Bibliotheca Polyglotta

Kongs-emnerne (The Pretenders)

Complete text

FJERDE AKT

(Stor hal i Oslo kongsgård. Kong Skule holder gilde med sin hird og sine høvdinger. I forgrunden til venstre står højsædet, hvor Skule sidder rigt klædt, med purpurkåbe og kongsring om hovedet. Natverdsbordet, hvorom gæsterne er bænkede, strækker sig fra højsædet op mod baggrunden. Ligeover for Skule sidder Pål Flida og Bård Bratte. Endel ringere gæster beværtes stående over på højre side. Det er sen aften; hallen er stærkt oplyst. Gildet lider mod slutten; mændene er meget lystige og tildels drukne; de drikker hverandre til, ler og taler i munden på hverandre.)

Vierter Akt

Große Halle im Königshaus zu Oslo. KÖNIG SKULE bankettiert mit seinem Gefolge und seinen Häuptlingen. Im Vordergrunde links steht der Hochsitz, auf dem SKULE, reich gekleidet, im Purpurmantel und mit dem Kronreif ums Haupt sitzt. Die Abendtafel, an der die Gäste auf Bänken Platz genommen, erstreckt sich vom Hochsitz bis zum Hintergrunde. Skule gegenüber sitzen PAUL FLIDA und BÅRD BRATTE. Eine Anzahl geringerer Gäste wird drüben auf der rechten Seite stehend bewirtet. Es ist später Abend; die Halle ist sehr hell erleuchtet. Das Gelage nähert sich seinem Ende; die Mannen sind sehr lustig und zum Teil betrunken; sie trinken einander zu, lachen und schwatzen durcheinander.

PÅL FLIDA
(rejser sig og slår til lyd).
Stille i hallen; Jatgejr skald vil sige sit kvad til ære for kong Skule.

PAUL FLIDA
steht auf und gebietet Schweigen.
Ruhe in der Halle! Jatgejr der Skalde will singen und sagen zu König Skules Ehre.

JATGEJR
(står frem midt på gulvet).
Hertug Skule blæste til Ørething
under messen i Nidaros by;
hertug Skule tog kongsnavn, mens klokkerne ringed,
og sværdslag på skjold gav gny.

Kong Skule skred over Dovreskard
med tusende svende på ski;
Gudbrandsdølerne græd for grid
og købte med sølv sig fri.

Kong Skule sørover Mjøsen foer, –
Oplændingen svor og snærred;
kong Skule foer gennem Raumarike
til Låka i Nannestad herred.

Det var den hellige faste-uge;
Birkebejnerhæren kom;
Knut jarl var høvding, – sværdene talte
og fældte i kongstrætten dom.

Det siges forvisst: siden Sverres dage
stod aldrig så hed en strid;
blommet, som blodige kæmpers lagen,
blev vidden, der før var hvid.

De satte på sprang, de Birkebejner, –
slang fra sig både biler og skjolde;
mange hundrede satte dog ikke på sprang,
for de lå og var isende kolde. –

Ingen véd, hvor kong Håkon færdes; –
kong Skule har byer og borge.
Hil dig, herre! Længe sidde du stor,
som konge for hele Norge!

JATGJER
tritt in die Mitte der Halle.
Herzog Skule ließ blasen zum Oerething,
Als in Nidaros Messe man sang;
Zum König sich kürt’ er bei Glockengeläut
Und bei klirrender Schwerter Klang.

König Skule schritt über die Dovrekluft,
Auf Schneeschuhn folgte sein Troß;
Die von Gulbrandstal, die bebten vor Schreck
Und kauften mit Silber sich los.

König Skule fuhr über den Mjösensee,
Die vom Oberland fluchten zumal;
König Skule fuhr über Raumarik
Gen Låka beim Nannestad-Tal.

Es war um die heilige Fastenzeit,
Der Birkbeiner Heer rückte aus;
Jarl Knut war ihr Häuptling, – es fällte das Schwert
Den Spruch in der Könige Strauß.

