You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
TALEREN LIBANIOS
(kysser kejser Julian igen).
Min ven og broder! 
LIBANIOS
küßt Julian wieder.
Mein Freund und Bruder! 
LIVLÆGEN ORIBASES.
Hvor hædrende for begge! 
ORIBASES.
Wie ehrend für beide! 
HOFMÆND OG LÆRERE
(klapper i hænderne).
Hvor skønt! Hvor ophøjet! 
HOFLEUTE UND LEHRER
klatschen in die Hände.
Wie schön! Wie erhaben! 
KEJSER JULIAN.
O, Libanios, du slemme ven, – hvor kunde du bære over dit hjerte at forholde mig dette glædelige øjeblik i så lang en tid? I de uger og måneder jeg ventede på dig, var mit åsyn indhyllet i et skytisk mørke. 
JULIAN.
O Libanios, Du schlimmer Freund, – wie konntest Du es über’s Herz bringen, mir diesen frohen Augenblick so lange vorzuenthalten? In den Wochen und Monaten, da ich auf Dich wartete, war mein Blick in skythische Finsternis gehüllt. 
TALEREN LIBANIOS.
Ak, du var dog bedre stillet end jeg; thi du havde dog nogen, med hvem du kunde tale om din fraværende ven. 
LIBANIOS.
Ach, Du warst doch besser gestellt als ich; denn Du hattest doch jemanden, mit dem Du von Deinem abwesenden Freunde sprechen konntest. 
KEJSER JULIAN.
Sig ikke så. Jeg havde kun de stakkels forelskedes trøst; den nemlig, bedrøvet at gentage dit navn og udråbe: Libanios, Libanios! 
JULIAN.
Sag’ das nicht. Ich hatte nur den Trost unglücklich Liebender; den Trost nämlich, nur immer wieder betrübt Deinen Namen auszurufen: Libanios, Libanios! 
TALEREN LIBANIOS.
Ah, mens du talte så til den tomme luft, talte jeg til mit kammers fire vægge. De fleste af døgnets timer tilbragte jeg i sengen og udmalede mig, hvem der nu var hos dig, – snart denne, snart hin. Fordum var det anderledes, sagde jeg til mig selv, – da var det mig, som havde Julians øre. 
LIBANIOS.
Während Du so in leere Luft sprachst, sprach ich zu den vier Wänden meines Zimmers. Die meisten Stunden des Tages verbrachte ich im Bett und stellte mir vor, wer wohl jetzt bei Dir wäre – bald diesen, bald jenen. Ehemals war es anders, sagte ich zu mir selbst, – da war ich es, der Julians Ohr besaß. 
KEJSER JULIAN.
Og imidlertid lod du mig sygne hen af længsel. Se på mig. Er jeg ikke bleven et århundrede ældre? 
JULIAN.
Und mittlerweile ließest Du mich hinsiechen an Sehnsucht. Sieh mich an. Bin ich nicht hundert Jahr älter geworden? 
TALEREN LIBANIOS.
O, er da ikke jeg undergåt en lige så stor forandring? Du kendte mig jo ikke igen. 
LIBANIOS.
O, ist denn mit mir nicht eine ebenso große Veränderung vorgegangen? Du hast mich ja nicht wieder erkannt. 
KEJSER JULIAN.
Dette møde har for os begge været et bad, hvoraf vi opstiger helbredede. (de omfavner og kysser hinanden på ny.) Og nu, min inderlig kære, nu siger du mig, hvad der idag har drevet dig hid; thi jeg kan ikke tvile på, at du kommer i et særligt ærende. 
JULIAN.
Diese Begegnung ist für uns beide ein Bad gewesen, aus dem wir genesen emporsteigen. – Sie umarmen und küssen sich aufs neue. Und nun, Du Heißgeliebter, nun sagst Du mir, was Dich heute hierher getrieben hat; denn ich kann nicht daran zweifeln, daß Du in einer besonderen Angelegenheit kommst. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login