You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
FYRST JULIAN.
Myrdet! – hvo myrded ham? 
JULIAN.
Ermordet! – Wer hat ihn ermordet? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Hvad der er sked, var en nødvendighed, høje herre! Cæsar Gallos har misbrugt magten som en rasende her i Østerlandene. Hans stilling som Cæsar var ham ikke længer nok. Hans færd, både i Konstantinopel og andetsteds undervejs, viste tilfulde, hvad han pønsed på. 
LEONTES.
Was geschehen ist – war eine Notwendigkeit, hoher Herr! Cäsar Gallos hat wie ein Rasender seine Macht hier in den Morgenlanden mißbraucht. Seine Stellung als Cäsar genügte ihm nicht mehr. Sein Betragen in Konstantinopel und anderswo unterwegs zeigte deutlich, was er im Schilde führte. 
FYRST JULIAN.
Jeg spørger ikke om hans brøde; det andet vil jeg vide. 
JULIAN.
Ich frage nicht nach seiner Schuld, – das andere will ich wissen. 
QUÆSTOREN LEONTES.
O, lad mig skåne dine broderlige øren. 
LEONTES.
Laß mich Dein Bruderohr damit verschonen. 
FYRST JULIAN.
Mine broderlige øren kan tåle, hvad mine sønlige øren har tålt. Hvo dræbte ham? 
JULIAN.
Mein Bruderohr kann ertragen, was mein Sohnesohr ertragen hat. Wer hat ihn getötet? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Tribunen Skudilo, som ledsaged ham, fandt det rådeligt at lade ham henrette. 
LEONTES.
Der Tribun Skudilo, der ihn begleitete, hielt es für geraten, ihn hinrichten zu lassen. 
FYRST JULIAN.
Hvor? Dog ikke i Rom? 
JULIAN.
Wo? Doch nicht in Rom? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Nej, herre, det skede på rejsen did, – i staden Pola i Illyrien. 
LEONTES.
Nein, Herr, es geschah auf dem Zuge dorthin, – in der Stadt Pola in Illyrien. 
FYRST JULIAN
(bøjer sig).
Kejseren er stor og retvis. – Den sidste af slægten, Gregor! Kejser Konstanzios er stor. 
JULIAN
verneigt sich.
Der Kaiser ist groß und gerecht –. Der letzte des Geschlechtes, Gregor! – Kaiser Konstantios ist groß. 
QUÆSTOREN LEONTES
(tager en purpurkåbe fra en af følget).
Høje Cæsar, værdiges at iføre dig – 
LEONTES
nimmt einen Purpurmantel aus der Hand eines seiner Begleiter.
Hoher Cäsar, da ich für würdig befunden bin, Dich zu bekleiden – 
FYRST JULIAN.
Rød! Væk med den! Var det den, han bar i Pola –? 
JULIAN.
Rot! Weg damit! Trug er den in Pola –? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Den er kommen ny fra Sidon. 
LEONTES.
Er ist neu von Sidon gekommen. 
FYRST JULIAN
(med et blik til Maximos).
Fra Sidon! Purpurklædningen –! 
JULIAN
mit einem Blick auf Maximos.
Von Sidon! Das Purpurgewand –! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Apollinaris’s syn! 
MAXIMOS.
Des Apollinaris Gesicht! 
GREGOR FRA NAZIANZ.
Julian; Julian! 
GREGOR.
Julian! Julian! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Se, den sendes dig af din frænde, kejseren. Han lader dig sige, at han, barnløs som han er, håber, at du vil læge dette hans livs dybeste sår. Han ønsker at se dig i Rom. Derefter er det hans vilje, at du går som Cæsar til Gallien. De alemanske grænsefolk har sat over Rhin-strømmen og gjort et farligt indfald i riget. Han bygger trygt på dit held og din fremgang imod barbarerne. I drømme har visse ting åbenbaret sig for ham, og hans sidste ord til mig ved afrejsen var, at det sikkerlig skulde lykkes dig at grundfæste riget. 
LEONTES.