Nie wurde gekämpft, das ist mir gewiß,
Seit Sverres Tagen so heiß;
Von blutigen Rosen wurde gefärbt
Das Blachfeld, das ehedem weiß.

Die Birkbeiner, hei, die flohen in Hast, –
Fort warfen sie Speer’ und Schilde;
Doch viele Hunderte flohen nicht:
Denn die lagen erstarrt im Gefilde.

König Håkon verscholl; – König Skulen grüßt
Manche Burg, manche Stadtmauerkrone.
Heil, Heil Dir, Herre! Lang sitze Du groß
Auf Norwegs einigem Throne!!

SKULES MÆND
(springer op under stormende jubel, løfter krusene og bægrene ivejret, slår på sine våben og gentager):
Hil dig, herre! Længe sidde du stor,
som konge for hele Norge!

SKULES MANNEN
springen unter stürmischem Jubel auf, schwingen die Becher und Krüge, schlagen an ihre Schwerter und wiederholen:
Heil, Heil Dir, Herre! Lang sitze Du groß
Auf Norwegs einigem Throne!!

KONG SKULE.
Tak for kvadet, Jatgejr skald! Det er, som jeg bedst liker det; thi det priser mine mænd ligeså fuldt som mig selv.

KÖNIG SKULE.
Dank für das Lied, Skalde! So hab’ ich das Lied am liebsten: preist es doch meine Mannen in eben dem Maße, wie mich selbst.

JATGEJR.
Det er kongens ære, at hans mænd kan prises.

JATGJER.
Es ist des Königs Ehre, daß man seine Mannen preisen kann.

KONG SKULE.
Tag som skaldeløn denne armring, bliv hos mig og gå mig tilhånde; jeg vil have mange skalde om mig.

KÖNIG SKULE.
Nimm als Skaldenlohn diesen Armring; bleib bei mir und halte Dich in meiner Nähe – ich will viele Skalden um mich haben.

JATGEJR.
Det kan trænges, herre, ifald der skal gøres kvad om alle eders gerninger.

JATGJER.
Das kann auch nötig sein, Herr, wenn, man alle Eure Taten singen soll.

KONG SKULE.
Jeg vil være trefold gavmildere end Håkon; skaldskab skal agtes og lønnes som andet storværk, sålænge jeg er konge. Tag sæde; du hører nu til hirden; alt, hvad du trænger, skal frit gives dig.

KÖNIG SKULE.
Ich will dreimal so freigebig wie Håkon sein; die Skaldenkunst soll geschätzt und belohnt werden wie andere Großtat, solang’ ich König bin. Nimm Platz, – Du gehörst jetzt zum Gefolge; alles dessen Du bedarfst, soll Dir frei verabfolgt werden.

JATGEJR
(sætter sig).
Hvad jeg mest trænger, vil det snart skorte eder højlig på, herre.

JATGJER
setzt sich.
Wessen ich am meisten bedarf, daran wird es Euch wohl bald fehlen, Herr.

KONG SKULE.
Hvilket?

KÖNIG SKULE.
Woran?

JATGEJR.
Kongsfiender, hvis flugt og fald jeg kan kvæde om.

JATGJER.
An Königsfeinden, deren Flucht und Fall ich singen soll.

MANGE BLANDT MÆNDENE
(under latter og bifald).
Vel talt, Islænding!

VIELE DER MANNEN
unter Gelächter und Beifall.
Wohlgesprochen, Isländer!

PÅL FLIDA
(til Jatgejr).
Kvadet var godt; men lidt løgn skal der jo være i hvert skaldeværk, og så var det da også i dit.

PAUL FLIDA
zu Jatgejr.
Das Lied war gut; aber ein bißchen Flunkerei muß ja bei jedem Skaldenwerk sein, und so war’s auch bei Deinem.

JATGEJR.
Løgn, herre stallare?

JATGJER.
Flunkerei, Herr Staller?

PÅL FLIDA.
Ja; du siger, at ingen véd, hvor kong Håkon færdes; det er ikke så; der meldes for visst, at Håkon er i Nidaros.

