You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > fulltext
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
KÆRLIGHEDENS KOMEDIE


 
LOVE’S COMEDY


 
PERSONERNE:
FRU HALM, en embedsmands enke.
SVANHILD,
ANNA, hendes døttre.
FALK, en ung forfatter,
LIND, theologisk student, hendes logerende.
GULDSTAD, grosserer.
STYVER, kopist.
FRØKEN SKÆRE, hans forlovede.
STRÅMAND, prest fra landet.
FRU STRÅMAND, hans kone.
STUDENTER, GÆSTER, FAMILJER og FORLOVEDE PAR.
PRESTEFOLKENES OTTE PIGEBØRN.
FIRE TANTER, EN HUSJOMFRU, EN OPPASSER, TJENESTEPIGER.


 
PERSONS OF THE COMEDY
MRS. HALM, widow of a government official.
SVANHILD AND ANNA, her daughters.
FALK, a young author, and LIND, a divinity student, her boarders.
GULDSTAD, a wholesale merchant.
STIVER, a law-clerk.
MISS JAY, his fiancee.
STRAWMAN, a country clergyman.
MRS. STRAWMAN, his wife.
STUDENTS, GUESTS, MARRIED and PLIGHTED PAIRS.
THE STRAWMANS’ EIGHT LITTLE GIRLS.
FOUR AUNTS, A PORTER, DOMESTIC SERVANTS.


 
(Handlingen foregår på fru Halms løkke ved Drammensvejen.)


 
SCENE--Mrs. Halm’s Villa on the Drammensvejen at Christiania.


 
FØRSTE AKT
(Scenen forestiller en smuk have med uregelmæssige men smagfulde anlæg; i baggrunden ses fjorden og øerne udover. Til venstre for tilskuerne hovedbygningen med en veranda og ovenover denne et åbent kvistvindu; til højre i forgrunden et åbent lysthus med bord og bænke. Landskabet ligger i stærk aftenbelysning. Det er tidligt på sommeren; frugttræerne blomstrer.)
  (Når teppet går op, sidder fru Halm, Anna og frøken Skære på verandaen, de to første med håndarbejde, den sidste med en bog. I lysthuset ses Falk, Lind, Guldstad og Styver; på bordet står punschmugge og glasse. Svanhild sidder alene i baggrunden ved vandet.)  
ACT FIRST
The SCENE represents a pretty garden irregularly but tastefully laid out; in the background are seen the fjord and the islands. To the left is the house, with a verandah and an open dormer window above; to the right in the foreground an open summer-house with a table and benches. The landscape lies in bright afternoon sunshine. It is early summer; the fruit-trees are in flower.
  When the Curtain rises, MRS. HALM, ANNA, and MISS JAY are sitting on the verandah, the first two engaged in embroidery, the last with a book. In the summer-house are seen FALK, LIND, GULDSTAD, and STIVER: a punch-bowl and glasses are on the table. SVANHILD sits alone in the background by the water. 
FALK
(rejser sig med hævet glas og synger).
Solglad dag i hegnet have
skabtes dig til lyst og leg;
tænk ej på, at høstens gave
tidtnok vårens løfter sveg.
Æbleblomsten, hvid og vakker,
breder over dig sit tjeld, –
lad den så langs alle bakker
drysses vejrslåt næste kveld! 
FALK
[rises, lifts his glass, and sings].
Sun-glad day in garden shady
  Was but made for thy delight:
What though promises of May-day
  Be annulled by Autumn’s blight?
Apple-blossom white and splendid
  Drapes thee in its glowing tent,--
Let it, then, when day is ended,
  Strew the closes storm-besprent. 
KOR AF HERRERNE.
Lad den så langs alle bakker
o. s. v. 
CHORUS OF GENTLEMEN.
Let it, then, when day is ended, etc. 
FALK.
Hvad vil du om frugten spørge
midt i træets blomstertid?
Hvorfor sukke, hvorfor sørge,
sløvet under slæb og slid?
Hvorfor lade fugleskræmmen
klappre dag og nat på stang!
Glade broder, fuglestemmen
ejer dog en bedre klang! 
FALK.
Wherefore seek the harvest’s guerdon
  While the tree is yet in bloom?
Wherefore drudge beneath the burden
  Of an unaccomplished doom?
Wherefore let the scarecrow clatter
  Day and night upon the tree?
Brothers mine, the sparrows’ chatter
  Has a cheerier melody. 
HERRERNE.
Glade broder, fuglestemmen
o. s. v. 
CHORUS.
Brothers mine, the sparrow’s chatter, etc. 
FALK.
Hvorfor vil du spurven jage
fra din rige blomstergren!
Lad den før som sangløn tage
din forhåbning, en for en.
Tro mig, du ved byttet vinder,
tusker sang mod sildig frugt;
husk moralen „Tiden rinder“;
snart din friluftslund er lukt. 
FALK.
Happy songster! Wherefore scare him
  From our blossom-laden bower?
Rather for his music spare him
  All our future, flower by flower;
Trust me, ’twill be cheaply buying
  Present song with future fruit;
List the proverb, “Time is flying;--”
  Soon our garden music’s mute. 
HERRERNE.
Husk moralen „Tiden rinder“
o. s. v. 
CHORUS.
List the proverb, etc. 
FALK.
Jeg vil leve, jeg vil synge,
til den dør, den sidste hæk;
fej da trøstig alt i dynge,
kast så hele stadsen væk.
Grinden op; lad får og kviger
gramse grådigt, hver som bedst;
jeg brød blomsten; lidt det siger,
hvem der tar den døde rest! 
FALK.
I will live in song and gladness,--
  Then, when every bloom is shed,
Sweep together, scarce in sadness,
  All that glory, wan and dead:
Fling the gates wide! Bruise and batter,
  Tear and trample, hoof and tusk;
I have plucked the flower, what matter
  Who devours the withered husk! 
HERRERNE.
Jeg brød blomsten; lidt det siger,
o. s. v.
(de klinker og tømmer glassene.)  
CHORUS.
I have plucked the flower, etc.
[They clink and empty their glasses.] 
FALK
(til damerne).
Se, det var visen, som De bad mig om; –
bær over med den; jeg er tanketom. 
FALK
[to the ladies].
There--that’s the song you asked me for; but pray
Be lenient to it--I can’t think to-day. 
GULDSTAD.
Å, hvad gør det, når bare visen klinger? 
GULDSTAD.
Oh, never mind the sense--the sound’s the thing. 
FRØKEN SKÆRE
(ser sig om).
Men Svanhild, som så ivrig var især –?
Da Falk begyndte, fik med ét hun vinger;
nu er hun borte. 
MISS JAY
[looking round].
But Svanhild, who was eagerest to hear--?
When Falk began, she suddenly took wing
And vanished-- 
ANNA
(peger mod baggrunden).
Nej, hun sidder der. 
ANNA
[pointing towards the back].
No, for there she sits--I see her. 
FRU HALM
(med et suk).
Det barn! Gud véd, når jeg får skik på hende! 
MRS. HALM
[sighing].
That child! Heaven knows, she’s past my comprehending! 
FRØKEN SKÆRE.
Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende
var mindre rig på – sådan – poesi,
som ellers findes hist og her deri. 
MISS JAY.
But, Mr. Falk, I thought the lyric’s ending
Was not so rich in--well, in poetry,
As others of the stanzas seemed to be. 
STYVER.
Ja, og det var dog ganske visst så let,
at få lidt mer mod slutningen placeret. 
STIVER.
Why yes, and I am sure it could not tax
Your powers to get a little more inserted-- 
FALK
(klinker med ham).
Man kliner ind, lig kit i revnet bræt,
til den blir fed nok, spækket, marmoreret. 
FALK
[clinking glasses with him].
You cram it in, like putty into cracks,
Till lean is into streaky fat converted. 
STYVER
(uforstyrret).
Ja, det går glat; jeg husker det så godt
ifra mig selv. 
STIVER
[unruffled].
Yes, nothing easier--I, too, in my day
Could do the trick. 
GULDSTAD.
Hvad? Har De Musen redet? 
GULDSTAD.
Dear me! Were you a poet? 
FRØKEN SKÆRE.
Min kæreste? Gud ja! 
MISS JAY.
My Stiver! Yes! 
STYVER.
Å, kun så småt. 
STIVER.
Oh, in a humble way. 
FRØKEN SKÆRE
(til damerne).
Han er romantisk af sig. 
MISS JAY
[to the ladies].
His nature is romantic. 
FRU HALM.
Jo, vi véd det! 
MRS. HALM.
Yes, we know it. 
STYVER.
Nu ikke mere; det er lang tid siden. 
STIVER.
Not now; it’s ages since I turned a rhyme. 
FALK.
Fernis og romantik går af med tiden.
Men forhen altså –? 
FALK.
Yes varnish and romance go off with time.
But in the old days--? 
STYVER.
Ja, det var nu i
den tid, jeg var forelsket. 
STIVER.
Well, you see, ’twas when
I was in love. 
FALK.
Er da den forbi?
jeg trode ej din elskovsrus udsovet! 
FALK.
Is that time over, then?
Have you slept off the sweet intoxication? 
STYVER.
Nu er jeg jo officielt forlovet;
det er jo mere end forelsket, véd jeg! 
STIVER.
I’m now engaged--I hold official station--
That’s better than in love, I apprehend! 
FALK.
Ret så, min gamle ven, jeg holder med dig!
Du avanceret har, beståt det sværeste:
forfremmelsen fra elsker og til kæreste. 
FALK.
Quite so! You’re in the right my good old friend.
The worst is past--vous voila bien avance--
Promoted from mere lover to fiance. 
STYVER
(med et behageligt erindringssmil).
Det er dog sært! Jeg skulde fast forsvoret
mit mindes faktiskhed i dette nu.
(vender sig til Falk.)
For syv år siden, – vil du tro det, du?
Jeg gjorde vers i stilhed på kontoret. 
STIVER
[with a smile of complacent recollection].
It’s strange to think of it--upon my word,
I half suspect my memory of lying--
[Turns to FALK.]
But seven years ago--it sounds absurd!--
I wasted office hours in versifying. 
FALK.
Du gjorde vers – ved pulten? 
FALK.
What! Office hours--! 
STYVER.
Nej, ved bordet. 
STIVER.
Yes, such were my transgressions. 
GULDSTAD
(slår på sit glas).
Silentium, nu har kopisten ordet! 
GULDSTAD
[ringing on his glass].
Silence for our solicitor’s confessions! 
STYVER.
Især om aftningen, når jeg var fri,
jeg konciperte remser poesi,
så lange, som – ja to-tre brukne ark.
Det gik! 
STIVER.
But chiefly after five, when I was free,
I’d rattle off whole reams of poetry--
Ten--fifteen folios ere I went to bed-- 
FALK.
Du gav din Muse blot et spark,
så traved hun – 
FALK.
I see--you gave your Pegasus his head,
And off he tore-- 
STYVER.
Ustemplet eller stemplet
papir, se det var hende ligegodt. 
STIVER.
On stamped or unstamped paper--
’Twas all the same to him--he’d prance and caper-- 
FALK.
Så poesien flommed lige flot?
Men hør, hvorledes brød du ind i templet? 
FALK.
The spring of poetry flowed no less flush?
But how, pray, did you teach it first to gush? 
STYVER.
Ved hjælp af kærlighedens brækjern, ven!
Med andre ord, så var det frøken Skære,
min kæreste, som hun blev senere hen,
for dengang var hun – 
STIVER.
By aid of love’s divining-rod, my friend!
Miss Jay it was that taught me where to bore,
My fiancee--she became so in the end--
For then she was-- 
FALK.
Ret og slet din kære. 
FALK.
Your love and nothing more. 
STYVER
(vedblivende).
Det var en sælsom tid; min jus jeg glemte;
min pen jeg spidsed ej, nej, jeg den stemte,
og når den i konceptpapiret rev,
det klang som melodi til hvad jeg skrev; –
omsider expederte jeg et brev
til hende – hun – 
STIVER
[continuing].
’Twas a strange time; I could not read a bit;
I tuned my pen instead of pointing it;
And when along the foolscap sheet it raced,
It twangled music to the words I traced;--
At last by letter I declared my flame
To her--to her-- 
FALK.
Hvis kæreste du blev. 
FALK.
Whose fiancee you became. 
STYVER.
Tænk, samme dato indløb hendes svar;
andragendet bevilget, – sagen klar! 
STIVER.
In course of post her answer came to hand--
The motion granted--judgment in my favour! 
FALK.
Og du, du følte dig ved pulten større;
du havde bragt din elskov på det tørre! 
FALK.
And you felt bigger, as you wrote, and braver,
To find you’d brought your venture safe to land! 
STYVER.
Naturligvis. 
STIVER.
Of course. 
FALK.
Og aldrig mer du digted? 
FALK.
And you bade the Muse farewell? 
STYVER.
Nej, jeg har aldrig siden mærket trang;
det var med ét, som om mig åren svigted;
og når jeg prøver nu en enkelt gang
at sætte sammen blot et nytårsvers,
så kommer rim og versemål påtvers,
og, – jeg forstår ej, hvad det stikker i, –
men det blir jus og ikke poesi. 
STIVER.
I’ve felt no lyric impulse, truth to tell,
From that day forth. My vein appeared to peter
Entirely out; and now, if I essay
To turn a verse or two for New Year’s Day,
I make the veriest hash of rhyme and metre,
And--I’ve no notion what the cause can be--
It turns to law and not to poetry. 