Sieh, er wird Dir vom Kaiser, Deinem Vetter, geschickt. Er läßt Dir sagen, daß er, der kinderlose Mann, hoffe, Du werdest diese tiefste Wunde seines Lebens heilen. Er wünscht, Dich in Rom zu sehen. Und dann ist es sein Wille, daß Du als Cäsar nach Gallien gehest. Die alemannischen Grenzvölker haben den Rheinstrom überschritten und einen gefährlichen Einfall in das Reich gemacht. Er baut fest auf Dein Glück und Deine Erfolge im Barbarenland! Im Traum hat sich ihm Gewisses offenbart, und sein letztes Wort bei meinem Aufbruch war: es werde Dir sicher glücken, das Reich zu begründen. 
FYRST JULIAN.
Grundfæste riget! Røsten i lyset, Maximos! 
JULIAN.
Das Reich zu begründen! Die Stimme im Licht, Maximos! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Tegn imod tegn. 
MAXIMOS.
Zeichen gegen Zeichen! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Hvorledes, høje Cæsar? 
LEONTES.
Wie, hoher Cäsar? 
FYRST JULIAN.
Også mig er visse ting varslet; men dette – 
JULIAN.
Auch mir ist Gewisses verkündet; aber das – 
GREGOR FRA NAZIANZ.
Sig nej, Julian! Det er fordærvelsens vinger de vil hæfte til dine skuldre. 
GREGOR.
Sag’ nein, Julian! Es sind die Schwingen des Verderbens, die sich an Deine Schultern heften wollen. 
QUÆSTOREN LEONTES.
Hvo er du, som trodser kejseren? 
LEONTES.
Wer bist Du, der Du dem Kaiser trotzest? 
GREGOR FRA NAZIANZ.
Mit navn er Gregor; jeg er søn af biskoppen i Nazianz; – gør med mig, hvad I vil. 
GREGOR.
Mein Name ist Gregor; ich bin der Sohn des Bischofs von Nazianz, – macht mit mir, was Ihr wollt. 
FYRST JULIAN.
Han er min ven og broder; ingen røre ham!
(En stor menneskesværm har imidlertid opfyldt forgården.) 
JULIAN.
Er ist mein Freund und Bruder, – keiner rühre ihn an! –
Eine große Menschenmenge hat inzwischen den Vorhof gefüllt. 
BASILIOS FRA CÆSARÆA
(baner sig vej gennem mængden).
Tag ikke purpuret, Julian! 
BASILIOS VON CÄSAREA
bahnt sich einen Weg durch die Menge.
Nimm nicht den Purpur, Julian! 
FYRST JULIAN.
Du også, min trofaste Basilios! 
JULIAN.
Auch Du, mein treuer Basilios! 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Tag det ikke! For Gud Herrens skyld – 
BASILIOS.
Nimm ihn nicht! Um Gottes, des Herrn, willen – 
FYRST JULIAN.
Hvad forfærder dig ved dette? 
JULIAN.
Was erschreckt Dich daran? 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
De rædsler, som vil komme. 
BASILIOS.
Die Greuel, die kommen werden. 
FYRST JULIAN.
Ved mig skal riget grundfæstes. 
JULIAN.
Durch mich soll das Reich begründet werden. 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Kristi rige? 
BASILIOS.
Christi Reich? 
FYRST JULIAN.
Kejserens store skønne rige. 
JULIAN.
Des Kaisers großes, schönes Reich! 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Var det kejserens rige, som stod i lys for dit syn, da du som barn forkyndte læren fra de kappadokiske blodvidners grave? Var det kejserens rige, du drog fra Konstantinopel for at grundfæste på jorden? Var det kejserens rige – 
BASILIOS.
War es des Kaisers Reich, das Dir leuchtend vor der Seele stand, da Du als Kind von den Gräbern der kappadocischen Blutzeugen die Lehre verkündetest? Wolltest Du des Kaisers Reich auf Erden gründen, da Du von Konstantinopel zogst? War es des Kaisers Reich, – 
FYRST JULIAN.
Tåger, tåger; – alt hint ligger bag mig som en vild drøm. 
JULIAN.
Schemen! Schemen! – Das alles liegt hinter mir wie ein wirrer Traum. 
