FYRSTINDE HELENA (vrider sine hænder). O, har jeg fortjent denne kval! Søde, hellige Kristus, har jeg da ikke anråbt dig nat og dag – (lytter og skriger ud.) Ah, min Julian! Jeg hører ham! – Julian; min elskede!
HELENA ringt die Hände. Habe ich diese Qual verdient! Süßer, heiliger Christus, habe ich nicht Tag und Nacht Dich angerufen – Lauscht und schreit auf. Ah, mein Julian! Ich höre ihn! – Julian, Geliebter!
CÆSAR JULIAN (i støvet rustning, kommer hurtigt fra baggrunden). Helena!
JULIAN in bestaubter Rüstung, kommt eilig durch die Mitte. Helena!
HUSMESTEREN EUTHERIOS. Min høje Cæsar!
EUTHERIOS. Erhabener Cäsar!
CÆSAR JULIAN (favner fyrstinden med voldsomhed). Helena! – Stæng alle døre, Eutherios!
JULIAN umarmt die Fürstin mit Leidenschaft. Helena! – Schließ alle Tore, Eutherios!
FYRSTINDE HELENA. Slagen! Forfulgt!
HELENA. Geschlagen! Verfolgt!
HUSMESTEREN EUTHERIOS. Herre!
EUTHERIOS. Herr !
CÆSAR JULIAN. Dobbelte vagter for dørene; lad ingen slippe ind! Hør; er her kommet nogen udsending fra kejseren?
JULIAN. Doppelte Wachen vor die Tore! Laß keinen herein! Höre – ist ein Gesandter vorn Kaiser gekommen?
HUSMESTEREN EUTHERIOS. Nej, herre; men der er en udsending ivente.
EUTHERIOS. Nein, Herr! Aber es ist einer zu erwarten.
CÆSAR JULIAN. Gå, gå! (til slavinden.) Væk med dig. (Eutherios og Myrrha går ud i baggrunden.)
JULIAN. Geh, geh! Zur Sklavin. Fort mit Dir! Eutherios und Myrrha ab durch die Mitte.
FYRSTINDE HELENA (synker ned i armstolen). Så er det da ude med os!
HELENA sinkt in den Armstuhl nieder. So ist es denn aus mit uns!