GULDSTAD
(klinker med ham).
Og derfor er, min sjæl, De lige god!
(til Falk.)
De tror nu færgen over lykkens flod
er bare til, for Dem at sætte over;
men se Dem for, ifald De farten vover.
Hvad Deres vise angår, véd jeg ej
om den poetisk er i alle ender;
men hvordan end De visen snor og vender,
den har en slet moral, det siger jeg.
Hvad skal man kalde slig økonomi:
at lade alskens fugle æde karten
før den får tid til moden frugt at bli;
at lade kør og får få græsse fri
herinde sådan udpå sommerparten?
Jo, her blev vakkert næste vår, fru Halm! 
GULDSTAD
[clinks glasses with him].
And trust me, you’re no whit the worse for that!
[To Falk.]
You think the stream of life is flowing solely
To bear you to the goal you’re aiming at--
But here I lodge a protest energetic,
Say what you will, against its wretched moral.
A masterly economy and new
To let the birds play havoc at their pleasure
Among your fruit-trees, fruitless now for you,
And suffer flocks and herds to trample through
Your garden, and lay waste its springtide treasure!
A pretty prospect, truly, for next year! 
FALK
(rejser sig).
Å, næste, næste! Tanken er mig kvalm,
som i det slappe ord „det næste“ ligger,
det gør hver glædens rigmand til en tigger!
Hvis jeg som sprogets sultan måtte råde
en time kun, det silkesnoren fik,
og skulde ud af verden uden nåde,
som b og g af Knudsens grammatik. 
FALK.
Oh, next, next, next! The thought I loathe and fear
That these four letters timidly express--
It beggars millionaires in happiness!
If I could be the autocrat of speech
But for one hour, that hateful word I’d banish;
I’d send it packing out of mortal reach,
As B and G from Knudsen’s Grammar vanish. 
STYVER.
Hvad har du da imod det håbets ord? 
STIVER.
Why should the word of hope enrage you thus? 
FALK.
At det formørker os Guds fagre jord.
„Vor næste kærlighed“, „vor næste viv“,
„vort næste måltid“ og „vort næste liv“, –
se, den forsynlighed, som heri ligger,
den er det, som gør glædens søn til tigger.
Sålangt du ser, forstygger den vor tid,
den dræber nydelsen af øjeblikket;
du har ej ro, før du får båden vrikket
imod den „næste“ strand med slæb og slid;
men er du fremme, – mon du da tør hvile?
Nej, du må atter mod et „næste“ ile.
Og sådan går det – fortvæk – udaf livet, –
Gud véd, om bag et stoppested er givet. 
FALK.
Because it darkens God’s fair earth for us.
“Next year,” “next love,” “next life,”--my soul is vext
To see this world in thraldom to “the next.”
’Tis this dull forethought, bent on future prizes,
That millionaires in gladness pauperises.
Far as the eye can reach, it blurs the age;
All rapture of the moment it destroys;
No one dares taste in peace life’s simplest joys
Until he’s struggled on another stage--
And there arriving, can he there repose?
No--to a new “next” off he flies again;
On, on, unresting to the grave he goes;
And God knows if there’s any resting then. 
FRU HALM.
Men fy, herr Falk, hvor kan De tale så! 
MISS JAY.
Fie, Mr. Falk, such sentiments are shocking. 
ANNA
(tankefuld).
O, det han siger, kan jeg godt forstå;
der må dog noget sandt på bunden være. 
ANNA
[pensively].
Oh, I can understand the feeling quite;
I am sure at bottom Mr. Falk is right. 
FRØKEN SKÆRE
(bekymret).
Sligt må min kæreste ej høre på,
han er excentrisk nok. – Å hør, min kære;
kom hid et øjeblik! 
MISS JAY
[perturbed].
My Stiver mustn’t listen to his mocking.
He’s rather too eccentric even now.--
My dear, I want you. 
STYVER
(beskæftiget med at rense sin pibespids).
Jeg kommer snart. 
STIVER
[occupied in cleaning his pipe].
Presently, my dear. 
GULDSTAD
(til Falk).
Ja, ét er mig dog idetmindste klart:
at De bør holde noget mer i ære
forsynligheden; tænk Dem blot, ifald
De skrev et digt idag og satte al
den dyre restbeholdning ind deri,
som De på lager har af poesi,
og fandt, De intet havde mer tilbedste,
når De imorgen digtede det næste; –
da fik kritiken Dem nok i kalotten. 
GULDSTAD
[to FALK].
One thing at least to me is very clear;--
And this is that you cannot but allow
Some forethought indispensable. For see,
Suppose that you to-day should write a sonnet,
And, scorning forethought, you should lavish on it
Your last reserve, your all, of poetry,
So that, to-morrow, when you set about
Your next song, you should find yourself cleaned out,
Heavens! how your friends the critics then would crow! 
FALK.
Jeg tvivler på, den mærked bankerotten;
da slentred arm i arm kritik og jeg
gemytligt frem jo på den samme vej.
(afbrydende og med overgang.)
Men sig mig, Lind, hvad går der dog af dig?
Du sidder her den hele tid så sturen;
studerer du måske arkitekturen? 
FALK.
D’you think they’d notice I was bankrupt? No!
Once beggared of ideas, I and they
Would saunter arm in arm the selfsame way--
[Breaking off.]
But Lind! why, what’s the matter with you, pray?
You sit there dumb and dreaming--I suspect you’re
Deep in the mysteries of architecture. 
LIND
(tar sig sammen).
Jeg? Hvorfor falder du på det? 
LIND
[collecting himself].
I? What should make you think so? 
FALK.
Jo visst;
du har ej øjet fra altanen hist.
Er det verandastilens brede buer,
som du med slig dybsindighed beskuer?
Hvad heller dørens kunstigt skårne hængsler,
og vindueslugerne med ditto stængsler?
For noget er det, som din tanke fængsler. 
FALK.
I observe.
Your eyes are glued to the verandah yonder--
You’re studying, mayhap, its arches’ curve,
Or can it be its pillars’ strength you ponder,
The door perhaps, with hammered iron hinges?
From something there your glances never wander. 
LIND
(med et strålende udtryk).
Nej, du tar fejl; jeg sidder her og lever.
Berust i nuet intet mer jeg kræver.
Jeg har en følelse, som om jeg stod
med verdens rigdom drysset for min fod!
Tak for din sang om glædens liv i våren;
den var som af mit eget indre skåren!
(hæver sit glas og vexler et blik med Anna, umærkeligt for de øvrige.)
En skål for blomsten, der den dufter smukt,
foruden tanke på at vorde frugt!
(drikker tilbunds.)  
LIND.
No, you are wrong--I’m just absorbed in being--
Drunk with the hour--naught craving, naught foreseeing.
I feel as though I stood, my life complete,
With all earth’s riches scattered at my feet.
Thanks for your song of happiness and spring--
From out my inmost heart it seemed to spring.
[Lifts his glass and exchanges a glance, unobserved, with ANNA.]
Here’s to the blossom in its fragrant pride!
What reck we of the fruit of autumn-tide?
[Empties his glass.] 
FALK
(ser på ham, overrasket og greben, men tvinger sig under en let tone)
Vil mine damer høre; det var nyt!
Her har jeg letvindt gjort en proselyt.
Igår han gik med salmebog i lommen,
idag han kækt trakterer digtertrommen. –
Man påstår vel, at vi poeter fødes;
men stundom kan en prosaist dog gødes
så ubarmhjertigt, som en strasburgsk gås,
med rimet sludder og med metrisk vås,
så alt hans indre, lever, sjæl og krås,
når ud det krænges, findes ganske fuldt
af lyrisk ister og rethorisk smult.
(til Lind.)
Men tak forresten for din gode mening;
herefter slår vi harpen i forening. 
FALK
[looks at him with surprise and emotion, but assumes a light tone].
Behold, fair ladies! though you scorn me quite,
Here I have made an easy proselyte.
His hymn-book yesterday was all he cared for--
To-day e’en dithyrambics he’s prepared for!
We poets must be born, cries every judge;
But prose-folks, now and then, like Strasburg geese,
Gorge themselves so inhumanly obese
On rhyming balderdash and rhythmic fudge,
That, when cleaned out, their very souls are thick
With lyric lard and greasy rhetoric.
[To LIND.]
Your praise, however, I shall not forget;
We’ll sweep the lyre henceforward in duet. 
FRØKEN SKÆRE.
Ja De, herr Falk, De er vel flittig nu?
I landlig ro, – her mellem blomstergrene,
hvor De kan færdes for Dem selv alene – – 
MISS JAY.
You, Mr. Falk, are hard at work, no doubt,
Here in these rural solitudes delightful,
Where at your own sweet will you roam about-- 
FRU HALM
(smilende).
Nej, han er doven, så det er en gru. 
MRS. HALM
[smiling].
Oh, no, his laziness is something frightful. 
FRØKEN SKÆRE.
Jeg havde tænkt, De, som fru Halms logerende,
var bleven rigtig stærkt poetiserende.
(peger ud til højre.)
Det lille havehus, bag løvet gemt,
det ligger for en digter så bekvemt;
der synes mig, De måtte blive stemt – – 
MISS JAY.
What! here at Mrs. Halm’s! that’s most surprising--
Surely it’s just the place for poetising--
[Pointing to the right.]
That summer-house, for instance, in the wood
Sequestered, name me any place that could
Be more conducive to poetic mood-- 
FALK
(går over mod verandaen og læner sig med armene på rækværket).
Dæk mine øjnes spejl med blindheds skimmel,
så skal jeg digte om den lyse himmel.
Skaf mig, om blot en månedstid på borg,
en kval, en knusende, en kæmpesorg,
så skal jeg synge livets jubel ud.
Og helst, min frøken, skaf mig blot en brud,
som er mig alt, mit lys, min sol, min Gud.
Jeg har om den ting supplicert Vorherre,
men han har hidtil vist sig døv, desværre. 
FALK.
Let blindness veil the sunlight from mine eyes,
I’ll chant the splendour of the sunlit skies!
Just for a season let me beg or borrow
A great, a crushing, a stupendous sorrow,
And soon you’ll hear my hymns of gladness rise!
But best, Miss Jay, to nerve my wings for flight,
Find me a maid to be my life, my light--
For that incitement long to heaven I’ve pleaded;
But hitherto, worse luck, it hasn’t heeded. 
FRØKEN SKÆRE.
Fy, det er jo frivolt! 
MISS JAY.
What levity! 
FRU HALM.
Ja hæsligt sagt! 
MRS. HALM.
Yes, most irreverent! 
FALK.
Å, De må ikke tro det var min agt
at gå med hende under arm på „Kurland“;
nej, midt i lykkens vilde jubeljagt
hun måtte gå til evighedens urland.
Jeg trænger til lidt åndig gymnastik,
som jeg på den vis måske grundigst fik. 
FALK.
Pray don’t imagine it was my intent
To live with her on bread and cheese and kisses.
No! just upon the threshold of our blisses,
Kind Heaven must snatch away the gift it lent.
I need a little spiritual gymnastic;
The dose in that form surely would be drastic. 
SVANHILD
(har under det foregående nærmet sig; hun står nu tæt ved Falk og siger med et bestemt men lunefuldt udtryk).
Godt, jeg skal be’ for Dem om slig en skæbne;
men når den kommer, – bær den som en mand. 
SVANHILD.
[Has during the talk approached; she stands close to the table, and says in a determined but whimsical tone:]
I’ll pray that such may be your destiny.
But, when it finds you--bear it like a man. 
FALK
(har vendt sig overrasket).
Å, frøken Svanhild! – Jo, jeg skal mig væbne.
Men tror De også, at jeg stole kan
på Deres bøn, som noget rigtigt virkende?
Med himlen, ser De, må man omgås lirkende.
Jeg véd jo nok, De vilje har for to
til mig at skille ved min sjælero;
men om De også har behørig tro,
se, det er sagen. 
FALK
[turning round in surprise].
Miss Svanhild!--well, I’ll do the best I can.
But think you I may trust implicitly
To finding your petitions efficacious?
Heaven as you know, to faith alone is gracious--
And though you’ve doubtless will enough for two
To make me bid my peace of mind adieu,
Have you the faith to carry matters through?
That is the question. 
SVANHILD
(mellem spøg og alvor).
Vent til sorgen kommer
og gulner livets lyse, grønne sommer, –
vent til den nager vågen og i drømme,
så kan om styrken af min tro De dømme.
(hun går over til damerne.)  
SVANHILD
[half in jest].
Wait till sorrow comes,
And all your being’s springtide chills and numbs,
Wait till it gnaws and rends you, soon and late,
Then tell me if my faith is adequate.
[She goes across to the ladies.] 
FRU HALM
(dæmpet).
Men vil I to da aldrig holde fred?
Nu har du gjort herr Falk for alvor vred.
(vedbliver at tale sagte og formanende. Frøken Skære blander sig i samtalen. Svanhild står kold og taus.)  
MRS. HALM
[aside to her].
Can you two never be at peace? you’ve made
Poor Mr. Falk quite angry, I’m afraid.
[Continues reprovingly in a low voice. MISS JAY joins in the conversation. SVANHILD remains cold and silent.] 
FALK
(går efter en kort, tankefuld stilhed over til lysthuset og siger hen for sig):
Der lyste visshed ud af hendes blikke.
Mon jeg skal tro, som hun det tror så trygt,
at himlen vil – 
FALK
[after a pause of reflection goes over to the summer-house, then to himself].
