You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Vi? Hvem kalder du vi? 
MAXIMOS.
Wir? Wen nennst Du wir? 
CÆSAR JULIAN.
Alle dem, som er under den åbenbaredes rædsel. 
JULIAN.
Alle, die im Banne der Furcht vor dem Geoffenbarten stehen. 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Skyggerædsel! 
MAXIMOS.
Gespensterfurcht! 
CÆSAR JULIAN.
Det være, som det vil. Men ser du ikke, at denne lammende rædsel har tætned og tårnet sig til en mur om kejseren? O, jeg skønner vel, hvorfor den store Konstantin førte en slig viljebindende lære til sejr og magt i riget. Ingen livvagt med spyd og skjold slutter således op om kejsersædet, som denne betagende tro, der altid peger ud over jordlivet. Har du set rigtig på dem, disse kristne? Huløjede, blegkindede, fladbrystede er de alle tilhobe; de ligner linnedvæverne i Byssos; intet æreshåb får lov til at spire i denne henrugende tilværelse; solen lyser for dem, og de ser den ikke; jorden byder dem sin fylde og de begærer den ikke; – alt, hvad de begærer, er at forsage og lide for at komme til at dø. 
JULIAN.
Sei dem, wie ihm wolle! Aber siehst Du nicht, daß diese lähmende Furcht sich zu einer Mauer um den Kaiser verdichtet und getürmt hat? O, ich verstehe wohl, warum der große Konstantin einer Lehre, die so den Willen bindet, zu Sieg und zu Macht im Reich verholfen hat. Keine Leibwache mit Spieß und Schild schirmt so sicher den Kaiserthron wie dieser überwältigende Glaube, der immer über das Erdenleben hinauszeigt. Hast Du sie Dir ordentlich angesehen, diese Christen? Hohläugig, bleichwangig, flachbrüstig sind sie alle, alle. Sie gleichen den Leinwebern in Byssos. Kein ehrgeiziger Trieb darf keimen in diesem hinbrütenden Dasein; die Sonne leuchtet ihnen, und sie sehen sie nicht; die Erde bietet ihnen ihre Fülle, und sie begehren sie nicht; – alles, was sie begehren, ist: entsagen und leiden, um sterben zu dürfen. 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Så brug dem, som de er; men da må du selv stå udenfor. Kejser eller Galilæer; – det er valget. Vær træl under rædselen eller hersker i dagens og lysets og glædens land! Du kan ikke ville det modsigende; og dog er det det du vil. Du vil forene det uforenelige, – forlige de to, som ikke står til at forlige; derfor er det, at du ligger her og rådner i mørket. 
MAXIMOS.
So brauch’ sie, wie sie sind – aber dann mußt Du selbst darüber stehen. Kaiser oder Galiläer, – das ist die Wahl! Sei Knecht im Banne der Furcht oder Herrscher im Lande des Tages und des Lichtes und der Freude! Du kannst nicht wollen, was sich widerspricht, und doch willst Du just das. Du willst das Unvereinbare vereinen; versöhnen die zwei, die nicht zu versöhnen sind; darum liegst Du hier in der Finsternis und verwesest! 
CÆSAR JULIAN.
Kan du, så lys for mig! 
JULIAN.
Kannst Du, so leuchte mir! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Er du den Akilleus, som din moder drømte, at hun skulde skænke verden? En ømskindet hæl gør ingen mand til Akilleus. Rejs dig, herre! Sejrsmodig, som en rytter på sin vælige hest, må du sætte over Gælilæeren, hvis du skal vinde frem til kejsersædet – 
MAXIMOS.
Bist Du der Achilleus, den Deine Mutter der Welt schenken würde, wie ihr träumte? Eine verwundbare Ferse macht noch keinen Achilleus. Ermanne Dich, Herr! Siegesmutig, wie ein Reiter auf seinem feurigen Roß, mußt Du über den Galiläer hinwegsetzen, wenn Du empor zum Kaiserthron willst – 
CÆSAR JULIAN.
Maximos! 
JULIAN.
Maximos! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Min elskede Julian, se dig dog om i verden! Hine kristne med dødslængselen, som du nys nævnte, de er de færreste. Men hvorledes står det sig med alle de andre? Falder ikke sindene fra mesteren, et for et? Ja, svar mig, – hvad er der bleven af denne sælsomme kærlighedens lære? Raser ikke samfund imod samfund indbyrdes? Og nu biskopperne, hine guldbrammende herrer, der kalder sig kirkens overhyrder! Giver de selv hoffets stormænd noget efter i griskhed og herskelyst og kryberi –? 
MAXIMOS.
Mein teurer Julian, sieh Dich doch um in der Welt! Jener Christen mit der Todessehnsucht, von denen Du eben sprachst, sind nicht allzu viele. Wie verhält es sich aber mit all den übrigen? Fallen nicht die Herzen vom Meister ab, eins nach dem andern? Antworte mir, was ist denn geblieben von dieser seltsamen Lehre der Liebe? Wütet nicht Gemeinde gegen Gemeinde? Und erst die Bischöfe, jene goldprangenden Herren, die sich die Oberhirten der Kirche nennen! Geben sie selbst den Großen des Hofes etwas nach in Habsucht und Herrschsucht und Kriecherei – 
CÆSAR JULIAN.
Således er de ikke alle; tænk paa den vældige Athanasios i Alexandria – 
JULIAN.
Nicht alle sind so. Denk an den gewaltigen Athanasios in Alexandria – 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login