You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
KVINDEN PUBLIA.
Herre, giv mig Hilarion igen! 
PUBLIA.
Herr, gib mir Hilarion wieder! 
FARVEREN FOKION.
Alle gode borgere anråber om din yndest for staden. 
PHOKION.
Alle guten Bürger erflehen Deine Huld für die Stadt. 
KEJSER JULIAN.
Søg at vinde gudernes yndest, da har I visselig min. Og er det ikke billigt, at Antiokia heri går foran? Er det ikke, som om sol-gudens øje med særligt velbehag hvilte på denne stad? Forhør eder hos vidt berejste mænd, og I skal erfare, i hvilket sørgeligt overmål det andetsteds er lykkedes vildfarelsen at lægge vore hellige steder øde. Hvad står tilbage? En levning hist og her; og intet af det bedste. Men hos eder, I borgere af Antiokia! O, mine øjne fyldtes med glædestårer, da jeg første gang så denne uforlignelige helligdom, Apollons eget hus, som man neppe skulde kunne tænke sig opført af menneskehænder. Står ikke den herliges billede derinde som før i ukrænket skønhed? Ikke en kant er afhakket eller smuldret på hans alter; ikke en revne er at se i de ranke bærende støtter. O, når jeg betænker dette, – når jeg føler bindet om min pande, – når jeg ser nedad denne klædning, der er mig dyrebarere end purpurkåben, da fornemmer jeg gudens nærhed i en hellig isnen. Se, se, lyset sittrer om os i herlighed! Føl, føl, luften er svanger med friske kranses duft! Skønne jord, lysets og livets hjem, glædens hjem, og lykkens og skønhedens hjem, – hvad du var, skal du vorde! – I sol-kongens favn! Mithra, Mithra! Fremad på vor sejrsgang!
(Toget sætter sig atter, under mængdens bifaldsråb, i bevægelse, men de forreste standser ved indgangen til det trange stræde, hvorigennem et andet tog kommer ned imod torvet.) 
JULIAN.
Suchet der Götter Huld zu gewinnen, dann habt Ihr sicherlich die meine. Und ist es nicht billig, daß Antiochia hierin vorangeht? Ist es nicht, als ob das Auge des Sonnengottes mit besonderem Wohlgefallen auf dieser Stadt ruhe? Befraget weitgereiste Männer, und Ihr werdet erfahren, in welch traurigem Übermaß es anderwärts der Irrlehre geglückt ist, unsere heiligen Stätten zu veröden. Was ist übriggeblieben? Eine Ruine hier und dort, und von dem Besten nichts. – Aber bei Euch, Ihr Bürger von Antiochia! O, meine Augen füllten sich mit Freudentränen, da ich zum ersten Male dieses unvergleichliche Heiligtum sah, Apollons eigenes Haus, das man sich kaum von Menschenhänden aufgeführt denken könnte. Steht nicht das Bild des Herrlichen darinnen wie früher in ungetrübter Schönheit? Nicht eine Ecke von seinem Altar ist abgehauen oder verwittert; nicht ein Riß ist zu sehen in den schlanken, ragenden Säulen. – O, wenn ich dies bedenke, – wenn ich die Binde an meiner Stirn fühle, – wenn ich hinabblicke auf dieses Gewand, das mir teurer ist denn der Purpurmantel, dann empfinde ich die Nähe des Gottes mit einem heiligen Schauer. – Seht hin, seht, wie das Licht uns umzittert in Herrlichkeit! – O fühlt, fühlt es, wie die Luft vom Duft frischer Kränze geschwängert ist! – Schöne Erde, Heimat des Lichtes und des Lebens, Heimat der Freude, Heimat des Glückes und der Schönheit, – was einst du warst, das sollst du wieder werden! – Auf, in des Sonnenkönigs Arme! Mithra, Mithra! Vorwärts auf unserm Siegesgange!
Der Zug setzt sich wieder, unter dem Beifall der Menge, in Bewegung, aber die Vordersten stocken beim Eingang der engen Gasse, durch die ein anderer Zug herab auf den Markt kommt. 
KEJSER JULIAN.
Hvad hindrer os? 
JULIAN.
Was hindert uns? 
LÆREREN HEKEBOLIOS.
Nådigste herre, der er noget på færde oppe i gaden. 
HEKEBOLIOS.
Gnädigster Herr, es ist da oben auf der Gasse was los. 
SANG
(langt borte).
Saligt at lide, saligt at dødes;
saligt bag trængslernes dal at opstå. 
GESANG
in der Ferne.
Selig, zu leiden, selig zu sterben,
Selig, vom Jammertal aufzuerstehn! 
FARVEREN FOKION.
Galilæerne, herre! Man har dem! 
PHOKION.
Die Galiläer, Herr! Man hat sie! 
KVINDEN PUBLIA.
Hilarion! 
PUBLIA.
Hilarion! 
FARVEREN FOKION.
Man har dem! Jeg hører lænkerne – 
PHOKION.
Man hat sie! Ich höre die Ketten – 
KEJSER JULIAN.
Forbi dem –! 
JULIAN.
Vorbei an ihnen! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login