You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
HÅKON.
I kan ikke? 
HÅKON.
Ihr könnt nicht? 
SKULE JARL
(går et skridt nærmere mod kongen).
Jeg er for stolt til at skyde mig ind under, hvad I og eders mænd vilde kalde for udflugter – 
JARL SKULE
geht einen Schritt auf den König zu.
Ich bin zu stolz, mich hinter dem zu verstecken, was Ihr samt Euren Leuten Ausflüchte nennen würdet – 
HÅKON
(tvinger sin opbrusende vrede).
Og så –? 
HÅKON
beherrscht seinen hervorbrechenden Zorn.
Und so –? 
SKULE JARL.
Kort og godt; – jeg lægger det ikke frem; – jeg vil ikke lægge det frem! 
JARL SKULE.
Kurz und gut, – ich lege ihn nicht vor; – ich will ihn nicht vorlegen! 
HÅKON.
I trodser mig altså! 
HÅKON.
Ihr trotzt mir also! 
SKULE JARL.
Hvis det ikke kan være andet, – nu ja, jeg trodser eder. 
JARL SKULE.
Wenn es nicht anders sein kann – nun ja, ich trotze Euch. 
IVAR BODDE
(stærkt).
Nu, herre konge, nu tænker jeg ikke nogen mand har mere vidnesbyrd behov! 
IVAR BODDE
kraftvoll. Jetzt, Herr König, jetzt, denk’ ich, bedarf es für keinen des Beweises mehr! 
DAGFINN BONDE.
Nej, nu tænker jeg, vi kender jarlens sindelag. 
DAGFINN.
Nein, jetzt, denk’ ich, kennen wir die Gesinnung des Jarls. 
HÅKON
(koldt til jarlen).
Vil I give kongsseglet til Ivar Bodde. 
HÅKON
kalt zum Jarl. Wollt Ihr das Königssiegel Ivar Bodde geben! 
MARGRETE
(iler med foldede hænder frem mod forhøjningen, hvor kongen står).
Håkon, vær mig en mild og nådig husbond! 
MARGRETE
eilt mit gefalteten Händen auf die Erhöhung zu, wo der König steht.
Håkon, sei mir ein milder und gnädiger Gemahl! 
HÅKON
(gør en bydende armbevægelse mod hende; hun skjuler ansigtet i sit slør og går opover mod moderen igen.)  
HÅKON
macht eine abwehrende Handbewegung zu ihr hin; sie verbirgt das Gesicht in ihrem Schleier und geht zu ihrer Mutter zurück. 
SKULE JARL
(til Ivar Bodde).
Her er kongsseglet. 
JARL SKULE
zu Ivar Bodde.
Hier ist das Königssiegel. 
IVAR BODDE.
Dette skulde være gildets sidste kveld. Det endte med en tung sorg for kongen; men det måtte komme slig engang, og jeg mener, hver trofast mand må glæde sig ved, at det kom. 
IVAR BODDE.
Es sollte der letzte Abend des Festes sein. Er endet mit einer schweren Sorge für den König; aber es mußte doch einmal so kommen, und ich meine, jeder treue Mann muß froh sein, daß es so gekommen ist. 
SKULE JARL.
Og jeg mener, hver trofast mand må harmes dybt over, at en prest på slig vis stiller sig mellem os Birkebejnere; – ja, jeg siger Birkebejnere, thi jeg er Birkebejner fuldt så godt som kongen og hans mænd. Jeg er af samme æt, Sverres æt, kongsætten, – men I, prest, I har bygget en mur af mistro rundt om kongen og stængt mig ude fra ham; det har været eders gerning i mange år. 
JARL SKULE.
Und ich meine, jeder treue Mann muß sich tief dadurch gekränkt fühlen, daß ein Priester sich solchermaßen zwischen uns Birkebeiner stellt – ja, ich sage: Birkebeiner, denn ich bin ein Birkebeiner – gerade so gut wie der König und seine Mannen. Ich bin aus demselben Geschlecht, Sverres Geschlecht, dem Königsgeschlecht – aber Ihr, Priester, Ihr habt einen Wall des Mißtrauens um den König gezogen und mich von ihm abgesperrt: das war Euer Werk seit vielen Jahren. 
PÅL FLIDA
(opægget til de omstående).
Jarlsmænd! Skal vi tåle sligt længere? 
PAUL FLIDA
gereizt zu den Umstehenden.
Jarlsmannen! Wollen wir dergleichen länger dulden? 
GREGORIUS JONSSØN
(træder frem).
Nej, vi kan ikke og vil ikke tåle det længer. Her må det siges lydt, – ingen af jarlens mænd kan tjene kongen med fuld tro og kærlighed, sålænge Ivar Bodde går ind og ud i kongsgården og lægger ondt for os. 
GREGORIUS JONSSON
tritt vor.