With fullest confidence her glances lightened.
Shall I believe, as she does so securely,
That Heaven intends-- 
GULDSTAD.
Å nej-Gud vil den ikke!
Den var da, med respekt, og brav forrykt,
om den effektuerte slige ordres.
Nej, ser De, gode hode, – hvad der fordres,
det er motion for arme, ben og krop.
Lig ikke her og glo i løvet op
den lange dag; hug ved om ikke andet.
Det måtte også være rent forbandet,
om ikke inden fjorten dage De
for Deres gale nykker da var fri. 
GULDSTAD.
No, hang it; don’t be frightened!
The powers above would be demented surely
To give effect to orders such as these.
No, my good sir--the cure for your disease
Is exercise for muscle, nerve, and sinew.
Don’t lie there wasting all the grit that’s in you
In idle dreams; cut wood, if that were all;
And then I’ll say the devil’s in’t indeed
If one brief fortnight does not find you freed
From all your whimsies high-fantastical. 
FALK.
Jeg står som æslet, snørt i valgets bånd;
til venstre har jeg kød, til højre ånd;
hvad var vel visest her at vælge først. 
FALK.
Fetter’d by choice, like Burnell’s ass, I ponder--
The flesh on this side, and the spirit yonder.
Which were it wiser I should go for first? 
GULDSTAD
(idet han skænker i glassene).
Først et glas punsch, det slukker harm og tørst. 
GULDSTAD
[filling the glasses].
First have some punch--that quenches ire and thirst. 
FRU HALM
(ser på sit uhr).
Men den er otte snart; nu tror jeg næsten
det er på tiden vi kan vente presten.
(rejser sig og rydder op på altanen.)  
MRS. HALM
[looking at her watch].
Ha! Eight o’clock! my watch is either fast, or
It’s just the time we may expect the Pastor.
[Rises, and puts things in order on the verandah.] 
FALK.
Hvad? Skal her komme prester? 
FALK.
What! have we parsons coming? 
FRØKEN SKÆRE.
Gud, ja visst! 
MISS JAY.
Don’t you know? 
FRU HALM.
Det var jo det, som jeg fortalte sidst – 
MRS. HALM.
I told you, just a little while ago-- 
ANNA.
Nej moer, herr Falk var ikke da tilstede. 
ANNA.
No, mother--Mr. Falk had not yet come. 
FRU HALM.
Nå, det er sandt. Men bliv dog ej så trist;
tro mig, af det besøg De høster glæde. 
MRS. HALM.
Why no, that’s true; but pray don’t look so glum.
Trust me, you’ll be enchanted with his visit. 
FALK.
Men sig, hvem er han da, den glædens såmand? 
FALK.
A clerical enchanter; pray who is it? 
FRU HALM.
Å Herregud, det er jo presten Stråmand. 
MRS. HALM.
Why, Pastor Strawman, not unknown to fame. 
FALK.
Ja så. Jeg tror, at jeg har hørt hans navn,
og læst, at han skal ind og gøre gavn,
som storthingsmand, på politikens marker. 
FALK.
Indeed! Oh, yes, I think I’ve heard his name,
And read that in the legislative game
He comes to take a hand, with voice and vote. 
STYVER.
Ja, han er taler. 
STIVER.
He speaks superbly. 
GULDSTAD.
Skade blot, han harker. 
GULDSTAD.
When he’s cleared his throat. 
FRØKEN SKÆRE.
Nu kommer han med frue – 
MISS JAY.
He’s coming with his wife-- 
FRU HALM.
Og med arvinger – 
MRS. HALM.
And all their blessings-- 
FALK.
At more dem iforvejen lidt, de hulde, –
for siden får han begge hænder fulde
med svenske spørgsmål og med statsrådsgarvinger;
jo, jeg forstår. 
FALK.
To give them three or four days’ treat, poor dears--
Soon he’ll be buried over head and ears
In Swedish muddles and official messings--
I see! 
FRU HALM.
Det er en mand, herr Falk! 
MRS. HALM
[to FALK].
Now there’s a man for you, in truth! 
GULDSTAD.
Ja, i sin ungdom var han nu en skalk. 
GULDSTAD.
They say he was a rogue, though, in his youth. 
FRØKEN SKÆRE
(fornærmet).
Nå så, herr Guldstad! Alt fra jeg var liden
har jeg hørt tale dog med stor respekt, –
og det af folk, hvis ord har megen vægt, –
om presten Stråmand og hans livs roman. 
MISS JAY
[offended].
There, Mr. Guldstad, I must break a lance!
I’ve heard as long as I can recollect,
Most worthy people speak with great respect
Of Pastor Strawman and his life’s romance. 
GULDSTAD
(leende).
Roman? 
GULDSTAD
[laughing].
Romance? 
FRØKEN SKÆRE.
Roman. Jeg kalder sligt romantisk,
som ej af hverdagsfolk vurderes kan. 
MISS JAY.
Romance! I call a match romantic
At which mere worldly wisdom looks askance. 
FALK.
De spænder min nysgærrighed gigantisk. 
FALK.
You make my curiosity gigantic. 
FRØKEN SKÆRE
(vedblivende).
Men Gudbevars, der gives altid visse,
som af det rørende sig lader hidse
til railleri! Det er jo velbekendt,
at her var en, som bare var student,
der var så fræk, så ryggesløs, så ussel,
at kritisere selve „William Russell“. 
MISS JAY
[continuing].
But certain people always grow splenetic--
Why, goodness knows--at everything pathetic,
And scoff it down. We all know how, of late,
An unfledged, upstart undergraduate
Presumed, with brazen insolence, to declare
That “William Russell”1 was a poor affair! 
FALK.
Men sig, er oplandspresten da et digt,
et kristent drama eller noget sligt? 
FALK.
But what has this to do with Strawman, pray?
Is he a poem, or a Christian play? 
FRØKEN SKÆRE
(rørt til stille tårer).
Nej Falk, – et menneske, på hjerte rigt.
Men når en så at sige livløs ting
kan forårsage slige ondskabssting
og vække fæle lidenskabers mængde
af slig en dybde – 
MISS JAY
[with tears of emotion].
No, Falk,--a man, with heart as large as day.
But when a--so to speak--mere lifeless thing
Can put such venom into envy’s sting,
And stir up evil passions fierce and fell
Of such a depth-- 
FALK
(deltagende).
Og af slig en længde – 
FALK
[sympathetically].
And such a length as well-- 
FRØKEN SKÆRE.
Så vil, med Deres skarpe blik, De snart
begribe at – 
MISS JAY.
Why then, a man of your commanding brain
Can’t fail to see-- 
FALK.
Ja, det er ganske klart.
Men hvad der hidtil er mig mindre tydeligt,
det er romanens indhold og dens art.
Jeg kan nok ane, det er noget nydeligt;
men hvis det lod sig sige i en fart – 
FALK.
Oh, yes, that’s very plain.
But hitherto I haven’t quite made out
The nature, style, and plot of this romance.
It’s something quite delightful I’ve no doubt--
But just a little inkling in advance-- 
STYVER.
Jeg skal af sagens fakta extrahere
det vigtigste. 
STIVER.
I will abstract, in rapid resume,
The leading points. 
FRØKEN SKÆRE.
Nej, jeg erindrer mere;
jeg kan fortælle – 
MISS JAY.
No, I am more au fait,
I know the ins and outs-- 
FRU HALM.
Det kan også jeg! 
MRS. HALM.
I know them too! 
FRØKEN SKÆRE.
Å nej, fru Halm, nu er jeg alt på vej.
Ser De, herr Falk, – han gjaldt, som kandidat,
for et af hovedstadens bedste hoder,
forstod sig på kritik og nye moder – 
MISS JAY.
Oh Mrs. Halm! now let me tell it, do!
Well, Mr. Falk, you see--he passed at college
For quite a miracle of wit and knowledge,
Had admirable taste in books and dress-- 
FRU HALM.
Og spillede komedie privat. 
MRS. HALM.
And acted--privately--with great success. 
FRØKEN SKÆRE.
Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte, – 
MISS JAY.
Yes, wait a bit--he painted, played and wrote-- 
FRU HALM.
Og husk, hvor pent historier han fortalte. 
MRS. HALM.
And don’t forget his gift of anecdote. 
FRØKEN SKÆRE.
Ja giv dog tid; jeg kan det på en prik.
Han skrev og komponerte selv musik
til noget, som en – forelægger fik;
det kaldtes „Syv sonetter til min Maren“.
Å Gud, hvor sødt han sang dem til guitaren! 
MISS JAY.
Do give me time; I know the whole affair:
He made some verses, set them to an air,
Also his own,--and found a publisher.
O heavens! with what romantic melancholy
He played and sang his “Madrigals to Molly”! 
FRU HALM.
Ja, det er visst, at han var genial! 
MRS. HALM.
He was a genius, the simple fact. 
GULDSTAD
(dæmpet).
Hm, somme mente nu, at han var gal. 
GULDSTAD
[to himself].
Hm! Some were of opinion he was cracked. 
FALK.
En gammel praktikus, som ikke henter
sin visdom blot af mugne pergamenter,
har sagt, at kærligheden gør Petrarker
så let, som fæ og ladhed patriarker.
Men hvem var Maren? 
FALK.
A gray old stager,2 whose sagacious head
Was never upon mouldy parchments fed,
Says "Love makes Petrarchs, just as many lambs
And little occupation, Abrahams."
But who was Molly? 
FRØKEN SKÆRE.
Maren? Det var hende,
hans elskede, som snart De lærer kende.
Hun var en datter af et kompagni – 
MISS JAY.
Molly? His elect,
His lady-love, whom shortly we expect.
Of a great firm her father was a member-- 
GULDSTAD.
Et trælasthus. 
GULDSTAD.
A timber house. 
FRØKEN SKÆRE
(kort).
Ja, det må Herren vide. 
MISS JAY
[curtly].
I’m really not aware. 
GULDSTAD.
For det var hollandsk last de gjorde i. 
GULDSTAD.
Did a large trade in scantlings, I remember. 
FRØKEN SKÆRE.
Sligt hører til den trivielle side. 
MISS JAY.
That is the trivial side of the affair. 
FALK.
Et kompagni? 
FALK.
A firm? 
FRØKEN SKÆRE
(vedblivende).
Som ejed store grunker.
De kan vel tænke, hvor der kur blev gjort;
der meldtes friere af første sort. – 
MISS JAY
[continuing].
Of vast resources, I’m informed.
You can imagine how the suitors swarm’d;
Gentlemen of the highest reputation.-- 
FRU HALM.
Og mellem dem sågar en kammerjunker. 
MRS. HALM.
Even a baronet made application. 
FRØKEN SKÆRE.
Men Maren værged kækt om kvindens ret.
Hun havde Stråmand mødt i „Dramatiken“:
at se og elske ham, det var nu ét – 
MISS JAY.
But Molly was not to be made their catch.
She had met Strawman upon private stages;
To see him was to love him-- 
FALK.
Og bejlerskaren måtte stå i stikken? 
FALK.
And despatch
The wooing gentry home without their wages? 
FRU HALM.
Ja vil De tænke Dem den romantiken! 
MRS. HALM.
Was it not just a too romantic match? 
FRØKEN SKÆRE.
Og læg så til en gammel grusom far,
som bare gik omkring og skilte hjerter;
jeg tror der også en formynder var,
for endnu mer at øge deres smerter.
Men hun blev ham og han blev hende tro;
de drømte sammen om et stråtækt bo,
et snehvidt får, som kunde nære to – 
MISS JAY.
And then there was a terrible old father,
Whose sport was thrusting happy souls apart;
She had a guardian also, as I gather,
To add fresh torment to her tortured heart.
But each of them was loyal to his vow;
A straw-hatched cottage and a snow-white ewe
They dream’d of, just enough to nourish two-- 
FRU HALM.
Ja i det højeste en liden ko, – 
MRS. HALM.
Or at the very uttermost a cow,-- 
FRØKEN SKÆRE.
Kort sagt, som de for mig så tidt erklærte,
en bæk, en hytte og hinandens hjerte. 
MISS JAY.
In short, I’ve heard it from the lips of both,--
A beck, a byre, two bosoms, and one troth. 
FALK.
Ak ja! Og så –? 
FALK.
Ah yes! And then--? 
FRØKEN SKÆRE.
Så brød hun med sin slægt. 
MISS JAY.
She broke with kin and class. 
FALK.
Hun brød –? 
FALK.
She broke--? 
FRU HALM.
Hun brød med den. 
MRS. HALM.
Broke with them. 
FALK.
Se, det var kækt. 
FALK.
There’s a plucky lass! 
FRØKEN SKÆRE.
Og flytted til sin stråmand op på kvisten. 
MISS JAY.
And fled to Strawman’s garret-- 
FALK.
Hun flytted op! Foruden – sådan – vielse? 
FALK.
How? Without--
Ahem, the priestly consecration? 
FRØKEN SKÆRE.
Å fy! 
MISS JAY.
Shame! 
FRU HALM.
Fy skam! Min salig mand på listen
står blandt forloverne –! 
MRS. HALM.
Fy, fy! my late beloved husband’s name
Was on the list of sponsors--! 
STYVER
(til frøkenen).
Ja, din fortielse
af faktum er det, som forvolder tvisten.
I referater har det megen vægt
at ordne kronologisk og korrekt.
Men jeg kan aldrig faa det i mit hode,
hvor de kom af det – 
STIVER
(To MISS JAY).
You’re to blame
For leaving that important item out.
