You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Det afgørende står for døren. 
MAXIMOS.
Die Entscheidung steht vor der Tür. 
KEJSER JULIAN.
Ja, det står visselig for døren. 
JULIAN.
Ja, sicherlich steht sie vor der Tür. 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Ikke forsagt, Julian. Den villende sejrer. 
MAXIMOS.
Nicht verzagt, Julian. Der Wollende siegt. 
KEJSER JULIAN.
Og hvad vinder den sejrende? Er det møjen værd at sejre? Hvad har den makedoniske Alexander, hvad har Julius Cæsar vundet? Grækere og Romere taler om deres ry med kold undren, – medens den anden, Galilæeren, tømmermandssønnen, sidder som kærlighedens konge i varme troende menneskehjerter. Hvor er han nu? – Er han virksom andetsteds efter den tid, da hint gik for sig på Golgata? Jeg drømte nys om ham. Jeg drømte, at jeg havde lagt hele jorden under mig. Jeg bød, at Galilæerens minde skulde være udslettet på jorden; og så var det udslettet. – Da kom ånderne og tjente mig, og bandt vinger til mine skuldre, og jeg svinged mig ud i det endeløse rum, til jeg fæsted min fod på en anden jord. Det var en anden jord end min. Dens runding var større, den havde et gulere lysskær, og flere måneskiver drejed sig om den. Da så jeg ned på min egen jord, kejserens jord, som jeg havde gjort Galilæer-løs, – og jeg fandt, at alt, hvad jeg havde gjort, var såre godt. Men se, min Maximos, – da kom et tog forbi mig på den fremmede jord, hvor jeg stod. Der var krigsmænd og dommere og bødler i spidsen, og grædende kvinder fulgte toget. Og se – midt i den langsomt skridende skare gik Galilæeren lys levende og bar et kors på ryggen. Da råbte jeg til ham og sagde: hvor hen, Galilæer? Men han vendte sit ansigt imod mig, smilte, nikked langsomt og sagde: til hovedpandestedet! Hvor er han nu? Om hint på Golgata ved Jerusalem kun var en landsby-gerning, øvet, ligesom under en gennemrejse, i en ledig stund? Om han går og går, og lider og dør og sejrer om igen fra den ene jord til den anden? O, om jeg kunde lægge verden øde! Maximos, – gives der ingen gift, ingen fortærende ild, der kan lægge det skabte øde, som det var på hin dag, da den ensomme ånd svæved over vandene? 
JULIAN.
Und was gewinnt der Sieger? Ist es der Mühe wert, zu siegen? Was hat der macedonische Alexander, was hat Julius Cäsar gewonnen? Die Griechen und Römer sprechen von ihrem Ruhm mit kalter Bewunderung, – während der andere, der Galiläer, der Zimmermannssohn, in warmen gläubigen Menschenherzen als der König der Liebe thront. – Wo ist er jetzt? – Ist er noch anderswo tätig seit der Zeit, da das auf Golgatha geschah? – Ich träumte jüngst von ihm. Ich träumte, ich hätte mir die ganze Erde unterworfen. Ich gebot, des Galiläers Gedächtnis sollte ausgelöscht sein auf Erden, und es war ausgelöscht. – Da kamen die Geister und dienten mir, und sie banden mir Schwingen an die Schultern, und ich schwang mich hinaus in den endlosen Raum, bis ich meinen Fuß auf eine andere Erde setzte. – Es war eine andere Erde als meine. Ihre Rundung war größer; die hatte einen gelberen Lichtglanz, und mehrere Mondscheiben drehten sich um sie. – Da sah ich hernieder auf meine eigene Erde, des Kaisers Erde, die ich galiläerlos gemacht hatte, und ich fand, daß alles, was ich getan hatte, sehr gut war. – Aber sieh, mein Maximos, – da kam auf der fremden Erde, wo ich stand, ein Zug an mir vorbei. Es waren Kriegsleute und Richter und Henker an der Spitze, und weinende Frauen folgten dem Zuge. Und siehe da, – inmitten der langsam schreitenden Schar ging leibhaftig der Galiläer und trug ein Kreuz auf dem Rücken. Da rief ich ihm zu und sprach: Wohin, Galiläer? Er aber wandte sein Antlitz mir zu, lächelte, nickte langsam und sagte: Zur Schädelstätte! – Wo ist er jetzt? Sollte jenes auf Golgatha bei Jerusalem nur eine Schaustellung gewesen sein, veranstaltet sozusagen auf der Durchreise durch eine Landstadt in einer freien Stunde? – Geht und geht er und leidet und stirbt und siegt er wieder und immer wieder von einer Erde zur anderen? – O könnte ich die Welt vernichten! Maximos, – gibt es kein Gift, kein verzehrendes Feuer, das das Geschaffene vernichten kann, wie es an jenem Tage geschah, da einsam der Geist über den Wassern schwebte? 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Jeg hører larm fra vagtposterne. Kom, Julian – 
MAXIMOS.
Ich höre Lärm bei den Wachtposten. Komm, Julian – 
KEJSER JULIAN.
At tænke sig, at der skal følge århundrede på århundrede, og at der i dem alle skal leve mennesker, vidende, at det var mig, som bukked under, og ham, som sejred! Jeg vil ikke bukke under! Jeg er ung; jeg er usårlig; – det tredje rige er nær – (med et højt skrig.) Der står han! 
JULIAN.
Sich vorzustellen, daß Jahrhunderte auf Jahrhunderte folgen werden, und daß immerdar Menschen leben werden, die wissen, daß ich es war, der unterlag, und er, der siegte! – Ich will nicht unterliegen! Ich bin jung; ich bin unverwundbar; – das dritte Reich ist nahe –. Mit einem lauten Schrei. Da steht er! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Hvem? Hvor? 
MAXIMOS.
Wer? Wo? 
KEJSER JULIAN.
Ser du ham? Hist mellem træstammerne, – i krone og purpurkåbe – 
JULIAN.
Siehst Du ihn? Da zwischen den Baumstämmen, – mit Krone und Purpurmantel – 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Det er månen, som spiller i vandet. Kom – kom, min Julian! 
MAXIMOS.
Es ist der Mond, der im Wasser funkelt. Komm, – komm, mein Julian! 
KEJSER JULIAN
(går truende imod synet).
Vig for mig! Du er død. Dit rige er ude. Af med gøglerkåben, tømmermands-søn! Hvad gør du der? Hvad er det du tømrer? – Ah! 
JULIAN
geht drohend auf das Gesicht zu.
Hebe Dich von mir! Du bist tot! Dein Reich ist vorbei. Herunter mit dem Gauklermantel, Zimmermannssohn! – Was tust Du hier? Was zimmerst Du da? – Ha! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login