Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

CÆSAR JULIAN.
Du tør og skal. Hvorledes udlægges det?

JULIAN.
Du darfst und sollst. Wie wird er ausgelegt?

RIDDEREN SALLUST.
Mange tror, at det mindre var sorg end anger, som så sælsomt drev dig ned under jorden.

SALLUST.
Viele meinen, es wäre weniger Trauer als Reue, was Dich so seltsam unter die Erde getrieben hat.

CÆSAR JULIAN,
De tror, jeg dræbte hende?

JULIAN.
Man glaubt, ich hätte sie getötet?

RIDDEREN SALLUST.
Det gådefulde i sagen må undskylde dem, om –

SALLUST.
Das Rätselhafte der Sache muß sie entschuldigen, wenn –

CÆSAR JULIAN.
Ingen dræbte hende, Sallust! Hun var for ren for dette syndens rige; derfor steg en engel fra himlen hver nat ned i hendes lønkammer og råbte på hende. Eller hvad? Véd du ikke, at presterne i Lutetia udlagde hendes død på denne vis? Og presterne må jo vide det. Har ikke hendes ligtog hid været som et sejrstog gennem landet? Strømmed ikke alle Viennas kvinder hendes kiste imøde udenfor portene, hilste hende med grønne grene i hænderne, bredte tepper ud på vejen og istemte lovsange til ære for himmelbruden, som førtes hjem til brudgommens hus? – Hvad lo du af?

JULIAN.
Niemand hat sie getötet, Sallust! Sie war zu rein für dieses Reich der Sünde – darum stieg in jeglicher Nacht ein Engel vom Himmel in ihr Kämmerlein hernieder und rief sie. Oder –? Weißt Du nicht, daß die Priester in Lutetia ihren Tod so auslegten? Und die Priester müssen es doch wissen. Ist nicht ihr Leichenzug gewesen wie ein Triumphzug durchs Land? Strömten nicht alle Frauen Viennas aus den Toren ihrem Sarge entgegen, begrüßten sie mit grünen Zweigen in den Händen, breiteten Teppiche auf den Weg und stimmten Lobgesänge an zu Ehren der Himmelsbraut, die heimgeleitet ward in das Haus des Bräutigams? – Worüber lachst Du?

RIDDEREN SALLUST.
Jeg, herre?

SALLUST.
Ich, Herr?

CÆSAR JULIAN.
Nat og dag har jeg hørt bryllupssangene siden. Hør, hør; i forherligelse løftes hun opad. Ja, hun var tilvisse en ægte kristen-kvinde. Hun holdt sig budet efterrettelig; – hun gav Cæsar, hvad Cæsars var, og den anden gav hun –; nå, det var ikke det, vi skulde tale om; du er ikke indviet i lærens hemmeligheder, Sallust! – Hvad nyt, spurgte jeg om?

JULIAN.
Fortan habe ich Tag und Nacht die Hochzeitslieder gehört. Wisse: verklärt schwebt sie empor. Ja, sie war wirklich ein echtes Christenweib. Streng befolgte sie das Gebot: sie gab dem Cäsar, was des Cäsar ist, und dem andern gab sie –. Doch nicht davon wollten wir sprechen. Du bist nicht eingeweiht in die Geheimnisse der Lehre, Sallust! – Ich fragte Dich, was es Neues gibt.

RIDDEREN SALLUST.
Det vigtigste, jeg véd, er at kejseren ved budskabet om, hvad der i Lutetia gik for sig, skyndsomt skal være flygtet over til Antiokia.

SALLUST.
Meine wichtigste Nachricht ist, daß der Kaiser bei der Kunde von den Vorgängen in Lutetia schnell nach Antiochia geflohen sein soll.

CÆSAR JULIAN.
Den nyhed kender jeg. Konstanzios så os vel allerede i ånden foran Roms porte.

JULIAN.
Die Neuigkeit kenne ich. Konstantios sah uns wohl schon im Geiste vor den Toren Roms.

RIDDEREN SALLUST.
De venner, som forvovent slutted sig til dig i denne farlige sag, så i ånden det samme.

SALLUST.
Die Freunde, die sich in dieser gefährlichen Sache Dir verwegen angeschlossen haben, sahen im Geiste dasselbe.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7bad5266-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display