PAUL FLIDA.
Ja, – Du sagst, man weiß nichts von König Håkons Aufenthalt. Dem ist nicht so: man weiß bestimmt, daß Håkon in Nidaros ist.

KONG SKULE
(smilende).
Ja, han har ladet kongsbarnet hylde og givet det kongsnavn.

KÖNIG SKULE
lächelnd.
Ja, er hat dem Königskinde huldigen lassen und ihm den Königsnamen gegeben.

JATGEJR.
Det har jeg hørt; men jeg vidste ikke, at nogen mand kunde give bort, hvad han ikke selv ejer.

JATGJER.
Das hab’ ich gehört; aber ich wußte nicht, daß jemand verschenken kann, was er selbst nicht besitzt.

KONG SKULE.
Det falder lettest at give, hvad en ikke selv ejer.

KÖNIG SKULE.
Am leichtesten verschenkt man das, was man selbst nicht besitzt.

BÅRD BRATTE.
Men hårdt må det være, at fare midtvinters fra Bergen til Nidaros, når en skal tigge sig frem.

BÅRD BRATTE.
Aber hart muß es sein, mitten im Winter von Bergen nach Nidaros zu fahren, wenn man sich durchbetteln soll.

JATGEJR.
Det går i ring med Birkebejnerne; de begyndte med sult og frost; nu ender de på samme vis.

JATGJER.
Es geht mit den Birkebeinern im Kreise: mit Hunger und Frost fingen sie an – jetzt enden sie auf dieselbe Art.

PÅL FLIDA.
I Bergen går det rygte, at Håkon har forsaget kirken og alt det, som helligt er; han lydde ikke messe nytårsdag.

PAUL FLIDA.
In Bergen geht das Gerücht, Håkon hätte der Kirche und allem Heiligen Valet gesagt; am Neujahrstag hörte er nicht die Messe.

BÅRD BRATTE.
Han havde lovligt forfald, Pål; han stod hele dagen og hug sine sølvkar og sølvdiske istykker, – andet havde han ikke at lønne hirden med.
(Latter og højrøstet tale mellem gæsterne.)

BÅRD BRATTE.
Er hatte einen triftigen Abhaltungsgrund, Paul; er stand den ganzen Tag und schlug seine Silbergefäße und Silbertische entzwei – anderes hatte er nicht, um seine Leute zu lohnen.
Gelächter und lautes Gerede unter den Gästen.

KONG SKULE
(løfter sit krus).
Nu drikker jeg dig til. Bård Bratte, og takker dig og alle mine nye mænd. I stred mandeligt for mig ved Låka, og har stor del i sejren.

KÖNIG SKULE
erhebt seinen Krug.
Da trink’ ich Dir zu, Bård Bratte, und danke Dir und allen meinen neuen Mannen. Ihr strittet tapfer für mich bei Låka und habt großen Teil am Siege.

BÅRD BRATTE.
Det var første gang jeg stred under eder, herre; men jeg skønte snart, det var let at sejre, når slig høvding, som I, rider fremst i fylkingen. Men det var ilde, at vi slog så mange og jog dem så langt; nu vil der gå en hel tid, før de vover sig imod os igen, er jeg ræd for.

BÅRD BRATTE.
Es war das erste Mal, daß ich unter Euch stritt, Herr; aber bald war es mir klar, es sei leicht zu siegen, wenn solch ein Häuptling wie Ihr dem Haufen voranreitet. Es war nur schlimm, daß wir so viele erschlugen und sie so weit verfolgten; nun wird lange Zeit vergehen, ehe sie sich wieder an uns heranwagen, fürcht’ ich.

KONG SKULE.
Vent til våren kommer, så møder vi dem nok. Nu sidder Knut jarl med dem, som frelstes, nede på berget ved Tunsberg, og Arnbjørn Jonssøn samler folk øster i Viken; når de tror sig mandstærke nok, lader de vel høre fra sig.