In a report ’tis of the utmost weight
That the chronology be accurate.
But what I never yet could comprehend
Is how on earth they managed-– 
FALK
(fortsættende).
– thi man tør formode,
at får og ko ej med på kvisten bode. 
STIVER
[to MISS JAY].
The one room
Not housing sheep and cattle, I presume. 
FRØKEN SKÆRE
(til Styver).
Å, du skal vel betænke ét, min gode:
Man trænger ej, hvor kærligheden troner;
to ømme hjerter klarer sig med lidt.
(til Falk.)
Han elsked hende til guitarens toner,
og hun gav på klaver informationer – 
MISS JAY
[to STIVER].
O, but you must consider this, my friend;
There is no Want where Love’s the guiding star;
All’s right without if tender Troth’s within.
[To Falk.]
He loved her to the notes of the guitar,
And she gave lessons on the violin-- 
FRU HALM.
og så, forstår sig, tog de på kredit – 
MRS. HALM.
Then all, of course, on credit they bespoke-- 
GULDSTAD.
Et år, til handelshuset gik fallit. 
GULDSTAD.
Till, in a year, the timber merchant broke. 
FRU HALM.
Men så fik Stråmand kald et steds der nordpå. 
MRS. HALM.
Then Strawman had a call to north. 
FRØKEN SKÆRE.
Og i et brev, jeg siden så, han svor på,
han leved blot for pligten og for hende. 
MISS JAY.
And there
Vowed, in a letter that I saw (as few did),
He lived but for his duty, and for her. 
FALK
(supplerende).
Og dermed var hans livs roman tilende. 
FALK
[as if completing her statement].
And with those words his Life’s Romance concluded. 
FRU HALM
(rejser sig).
Ja nu jeg tror vi går i haven ned;
vi må jo se, om vi dem har ivente. 
MRS. HALM
[rising].
How if we should go out upon the lawn,
And see if there’s no prospect of them yet? 
FRØKEN SKÆRE
(idet hun tar mantillen på).
Det er alt svalt. 
MISS JAY
[drawing on her mantle].
It’s cool already. 
FRU HALM.
Ja, Svanhild, vil du hente
mit uldne shavl. 
MRS. HALM.
Svanhild, will you get
My woollen shawl?--Come ladies, pray! 
LIND
(til Anna, ubemærket af de øvrige).
Gå forud! 
LIND
[to ANNA, unobserved by the others].
Go on! 
FRU HALM.
Kom så med!
(Svanhild går ind i huset; de andre, undtagen Falk, går mod baggrunden og ud til venstre. Lind, der har fulgt med, standser og kommer tilbage.)  
[SVANHILD goes into the house; the others, except FALK, go towards the back and out to the left.]
[LIND, who has followed, stops and returns.] 
LIND.
Min ven! 
LIND.
My friend! 
FALK.
Iligemåde! 
FALK.
Ah, ditto. 
LIND.
Hånden hid!
Jeg er så glad; – jeg tror mit bryst må sprænges,
ifald jeg ikke får fortalt – 
LIND.
Falk, your hand! The tide
Of joy’s so vehement, it will perforce
Break out-- 
FALK.
Giv tid;
du skal forhøres først, så dømmes, hænges.
Hvad er nu det for adfærd? Lægge skjul
for mig, din ven, på skatten, du har fundet; –
for tilstå kun, formodningen er grundet:
Du trukket har et lod i lykkens hjul! 
FALK.
Hullo there; you must first be tried;
Sentence and hanging follow in due course.
Now, what on earth’s the matter? To conceal
From me, your friend, this treasure of your finding;
For you’ll confess the inference is binding:
You’ve come into a prize off Fortune’s wheel! 
LIND.
Ja, jeg har fanget lykkens fagre fugl! 
LIND.
I’ve snared and taken Fortune’s blessed bird! 
FALK.
Så? Levende, – og ej i snaren kvalt? 
FALK.
How? Living,--and undamaged by the steel? 
LIND.
Vent bare lidt; nu er det snart fortalt.
Jeg er forlovet! Tænk –! 
LIND.
Patience; I’ll tell the matter in one word.
I am engaged! Conceive--! 
FALK
(hurtigt).
Forlovet! 
FALK
[quickly].
Engaged! 
LIND.
Ja!
idag, – Gud véd, hvor jeg tog modet fra!
Jeg sagde, – å, sligt lar sig ikke sige;
men tænk dig, – hun, den unge, smukke pige,
blev ganske blussende, – slet ikke vred!
Nej, kan du skønne, Falk, hvad jeg har vovet!
Hun hørte på mig, – og jeg tror hun græd;
det er jo gode tegn? 
LIND.
It’s true!
To-day,--with unimagined courage swelling,
I said,--ahem, it will not bear re-telling;--
But only think,--the sweet young maiden grew
Quite rosy-red,--but not at all enraged!
You see, Falk, what I ventured for a bride!
She listened,--and I rather think she cried;
That, sure, means “Yes”? 
FALK.
Ja visst; bliv ved. 
FALK.
If precedents decide;
Go on. 
LIND.
Og, ikke sandt, – da er vi jo forlovet? 
LIND.
And so we really are--engaged? 
FALK.
Jeg må formode det; men for at være
aldeles tryg, så rådspørg frøken Skære. 
FALK.
I should conclude so; but the only way
To be quite certain, is to ask Miss Jay. 
LIND.
O nej, jeg véd, jeg føler det så trygt!
Jeg er så klar, så sikker, uden frygt.
(strålende og hemmelighedsfuldt.)
Hør, jeg fik lov at holde hendes hånd,
da hun tog kaffetøjet bort fra bordet! 
LIND.
O no, I feel so confident, so clear!
So perfectly assured, and void of fear.
[Radiantly, in a mysterious tone.]
Hark! I had leave her fingers to caress
When from the coffee-board she drew the cover. 
FALK
(løfter sit glas og tømmer det).
Nå, vårens blomster da i eders bånd! 
FALK
[lifting and emptying his glass].
Well, flowers of spring your wedding garland dress! 
LIND
(ligeså).
Og det skal være højt og helligt svoret,
at jeg vil elske hende til min død,
så varmt som nu: – ja, for hun er så sød! 
LIND
[doing the same].
And here I swear by heaven that I will love her
Until I die, with love as infinite
As now glows in me,--for she is so sweet! 
FALK.
Forlovet! Derfor var det da, du slang
på hylden både loven og profeterne. 
FALK.
Engaged! Aha, so that was why you flung
The Holy Law and Prophets on the shelf! 
LIND
(leende).
Og du, som trode, at det var din sang –! 
LIND
[laughing].
And you believed it was the song you sung--! 
FALK.
Min ven, så stærk en tro har tidt poeterne. 
FALK.
A poet believes all things of himself. 
LIND
(alvorligt).
Tro ellers ikke, Falk, at theologen
er fra min lykkes time dreven ud.
Der er den forskel kun, at ikke bogen
forslår som jakobsstige til min Gud.
Nu må jeg ud og søge ham i livet;
jeg føler mig i hjertet mere god,
jeg elsker strået, krybet for min fod;
det er jo også del i lykken givet. 
LIND
[seriously].
Don’t think, however, Falk, that I dismiss
The theologian from my hour of bliss.
Only, I find the Book will not suffice
As Jacob’s ladder unto Paradise.
I must into God’s world, and seek Him there.
A boundless kindness in my heart upsprings,
I love the straw, I love the creeping things;
They also in my joy shall have a share. 
FALK.
Men sig mig nu – 
FALK.
Yes, only tell me this, though-- 
LIND.
Nu har jeg sagt det hele, –
min rige gåde, som vi tre vil dele. 
LIND.
I have told it,--
My precious secret, and our three hearts hold it! 
FALK.
Ja, men jeg mener, har du tænkt lidt fremad? 
FALK.
But have you thought about the future? 
LIND.
Jeg tænkt? Tænkt fremad? Nej, fra denne stund
jeg lever i det vårlige sekund.
Jeg vender øjet mod min lykke hjemad;
der holder skæbnens tømmer jeg og hun.
Ej du, ej Guldstad, – ja, ej selv fru Halm
tør sige til min friske livsblomst: „Falm!“
Thi jeg har vilje, hun har varme øjne,
og derfor må den, skal den opad højne! 
LIND.
Thought?
I?--thought about the future? No, from this
Time forth I live but in the hour that is.
In home shall all my happiness be sought;
We hold Fate’s reins, we drive her hither, thither,
And neither friend nor mother shall have right
To say unto my budding blossom: Wither!
For I am earnest and her eyes are bright,
And so it must unfold into the light! 
FALK.
Ret så, min broder, dig har lykken brug for! 
FALK.
Yes, Fortune likes you, you will serve her turn! 
LIND.
Mit livsmod brænder lig en vilter sang;
jeg kender mig så stærk; lå der et slug for
min fod, – hvor gabende, – jeg over sprang! 
LIND.
My spirits like wild music glow and burn;
I feel myself a Titan: though a foss
Opened before me--I would leap across! 
FALK.
Det sige vil i simpelt prosasprog:
Din kærlighed har gjort dig til et rensdyr. 
FALK.
Your love, you mean to say, in simple prose,
Has made a reindeer of you. 
LIND.
Nå, – farer jeg med renens vilde tog,
jeg véd, til hvem min længselsfugl imens flyr! 
LIND.
Well, suppose;
But in my wildest flight, I know the nest
In which my heart’s dove longs to be at rest! 
FALK.
Så får den alt imorgen til at flyve;
du følger med kvartetten jo tilfjelds.
Jeg lover for, du trænger ingen pels – 
FALK.
Well then, to-morrow it may fly con brio,
You’re off into the hills with the quartette.
I’ll guarantee you against cold and wet-- 
LIND.
Kvartetten! Pyt, – lad den alene klyve!
For mig er højfjeldsluft i dalens bund;
her har jeg blomsterne og fjordens vidder,
her har jeg løvsalsang og fuglekvidder,
og lykkens huldre, – ja for her er hun! 
LIND.
Pooh, the quartette may go and climb in trio,
The lowly dale has mountain air for me;
Here I’ve the immeasurable fjord, the flowers,
Here I have warbling birds and choral bowers,
And lady fortune’s self,--for here is she! 
FALK.
Ak, lykkens huldre her i Akersdalen
er sjelden, som en elg; hold fast i halen.
(med et blik mod huset.)
Hyss, – Svanhild – 
FALK.
Ah, lady Fortune by our Northern water caught her!
[With a glance towards the house.]
Hist--Svanhild-- 
LIND
(trykker hans hånd).
Godt; jeg går, – lad ingen kende,
hvad der er mellem dig og mig og hende.
Tak for du tog min hemlighed! Begrav den
i hjertet, – dybt og varmt, som jeg dig gav den.
(Han går ud i baggrunden til de andre.)
(Falk ser et øjeblik efter ham og går et par gange op og ned i haven, under synlig bestræbelse for at bekæmpe det oprør, han er i. Lidt efter kommer Svanhild ud fra huset med et tørklæde på armen og vil gå mod baggrunden. Falk nærmer sig lidt og betragter hende ufravendt; Svanhild standser.)  
LIND.
Well; I go,--disclose to none
The secret that we share alone with one.
’Twas good of you to listen; now enfold it
Deep in your heart,--warm, glowing, as I told it.
[He goes out in the background to the others. FALK looks after him a moment, and paces up and down in the garden, visibly striving to master his agitation. Presently SVANHILD comes out with a shawl on her arm, and is going towards the back. FALK approaches and gazes at her fixedly. SVANHILD stops.] 
SVANHILD
(efter et kort ophold).
De ser så visst på mig –? 
SVANHILD
[after a short pause].
You gaze at me so! 
FALK
(halvt for sig selv).
Ja der er trækket;
i øjets sjø det skygger over bunden,
det leger skjul med spottens alf om munden,
det er der. 
FALK
[half to himself].
Yes, ’tis there--the same;
The shadow in her eyes’ deep mirror sleeping,
The roguish elf about her lips a-peeping,
It is there. 
SVANHILD.
Hvad? De gør mig halvt forskrækket. 
SVANHILD.
What? You frighten me. 
FALK.
De heder Svanhild? 
FALK.
Your name
Is Svanhild? 
SVANHILD.
Ja, det véd De vel. 
SVANHILD.
Yes, you know it very well. 
FALK.
Men véd De, frøken, at det navn er latterligt?
Gør mig til vilje; kast det bort ikveld! 
FALK.
But do you know the name is laughable?
I beg you to discard it from to-night! 
SVANHILD.
Fy, – det var egenmægtigt, lidet datterligt – 
SVANHILD.
That would be far beyond a daughter’s right-- 
FALK
(ler).
Hm, „Svanhild“ – „Svanhild“ – –
(pludselig alvorlig.)
Hvorfor fik De sligt
memento mori alt fra De var liden? 
FALK
[laughing].
Hm. “Svanhild! Svanhild!”
[With sudden gravity.]
With your earliest breath
How came you by this prophecy of death? 
SVANHILD.
Er det da stygt? 
SVANHILD.
Is it so grim? 
FALK.
Nej, dejligt som et digt,
men altfor stort og stærkt og strængt for tiden.
Hvor kan en nutidsfrøken fylde ud
den tanke, navnet „Svanhild“ i sig fatter?
Nej, kast det bort, som et forældet skrud. 
FALK.
No, lovely as a song,
But for our age too great and stern and strong,
How can a modern demoiselle fill out
The ideal that heroic name expresses?
