You are here: BP HOME > MI > Kongs-emnerne (The Pretenders) > fulltext
Kongs-emnerne (The Pretenders)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kongs-emnerne (The Pretenders)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
PETER
(til Pål Flida).
Tal ikke til min fader om noget af dette; han er sjælesyg inat, vi får handle for ham. Der er frelse i Bård Brattes værk; inden daggry skal kongsbarnet være i vore hænder. 
PETER
zu Paul Flida.
Sprecht nicht zu meinem Vater von all dem. Er ist heut an der Seele krank. Wir müssen für ihn handeln. Bård Brattes Tat verheißt Rettung; vor Tagesgrauen soll das Königskind in unsern Händen sein. 
PÅL FLIDA.
For at dræbes, kan jeg tænke. Ser I da ikke, at det er en synd – 
PAUL FLIDA.
Um getötet zu werden, versteht sich. Seht Ihr denn nicht, daß das eine Sünde ist –? 
PETER.
Det kan ikke være nogen synd; thi min fader dømte det i Oslo. Det må jo afvejen alligevel; det hindrer min fader; – min fader har en stor kongstanke at sætte igennem; det får være det samme, hvem eller hvormange der falder for den. 
PETER.
Es kann keine Sünde sein. Denn mein Vater erklärte es in Oslo für vogelfrei. Das Kind muß ja so wie so aus dem Wege. Es hindert meinen Vater – mein Vater hat einen großen Königsgedanken durchzusetzen; es kann gleichgültig sein, wer oder wie viele für den fallen. 
PÅL FLIDA.
Usalig for jer var den dag, I fik vide, I var kong Skules søn. (Lyttende.) Hys; – kast jer fladt ned på jorden; der kommer folk.
(Alle kaster sig ned bag stene og stubber; et tog, dels af ridende, dels af gående, skimtes utydeligt gennem tågen inde mellem træerne; de kommer fra venstre side og går ud til højre.)  
PAUL FLIDA.
Unselig der Tag, da Ihr erführet, daß Ihr König Skules Sohn seid! Aufhorchend. Pst! – werft Euch platt auf die Erde – es kommen Leute.
Alle werfen sich hinter Baumstümpfen und Felsblöcken zur Erde; man sieht undeutlich durch den Nebel zwischen den Bäumen einen Zug von Reitenden und Fußgängern vorüberkommen, der von rechts nach links passiert. 
PETER.
Det er dronningen. 
PETER.
Das ist die Königin! 
PÅL FLIDA.
Ja, ja; hun taler med Dagfinn Bonde. Hys! 
PAUL FLIDA.
Ja, ja, – sie spricht mit Dagfinn dem Bauer. Still! 
PETER.
De skal til Elgesæter. Kongsbarnet er med! 
PETER.
Sie wollen nach Elgesäter. Das Königskind ist mit! 
PÅL FLIDA.
Og dronningens fruer. 
PAUL FLIDA.
Und die Frauen der Königin. 
PETER.
Men kun fire mand! Op, op, kong Skule, – nu er dit rige frelst! 
PETER.
Aber nur vier Mann! Auf, auf, König Skule! – nun ist Dein Reich gerettet! 
KONG SKULE.
Mit rige? Det er mørkt, det, – som engelens, der rejste sig mod Gud.
(En flok korsbrødre kommer ind fra højre.)  
KÖNIG SKULE.
Mein Reich? Das ist finster, – wie des Engels Reich, der sich wider Gott erhob.
Eine Schar Kreuzbrüder erscheint von rechts. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login