Nein, wir können’s und wollen’s nicht länger dulden. Laut sei’s hier gesagt – keiner von den Mannen des Jarls kann mit voller Treue und Liebe dem Könige dienen, so lange Ivar Bodde im Königsschloß ein- und ausgeht und uns Böses spinnt. 
PÅL FLIDA.
Prest! Jeg undsiger dig på liv og lemmer, hvor jeg træffer dig, på fri mark, ombord, eller i uhelligt hus! 
PAUL FLIDA.
Priester! Ich künde Dir Fehde an auf Leib und Leben, wo ich Dich treffe, auf freiem Felde, zu Schiffe oder in ungeweihtem Hause! 
MANGE JARLSMÆND.
Jeg også! Jeg også! Du skal være fredløs for os! 
VIELE JARLSMANNEN.
Ich auch! Ich auch! Du sollst friedlos sein für uns! 
IVAR BODDE.
Gud forbyde, at jeg skulde stå mellem kongen og så mange mægtige høvdinger. – Håkon, min høje herre, jeg véd med mig selv, at jeg har tjent eder med al troskab. Jarlen har jeg varet jer imod, det er sandt; men hvis jeg nogen tid gjorde ham uret, da får Gud forlade mig det. Nu er der ikke mere for mig at gøre i kongsgården; her er eders segl; tag det i egne hænder; for længe siden skulde det ligget der. 
IVAR BODDE.
Gott verhüte, daß ich zwischen den König und so viele mächtige Häuptlinge treten sollte! – Håkon, mein hoher Herr, ich bin mir bewußt, Euch in aller Treue gedient zu haben. Ich war gegen den Jarl, das ist wahr; aber wenn ich ihm jemals unrecht getan habe, so wird mir das Gott vergeben. Jetzt hab’ ich nichts mehr im Königsschlosse zu schaffen; hier ist Euer Siegel; nehmt es in Eure eigene Hand; dort hätt’ es schon längst sein sollen. 
HÅKON
(der er stegen ned fra forhøjningen).
I bliver! 
HÅKON.
der von der Erhöhung herabgestiegen ist. Ihr bleibt! 
IVAR BODDE.
Jeg kan ikke. Samvittigheden vilde bide og nage mig nat og dag, om jeg gjorde det. Større ulykke kan ingen mand volde i disse tider, end at stille sig mellem kongen og jarlen. 
IVAR BODDE.
Ich kann nicht. Tag und Nacht hätt’ ich Gewissensbisse, wenn ich das täte. Größeres Unheil kann niemand in diesen Zeiten anrichten, als wenn er sich zwischen den König und den Jarl stellt. 
HÅKON.
Ivar Bodde, jeg byder dig at blive! 
HÅKON.
Ivar Bodde, ich gebiete Dir zu bleiben! 
IVAR BODDE.
Om den hellige kong Olaf stod op af sølvkisten og bød mig blive, så måtte jeg dog gå nu. (lægger seglet i kongens hånd.) Farvel, min ædle herre! Gud fremme og signe al eders gerning!
(Går mellem mængden ud til højre.)  
IVAR BODDE.
Und wenn der heilige König Olaf aus seinem Silbersarg erstünde und mir geböte, zu bleiben, so müßt’ ich jetzt doch von hinnen. Er legt das Siegel in die Hand des Königs. Lebt wohl, mein edler Herr! Gott fördere und segne all Euer Tun!
Er geht durch die Menge rechts ab. 
HÅKON
(mørk, til jarlen og hans mænd).
Der mistede jeg en trofast ven for eders skyld; stort vederlag må I byde, skal I veje tabet op. 
HÅKON
finster, zum Jarl und dessen Mannen.
Da verlor ich um Euretwillen einen treuen Freund; großen Ersatz müßt Ihr mir bieten, wenn Ihr den Verlust aufwiegen wollt. 
SKULE JARL.
Jeg byder mig selv og alle mine. 
JARL SKULE.
Ich biete mich selbst und all die Meinen. 
HÅKON.
Næsten er jeg ræd der må mere til. Jeg trænger nu til at samle om mig alle dem, som jeg fuldt kan lide på. Dagfinn Bonde, lad straks gå bud nordover til Hålogaland; Vegard Væradal skal kaldes her ned igen. 
HÅKON.
Fast fürcht’ ich, daß es noch mehr bedarf. Ich muß jetzt all die um mich sammeln, auf die ich mich fest verlassen kann. Dagfinn, sende gleich Botschaft nordwärts nach Hålogaland; Vegard Väradal soll wieder herkommen. 
DAGFINN BONDE
(der har stået noget tilbage i samtale med en rejseklædt mand, som er trådt ind i hallen, nærmer sig og siger rystet):
Vegard kan ikke komme, herre. 
DAGFINN.
der etwas abseits gestanden und sich mit einem Manne im Reisegewand unterhalten hat, der in die Halle getreten ist, nähert sich jetzt und sagt erschüttert: Vegard kann nicht kommen, Herr. 
HÅKON.
Hvoraf véd du det? 