No, no, discard it with your outworn dresses. 
SVANHILD.
De tænker nok på sagakongens datter – 
SVANHILD.
You mean the mythical princess, no doubt-- 
FALK.
Som skyldfri knustes under hestens hov. 
FALK.
Who, guiltless, died beneath the horse’s feet. 
SVANHILD.
Men sligt er jo forbudt i vor tids lov.
Nej, højt i sadlen! I min stille tanke
jeg drømte tidt mig båren på dens ryg,
jog ud i verden vidt, jog kæk og tryg,
mens vinden slog som frihedsflag dens manke! 
SVANHILD.
But now such acts are clearly obsolete.
No, no, I’ll mount his saddle! There’s my place!
How often have I dreamt, in pensive ease,
He bore me, buoyant, through the world apace,
His mane a flag of freedom in the breeze! 
FALK.
Ja det er gammelt. I den „stille tanke“,
der ændser ingen af os grind og skranke,
der ræddes ingen for at bruge sporen; –
i gerning holder vi os smukt til jorden;
thi livet er igrunden hvermand kært,
og der er ingen, som et dødsspring vover. 
FALK.
Yes, the old tale. In “pensive ease” no mortal
Is stopped by thwarting bar or cullis’d portal;
Fearless we cleave the ether without bound;
In practice, tho’, we shrewdly hug the ground;
For all love life and, having choice, will choose it;
And no man dares to leap where he may lose it. 
SVANHILD
(livligt).
Jo, peg på målet, og jeg sætter over!
Men da må målet være springet værd.
Et Kalifornien bag ørkensandet, –
hvis ikke, blir man, hvor man er, i landet. 
SVANHILD.
Yes! show me but the end, I’ll spurn the shore;
But let the end be worth the leaping for!
A Ballarat beyond the desert sands--
Else each will stay exactly where he stands. 
FALK
(spottende).
Nå, jeg forstår Dem; det er tidens fejl. 
FALK
[sarcastically].
I grasp the case;--the due conditions fail. 
SVANHILD
(varm).
Ja netop tidens! Hvorfor sætte sejl,
når ingen luftning stryger over fjorden? 
SVANHILD
[eagerly].
Exactly: what’s the use of spreading sail
When there is not a breath of wind astir? 
FALK
(ironisk).
Ja hvorfor slide pidsken eller sporen,
når ingen gylden indsats står som skænk
til den, der river sig fra bord og bænk
og jager fremad, båren højt i sadlen?
Slig færd for færdens skyld tilhører adlen,
og adelsfærd i vor tid kaldes tant;
så var nok meningen? 
FALK
[ironically].
Yes, what’s the use of plying whip and spur
When there is not a penny of reward
For him who tears him from the festal board,
And mounts, and dashes headlong to perdition?
Such doing for the deed’s sake asks a knight,
And knighthood’s now an idle superstition.
That was your meaning, possibly? 
SVANHILD.
Ja, ganske sandt,
se pæretræet, som ved gærdet står, –
hvor det er goldt og blomsterløst iår.
Ifjor De skulde set, hvor det stod kækt
med kronen krøget under frugtens vægt. 
SVANHILD.
Quite right.
Look at that fruit tree in the orchard close,--
No blossom on its barren branches blows.
You should have seen last year with what brave airs
It staggered underneath its world of pears. 
FALK
(noget uviss).
Det vil jeg tro; men hvad er deraf læren? 
FALK
[uncertain].
No doubt, but what’s the moral you impute? 
SVANHILD
(med finhed).
Å, iblandt andet, at det fast er frækt,
når vor tids Zacharias kræver pæren.
Har træet overblomstret sig ifjor,
så må iår ej fordres samme flor. 
SVANHILD
[with finesse].
O, among other things, the bold unreason
Of modern Zacharies who seek for fruit.
If the tree blossom’d to excess last season,
You must not crave the blossoms back in this. 
FALK.
Jeg vidste nok, De fandt det rette spor igen
i romantiken – bagud i historien. 
FALK.
I knew you’d find your footing in the ways
Of old romance. 
SVANHILD.
Ja – vor tids dyd er af en anden slags.
Hvem ruster sig for sandhed nutildags?
Hvem er personens indsats vel tillags?
Hvor findes helten? 
SVANHILD.
Yes, modern virtue is
Of quite another stamp. Who now arrays
Himself to battle for the truth? Who’ll stake
His life and person fearless for truth’s sake?
Where is the hero? 
FALK
(ser skarpt på hende).
Og hvor er valkyrien? 
FALK
[looking keenly at her].
Where is the Valkyria? 
SVANHILD
(ryster på hovedet).
Valkyrien bruges ej i dette land!
Da troen truedes ifjor i Syrien,
gik De da did som korsets svorne mand?
Nej, på papiret var De varm som taler, –
og sendte „kirketidenden“ en daler.
(Pause. Falk synes at ville svare, men holder inde og går opover haven.)  
SVANHILD
[shaking her head].
Valkyrias find no market in this land!
When the faith lately was assailed in Syria,
Did you go out with the crusader-band?
No, but on paper you were warm and willing,--
And sent the “Clerical Gazette” a shilling.
[Pause. FALK is about to retort, but checks himself, and goes into the garden.] 
SVANHILD
(betragter ham en stund, nærmer sig og spørger blidt).
Falk, er De vred? 
SVANHILD
[after watching him a moment, approaches him and asks gently:]
Falk, are you angry? 
FALK.
Nej visst; jeg går og sturer, –
se, det er alt. 
FALK.
No, I only brood,-- 
SVANHILD
(med tankefuld deltagelse).
De er som to naturer, –
to uforligte – – 
SVANHILD
[with thoughtful sympathy].
You seem to be two natures, still at feud,--
Unreconciled-- 
FALK.
Ja, det véd jeg vel. 
FALK.
I know it well. 
SVANHILD
(heftigt).
Men grunden! 
SVANHILD
[impetuously].
But why? 
FALK
(med udbrud).
Grunden? Jo, fordi jeg hader
at gå omkring med frækt udringet sjæl,
lig godtfolks kærlighed i alle gader, –
at gå omkring med blottet hjertevarme,
som unge kvinder går med nøgne arme!
De var den eneste, – De, Svanhild, De –
så tænkte jeg, – nå, den ting er forbi –
(vender sig efter hende, idet hun går over mod lysthuset og ser ud.)
De lytter –? 
FALK
[losing self-control].
Why, why? Because I hate to go about
With soul bared boldly to the vulgar eye,
As Jock and Jennie hang their passions out;
To wear my glowing heart upon my sleeve,
Like women in low dresses. You, alone,
Svanhild, you only,--you, I did believe,--
Well, it is past, that dream, for ever flown.--
[She goes to the summer-house and looks out; he follows.]
You listen--? 
SVANHILD.
Til en anden røst, som taler,
hys! Hører De! hver kveld, når solen daler,
da kommer flyvende en liden fugl, –
se der, – der kom den frem af løvets skjul –
véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den,
som her på jord blev nægtet sangens gave,
hun fik af Gud en liden fugl til ven –
for én kun skabt og for den enes have. 
SVANHILD.
To another voice, that sings.
Hark! every evening when the sun’s at rest,
A little bird floats hither on beating wings,--
See there--it darted from its leafy nest--
And, do you know, it is my faith, as oft
As God makes any songless soul, He sends
A little bird to be her friend of friends,
And sing for ever in her garden-croft. 
FALK
(tager en sten op fra jorden).
Da gælder det, at fugl og ejer mødes,
skal ej dens sang i fremmed have ødes. 
FALK
[picking up a stone].
Then must the owner and the bird be near,
Or its song’s squandered on a stranger’s ear. 
SVANHILD.
Ja det er sandt; men jeg har fundet min.
Jeg fik ej ordets magt, ej sangerstemme;
men kviddrer fuglen i sit grønne gemme,
det er som digte daled i mit sind – –
nu ja – de dvæler ej – de flyver bort –
(Falk kaster stenen med heftighed; Svanhild udstøder et skrig.)
o Gud, der slog De den! Hvad har De gjort!
(iler ud til højre og kommer snart ind igen.)
O det var syndigt, syndigt! 
SVANHILD.
Yes, that is true; but I’ve discovered mine.
Of speech and song I am denied the power,
But when it warbles in its leafy bower,
Poems flow in upon my brain like wine--
Ah, yes,--they fleet--they are not to be won--
[FALK throws the stone. SVANHILD screams.]
O God, you’ve hit it! Ah, what have you done!
[She hurries out to the the right and then quickly returns.]
O pity! pity! 
FALK
(i lidenskabeligt oprør).
Nej – kun øje
for øje, Svanhild, – ikkun tand for tand!
Nu får De ingen hilsen fra det høje,
og ingen gave mer fra sangens land.
Se, det er hævnen over Deres værk! 
FALK
[in passionate agitation].
No,--but eye for eye,
Svanhild, and tooth for tooth. Now you’ll attend
No further greetings from your garden-friend,
No guerdon from the land of melody.
That is my vengeance: as you slew I slay. 
SVANHILD.
Mit værk? 
SVANHILD.
I slew? 
FALK.
Ja Deres! Indtil denne time
slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk.
Se – nu kan klokken over begge kime, –
De har den dræbt! 
FALK.
You slew. Until this very day,
A clear-voiced song-bird warbled in my soul;
See,--now one passing bell for both may toll--
You’ve killed it! 
SVANHILD.
Har jeg? 
SVANHILD.
Have I? 
FALK.
Ja, da De slog
min unge, glade sejrstro til jorden –
(foragteligt.)
da De forloved Dem! 
FALK.
Yes, for you have slain
My young, high-hearted, joyous exultation--
[Contemptuously.]
By your betrothal! 
SVANHILD.
Men sig mig dog! 
SVANHILD.
How! But pray explain--! 
FALK.
Å ja, den ting er sagtens i sin orden;
han tar examen, får sig strax en stilling, –
han går jo til Amerika som prest – 
FALK.
O, it’s in full accord with expectation;
He gets his licence, enters orders, speeds to
A post,--as missionary in the West-- 
SVANHILD
(i samme tone).
Og arver nok en ganske vakker skilling; –
ja, for det er vel Lind De mener? 
SVANHILD
[in the same tone].
A pretty penny, also, he succeeds to;--
For it is Lind you speak of--? 
FALK.
Bedst
må De vel vide – 
FALK.
You know best
Of whom I speak. 
SVANHILD
(med dæmpet smil).
Ja, som brudens søster
bør jeg jo – 
SVANHILD
[with a subdued smile].
As the bride’s sister, true,
I cannot help-- 
FALK.
Gud! Det er ej Dem – –! 
FALK.
Great God! It is not you--? 
SVANHILD.
Som høster
hin lykkens overflod? Ak nej desværre! 
SVANHILD.
Who win this overplus of bliss? Ah no! 
FALK
(med næsten barnlig glæde).
Det er ej Dem! O, priset være Gud!
O, han er god og kærlig dog, Vorherre!
Jeg får ej se Dem som en andens brud; –
det var kun smertens lys han vilde tænde – –
(vil gribe hendes hånd.)
O hør mig, Svanhild – hør mig – 
FALK
[with almost childish joy].
It is not you! O God be glorified!
What love, what mercy does He not bestow!
I shall not see you as another’s bride;--
’Twas but the fire of pain He bade me bear--
[Tries to seize her hand.]
O hear me, Svanhild, hear me then-- 
SVANHILD
(peger raskt mod baggrunden).
Se derhenne!
(hun går henimod huset. Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, frøken Skære, Guldstad, Styver og Lind. Under det foregående optrin er solen gået ned; landskabet ligger i tusmørke.)  
SVANHILD
[pointing quickly to the background].
See there!
[She goes towards the house. At the same moment MRS. HALM, ANNA, MISS JAY, GULDSTAD, STIVER, and LIND emerge from the background. During the previous scene the sun has set; it is now dark.] 
FRU HALM
(til Svanhild).
Nu har vi prestens lige på minuttet.
Hvor blev du af? 
MRS. HALM
[to SVANHILD].
The Strawmans may be momently expected.
Where have you been? 
FRØKEN SKÆRE
(efter et blik på Falk).
Du synes så betuttet. 
MISS JAY
[after glancing at FALK].
Your colour’s very high. 
SVANHILD.
Lidt ondt i hodet; det går over snart. 
SVANHILD.
A little face-ache; it will soon pass by. 
FRU HALM.
Og endda går du her med håret bart?
Hold theen færdig; ryd så op i stuen;
pent må her være, for jeg kender fruen.
(Svanhild går ind i huset.)  
MRS. HALM.
And yet you walk at nightfall unprotected?
Arrange the room, and see that tea is ready;
Let everything be nice; I know the lady.
[Svanhild goes in.] 
STYVER
(til Falk).
Véd du besked om prestens politik? 
STIVER
[to FALK].
What is the colour of this parson’s coat? 
FALK.
Jeg tror ej han for dyrtidstillæg stemmer. 
FALK.
I guess bread-taxers would not catch his vote. 
STYVER.
Men dersom nu et lidet vink han fik
om versene, som jeg i pulten gemmer? 
STIVER.
How if one made allusion to the store
Of verses, yet unpublished, in my drawer? 
FALK.
Det muligt hjalp. 
FALK.
It might do something. 
STYVER.
Ja gid, – for, tro du mig,
det kniber for os nu, vi bo skal sætte.
De elskovssorger, de er ikke lette. 
STIVER.
Would to heaven it might!
