You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
HÅKON.
I Guds navn, da kan jeg heller ikke spare ham; da må mit kongsord stå ved magt. Gå! 
HÅKON.
In Gottes Namen, dann kann ich ihn nicht schonen! Dann muß mein Königswort in Kraft bleiben. Geh! 
GREGORIUS JONSSØN.
Jeg skal gå og gøre mit bedste. Himlen give det måtte lykkes.
(Går til højre.)  
GREGORIUS JONSSON.
Ich werde gehen und mein Bestes tun. Der Himmel gebe, daß es gelinge.
Ab nach rechts. 
HÅKON.
Du, Dagfinn Bonde, går med sikre mænd ned på kongsskibet; I skal følge dronningen og barnet op til Elgesæter kloster. 
HÅKON.
Du, Dagfinn, geh mit zuverlässigen Männern hinunter aufs Königsschiff. Ihr sollt die Königin und das Kind hinauf nach dem Kloster Elgesäter begleiten. 
DAGFINN BONDE.
Herre, mener I hun er tryg der? 
DAGFINN.
Herr, glaubt Ihr, daß sie dort sicher ist? 
HÅKON.
Hun er ingensteds tryggere. Vargbælgerne har lukket sig inde i kirkerne, og hun har bedet så meget; hendes moder er på Elgesæter. 
HÅKON.
Sie ist nirgends sicherer. Die Wolfsbälge haben sich in den Kirchen eingeschlossen, – und sie, sie hat so sehr darum gebeten: ihre Mutter ist in Elgesäter. 
DAGFINN BONDE.
Ja ja, det véd jeg. 
DAGFINN.
Ja, ja, ich weiß es. 
HÅKON.
Hils dronningen kærligst fra mig; og hils fru Ragnhild også. Du kan sige dem, at såsnart Vargbælgerne har faldet tilfode og har fået grid, skal der ringes med alle klokker i Nidaros, til tegn på, at der er kommet fred over landet igen. – I bymænd skal stå mig tilrette imorgen og tage straf, hver efter sine gerninger.
(Går med sine mænd.)  
HÅKON.
Grüße die Königin zärtlich von mir – und grüss’ auch Frau Ragnhild. Du kannst ihnen sagen: sobald die Wolfsbälge mir zu Füßen liegen und Begnadigung erhalten haben, dann sollen alle Glocken in Nidaros läuten, zum Zeichen, daß wieder Frieden im Land geworden ist. – Ihr Städter sollt mir morgen Rede und Antwort stehen und Strafe empfangen, – ein jeder nach seinen Werken.
Ab mit seinen Mannen. 
FØRSTE BYMAND.
Ve os for imorgen! 
ERSTER STÄDTER.
Weh’ uns morgen! 
ANDEN BYMAND.
Vi får et stort regnskab. 
ZWEITER STÄDTER.
Wir haben eine große Sündenrechnung. 
FØRSTE.
Vi, som har været Håkon imod så længe, – som var med at råbe for Skule, da han tog kongsnavn. 
ERSTER STÄDTER.
Wir, die Håkon so lange getrotzt haben, – die Skule zujauchzten, als er sich den Königsnamen aneignete! 
ANDEN.
Som gav Skule både skibe og krigsstyr, – som købte alt det gods, han ranede fra Håkons sysselmænd. 
ZWEITER STÄDTER.
Die Skule Schiffe und Kriegssteuer gaben, – die alles Gut kauften, das er Håkons Vögten geraubt hat. 
FØRSTE.
Ja, ve os for imorgen! 
ERSTER STÄDTER.
Ja, weh’ uns morgen! 
EN BYMAND
(kommer ilsomt ind fra venstre).
Hvor er Håkon? Hvor er kongen? 
EIN STÄDTER
tritt eilig von links ein.
Wo ist Håkon? Wo ist der König? 
FØRSTE BYMAND.
Hvad vil du ham? 
ERSTER STÄDTER.
Was willst Du von ihm? 
DEN KOMMENDE.
Bringe ham et stort og vigtigt budskab. 
DER ANKÖMMLING.
Ihm große und wichtige Botschaft bringen. 
FLERE.
Hvilket? 
MEHRERE.
Welche? 
DEN KOMMENDE.
Det siger jeg ikke andre end kongen selv. 
DER ANKÖMMLING.
Das sag’ ich nur dem König selbst. 
FLERE.
Jo, sig, sig! 
MEHRERE.
Sag’s uns, sag’s uns! 
DEN KOMMENDE.
