You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
FEMTE AKT
(En stue på kongsgården i Nidaros. Indgangsdøren er til højre; foran på samme side et vindu. Til venstre en mindre dør. Det er i mørkningen; Pål Flida, Bård Bratte og flere af kong Skules fornemste mænd står ved vinduet og ser opad.)  
Fünfter Akt
Ein Gemach im Königsschloß zu Nidaros. Die Eingangstür ist rechts; vorn auf derselben Seite ein Fenster; links eine kleinere Tür. Abenddämmerung. PAUL FLIDA, BÅRD BRATTE und mehrere von König Skules vornehmsten Mannen stehen am Fenster und blicken hinaus und zum Himmel auf. 
EN HIRDMAND.
Hvor rød den lyser! 
EIN GEFOLGSMANN.
Wie rot es leuchtet! 
EN ANDEN.
Den strækker sig halve himmelen over, som et gloende sværd. 
EIN ANDRER GEFOLGSMANN.
Gleich einem glühenden Schwerte reicht es über den halben Himmel. 
BÅRD BRATTE.
Du hellige kong Olaf, hvad varsler sligt rædselstegn? 
BÅRD BRATTE.
Heiliger König Olaf, was kündet solch ein Schreckenszeichen? 
EN GAMMEL VÅRBÆLG.
Det varsler visselig en stor høvdings død. 
EIN ALTER WINDBALG.
Es kündet gewißlich eines großen Häuptlings Tod. 
PÅL FLIDA.
Håkons død, I gode Vårbælger. Han ligger ude i fjorden med flåden; vi kan vente ham til byen ikveld; – dennegang hører det os til, at sejre! 
PAUL FLIDA.
Håkons Tod, Ihr braven Windbälge! Er liegt draußen im Fjord mit der Flotte; wir können ihn an diesem Abend in der Stadt erwarten – diesmal gebührt uns der Sieg. 
BÅRD BRATTE.
Lid ikke på det; der er ikke stort mod i hæren nu. 
BÅRD BRATTE.
Baut nicht darauf – das Heer hat nicht mehr viel Mut. 
DEN GAMLE VÅRBÆLG.
Det er rimeligt nok; ligesiden flugten fra Oslo har jo kong Skule stængt sig inde, og vil hverken se eller tale med sine mænd. 
DER ALTER WINDBALG.
Das ist ganz erklärlich; seit der Flucht von Oslo hat ja König Skule sich eingeschlossen und will seine Mannen nicht sehen noch sprechen. 
FØRSTE HIRDMAND.
I byen er der dem, som ikke véd, enten de skal tro han lever eller han er død. 
ERSTER GEFOLGSMANN.
Manch einer in der Stadt weiß nicht, ob er ihn für lebendig oder tot halten soll. 
PÅL FLIDA.
Kongen må ud, så syg han end er. Tal til ham, Bård Bratte, – det gælder alles frelse. 
PAUL FLIDA.
Der König muß heraus, so krank er auch ist. Sprecht mit ihm, Bård Bratte, – es gilt aller Rettung. 
BÅRD BRATTE.
Nytter ikke; jeg har talt til ham før. 
BÅRD BRATTE.
Nützt nichts – ich hab’ eben schon mit ihm gesprochen. 
PÅL FLIDA.
Så får jeg selv prøve. (Går til døren på venstre side og banker.) Herre konge, I må tage styret i egne hænder; det går ikke længere på slig vis. 
PAUL FLIDA.
So will ich’s selbst versuchen. Geht an die Tür links und klopft. Herr König, Ihr müßt das Steuer in die eigenen Hände nehmen; so kann es nicht länger gehen. 
KONG SKULE
(indenfor).
Jeg er syg, Pål Flida! 
KÖNIG SKULE
von innen.
Ich bin krank, Paul Flida! 
PÅL FLIDA.
Kan I vente andet? I har jo ikke spist på to dage; I må styrke og pleje jer – 
PAUL FLIDA.
Kann’s anders sein? Ihr habt ja zwei Tage lang nichts gegessen; Ihr müßt Euch stärken und pflegen – 
KONG SKULE.
Jeg er syg. 
KÖNIG SKULE.
Ich bin krank. 
PÅL FLIDA.
Ved den almægtige, det får ikke hjælpe. Kong Håkon ligger ude på fjorden og kan ventes her ind til Nidaros, hvad tid det skal være. 