Our wedding’s imminent; our purses light.
Courtship’s a very serious affair. 
FALK.
Tilpas; hvad vilde du på den gallej! 
FALK.
Just so: “Qu’allais-tu faire dans cette galere?” 
STYVER.
Er elskov en gallej? 
STIVER.
Is courtship a “galere”? 
FALK.
Nej ægteskabet,
med lænker, trælleliv og frihedstabet. 
FALK.
No, married lives;--
All servitude, captivity, and gyves. 
STYVER
(da han ser, at frøken Skære nærmer sig).
Du kender ej den kapital, som bor
i kvindens tanker og i kvindens ord. 
STIVER
[seeing MISS JAY approach].
You little know what wealth a man obtains
From woman’s eloquence and woman’s brains. 
FRØKEN SKÆRE
(sagte).
Tror du grossereren vil endossere? 
MISS JAY
[aside to STIVER].
Will Guldstad give us credit, think you? 
STYVER
(gnaven).
Jeg véd ej visst endnu; jeg skal probere.
(de fjerner sig i samtale.)  
STIVER
[peevishly].
I
Am not quite certain of it yet: I’ll try.
[They withdraw in conversation; LIND and ANNA approach.] 
LIND
(dæmpet til Falk, idet han nærmer sig med Anna).
Jeg kan ej dy mig længer; i en fart
jeg forestille må – 
LIND
[aside to FALK].
I can’t endure it longer; in post-haste
I must present her-- 
FALK.
Du burde tie,
og ingen uvedkommende indvie
i det, som eders er – 
FALK.
You had best refrain,
And not initiate the eye profane
Into your mysteries-- 
LIND.
Nå, det var rart; –
for dig, min medlogerende i huset,
jeg skulde holdt min unge lykke skjult!
Nej, nu, mit hode har fåt håret gult, – 
LIND.
That would be a jest!--
From you, my fellow-boarder, and my mate,
To keep concealed my new-found happy state!
Nay, now, my head with Fortune’s oil anointed-- 
FALK.
Nu vil du gøre dig dit hode kruset?
Ja, kære bedste ven, hvis det er meningen,
så skynd dig blot og deklarer foreningen! 
FALK.
You think the occasion good to get it curled?
Well, my good friend, you won’t be disappointed;
Go and announce your union to the world! 
LIND.
Det har jeg også tænkt af flere grunde,
og deriblandt er en især af vægt;
sæt for exempel, at her findes kunde
en kurtisør, som lusked om fordækt;
sæt at hans hensigt trådte frem påtageligt,
som frieri; det var dog ubehageligt. 
LIND.
Other reflections also weigh with me,
And one of more especial gravity;
Say that there lurked among our motley band
Some sneaking, sly pretender to her hand;
Say, his attentions became undisguised,--
We should be disagreeably compromised. 
FALK.
Ja, det er sandt; jeg havde ganske glemt,
du var til noget højere bestemt.
Som elskovs friprest står du midlertidigt;
sent eller tidligt skal der avanceres;
men det er selv mod skik og vedtægt stridigt,
om allerede nu du ordineres. 
FALK.
Yes, it is true; it had escaped my mind,
You for a higher office were designed,
Love as his young licentiate has retained you;
Shortly you’ll get a permanent position;
But it would be defying all tradition
If at the present moment he ordained you. 
LIND.
Ja dersom ej grossereren – 
LIND.
Yes if the merchant does not-- 
FALK.
Hvad han? 
FALK.
What of him? 
ANNA
(undselig).
Å, det er noget, Lind kun ind sig bilder. 
ANNA
[troubled].
Oh, it is Lind’s unreasonable whim. 
LIND.
Sig ikke det; det aner mig han skiller
mig ved min lykke, når og hvor han kan.
Den fyr er jo en daglig gæst herude,
er rig og ugift, fører jer omkring;
kort sagt, min elskte, der er tusind ting,
som ej kan andet os end ondt bebude. 
LIND.
Hush; I’ve a deep foreboding that the man
Will rob me of my treasure, if he can.
The fellow, as we know, comes daily down,
Is rich, unmarried, takes you round the town;
In short, my own, regard it as we will,
There are a thousand things that bode us ill. 
ANNA
(med et suk).
O det var synd; her var så godt idag. 
ANNA
[sighing].
Oh, it’s too bad; to-day was so delicious! 
FALK
(deltagende til Lind).
Ja slip ej lykken for en rodløs grille;
vent i det længste før du toner flag. 
FALK
[sympathetically to LIND].
Don’t wreck your joy, unfoundedly suspicious,
Don’t hoist your flag till time the truth disclose-- 
ANNA.
Gud! Frøken Skære ser på os; ti stille!
(hun og Lind fjerner sig til forskellige kanter.)  
ANNA.
Great God! Miss Jay is looking; hush, be still!
[She and LIND withdraw in different directions.] 
FALK
(ser efter Lind).
Der går han til sin ungdoms nederlag. 
FALK
[looking after LIND].
So to the ruin of his youth he goes. 
GULDSTAD
(som imidlertid har stået ved trappen i samtale med fru Halm og frøken Skære, nærmer sig og slår ham på skuldren).
Nå, står man her og grunder på et digt? 
GULDSTAD.
[Who has meantime been conversing on the steps with MRS. HALM and MISS JAY, approaches FALK and slaps him on the shoulder.]
Well, brooding on a poem? 
FALK.
Nej, på et drama. 
FALK.
No, a play. 
GULDSTAD.
Det var da som fanden; –
jeg trode ej, De gav Dem af med sligt. 
GULDSTAD.
The deuce;--I never heard it was your line. 
FALK.
Nej dette her er også af en anden,
en ven af mig, ja af os beggeto; –
en fejende forfatter kan De tro.
Tænk Dem, fra middagstider og til kveld
han digtet har en hel idyl tilende. 
FALK.
O no, the author is a friend of mine,
And your acquaintance also, I daresay.
The knave’s a dashing writer, never doubt.
Only imagine, in a single day
He’s worked a perfect little Idyll out. 
GULDSTAD
(polidsk).
Og slutningen er god! 
GULDSTAD
[slily].
With happy ending, doubtless! 
FALK.
De véd da vel
at teppet falder først – med ham og hende.
Men det er blot en del af trilogien;
bagefter kommer nok forfattersvien,
når nummer to, forlovelsens komedie,
skal digtes gennem lange akter fem,
og stoffets tråd skal spindes ud af dem
til ægteskabets drama, som det tredje. 
FALK.
You’re aware,
No curtain falls but on a plighted pair.
Thus with the Trilogy’s First Part we’ve reckoned;
But now the poet’s labour-throes begin;
The Comedy of Troth-plight, Part the Second,
Thro’ five insipid Acts he has to spin,
And of that staple, finally, compose
Part Third,--or Wedlock’s Tragedy, in prose. 
GULDSTAD
(smilende).
Man skulde tro forfatterlyst var smitsom. 
GULDSTAD
[smiling].
The poet’s vein is catching, it would seem. 
FALK.
Så? Hvorfor det? 
FALK.
Really? How so, pray? 
GULDSTAD.
Jeg mener forsåvidtsom
jeg også går og grunder på en digtning, –
(hemmelighedsfuldt.)
en faktisk en, – foruden alskens svigtning. 
GULDSTAD.
Since I also pore
And ponder over a poetic scheme,--
[Mysteriously.]
An actuality--and not a dream. 
FALK.
Og hvem er helten, om man spørge tør? 
FALK.
And pray, who is the hero of your theme? 
GULDSTAD.
Det siger jeg imorgen, ikke før. 
GULDSTAD.
I’ll tell you that to-morrow--not before. 
FALK.
Det er Dem selv! 
FALK.
It is yourself! 
GULDSTAD.
Tror De, som slig, mig duelig? 
GULDSTAD.
You think me equal to it? 
FALK.
En bedre helt var sikkert ikke mulig.
Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes
fra landets friluft, ej fra byens kvalm? 
FALK.
I’m sure no other mortal man could do it.
But then the heroine? No city maid,
I’ll swear, but of the country, breathing balm? 
GULDSTAD
(truer med fingeren).
Hys, – det er knuden og med den må ventes! –
(slår over i en anden tone.)
Sig mig, hvad synes De om frøken Halm? 
GULDSTAD
[lifting his finger].
Ah,--that’s the point, and must not be betrayed!--
[Changing his tone.]
Pray tell me your opinion of Miss Halm. 
FALK.
Å, hende kender De visst meget bedre;
min dom kan hverken skæmme eller hædre. –
(smilende.)
Men vogt Dem bare, at det ej går galt
med dette „digt“, hvorom De har fortalt.
Sæt at jeg kunde Deres tillid svige
og omkalfatre udfald og intrige. 
FALK.
O you’re best able to pronounce upon her;
My voice can neither credit nor dishonour,--
[Smiling.]
But just take care no mischief-maker blot
This fine poetic scheme of which you talk.
Suppose I were so shameless as to balk
The meditated climax of the plot? 
GULDSTAD
(godmodigt).
Nå ja, så vilde jeg mit Amen sige. 
GULDSTAD
[good-naturedly].
Well, I would cry “Amen,” and change my plan. 
FALK.
Det er et ord? 
FALK.
What! 
GULDSTAD.
De er jo mand af faget;
det var jo dumt, om Deres hjælp blev vraget
af en, der regnes må til fuskerlaget.
(går op mod baggrunden.)  
GULDSTAD.
Why, you see, you are a letter’d man;
How monstrous were it if your skill’d design
Were ruined by a bungler’s hand like mine!
[Retires to the background.] 
FALK
(i forbigående til Lind).
Du havde ret; grossereren går om
med morderplaner mod din unge lykke.
(fjerner sig.)  
FALK
[in passing, to LIND].
Yes, you were right; the merchant’s really scheming
The ruin of your new-won happiness. 
LIND
(dæmpet til Anna).
Der kan du se, at ej min frygt var tom;
vi må på timen ud med sproget rykke.
(de nærmer sig fru Halm, der tilligemed frøken Skære står ved huset.)  
LIND
[aside to ANNA].
Now then you see, my doubting was not dreaming;
We’ll go this very moment and confess.
[They approach MRS. HALM, who is standing with Miss Jay by the house.] 
GULDSTAD
(i samtale med Styver).
Et dejligt vejr ikveld. 
GULDSTAD
[conversing with STIVER].
’Tis a fine evening. 
STYVER.
Å ja såmen,
når man er oplagt – 
STIVER.
Very likely,--when
A man’s disposed-- 
GULDSTAD
(spøgende).
Er der galt påfærde
med Deres kærlighed? 
GULDSTAD
[facetiously].
What, all not running smooth
In true love’s course? 
STYVER.
Ej just med den – 
STIVER.
Not that exactly-- 
FALK
(der er kommen til).
Men med forlovelsen? 
FALK
[coming up].
Then
With your engagement? 
STYVER.
Det kunde være. 
STIVER.
That’s about the truth. 
FALK.
Hurra; du er da ikke blank og bar
for poesiens småmynt, kan jeg høre! 
FALK.
Hurrah! Your spendthrift pocket has a groat
Or two still left, it seems, of poetry. 
STYVER
(stødt).
Jeg skønner ej, hvad poesien har
med mig og min forlovelse at gøre. 
STIVER
[stiffly].
I cannot see what poetry has got
To do with my engagement, or with me. 
FALK.
Du skal ej skønne det; hvis elskov grunder
sit eget væsen ud, da går den under. 
FALK.
You are not meant to see; when lovers prove
What love is, all is over with their love. 
GULDSTAD
(til Styver).
Men er det noget, som kan rettes på,
så ud med det. 
GULDSTAD
[to STIVER].
But if there’s matter for adjustment, pray
Let’s hear it. 
STYVER.
Ja, jeg har hele dagen
funderet på at foredrage sagen,
men kan ej frem til konklusjonen nå. 
STIVER.
I’ve been pondering all day
Whether the thing is proper to disclose,
But still the Ayes are balanced by the Noes. 
FALK.
Jeg hjælper dig og skal mig fatte kort:
Alt fra du op til kæreste var rykket,
så har du følt dig, så at sige, trykket – 
FALK.
I’ll right you in one sentence. Ever since
As plighted lover you were first installed,
You’ve felt yourself, if I may say so, galled-- 
STYVER.
Ja det til sine tider endog hårdt. 
STIVER.
And sometimes to the quick. 
FALK
(vedblivende).
Har følt dig svært betynget af forpligtelser,
som du gav fanden, hvis det blot gik an;
se det er tingen. 
FALK.
You’ve had to wince
Beneath a crushing load of obligations
That you’d send packing, if good form permitted.
That’s what’s the matter. 
STYVER.
Hvad er det for sigtelser!
Jeg har fornyet som en punktlig mand;
(henvendt til Guldstad.)
men mere kommer til i næste måned;
når man sig gifter, får man jo en kone – 
STIVER.
Monstrous accusations!
My legal debts I’ve honestly acquitted;
But other bonds next month are falling due;
[To GULDSTAD.]
When a man weds, you see, he gets a wife-- 
FALK
(glad).
Nu er påny din ungdomshimmel blånet,
det var en genklang af din sangtids tone!
Så skal det være; jeg forstod det straks;
du trængte blot til vinger og en saks! 
FALK
[triumphant].
Now your youth’s heaven once again is blue;
There rang an echo from your old song-life!
That’s how it is: I read you thro’ and thro’;
Wings, wings were all you wanted,--and a knife! 
STYVER.
En saks? 
STIVER.
