Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Ved de evige guder, det er kun morgenskyerne; det er dagen, som bryder frem.

ANATOLOS.
Bei den ewigen Göttern, es sind nur die Morgenwolken; es ist der anbrechende Tag.

KEJSER JULIAN.
Det er Galilæerens hærskarer, siger jeg dig! Se, – de i de rødbræmmede klæder, det er dem, som led bloddøden. Syngende kvinder omringer dem og spinder buestrenge af sit lange afrevne hår. Børn er i følge med dem og tvinder stenslynger af sine udhaspede tarme. Brændende fakler –! Hvor tusendfoldige, – hvor talløse! De stævner lige hid! Alle ser de på mig; alle går de ret imod mig!

JULIAN.
Es sind die Heerscharen des Galiläers, sage ich Dir! Sieh, – die in den rotverbrämten Kleidern, das sind die, die den Bluttod erlitten haben. Singende Weiber umringen sie und flechten Bogenstränge aus ihrem langen, ausgerissenen Haar. Kinder sind in ihrem Geleite und drehen Steinschleudern aus ihren herausgewundenen Gedärmen. Brennende Fackeln –! Tausendfältig – zahllos! Sie richten ihren Weg just hierher! Alle blicken auf mich, – alle gehen gerade auf mich los!

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Det er Perserne, herre! Vore rækker viger –

ANATOLOS.
Es sind die Perser, Herr! Unsere Reihen wanken –

KEJSER JULIAN.
De skal ikke vige. – I skal ikke! Stå fast, Grækere! Stå, stå, Romere! Idag skal vi frigøre verden!
(Kampen har imidlertid trukket sig fremover sletten igen. Kejser Julian styrter sig med hævet sværd ind i den vildeste slagtummel. Almindelig forvirring.)

JULIAN.
Sie sollen nicht wanken! – Ihr sollt nicht! Steht fest, Griechen! Steht, steht, Römer! Heute müssen wir die Welt befreien!
Der Kampf hat sich unterdessen wieder über die Ebene nach vorn hingezogen. Julian stürzt sich mit erhobenem Schwert in das wildeste Schlachtgetümmel. Allgemeine Verwirrung.

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS
(råber ud til højre).
Til hjælp! Kejseren er i den yderste fare!

ANATOLOS
ruft nach rechts.
Zu Hilfe! Der Kaiser ist in höchster Gefahr!

KEJSER JULIAN
(mellem de kæmpende).
Jeg ser ham; jeg ser ham! Et længere sværd! Hvem har et længere sværd at låne mig?

JULIAN
mitten unter den Kämpfenden.
Ich sehe ihn – ich sehe ihn! Ein längeres Schwert! Wer kann mir ein längeres Schwert leihen?

FREMSTORMENDE SOLDATER
(fra højre).
Med Kristus for kejseren!

VORANSTÜRMENDE SOLDATEN
von rechts.
Mit Christus für den Kaiser!

SOLDATEN AGATHON
(blandt de kommende).
Med Kristus for Kristus!
(han kaster sit spyd; det strejfer kejserens arm og borer sig ind i hans side.)

DER SOLDAT
AGATHON unter den Kommenden. Mit Christus für Christus!
Er wirft seinen Speer; der streift den Kaiser am Arm und bohrt sich ihm in die Seite.

KEJSER JULIAN.
Ah!
(han griber i spyd-jernet for at drage det ud, men sønderskærer derved sin hånd, udstøder et højt skrig og falder.)

JULIAN.
Ah!
Er faßt in das Speereisen, um es herauszuziehen, schneidet sich aber dabei in die Hand, stößt einen lauten Schrei aus und sinkt um.

SOLDATEN AGATHON
(råber i trængselen).
Romer-landsen fra Golgata!
(han kaster sig våbenløs ind mellem Perserne; man ser, at han nedhugges.)

AGATHON
ruft im Gedränge.
Die Römerlanze von Golgatha!
Er stürzt sich waffenlos mitten unter die Perser; man sieht, wie er niedergemacht wird.

FORVIRREDE RÅB.
Kejseren! Er kejseren såret?

VERWORRENES GESCHREI.
Der Kaiser! Ist der Kaiser verwundet?

KEJSER JULIAN
(forsøger at rejse sig, men falder tilbage og råber):
Du har sejret, Galilæer!

JULIAN
versucht sich zu erheben, sinkt aber zurück und ruft:
Du hast gesiegt, Galiläer!

MANGE STEMMER.
Kejseren er falden!

VIELE STIMMEN.
Der Kaiser ist gefallen!

LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS.
Kejseren er såret! Værg ham – værg ham, i gudernes navn!
(Hån stiller sig med fortvilelse imod de fremtrængende Persere. Kejseren bæres afmægtig bort. I det samme kommer krigsøversten Jovian med nye skarer ud på sletten.)

ANATOLOS.
Der Kaiser ist verwundet! Schützt ihn, – schützt ihn, im Namen der Götter!
Er stellt sich mit Verzweiflung den vordringenden Persern entgegen. Der Kaiser wird ohnmächtig fortgetragen. In demselben Augenblick kommt der Kriegsoberst JOVIAN mit neuen Scharen über die Ebene herbei.

KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Frem – frem, troende brødre; giv kejseren, hvad kejserens er!

JOVIAN.
Vorwärts, – vorwärts, gläubige Brüder! Gebt dem Kaiser, was des Kaisers ist!

VIGENDE SOLDATER
(råber ham imøde).
Han er falden! Kejseren er falden!

WEICHENDE SOLDATEN
rufen ihm zu
: Er ist gefallen! Der Kaiser ist gefallen!

KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Falden! O, hævnens vældige Gud! Frem, frem; Herren vil, at hans folk skal leve! Jeg ser himlen åben; jeg ser englene med flammende sværd –!

JOVIAN.
Gefallen! O du gewaltiger Gott der Rache! Vorwärts, vorwärts! Der Herr will, daß sein Volk lebe! Ich sehe den Himmel offen; ich sehe Engel mit flammenden Schwertern –!

SOLDATER
(fremstormende).
Kristus er iblandt os!

SOLDATEN
voranstürmend.
Christus ist unter uns!

AMMIANS SKARER.
Galilæernes gud er iblandt os! Tæt om ham! Han er den stærkeste!
(Vild slagtummel. Krigsøversten Jovian trænger ind i de fiendtlige rækker. Solopgang. Perserne flygter til alle sider.)

AMMIANS SCHAREN.
Der Galiläergott ist unter uns! Schließt Euch dicht um ihn! Er ist der Stärkste!
Wildes Schlachtgetümmel. Jovian dringt in die feindlichen Reihen ein. Sonnenaufgang. Die Perser fliehen nach allen Seiten davon.

(Kejserens telt med tildækket indgang i baggrunden. Lys dag.)
(Kejser Julian ligger bevidstløs på sit leje. Sårene i hans højre side, arm og hånd er forbundne. Tæt ved ham står livlægen Oribases og Makrina samt husmesteren Eutherios. Længere tilbage Basilios fra Cæsaræa og visdomslæreren Priskos. Ved foden af sengen står mystikeren Maximos.)

Das kaiserliche Zelt mit verdecktem Eingang im Hintergrunde. Heller Tag. JULIAN liegt bewußtlos auf seinem Lager. Die Wunden an seiner rechten Seite, Arm und Hand sind verbunden. Dicht bei ihm stehen der Leibarzt ORIBASES und MAKRINA nebst dem Hausmeister EUTHERIOS. Weiter hinten BASILIOS VON CÄSAREA und der Weisheitslehrer PRISKOS. Am Fuße des Bettes steht der Mystiker MAXIMOS.

MAKRINA.
Han bløder igen. Jeg må lægge bindet fastere.

MAKRINA.
Es kommt wieder Blut. Ich muß die Binde fester anlegen.

LIVLÆGEN ORIBASES.
Tak ske dig, du milde kvinde; dine varlige hænder kom os vel tilpas.

ORIBASES.
Hab’ Dank, Du gütiges Weib; Deine sorglichen Hände kamen uns recht zu statten.

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Lever han virkelig endnu?

EUTHERIOS.
Lebt er wirklich noch?

LIVLÆGEN ORIBASES.
Visst lever han.

ORIBASES.
Gewiß lebt er noch.

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Men han ånder jo ikke.

EUTHERIOS.
Aber er atmet ja nicht.

LIVLÆGEN ORIBASES.
Han ånder dog.
(Høvedsmanden Ammian kommer sagte ind med kejserens sværd og skjold, som han lægger fra sig, og blir stående ved forhænget.)

ORIBASES.
O doch, er atmet.
Hauptmann AMMIAN kommt leise mit dem Schwert und Schild des Kaisers herein, legt sie ab und bleibt am Vorhang stehen.

VISDOMSLÆREREN PRISKOS.
Ak, gode høvedsmand, hvorledes står sagerne derude?

PRISKOS.
Ach, guter Hauptmann, wie stehen die Sachen draußen?

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Bedre end her. Er han allerede –?

AMMIAN.
Besser als hier. Ist er schon –?