HÅKON.
Woher weißt Du das? 
DAGFINN BONDE.
Ret nu er her bud om ham. 
DAGFINN.
Soeben trifft Kunde ein über ihn. 
HÅKON.
Hvad melder det? 
HÅKON.
Was meldet sie? 
DAGFINN BONDE.
At Vegard Væradal er dræbt. 
DAGFINN.
Daß Vegard Väradal erschlagen ward. 
MANGE STEMMER.
Dræbt! 
VIELE STIMMEN.
Erschlagen! 
HÅKON.
Hvem dræbte ham? 
HÅKON.
Wer hat ihn erschlagen? 
DAGFINN BONDE.
Andres Skjaldarband, jarlens ven.
(Kort ophold; mændene hvisker uroligt indbyrdes.)  
DAGFINN.
Andres Skjaldarband, des Jarls Freund.
Kurze Pause. Die Mannen murmeln unruhig untereinander. 
HÅKON.
Hvor er budet? 
HÅKON.
Wo ist der Bote? 
DAGFINN BONDE
(fører manden frem).
Her, herre konge. 
DAGFINN
führt den Mann herbei.
Hier, Herr König. 
HÅKON.
Hvad årsag var der til drabet? 
HÅKON.
Was war des Mordes Ursache? 
BUDET.
Det véd nok ingen. De taltes ved om finneskatten og med ét sprang Andres op og gav ham banesår. 
DER BOTE.
Das weiß wohl niemand. Sie sprachen miteinander über den Finnenzins, und plötzlich sprang Anders auf und versetzte ihm den Todesstreich. 
HÅKON.
Og havde der før været trætte mellem dem? 
HÅKON.
Und war früher schon Hader zwischen ihnen gewesen? 
BUDET.
Stundom. Andres sagde tidt, at en klog rådgiver her sørfra havde skrevet ham til, at han skulde være som fjeld og flint mod Vegard Væradal. 
DER BOTE.
Bisweilen. Andres sagte oft, ein kluger Ratgeber hier aus dem Süden habe ihm geschrieben, er möge wie Fels und Kiesel gegen Vegard Väradal sein. 
DAGFINN BONDE.
Sælsomt nok; – før Vegard rejste, fortalte han mig, at en klog rådgiver havde sagt, han skulde være som fjeld og flint mod Andres Skjaldarband. 
DAGFINN.
Höchst seltsam! – Ehe Vegard aufbrach, erzählte er mir, ein kluger Ratgeber habe ihm gesagt, er möge wie Fels und Kiesel gegen Andres Skjaldarband sein. 
BISP NIKOLAS
(spytter).
Tvi vorde slige rådgivere! 
BISCHOF NIKOLAS
ausspuckend.
Pfui über solche Ratgeber! 
HÅKON.
Vi vil ikke nøjere granske, hvad rod dette stammer fra. To trofaste sjæle har jeg mistet idag. Jeg kunde græde for Vegard; men her skal mere end gråd til; her får det gælde liv for liv. Herre jarl, Andres Skjaldarband er eders håndgangne mand; I bød mig al hjælp, som vederlag for Ivar Bodde. Jeg tager jer på ordet og venter I vil virke for, at straffen fremmes over denne ugerning. 
HÅKON.
Wir wollen nicht genauer untersuchen, von welcher Wurzel all das stammt. Zwei treue Seelen hab’ ich heut verloren. Ich könnte um Vegard weinen; aber hier gibt es mehr als Tränen; hier gilt es Leib und Leben. Herr Jarl, Andres Skjaldarband ist Euer Vasall; Ihr botet mir jegliche Hilfe als Ersatz für Ivar Bodde an. Ich nehme Euch beim Wort und erwarte, daß Ihr an der Ahndung dieser Untat mitwirken werdet. 
SKULE JARL.
Onde engle stiller sig visselig mellem os to idag. På hversomhelst anden af mine mænd skulde jeg tilstedet, at I lod drabet hævne – 
JARL SKULE.
Wahrlich, böse Engel stellen sich heute zwischen uns beide. Bei jedem anderen meiner Mannen hätte ich zugegeben, daß Ihr den Mord ahnden ließet – 
HÅKON
(spændt).
Nu? 
HÅKON
mit Spannung.
Nun? 
SKULE JARL.
Men ikke på Andres Skjaldarband. 
JARL SKULE.
Aber nicht bei Andres Skjaldarband. 
HÅKON
(opbrusende).
Vil I værge om drabsmanden! 
HÅKON
auffahrend.
Wollt Ihr den Mörder schützen ? 
SKULE JARL.
Om denne drabsmand må jeg værge. 
JARL SKULE.
Diesen
Mörder muß ich schützen. 
HÅKON.
Og årsagen –? 
HÅKON.
Und der Grund –? 
SKULE JARL.
Den får ingen vide uden Gud i himlen. 
JARL SKULE.
Den erfährt keiner als Gott im Himmel. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login