Skule Bårdssøn flygter opover mod Elgesæter. 
DER ANKÖMMLING.
Skule Bårdsson flieht nach Elgesäter hinauf. 
FØRSTE BYMAND.
Umuligt! Han er i en af kirkerne. 
ERSTER STÄDTER.
Unmöglich! Er ist in einer der Kirchen. 
DEN KOMMENDE.
Nej, nej; han og sønnen satte over elven i en færing. 
DER ANKÖMMLING.
Nein, nein! Er setzte mit seinem Sohne in einer Fähre über den Fluß. 
FØRSTE BYMAND.
Ha, så kan vi frelse os fra Håkons vrede. 
ERSTER STÄDTER.
Ha, dann können wir uns vor Håkons Zorn retten. 
ANDEN BYMAND.
Ja, lad os straks melde ham, hvor Skule er. 
ZWEITER STÄDTER.
Ja, dann laßt uns sogleich ihm melden, wo Skule ist. 
FØRSTE.
Nej, bedre end som så; vi siger intet, men går selv op til Elgesæter og fælder Skule. 
ERSTER STÄDTER.
Nein, ich weiß Besseres: sagen wir ihm nichts, sondern gehen wir selbst hinauf nach Elgesäter, Skule zu töten. 
ANDEN.
Ja, ja, – lad os det! 
ZWEITER STÄDTER.
Ja, ja, – laßt uns das tun! 
TREDJE.
Men fulgte ikke mange Vargbælger med over elven? 
DRITTER STÄDTER.
Aber sind ihm nicht viele Wolfsbälge über den Fluß gefolgt? 
DEN KOMMENDE.
Nej, der var bare få mænd på båden. 
DER ANKÖMMLING.
Nein, es waren nur wenige Männer in Boote. 
FØRSTE BYMAND.
Vi væbner os det bedste vi kan. O, nu er bymændene bergede! Sig ikke til nogen, hvad vi har fore; vi er mandstærke nok, – og så opover til Elgesæter. 
ERSTER STÄDTER.
Wir waffnen uns, so gut wir können. O, jetzt sind die Städter geborgen! Sagt keinem, was wir vorhaben. Wir sind Mannen genug, – und nun hinauf nach Elgesäter! 
ALLE
(dæmpet).
Ja, opover til Elgesæter!
(De går skyndsomt men forsigtigt ud til venstre.)


 
ALLE
mit gedämpfter Stimme.
Ja, hinauf nach Elgesäter!
Sie gehen rasch, aber vorsichtig, links ab.


 
Granskog i bakkerne ovenfor Nidaros.
  (Det er måneskin; men natten er tåget, så at baggrunden kun skimtes utydeligt og undertiden næsten ikke. Træstubber og store stene ligger rundt omkring. Kong Skule, Peter, Pål Flida, Bård Bratte og flere Vårbælger kommer gennem skogen fra venstre.)  
Tannenwald auf den Hügeln vor Nidaros.   Mondschein; aber neblige Nacht, so daß man den Hintergrund nur undeutlich und zuweilen gar nicht sehen kann. Baumstümpfe und große Felsblöcke liegen rings umher. KÖNIG SKULE, PETER, PAUL FLIDA, BÅRD BRATTE und mehrere Windbälge kommen von links durch den Wald. 
PETER.
Kom her og hvil dig, min fader! 
PETER.
Komm her und ruh’ Dich aus, mein Vater! 
KONG SKULE.
Ja, lad mig hvile, hvile.
(Synker ned ved en sten.)  
KÖNIG SKULE.
Ja, laß mich ruhen, ruhen.
Sinkt an einem Felsblock nieder. 
PETER.
Hvorledes er det med dig? 
PETER.
Wie geht es Dir? 
KONG SKULE.
Jeg er sulten! Syg, syg! Jeg ser døde mænds skygger! 
KÖNIG SKULE.
Ich bin hungrig! Krank, krank! Ich sehe die Schatten toter Männer! 
PETER
(springer op).
Skaf hjælp, – brød til kongen. 
PETER
springt auf.
Schafft Hilfe! – Brot für den König! 
BÅRD BRATTE.
Her er hvermand konge; thi her gælder det livet. Stå op, Skule Bårdssøn, er du konge, så lig ikke der og styr landet. 
BÅRD BRATTE.
Hier ist jedermann König; denn hier gilt es das Leben. Steh auf, Skule Bårdsson; bist Du König, so regiere Dein Land nicht im Liegen! 
PETER.