PAUL FLIDA.
Beim Allmächtigen, es hilft nichts! König Håkon liegt draußen auf dem Fjord, und wir können ihn jeden Augenblick hier in Nidaros erwarten. 
KONG SKULE.
Slå ham for mig! Dræb ham og kongsbarnet. 
KÖNIG SKULE.
Schlagt ihn an meiner Statt! Tötet ihn und das Königskind! 
PÅL FLIDA.
I må selv være med, herre! 
PAUL FLIDA.
Ihr müßt selbst mit sein, Herr! 
KONG SKULE.
Nej, nej, nej, – I er sikrest på lykken og sejren, når jeg ikke er med. 
KÖNIG SKULE.
Nein, nein, nein, – Ihr werdet am ehesten Glück und Sieg erlangen, wenn ich nicht mit bin. 
PETER
(kommer fra højre; han er våbenklædt).
Der er uro mellem bymændene; de stimler sammen i store flokke foran kongsgården. 
PETER
kommt von rechts; er ist gewappnet.
Das Stadtvolk wird unruhig – es schart sich in hellen Haufen um das Königsschloß. 
BÅRD BRATTE.
Taler ikke kongen til dem, så svigter de ham, når det mest gælder. 
BÅRD BRATTE.
Redet der König nicht zu ihnen, so lassen sie ihn im Stich, wenn die Not am größten ist. 
PETER.
Så må han tale til dem. (Ved døren til venstre.) Fader! Trønderne, dine troeste mænd, falder fra dig, hvis du ikke giver dem mod! 
PETER.
So muß er zu ihnen reden. An der Türe links. Vater! Die Trondhjemer, Deine treuesten Mannen, fallen von Dir ab, wenn Du ihnen nicht Mut machst! 
KONG SKULE.
Hvad sagde skalden? 
KÖNIG SKULE.
Was sagte der Skalde? 
PETER.
Skalden? 
PETER.
Der Skalde? 
KONG SKULE.
Skalden, som døde for min sag i Oslo. En kan ikke give, hvad en ikke selv ejer, sagde han. 
KÖNIG SKULE.
Ja, der Skalde, der in Oslo für meine Sache starb. Man kann nicht verschenken, was man selbst nicht besitzt, sagte er. 
PETER.
Så kan du heller ikke give bort riget; thi det er mit efter dig! 
PETER.
So kannst Du auch das Reich nicht fortgeben – denn es gehört mir, wenn Du stirbst. 
KONG SKULE.
Nu kommer jeg! 
KÖNIG SKULE.
Jetzt komme ich! 
PÅL FLIDA.
Gud være lovet! 
PAUL FLIDA.
Gott sei gelobt! 
KONG SKULE
(kommer frem i døren; han er bleg og indfalden, hans hår er stærkt grånet).
I skal ikke se på mig! Jeg liker ikke I ser på mig nu jeg er syg! (går hen til Peter.) Tage riget fra dig, siger du? Du store himlens Gud, hvad var jeg ifærd med at gøre. 
KÖNIG SKULE
erscheint in der Tür; er ist bleich und gebrochen; sein Haar ist stark ergraut.
Ihr sollt mich nicht ansehen! Ich will nicht, daß Ihr mich anseht, jetzt da ich krank bin! Er geht zu Peter. Dir das Reich nehmen, sagst Du? Großer Gott des Himmels, was wollt’ ich da tun! 
PETER.
O, tilgiv mig; – jeg véd jo, at det du gør, er det retteste. 
PETER.
O, vergib mir – ich weiß ja: was Du tust, ist das Richtigste. 
KONG SKULE.
Nej, nej, ikke hidtil; – men jeg vil være stærk og frisk nu, – jeg vil handle. 
KÖNIG SKULE.
Nein, nein, bis jetzt nicht; – aber jetzt will ich beherzt und stark sein, – ich will handeln. 
HØJE RÅB
(udenfor til højre).
Kong Skule! Kong Skule! 
LAUTE RUFE
von draußen rechts.
König Skule! König Skule! 
KONG SKULE.
Hvad er det? 
KÖNIG SKULE.
Was ist das? 
BÅRD BRATTE
(ved vinduet).
Bymændene stimler sammen; hele kongsgården er fuld af folk; – I må tale til dem. 