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Dig var det bedre, at du selv, med en møllesten om din hals, lå på havets bund, end at denne drøm skulde ligge bag dig. – Ser du ikke fristerens værk? Al jordens herlighed lægges for dine fødder. 
BASILIOS.
Dir wäre besser, Du lägest selbst, einen Mühlstein um den Hals, auf dem Meeresgrund, als daß dieser Traum sollte hinter Dir liegen. – Merkst Du nicht das Werk des Versuchers? Alle Herrlichkeit der Erde wird Dir zu Füßen gelegt. 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Tegn imod tegn, Cæsar! 
MAXIMOS.
Zeichen gegen Zeichen, Cäsar! 
FYRST JULIAN.
Et ord, Leontes! (griber hans hånd og drager ham tilside.) Hvor fører du mig hen? 
JULIAN.
Ein Wort, Leontes! – Er ergreift seine Hand und zieht ihn beiseite. Wohin führst Du mich? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Til Rom, herre! 
LEONTES.
Nach Rom, Herr! 
FYRST JULIAN.
Det spørger jeg ikke om. Hvor fører du mig hen; til lykken og magten, – eller til slagterbænken? 
JULIAN.
Danach frage ich nicht. Wohin führst Du mich: zu Glück und Macht, – oder zur Schlachtbank? 
QUÆSTOREN LEONTES.
O, herre, en så hånende mistro – 
LEONTES.
Herr, dieses höhnische Mißtrauen – 
FYRST JULIAN.
Gallos’s legeme er knapt rådnet endnu. 
JULIAN.
Der Leichnam des Gallos ist noch kaum verwest. 
QUÆSTOREN LEONTES.
Jeg kan hæve alle tvil. (tager et papir frem.) Dette brev fra kejseren, som jeg helst havde rakt dig i enrum – 
LEONTES.
Ich kann alle Zweifel beseitigen. – Zieht ein Papier hervor. – Dieser kaiserliche Brief, den ich Dir am liebsten unter vier Augen überreicht hätte, – 
FYRST JULIAN.
Et brev? Hvad skriver han? – (han åbner papiret og læser.) Ah, Helena! – O, Leontes! Helena, – Helena til mig! 
JULIAN.
Ein Brief? Was schreibt er? – Er öffnet das Papier und liest. – Ah, Helena! – Leontes! Helena – Helena ist mein! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Kejseren skænker dig hende, herre! Han skænker dig denne elskede søster, som Cæsar Gallos forgæves bad om. 
LEONTES.
Der Kaiser schenkt sie Dir, Herr! Er schenkt Dir diese seine teure Schwester, um die Cäsar Gallos vergebens geworben hat. 
FYRST JULIAN.
Helena til mig! Det uopnålige vundet! – Men hun, Leontes –? 
JULIAN.
Helena ist mein! Das Unerreichbare, es ist errungen –. Doch sie, Leontes –? 
QUÆSTOREN LEONTES.
Ved afskeden tog han fyrstinden1 ved hånden og ledte hende hen til mig. En strøm af jomfruligt blod skød op i hendes skønne kinder, hun slog sine øjne ned og sagde: hils min kære frænde, og lad ham vide, at han altid har været den mand, som – – 
LEONTES.
Beim Abschied nahm er die Fürstin bei der Hand und führte sie mir zu. Ein Strom jungfräulichen Blutes schoß in ihre holden Wangen; sie schlug die Augen nieder und sagte: Grüßt meinen lieben Vetter und gebt ihm zu verstehen, daß er immer der Mann gewesen ist, der – 
FYRST JULIAN.
Videre, Leontes! 
JULIAN.
Weiter, Leontes! 
QUÆSTOREN LEONTES.
Med de ord taug hun, den tugtige og rene kvinde. 
LEONTES.
Nach diesen Worten schwieg sie, das züchtige und reine Weib. 
FYRST JULIAN.
Den rene kvinde! – Vidunderligt fuldbyrdes alt! (han råber højt.) Purpurkappen om mig! 
JULIAN.
Das reine Weib! – Wunderbar erfüllt sich alles! Ruft laut: Den Purpurmantel! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Du har valgt? 
MAXIMOS.
Du hast gewählt? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login