KEJSER JULIAN.
Og ikke at kunne nå disse elendige for at tugte dem! At måtte være vidne til, at slige udskejelser griber videre og videre om sig! – Treti dage, siger du! Hvi nøler man? Hvi slår man lejr? Hvi sover man? Véd ikke mine hærførere, hvad her står på spil? Vi må holde rådslagning. Når jeg tænker på, hvad den makedoniske Alexander udretted i treti dage –
(Krigsøversten Jovian, ledsaget af en mand i persisk klædning, uden våben, kommer fra lejren.)
JULIAN.
Und diese Elenden nicht erreichen zu können, um sie zu züchtigen! Zeuge sein zu müssen, wie solche Ausschreitungen weiter und weiter um sich greifen! – Dreißig Tage, sagst Du! Warum zögert man? Warum schlägt man ein Lager auf? Warum schläft man? Wissen meine Heerführer nicht, was hier auf dem Spiele steht? Wir müssen Kriegsrat halten. Wenn ich daran denke, was der macedonische Alexander in dreißig Tagen vollbracht hat –
Der Kriegsoberst JOVIAN, begleitet von einem unbewaffneten Manne in Perserkleidung, kommt vom Lager her.