BÅRD BRATTE
am Fenster.
Das Stadtvolk strömt zusammen; der ganze Schloßhof ist voll von Leuten – Ihr müßt zu ihnen reden. 
KONG SKULE.
Ser jeg ud som en konge; kan jeg tale nu! 
KÖNIG SKULE.
Seh’ ich wie ein König aus?! Kann ich jetzt reden? 
PETER.
Du må, min høje fader! 
PETER.
Du mußt, mein hoher Vater! 
KONG SKULE.
Godt, lad så være. (Går til vinduet og drager forhænget tilside, men slipper det hurtigt og farer tilbage af skræk.) Der står det gloende sværd over mig igen! 
KÖNIG SKULE.
Gut, sei es denn! Tritt ans Fenster und schiebt den Vorhang beiseit, läßt ihn aber sogleich wieder fallen und zuckt entsetzt zurück. Da steht das glühende Schwert wieder über mir! 
PETER.
Det varsler, at sejrens sværd er draget for dig. 
PETER.
Es kündet, daß das Schwert des Sieges für Dich gezückt ist. 
KONG SKULE.
Ja, var det kun så. (Går til vinduet og taler ud:) Trøndere, hvad vil I; – her står eders konge. 
KÖNIG SKULE.
Ja, wäre dem nur so! Tritt ans Fenster und spricht hinaus. Trondhjemer, was wollt Ihr? Hier steht Euer König. 
EN BYMAND
(udenfor).
Drag af byen! Birkebejnerne vil myrde og brænde, om de finder eder her. 
EIN STÄDTER
von draußen.
Verlaßt die Stadt! Die Birkebeiner werden sengen und morden, wenn sie Euch hier finden. 
KONG SKULE.
Vi får alle holde sammen. Jeg har været jer en mild konge; jeg har kun krævet ringe krigsstyr – 
KÖNIG SKULE.
Wir müssen alle zusammenhalten. Ich bin Euch ein milder König gewesen; ich habe nur geringe Kriegssteuer verlangt – 
EN MANDSSTEMME
(nede blandt mængden).
Hvad kalder du da alt det blod, som randt ved Låka og i Oslo? 
EINE MÄNNERSTIMME
drunten in der Menge.
Wie nennst Du denn all das Blut, das bei Låka und in Oslo geflossen ist? 
EN KVINDE.
Giv mig min fæstemand igen! 
EINE FRAU.
Gib mir meinen Bräutigam wieder! 
EN DRENG.
Giv mig min fader og min broder! 
EIN KNABE.
Gib mir meinen Vater und meinen Bruder! 
EN ANDEN KVINDE.
Giv mig mine tre sønner, kong Skule! 
EINE ANDRE FRAU.
Gib mir meine drei Söhne König Skule! 
EN MAND.
Han er ikke konge; thi han er ikke hyldet på hellig Olafs skrin! 
EIN MANN.
Er ist nicht König; denn man hat ihm nicht an des heiligen Olaf Schrein gehuldigt! 
MANGE STEMMER.
Nej, nej, – han er ikke hyldet på Olafsskrinet! Han er ikke konge! 
VIELE STIMMEN.
Nein, nein, – man hat ihm nicht am heiligen Olafsschrein gehuldigt! Er ist nicht König! 
KONG SKULE
(viger bag forhænget).
Ikke hyldet –! Ikke konge! 
KÖNIG SKULE
zieht sich hinter den Vorhang zurück.
Nicht gehuldigt –! Nicht König! 
PÅL FLIDA.
Usaligt var det, at ikke helgenskrinet blev båret ud, dengang I blev kåret. 
PAUL FLIDA.
Unselig, daß der Heiligenschrein nicht hinausgetragen wurde, als man Euch erkor. 
BÅRD BRATTE.
Svigter bymændene, kan vi ikke holde os i Nidaros, om Birkebejnerne kommer. 
BÅRD BRATTE.
Lassen uns die Stadtleute im Stich, so können wir uns in Nidaros nicht halten, wenn die Birkebeiner kommen. 
KONG SKULE.
Og de vil svigte, sålænge jeg ikke er hyldet på helgenskrinet. 
KÖNIG SKULE.
Und sie werden uns im Stiche lassen, solange mir nicht an dem Heiligenschrein gehuldigt worden ist. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login