar der Befreiung. Eine Reihe formvollendeter Vorträge – überall im Lande –!
BRENDEL.
Not a word. The thought of the dull clerk’s work that it would mean has always moved me to a nauseating sense of disgust. Besides, why should I profane my own ideals when I could enjoy them, in all their purity, by myself? But now they shall be sacrificed. Honestly, I feel as a mother must do when she entrusts her young daughter to the arms of a husband. But I am going to, sacrifice them nevertheless--sacrifice them on the altar of emancipation. A series of carefully thought-out lectures, to be delivered all over the country!
布伦得尔
一个字都没写。我一向厌恶没有感情的写作。再说,我的理想一尘不染地藏在我脑子里,我可以独自享受,又何必用文字去亵渎它们呢?可是现在我却要把我的理想贡献出来了。我告诉你,现在我心里的滋味好像做母亲的把一个娇滴滴的女儿交给新郎的时候那样。然而我还是要把它们贡献出来。我要把它们贡献给解放事业。我要写几十篇精密细致的讲演稿——在全国各地——