Håner du min fader, så dræber jeg dig! 
PETER.
Höhnst Du meinen Vater, so töte ich Dich! 
BÅRD BRATTE.
Jeg blir dræbt alligevel; mig giver kong Håkon aldrig grid; thi jeg var hans sysselmand og sveg ham for Skules skyld. Find på noget, som kan berge os! Der er ikke så fortvivlet en gerning, at jeg jo vover den nu. 
BÅRD BRATTE.
Der Tod ist mir ohnehin gewiß; nie gewährt mir König Håkon Gnade; denn ich war sein Vogt und verließ ihn um Skules willen. Macht etwas ausfindig, das uns retten kann! Es gibt keine so verzweifelte Tat, daß ich sie jetzt nicht wagte. 
EN VÅRBÆLG.
Kunde vi bare slippe over til klostret på Holm. 
EIN WINDBALG.
Könnten wir nur hinüber nach dem Kloster von Holm entkommen. 
PÅL FLIDA.
Bedre til Elgesæter. 
PAUL FLIDA.
Besser nach Elgesäter. 
BÅRD BRATTE
(udbryder pludseligt):
Bedst at gå ned på Håkons skib og rane kongsbarnet. 
BÅRD BRATTE
plötzlich ausrufend:
Das beste wäre: hinunter auf Håkons Schiff zu gehen und das Königskind zu rauben! 
PÅL FLIDA.
Raser du! 
PAUL FLIDA.
Rasest Du?! 
BÅRD BRATTE.
Nej, nej, det er vor eneste redning, og let at sætte i værk. Birkebejnerne leder hvert hus igennem og holder vagt for kirkerne; de tror ikke, at nogen af os har kunnet flygte, siden alle broer var brudt af. Der kan umuligt være stort mandskab ombord på skibene; har vi kongs-emnet i vor magt, så skal Håkon give os fred, eller også skal hans ætling dø med os. Hvem vil være med at berge livet? 
BÅRD BRATTE.
Nein, nein, das ist unsere einzige Rettung, und leicht ist sie ins Werk zu setzen. Die Birkebeiner durchsuchen jedes Haus und halten Wacht vor den Kirchen; sie glauben nicht, daß einer von uns hat entfliehen können, da alle Brücken abgebrochen waren. Es kann unmöglich viel Mannschaft an Bord der Schiffe sein; haben wir den Königserben in unsrer Gewalt, so soll Håkon uns Frieden gewähren oder sein Sproß soll mit uns sterben. Wer tut mit, das Leben zu retten? 
PÅL FLIDA.
Ikke jeg, når det skal berges på slig vis. 
PAUL FLIDA.
Ich nicht, wenn’s auf solche Art geschehen soll. 
FLERE.
Ikke jeg! Ikke jeg! 
MEHRERE.
Ich nicht! Ich nicht! 
PETER.
Ha, men om det var til frelse for min fader –! 
PETER.
Ha, aber wenn mein Vater dadurch gerettet werden kann –! 
BÅRD BRATTE.
Vil du være med, så kom. Nu går jeg ned på Hladehammeren; der ligger den flok, vi mødte her under bakken; det er de vildeste vovhalse af alle Vargbælgerne; de havde svømmet over elven, for de vidste, de ikke vilde fået grid i kirkerne. De drenge tør nok gæste kongsskibet, de! Hvem af jer vil så med? 
BÅRD BRATTE.
Willst Du mittun, so komm. Ich gehe jetzt hinunter nach Hladehammer; dort liegt die Schar, der wir am Fuß des Hügels begegneten. Es sind die tollsten Waghälse unter allen Wolfsbälgen; sie waren über den Fluß geschwommen, denn sie wußten, daß sie in den Kirchen keine Gnade finden würden. Die Burschen wagen schon, das Königsschiff heimzusuchen. Wer von Euch will also mit? 
NOGLE.
Jeg, jeg! 
EINIGE.
Ich! Ich! 
PETER.
Kanhænde jeg også; men først må jeg vide min fader under sikkert tag. 
PETER.
Vielleicht auch ich; – aber erst muß ich meinen Vater unter sichrem Obdach wissen. 
BÅRD BRATTE.
Før det gryr af dag farer vi op i elven. Kom, her går en benvej nedover til Hlade.
(Han og nogle andre går ud til højre.)  
BÅRD BRATTE.
Ehe der Tag graut, fahren wir den Fluß hinauf. Kommt, hier geht ein Richtweg nach Hlade hinunter.
Er und einige andere rechts ab. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login