KÖNIG SKULE.
Laß nur erst das Frühjahr kommen, dann treffen wir sie wohl. Jetzt sitzt der Jarl Knut mit denen, die sich gerettet haben, unten an der Tunsberger Höhe, und Arnbjörn Jonsson sammelt Truppen ostwärts in Vike; wenn sie sich stark genug wähnen, werden sie wohl von sich hören lassen.

BÅRD BRATTE.
Det vover de ikke, efter det store mandefald ved Låka.

BÅRD BRATTE.
Das wagen sie nicht nach dem großen Mannenmord bei Låka.

KONG SKULE.
Så lokker vi dem ud med list.

KÖNIG SKULE.
So locken wir sie mit List heraus.

MANGE STEMMER.
Ja, ja, – gør det, herre!

VIELE STIMMEN.
Ja, ja, – tut das, Herr!

BÅRD BRATTE.
List har I god råd på, kong Skule. Eders fiender véd aldrig af det, før I er over dem, og altid er I der, hvor en mindst skulde vente det.

BÅRD BRATTE.
Auf die List versteht Ihr Euch baß, König Skule. Eure Feinde wissen nie was davon, eh’ Ihr über sie kommt, und immer seid Ihr da, wo man’s am wenigsten erwartet.

PÅL FLIDA.
Derfor er det, at Birkebejnerne kalder os Vårbælger.

PAUL FLIDA.
Deshalb nennen uns die Birkebeiner auch »Windbälge.«

KONG SKULE.
Andre siger Vargbælger; men det sværger jeg nu, at når vi næste gang mødes, skal Birkebejnerne sande, hvor svært det er, at krænge bælgen af slige varger.

KÖNIG SKULE.
Andere sagen »Wolfsbälge«; aber das schwör’ ich jetzt: wenn wir einander das nächste Mal begegnen, sollen die Birkebeiner spüren, wie schwer es ist, solchen Wölfen den Balg abzuziehen.

BÅRD BRATTE.
Med deres gode vilje mødes vi ikke; – det blir en jagt hele landet rundt.

BÅRD BRATTE.
Gutwillig werden sie uns nicht begegnen – es wird eine Jagd über das ganze Land.

KONG SKULE.
Det skal det også. Først renser vi Viken, og lægger landet under os her øster, så samler vi skibe, går rundt næsset og hele leden opover til Nidaros.

KÖNIG SKULE.
Das soll es auch. Zuerst reinigen wir Vike und unterwerfen uns das Land hier im Osten, dann sammeln wir Schiffe und fahren um die Landspitze und hinauf die ganze Küste bis nach Nidaros.

BÅRD BRATTE.
Og når I på slig vis kommer til Nidaros, tænker jeg ikke korsbrødrene nægter jer, at flytte hellig Olafs skrin ud på thingvolden, som de gjorde i høst, da I blev hyldet.

BÅRD BRATTE.
Und wenn Ihr solchermaßen nach Nidaros kommt, werden Euch die Kreuzbrüder, denk’ ich, nicht mehr verwehren, den Schrein des heiligen Olaf auf den Thingwall hinaus zu tragen, wie sie’s im Herbst getan haben, als Euch gehuldigt ward.

KONG SKULE.
Skrinet skal ud; jeg vil bære mit kongsnavn lovligt i alle måder.

KÖNIG SKULE.
Der Schrein soll hinaus; ich will meinen Königsnamen in jeder Weise mit Recht tragen.

JATGEJR.
Og jeg lover jer, at kvæde et stort drapa, når I får dræbt den sovende mand!
(Udbrud af latter mellem mændene.)

JATGJER.
Und ich gelob’ Euch, ein großes Totenlied zu singen, wenn Ihr den Langschläfer gefällt habt!
Lautes Gelächter unter den Mannen.

KONG SKULE.
Den sovende mand?

KÖNIG SKULE.
Den Langschläfer?

JATGEJR.
Véd I ikke, herre, at kong Håkon kaldes „Håkon søvn“, fordi han sidder ligesom lamslået, siden I fik magten.