VISDOMSLÆREREN PRISKOS.
Nej, nej, – endnu ikke. Men er det visst, at vi har drevet Perserne tilbage?

PRISKOS.
Nein, nein, – noch nicht. Aber ist es sicher, daß wir die Perser zurückgeworfen haben?

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Ja, fuldstændigt. Det var krigsøversten Jovian, som slog dem på flugt. Nys kom tre fornemme udsendinger fra kong Sapores til lejren for at bede om våbenstilstand.

AMMIAN.
Ja, ganz und gar. Kriegsoberst Jovian hat sie in die Flucht geschlagen. Eben kommen drei vornehme Gesandte des Königs Sapores ins Lager und bitten um Waffenstillstand.

VISDOMSLÆREREN PRISKOS.
Og tror du, Nevita går ind på det?

PRISKOS.
Und glaubst Du, daß Nevita darauf eingeht ?

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Nevita har overgivet anførselen til Jovian. Alle flokker sig om Jovian. Alle ser i ham den eneste redningsmand –

AMMIAN.
Nevita hat den Oberbefehl Jovian übergeben. Alle scharen sich um Jovian. Alle sehen in ihm den einzigen Retter –

LIVLÆGEN ORIBASES.
Tal sagte; han rører sig.

ORIBASES.
Sprecht leise, – er rührt sich.

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Rører sig? Vågner kanske til samling? O, om han skulde få opleve dette!

AMMIAN.
Rührt sich? Erwacht vielleicht zum Bewußtsein? Ach, wenn er das erleben müßte!

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Hvilket, Ammian?

EUTHERIOS.
Was, Ammian?

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Både soldater og førere rådslår om valget af den nye kejser.

AMMIAN.
Soldaten wie Führer beraten sich über die Wahl des neuen Kaisers.

VISDOMSLÆREREN PRISKOS.
Hvad siger du!

PRISKOS.
Was sagst Du da!

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
O, hvilken skamløs utålmodighed!

EUTHERIOS.
O, diese schamlose Ungeduld!

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Hærens farefulde stilling undskylder det tildels; og dog –

AMMIAN.
Die gefahrvolle Lage des Heeres entschuldigt es zum Teil; und doch –

MAKRINA.
Han vågner; – han slår øjnene op –

MAKRINA.
Er erwacht – er schlägt die Augen auf –

KEJSER JULIAN
(ligger en stund stille og ser mildt på de omstående).

JULIAN
liegt eine Weile still da und blickt die Umstehenden mild an.

LIVLÆGEN ORIBASES.
Herre, kender du mig?

ORIBASES.
Herr, kennst Du mich?

KEJSER JULIAN.
Ja, fuldkommen, min Oribases.

JULIAN.
Ja, sehr wohl, mein Oribases.

LIVLÆGEN ORIBASES.
Lig blot stille.

ORIBASES.
Lieg nur still.

KEJSER JULIAN.
Ligge stille? Hvad minder du mig om? Jeg må op!

JULIAN.
Still liegen? Woran erinnerst Du mich? Ich muß auf!

LIVLÆGEN ORIBASES.
Umuligt, herre; jeg bønfalder dig –

ORIBASES.
Unmöglich, Herr; ich flehe Dich an –

KEJSER JULIAN.
Jeg må op, siger jeg. Hvor kan jeg ligge stille nu? Jeg må slå Sapores fuldstændigt.

JULIAN.
Ich muß auf, sage ich. Wie kann ich jetzt still liegen? Ich muß Sapores aufs Haupt schlagen.

HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Sapores er slåt, herre! Han har skikket sendebud til lejren for at bede om våbenstilstand.

EUTHERIOS.
Sapores ist geschlagen, Herr! Er hat Gesandte ins Lager geschickt und bittet um Waffenstillstand.

KEJSER JULIAN.
Har han virkelig? Dette er mig såre kært. – Ham sejred jeg dog altså over. Men ingen våbenstilstand. Jeg vil slå ham helt til jorden. – Ah, hvor har jeg mit skjold? Skulde jeg have mistet skjoldet?

JULIAN.
Hat er das wirklich? Das ist mir sehr lieb. – Über ihn hab’ ich also doch gesiegt. – Aber keinen Waffenstillstand. Ich will ihn ganz zu Boden werfen. – Ha, wo habe ich meinen Schild? Sollte ich den Schild verloren haben?

HØVEDSMANDEN AMMIAN.
Nej, min kejser, – her er både dit skjold og dit sværd.

AMMIAN.
Nein, mein Kaiser, – hier ist Dein Schild und auch Dein Schwert.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7eecaae4-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display