A knife? 
FALK.
Ja, viljesaksen, for at klippe
hvert bånd itu, så bort du kunde slippe,
og flyve ud – 
FALK.
Yes, Resolution’s knife, to sever
Each captive bond, and set you free for ever,
To soar-- 
STYVER
(i vrede).
Nej, nu blir du for grov!
At sigte mig for brud på statens lov!
Jeg skulde tænke på at absentere mig?
Sligt er jo attentat på at blamere mig, –
verbalinjurier! 
STIVER
[angrily].
Nay, now you’re insolent beyond
Endurance! Me to charge with violation
Of law,--me, me with plotting to abscond!
It’s libellous, malicious defamation,
Insult and calumny-- 
FALK.
Men er du gal!
Hvad er din mening da? Så tal dog – tal! 
FALK.
Are you insane?
What is all this about? Explain! Explain! 
GULDSTAD
(leende til Styver).
Ja, selv De kommer til at klare tanken!
hvad handles om? 
GULDSTAD
[laughingly to STIVER].
Yes, clear your mind of all this balderdash!
What do you want? 
STYVER
(griber sig sammen).
Et lån i sparebanken. 
STIVER
[pulling himself together].
A trifling loan in cash. 
FALK.
Et lån! 
FALK.
A loan! 
STYVER
(hurtigt til Guldstad).
Ja egentlig en endossent
for hundred daler eller så omtrent. 
STIVER
[hurriedly to GULDSTAD].
That is, I mean to say, you know,
A voucher for a ten pound note, or so. 
FRØKEN SKÆRE
(der imidlertid har stået hos fru Halm, Lind og Anna).
Å nej, jeg gratulerer! Gud, hvor dejligt! 
MISS JAY
[to LIND and ANNA].
I wish you joy! How lovely, how delicious! 
GULDSTAD.
Hvad er der nu!
(går hen til damerne.)
Det var da ubelejligt. 
GULDSTAD
[going up to the ladies].
Pray what has happened?
[To himself.] This was unpropitious. 
FALK
(slår overgivent armen om hans nakke).
Hurra; trompetens lyd forkynder sødt,
at dig en broder er i Amor født!
(drager ham med sig til de andre.)  
FALK
[throws his arms about STIVER’s neck].
Hurrah! the trumpet’s dulcet notes proclaim
A brother born to you in Amor’s name!
[Drags him to the others.] 
FRØKEN SKÆRE
(overvældet til herrerne).
Tænk, Lind og Anna, – tænk Dem, han har fåt hende!
Nu er de kærester! 
MISS JAY
[to the gentlemen].
Think! Lind and Anna--think!--have plighted hearts,
Affianced lovers! 
FRU HALM
(med rørelsens tårer, medens parret ønskes tillykke).
Det er den ottende,
som går forsørget ud fra dette hus; –
(rettet mod Falk.)
syv søsterdøttre, – alle med logerende – –
(angribes for stærkt og holder tørklædet for øjnene.)  
MRS. HALM
[with tears of emotion].
’Tis the eighth in order
Who well-provided from this house departs;
[To FALK.]
Seven nieces wedded-always with a boarder--
[Is overcome; presses her handkerchief to her eyes.] 
FRØKEN SKÆRE
(til Anna).
Nå, her vil komme nok af gratulerende!
(kæler for hende og er bevæget.)  
MISS JAY
[to ANNA].
Well, there will come a flood of gratulation!
[Caresses her with emotion.] 
LIND
(griber Falks hænder).
Min ven, jeg går som i en salig rus! 
LIND
[seizing FALK’s hand].
My friend, I walk in rapt intoxication! 
FALK.
Hys; – som forlovet mand du medlem er
af salighedens mådeholdsforening;
lyd laugets love; – ingen orgier her!
(vender sig til Guldstad med et anstrøg af ondskabsfuld deltagelse.)
Nå, herr grosserer! 
FALK.
Hold! As a plighted man you are a member
Of Rapture’s Temperance-association.
Observe it’s rules;--no orgies here, remember!
[Turning to GULDSTAD sympathetically.]
Well, my good sir! 
GULDSTAD
(fornøjet).
Efter min formening
spår dette lykke for dem beggeto. 
GULDSTAD
[beaming with pleasure].
I think this promises
All happiness for both. 
FALK
(ser studsende på ham).
De bær jo sorgen med prisværdig ro.
Det glæder mig. 
FALK
[staring at him].
You seem to stand
The shock with exemplary self-command.
That’s well. 
GULDSTAD.
Hvad mener De, højstærede? 
GULDSTAD.
What do you mean, sir? 
FALK.
Jeg mener blot, at eftersom De nærede
forhåbning for Dem selv – 
FALK.
Only this;
That inasmuch as you appeared to feed
Fond expectations of your own-- 
GULDSTAD.
Så? Gjorde jeg? 
GULDSTAD.
Indeed? 
FALK.
Ja, idetmindste var De nær på vej;
De nævnte frøken Halm; her stod De jo
og spurgte – 
FALK.
At any rate, you were upon the scent.
You named Miss Halm; you stood upon this spot
And asked me-- 
GULDSTAD
(smilende).
Ja, men er der ikke to? 
GULDSTAD
[smiling].
There are two, though, are there not? 
FALK.
Det er – den anden, søsteren, De mener! 
FALK.
It was--the other sister that you meant? 
GULDSTAD.
Ja, søsteren, den anden, – netop hende.
Lær denne søster nærmere at kende,
og døm så selv, om ikke hun fortjener
at lægges mærke til en smule mer,
end her i huset nu for tiden sker. 
GULDSTAD.
That sister, yes, the other one,--just so.
Judge for yourself, when you have come to know
That sister better, if she has not in her
Merits which, if they were divined, would win her
A little more regard than we bestow. 
FALK
(koldt).
Hun har visst alle gode egenskaber. 
FALK
[coldly].
Her virtues are of every known variety
I’m sure. 
GULDSTAD.
Just ikke alle; selskabstonen har
hun ej det rette greb på; der hun taber – 
GULDSTAD.
Not quite; the accent of society
She cannot hit exactly; there she loses. 
FALK.
Ja det er slemt. 
FALK.
A grievous fault. 
GULDSTAD.
Men hvis fru Halm blot tar
en vinter til det, vædder jeg hun viger
for ingen anden. 
GULDSTAD.
But if her mother chooses
To spend a winter on her, she’ll come out of it
Queen of them all, I’ll wager. 
FALK.
Nej, den ting er klar. 
FALK.
Not a doubt of it. 
GULDSTAD
(leende).
Ja, det er mærkeligt med unge piger! 
GULDSTAD
[laughing].
Young women are odd creatures, to be sure! 
FALK
(lystig).
De er som vinterrugens sæd at se;
de spirer uformærkt i frost og sne. 
FALK
[gaily].
Like winter rye-seed, canopied secure
By frost and snow, invisibly they sprout. 
GULDSTAD.
Fra jul er balsalonen deres hjem – 
GULDSTAD.
Then in the festive ball-room bedded out-- 
FALK.
Der gødsles med skandaler og med blamer – 
FALK.
With equivique and scandal for manure-- 
GULDSTAD.
Og når så forårsvarmen bryder frem – 
GULDSTAD.
And when April sun shines-- 
FALK.
Så skyder op småbitte grønne damer! 
FALK.
There the blade is;
The seed shot up in mannikin green ladies!
[LIND comes up and seizes FALK’s hand.] 
LIND
(træder til og griber Falks hænder).
Hvor klogt jeg gjorde; over al forstand –
jeg føler mig så lykkelig og sikker! 
LIND.
How well I chose,--past understanding well;--
I feel a bliss that nothing can dispel. 
GULDSTAD.
Se der er kæresten; fortæl hvordan
man sig som nyforlovet elsker skikker! 
GULDSTAD.
There stands your mistress; tell us, if you can,
The right demeanor for a plighted man. 
LIND
(ubehageligt berørt).
Sligt drøftes nødigt med en tredjemand. 
LIND
[perturbed].
That’s a third person’s business to declare. 
GULDSTAD
(spøgende).
I slet humør! Jeg skal til Anna klage.
(nærmer sig til damerne.)  
GULDSTAD
[joking].
Ill-tempered! This to Anna’s ears I’ll bear.
[Goes to the ladies.] 
LIND
(ser efter ham).
Hvor kan man sligt et menneske fordrage! 
LIND
[looking after him].
Can such a man be tolerated? 
FALK.
Du tog forresten fejl af ham, – 
FALK.
You
Mistook his aim, however,-- 
LIND.
Ja så? 
LIND.
And how so? 
FALK.
Det var ej Anna, som han tænkte på. 
FALK.
It was not Anna that he had in view. 
LIND.
Hvad! Var det Svanhild? 
LIND.
How, was it Svanhild? 
FALK.
Ja, det véd jeg ikke.
(med et lunefuldt udtryk.)
Tilgiv mig, martyr for en fremmed sag! 
FALK.
Well, I hardly know.
[Whimsically.]
Forgive me, martyr to another’s cause! 
LIND.
Hvad mener du? 
LIND.
What do you mean? 
FALK.
Sig, har du læst idag
avisen? 
FALK.
You’ve read the news to-night? 
LIND.
Nej. 
LIND.
No. 
FALK.
Jeg skal dig bladet skikke;
der står om en, som fik, på skæbnens bud,
sin gode friske kindtand trukket ud,
fordi en fætter af ham led af tandværk. 
FALK.
Do so. There ’tis told in black and white
Of one who, ill-luck’s bitter counsel taking,
Had his sound teeth extracted from his jaws
Because his cousin-german’s teeth were aching. 
FRØKEN SKÆRE
(ser ud til venstre).
Der kommer presten! 
MISS JAY
[looking out to the left].
Here comes the priest! 
FRU HALM.
Vil De se hvor mandstærk! 
MRS. HALM.
Now see a man of might! 
STYVER.
Fem, seks, syv, otte børn – 
STIVER.
Five children, six, seven, eight-- 
FALK.
Det var ubændigt! 
FALK.
And, heavens, all recent! 
FRØKEN SKÆRE.
Uf, sligt må næsten kaldes uanstændigt!
(Man har imidlertid hørt en vogn standse udenfor til venstre. Presten,hans kone og otte småpiger, alle i rejsetøj, kommer ind en for en.)  
MISS JAY.
Ugh! it is almost to be called indecent.
[A carriage has meantime been heard stopping outside to the left. STRAWMAN, his wife, and eight little girls, all in traveling dress, enter one by one.] 
FRU HALM
(iler de kommende imøde).
Velkommen, hjerteligt velkommen! 
MRS. HALM.
[advancing to meet them].
Welcome, a hearty welcome! 
STRÅMAND.
Tak! 
STRAWMAN.
Thank you. 
FRU STRÅMAND.
Her er visst gæstebud – 
MRS. STRAWMAN.
It is
A party? 
FRU HALM.
Å, hvilken snak! 
MRS. HALM.
No, dear madam, not at all. 
FRU STRÅMAND.
For gør vi bryderi – 
MRS. STRAWMAN.
If we disturb you-- 
FRU HALM.
Nej ingenlunde;
De kommer så tilpas, som tænkes kunde;
min datter Anna blev forlovet just. 
MRS. HALM.
Au contraire, your visit
Could in no wise more opportunely fall.
My Anna’s just engaged. 
STRÅMAND
(ryster Annas hånd med salvelse).
Så lad mig vidne; – elskov, – kærligheden, –
det er en skat, som ikke møl og rust
fortære kan, – hvis der er noget ved den. 
STRAWMAN
[shaking ANNA’s hand with unction].
Ah then, I must
Bear witness;--Lo! in wedded Love’s presented
A treasure such as neither moth nor rust
Corrupt--if it be duly supplemented. 
FRU HALM.
Men hvor det dog var smukt, De tog de små
herind til byen med Dem. 
MRS. HALM.
But how delightful that your little maids
Should follow you to town. 
STRÅMAND.
Fire spæde
vi har foruden disse her. 
STRAWMAN.
Four tender blades
We have besides. 
FRU HALM.
Ja så? 
MRS. HALM.
Ah, really? 
STRÅMAND.
Tre af dem er for små til allerede
at fatte tabet af en kærlig fader
i storthingstiden. 
STRAWMAN.
Three of whom
Are still too infantine to take to heart
A loving father’s absence, when I come
To town for sessions. 
FRØKEN SKÆRE
(til fru Halm, idet hun tager farvel).
Nu jeg Dem forlader. 
MISS JAY
[to MRS. HALM, bidding farewell].
Now I must depart. 
FRU HALM.
Å, hvorfor vil De alt så tidligt gå? 
MRS. HALM.
O, it is still so early! 
FRØKEN SKÆRE.
Jeg må til byen og fortælle nyheden;
hos Jensens véd jeg man går sent til ro;
jo, tanterne blir glade, kan De tro.
Min søde Anna, skil dig nu ved blyheden; –
imorgen er det søndag; gratulanter
vil strømme over dig fra alle kanter! 
MISS JAY.
I must fly
To town and spread the news. The Storms, I know,
Go late to rest, they will be up; and oh!
How glad the aunts will be! Now, dear, put by
Your shyness; for to-morrow a spring-tide
Of callers will flow in from every side! 
FRU HALM.
Godaften da!
(til de øvrige.)
De har vel ej imod
en dråbe the? Fru Stråmand, vær så god!
(Fru Halm, Stråmand, hans kone og børn, samt Guldstad, Lind og Anna går ind i huset.)  
