You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
KEJSER JULIAN.
Ikke herre; kald mig din ven. 
JULIAN.
Nicht Herr, – nenne mich Deinen Freund. 
LIVLÆGEN CÆSARIOS.
Tør en kristen kalde dig så? 
CÄSARIOS.
Darf ein Christ Dich so nennen? 
KEJSER JULIAN.
Jeg beder dig: nær ikke deslige tanker, Cæsarios! Du må ikke tro dette. Hvad kan jeg for, at alle hine anklagede mænd er kristne? Viser ikke det kun, at de kristne har forståt at tilrane sig alle indbringende embeder? Men tør kejseren tillade, at rigets vigtigste embeder forvaltes slet? (til de øvrige.) I mener dog vel ikke, at det er eders tro, som har optændt mig til harm imod de uredelige? Jeg kalder alle guder til vidne på, at jeg ikke vil, man skal fare frem imod eder kristne uden efter lov og dom, og heller ikke, at man overhovedet skal tilføje eder noget ondt. I, eller i alt fald mange af eder, er jo dog fromme, eftersom jo også I tilbeder den herre, der er almægtig og som hersker over hele den synlige verden. – O, min Cæsarios, er det ikke ham, hvem også jeg tilbeder, kun under andre navne? 
JULIAN.
Ich bitte Dich: nähre nicht solche Gedanken, Cäsarios! Das darfst Du nicht glauben. Was kann ich dafür, daß jene angeschuldigten Männer alle Christen sind? Das beweist doch nur, daß die Christen es verstanden haben, alle einträglichen Ämter an sich zu bringen. Aber darf der Kaiser zugeben, daß die wichtigsten Ämter des Reiches schlecht verwaltet werden? Zu den übrigen. Ihr meint doch wohl nicht, daß es Euer Glaube ist, der mich gegen die Unredlichen aufgebracht hat? Ich rufe alle Götter zu Zeugen an: ich will nicht, daß man gegen Euch Christen anders als nach Gesetz und Richterspruch verfahre, und ebensowenig will ich, daß man Euch überhaupt Böses zufüge. Ihr – oder jedenfalls viele von Euch, seid ja doch fromm, denn auch Ihr betet den Herrn an, der da allmächtig ist und über die ganze sichtbare Welt herrscht. Mein Cäsarios, bete nicht auch ich zu ihm, – nur unter anderen Namen? 
LIVLÆGEN CÆSARIOS.
Forund mig, nådigste herre – 
CÄSARIOS.
Vergönne mir, gnädigster Herr, – 
KEJSER JULIAN.
For øvrigt er det min agt at vise mildhed, hvor sådant sømmeligen kan ske. Hvad Hekebolios angår, så må ikke hans lønlige fiender indbilde sig, at de skal få lov til at skade ham med angivelser eller med andet slags lumpne rænker. 
JULIAN.
Im übrigen ist es meine Absicht, Milde zu üben, wo solches füglich geschehen kann. Was Hekebolios betrifft, so dürfen seine heimlichen Feinde sich nicht einbilden, daß es ihnen gelingen wird, ihm mit Angebereien oder erbärmlichen Ränken anderer Art zu schaden. 
SKRIFTLÆREREN HEKEBOLIOS.
Min kejser! Mit skjold og mit værn! 
HEKEBOLIOS.
Mein Kaiser! Mein Schutz und Schild! 
KEJSER JULIAN.
Heller ikke vil jeg, at man ubarmhjertigt skal tage brødet fra alle ringere hoftjenere. Jeg tænker således på hin hårskærer, som jeg jog bort. Det fortryder mig. Manden kan blive. Han så mig ud til at være et menneske, som forstår sit håndværk tilgavns. Ære være deslige mænd! Så vidt kan jeg gå, min Cæsarios, men heller ikke videre. Ursulos får selv bære følgerne. Jeg må handle således, at retfærdighedens blinde og dog så nøjeseende gudinde ikke får nogen grund til at rynke sine øjenbryn over en dødelig, i hvis hænder hun har nedlagt et så stort ansvar. 
JULIAN.
Auch will ich nicht, daß man unbarmherzig allen geringeren Hofbediensteten das Brot nimmt. Ich denke zum Beispiel an jenen Haarscherer, den ich fortgejagt habe. Es tut mir leid. Der Mann kann bleiben. Er sah mir aus wie ein Mensch, der sich auf sein Handwerk ordentlich versteht. Ehre sei solchen Männern! So weit kann ich gehen, mein Cäsarios, aber auch nicht weiter. Ursulos hat selbst die Folgen zu tragen. Ich muß so handeln, daß die blinde und doch so scharfsichtige Göttin der Gerechtigkeit keinen Grund hat, über einen Sterblichen die Stirn zu runzeln, in dessen Hände sie eine so große Verantwortung gelegt hat. 
LIVLÆGEN CÆSARIOS.
Efter dette har jeg ikke et ord mere at sige for de ulykkelige. Jeg beder kun om at måtte forlade hoffet og staden. 
CÄSARIOS.
Unter diesen Umständen habe ich kein Wort mehr zu Gunsten der Unglücklichen zu sagen. Ich bitte nur, Hof und Stadt verlassen zu dürfen. 
KEJSER JULIAN.
Det vil du? 
JULIAN.
Das willst Du? 
LIVLÆGEN CÆSARIOS.
Ja, nådigste kejser! 
CÄSARIOS.
Ja, gnädigster Kaiser! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login