JATGJER.
Wißt Ihr nicht, Herr, daß man König Håkon jetzt »Håkon Schlafmütz« nennt, weil er wie gelähmt dasitzt, seit Ihr die Macht bekommen habt?

BÅRD BRATTE.
Han ligger med lukkede øjne, siges der. Han drømmer vel, at han er konge endnu.

BÅRD BRATTE.
Er liegt mit geschlossenen Augen da, heißt es. Er träumt wohl, daß er noch König wäre.

KONG SKULE.
Lad ham drømme; han skal aldrig drømme sig til kongedømmet.

KÖNIG SKULE.
Laß ihn träumen – das Königtum träumt er sich nimmermehr herbei!

JATGEJR.
Lad hans søvn blive lang og uden drømme, så får jeg stof til et kvad.

JATGJER.
Sorgt dafür, daß sein Schlaf lang und traumlos wird, – dann erhalte ich Stoff für einen schönen Sang.

MÆNDENE.
Ja, ja, gør som skalden siger!

DIE MANNEN.
Ja, ja, tut, wie der Skalde sagt!

KONG SKULE.
Når så mange gode mænd råder ens, må rådet være godt; dog, om den sag vil vi ikke tale nu. Men et løfte vil jeg gøre; – hver af mine mænd skal tage våben og klæder, guld og sølv, som arv og eje efter den fiende, han fælder; og hver mand skal tage den værdighed, som han lægger ned. Den, som dræber en lendermand, skal selv blive lendermand; den, som dræber en sysselmand, skal gives syssel efter den dræbte; og alle de, som sidder inde med slige værdigheder og embeder før, skal lønnes på anden kongelig vis.

KÖNIG SKULE.
Wenn so viele wackere Mannen dasselbe raten, muß der Rat gut sein; doch – davon wollen wir jetzt nicht reden. Aber ein Versprechen will ich Euch geben: – jeder meiner Mannen soll Waffen und Kleider, Gold und Silber zu Erb’ und Eigen nehmen von dem Feinde, den er erschlägt; und jedermann soll die Würde dessen annehmen, dem er den Garaus macht. Wer einen Lehnsmann tötet, soll selber Lehnsmann werden; wer einen Vogt erschlägt, soll des Toten Vogtei erhalten; und alle, die solche Würden und Ämter schon zuvor besaßen, sollen auf andere königliche Weise belohnt werden.

MÆNDENE
(springer op i vild glæde).
Hil, hil kong Skule! Før os mod Birkebejnerne!

DIE MANNEN
springen in wilder Freude auf.
Heil, Heil König Skule! Führ’ uns wider die Birkebeiner!

BÅRD BRATTE.
Nu er I sikker på sejren i alle slag!

BÅRD BRATTE.
Jetzt seid Ihr in allen Schlachten des Sieges gewiß!

PÅL FLIDA.
Jeg vil have Dagfinn Bonde for mig; han ejer et godt sværd, som jeg længe har ønsket.

PAUL FLIDA.
Ich
nehme den Dagfinn für mich; er hat ein gutes Schwert, nach dem mich’s schon lange gelüstet.

BÅRD BRATTE.
Jeg vil have Bård Torstejnssøns brynje; den bergede hans liv ved Låka, for den står mod hug og stik.

BÅRD BRATTE.
Ich will Bård Torstejnssons Panzer haben; der schützte sein Leben bei Låka, denn der ist fest gegen Hieb und Stich.

JATGEJR.
Nej, lad mig få den; den passer mig bedre; du skal få fem mærker guld i bytte.

JATGJER.
Nein, den laß mir; er paßt mir besser; fünf Mark Goldes sollst Du dagegen haben.

BÅRD BRATTE.
Hvor vil du tage fem mærker guld fra, skald?

BÅRD BRATTE.
Woher willst Du fünf Mark Goldes nehmen, Skalde?

JATGEJR.
Jeg vil tage dem fra Gregorius Jonssøn, når vi kommer nordpå.

JATGJER.
Ich will sie Gregorius Jonsson abnehmen, wenn wir nach Norden kommen.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=95c903e4-e8fc-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display