MRS. HALM.
Well, then, good-night
[To the others.]
Now friends, what would you say
To drinking tea?
[To MRS. STRAWMAN.]
Pray, madam, lead the way.
[MRS. HALM, STRAWMAN, his wife and children, with GULDSTAD, LIND, and ANNA go into the house.] 
FRØKEN SKÆRE
(idet hun tager sin kærestes arm).
Nu vil vi sværme! Styver, ser du hist,
hvor Luna sidder svømmende på thronen!
Nej, men du ser jo ikke! 
MISS JAY
[taking STIVER’s arm].
Now let’s be tender! Look how softly floats
Queen Luna on her throne o’er lawn and lea!--
Well, but you are not looking! 
STYVER
(tvær).
Å jo visst;
jeg tænkte bare på obligationen.
(De går ud til venstre. Falk, der under det foregående ufravendt har betragtet Stråmand og hans kone, blir alene tilbage i haven. Det er nu fuldkommen aften; inde i huset er tændt lys.)  
STIVER
[crossly].
Yes, I see;
I’m thinking of the promissory notes.
[They go out to the left. FALK, who has been continuously watching STRAWMAN and his wife, remains behind alone in the garden. It is now dark; the house is lighted up.] 
FALK.
Alt er som afbrændt, dødt; – en trøstløs jammer –!
Slig går man gennem verden, to og to;
tilhobe står de, som de sorte stammer,
en skogbrand levned på den øde mo; –
så langt, som synet rækker, er kun tørke, –
o, bringer ingen livets friske grønt!
(Svanhild kommer ud på altanen med et blomstrende rosentræ, som hun sætter på rækværket.)
Jo en – jo en –! 
FALK.
All is as if burnt out;--all desolate, dead--!
So thro’ the world they wander, two and two;
Charred wreckage, like the blackened stems that strew
The forest when the withering fire is fled.
Far as the eye can travel, all is drought.
And nowhere peeps one spray of verdure out!
[SVANHILD comes out on to the verandah with a flowering rose-tree which she sets down.]
Yes one--yes one--! 
SVANHILD.
Falk! Står De her i mørke? 
SVANHILD.
Falk, in the dark? 
FALK.
Og er ej ræd? Nej, mørket er just skønt.
Men sig mig, ræddes ikke De derinde,
hvor lampen lyser på de gustne lig – 
FALK.
And fearless!
Darkness to me is fair, and light is cheerless.
But are not you afraid in yonder walls
Where the lamp’s light on sallow corpses falls-- 
SVANHILD.
O fy! 
SVANHILD.
Shame! 
FALK
(ser efter Stråmand, som viser sig ved vinduet).
Han fordum var på mod så rig;
han stred med verden om en elsket kvinde;
som vedtægts kirkestormer manden gjaldt,
hans kærlighed slog ud i glade sange –!
Se på ham nu! I kisteklæder lange, –
et tobensdrama om, hvor dybt han faldt!
Og fruentimret med det slunkne skørt,
med skæve sko, som klasker under hælene,
hun er den vingemø, som skulde ført
ham ind til samfundsliv med skønhedssjælene.
Hvad er igen af flammen? Næppe røgen!
Sic transit gloria amoris, frøken! 
FALK
[looking after STRAWMAN who appears at the window].
He was once so brilliant and strong;
Warred with the world to win his mistress; passed
For Custom’s doughtiest iconoclast;
And pored forth love in paeans of glad song--!
Look at him now! In solemn robes and wraps,
A two-legged drama on his own collapse!
And she, the limp-skirt slattern, with the shoes
Heel-trodden, that squeak and clatter in her traces,
This is the winged maid who was his Muse
And escort to the kingdom of the graces!
Of all that fire this puff of smoke’s the end!
Sic transit gloria amoris, friend. 
SVANHILD.
Ja, det er usselt, usselt dog, det hele:
jeg véd ej nogens lod, jeg vilde dele. 
SVANHILD.
Yes, it is wretched, wretched past compare.
I know of no one’s lot that I would share. 
FALK
(rask).
Nu vel, vi to gør oprør mod en orden,
som ej naturens er, men kunstigt skabt! 
FALK
[eagerly].
Then let us two rise up and bid defiance
To this same order Art, not Nature, bred! 
SVANHILD
(ryster på hovedet).
Da, tro De mig, vort forbunds sag var tabt,
så visst, som det, vi træder på, er jorden. 
SVANHILD
[shaking her head].
Then were the cause for which we made alliance
Ruined, as sure as this is earth we tread. 
FALK.
Nej, der er sejr, hvor to går frem i enighed.
Vi vil ej sogne mer til platheds kirke,
som led af trivialitetens menighed!
Se, målet for personlighedens virke
er dog at stå selvstændig, sand og fri.
Det svigter ikke jeg og ikke De.
Et sjæleliv i Deres årer banker,
De ejer varme ord for stærke tanker.
De vil ej tåle formens snørliv lagt
om Deres hjerte, frit må det pulsere;
De fik ej stemme til at sekundere
i fælleskoret efter vedtægts takt. 
FALK.
No, triumph waits upon two souls in unity.
To Custom’s parish-church no more we’ll wend,
Seatholders in the Philistine community.
See, Personality’s one aim and end
Is to be independent, free and true.
In that I am not wanting, nor are you.
A fiery spirit pulses in your veins,
For thoughts that master, you have works that burn;
The corslet of convention, that constrains
The beating hearts of other maids, you spurn.
The voice that you were born with will not chime to
The chorus Custom’s baton gives the time to. 
SVANHILD.
Og tror De ikke smerten mangengang
mit syn har mørknet og gjort barmen trang?
Jeg vilde bryde mine egne veje – 
SVANHILD.
And do you think pain has not often pressed
Tears from my eyes, and quiet from my breast?
I longed to shape my way to my own bent-- 
FALK.
Ja, i den stille tanke? 
FALK.
“In pensive ease?” 
SVANHILD.
Nej, i dåd.
Men så kom tanterne med gode råd, –
de skulde sagen drøfte, granske, veje – –
(nærmere.)
den stille tanke, siger De; nej kækt et
forsøg jeg vovede – som malerinde. 
SVANHILD.
O, no, ’twas sternly meant.
But then the aunts came in with well-intended
Advice, the matter must be sifted, weighed--
[Coming nearer.]
“In pensive ease,” you say; oh no, I made
A bold experiment--in art. 
FALK.
Og så? 
FALK.
Which ended--? 
SVANHILD.
Det glap, thi evnen var mig nægtet;
men frihedstrangen lod sig ikke binde;
bag stafeliet søgte den theatret – 
SVANHILD.
In failure. I lacked talent for the brush.
The thirst for freedom, tho’, I could not crush;
Checked at the easel, it essayed the stage-- 
FALK.
Den plan blev sagtens også omkalfatret? 
FALK.
That plan was shattered also, I engage? 
SVANHILD.
Ja efter forslag af den ældste tante;
hun foretrak en plads som gouvernante – – 
SVANHILD.
Upon the eldest aunt’s suggestion, yes;
She much preferred a place as governess-- 
FALK.
Men dette her har ingen før mig sagt! 
FALK.
But of all this I never heard a word! 
SVANHILD.
Naturligvis; de tog sig vel iagt.
(med et smil.)
De frygted nok, „min fremtid“ skulde lide,
hvis unge herrer fik den sag at vide. 
SVANHILD
[smiling].
No wonder; they took care that none was heard.
They trembled at the risk “my future” ran
If this were whispered to unmarried Man. 
FALK
(ser en stund på hende med tankefuld deltagelse).
Jeg ante længst, at Deres lod blev slig. –
Jeg mindes grant, da førstegang jeg så Dem,
hvor lidt de tyktes mig de andre lig,
og hvor fast ingen evned at forstå Dem.
Om bordet sad det pyntelige lag,
hvor theen dufted, – passiaren surred,
mens frøkner rødmed og mens herrer kurred,
lig tamme duer på en lummer dag.
Religionens og moralens sag
blev talt af modne møer og matroner,
og husligheden prist af unge koner,
mens De stod ensom, lig en fugl på tag.
Og da så sladderen tilslut var steget
til thevandsbakkanal og prosasvir, –
da skinned De som sølvet, vægtigt præget,
imellem stemplet kobber og papir.
De var en mønt ifra et fremmed rige,
blev her beregnet efter anden kurs,
var neppe gangbar i en kvik diskurs
om vers og smør og kunst og mer deslige.
Da – just som frøken Skære havde ordet – 
FALK
[after gazing a moment at her in meditative sympathy].
That such must be your lot I long had guessed.
When first I met you, I can well recall,
You seemed to me quite other than the rest,
Beyond the comprehension of them all.
They sat at table,--fragrant tea a-brewing,
And small-talk humming with the tea in tune,
The young girls blushing and the young men cooing,
Like pigeons on a sultry afternoon.
Old maids and matrons volubly averred
Morality and faith’s supreme felicity,
Young wives were loud in praise of domesticity,
While you stood lonely like a mateless bird.
And when at last the gabbling clamour rose
To a tea-orgy, a debauch of prose,
You seemed a piece of silver, newly minted,
Among foul notes and coppers dulled and dinted.
You were a coin imported, alien, strange,
Here valued at another rate of change,
Not passing current in that babel mart
Of poetry and butter, cheese and art.
Then--while Miss Jay in triumph took the field-- 
SVANHILD
(med et alvorligt anstrøg).
Mens kæresten stod bag, som ridder bold,
og bar sin hat på armen lig et skjold – 
SVANHILD
[gravely].
Her knight behind her, like a champion bold,
His hat upon his elbow, like a shield-- 
FALK.
Da nikked Deres moder over bordet:
„Drik, Svanhild, førend theen bliver kold“.
Og De drak theen ud, den lunkne, vamle,
som den blev nydt af unge og af gamle.
Men navnet tog mig i det samme nu;
den vilde Vølsungsaga med sin gru,
med sine faldne ætters lange række,
mig tyktes ind i vor tid sig at strække;
jeg så i Dem en Svanhild nummer to,
i andre former, efter tiden lempet.
Bag reglens løgnflag er forlænge kæmpet,
nu fordrer fylkingen forlig og ro;
men hånes loven i en samtids brøde,
da må for slægtens synd en skyldfri bløde. 
FALK.
Your mother nodded to your untouched cup:
“Drink, Svanhild dear, before your tea grows cold.”
And then you drank the vapid liquor up,
The mawkish brew beloved of young and old.
But that name gripped me with a sudden spell;
The grim old Volsungs as they fought and fell,
With all their faded aeons, seemed to rise
In never-ending line before my eyes.
In you I saw a Svanhild, like the old,3
But fashioned to the modern age’s mould.
Sick of its hollow warfare is the world;
Its lying banner it would fain have furled;
But when the world does evil, its offence
Is blotted in the blood of innocence. 
SVANHILD
(med let ironi).
Jeg tænkte mindst, at slige fantasier,
så blodige, fik liv i thevandsdunst;
men det er sagtens Deres mindste kunst
at høre ånders røst, hvor ånden tier. 
SVANHILD
[with gentle irony].
I think, at any rate, the fumes of tea
Must answer for that direful fantasy;
But ’tis your least achievement, past dispute,
To hear the spirit speaking, when ’tis mute. 
FALK
(bevæget).
Nej, le ej, Svanhild; bagved Deres spot
der glittrer tårer, – o, jeg ser det godt.
Og jeg ser mer; er De i støvet trådt,
og æltet til et ler, hvis form ej huskes,
da skal af hver en tusindkunstner fuskes
med modellerkniv plumpt og dumt og råt.
Vorherres gerning verden plagierer,
den skaber Dem påny – i eget billed;
den ændrer, lægger til, tar fra, formerer.
Og er De slig på postamentet stillet,
da jubler den: Se nu er hun normal!
Se hvilken plastisk ro; som marmor sval!
Bestrålt af lys fra lampen og fra kronen
hun passer dejligt til dekorationen!
(griber lidenskabelig hendes hånd.)
Men skal De åndigt dø, da lev forinden!
Vær min i Herrens vårlige natur;
De kommer tidsnok i det gyldne bur.
Der trives damen, men der sygner kvinden,
og ene hende elsker jeg i Dem.
Lad andre få Dem i det nye hjem;
men her, her sprang min første livsvår ud, –
her skød mit sangertræ de første skud;
her fik jeg vingers flugt; – hvis De ej svigter,
jeg véd det, Svanhild, – her, her blir jeg digter! 
FALK
[with emotion].
Nay, Svanhild, do not jest: behind your scoff
Tears glitter,--O, I see them plain enough.
And I see more: when you to dust are fray’d,
And kneaded to a formless lump of clay,
Each bungling dilettante’s scalpel-blade
On you his dull devices shall display.
The world usurps the creature of God’s hand
And sets its image in the place of His,
Transforms, enlarges that part, lightens this;
And when upon the pedestal you stand
Complete, cries out in triumph: "Now she is
At last what woman ought to be: Behold,
How plastically calm, how marble-cold!
Bathed in the lamplight’s soft irradiation,
How well in keeping with the decoration!"
[Seizing her hand.]
But if you are to die, live first! Come forth
With me into the glory of God’s earth!
Soon, soon the gilded cage will claim its prize.
The Lady thrives there, but the Woman dies,
And I love nothing but the Woman in you.
There, if they will, let others woo and win you,
But here, my spring of life began to shoot,
Here my Song-tree put forth its firstling fruit;
Here I found wings and flight:--Svanhild, I know it,
Only be mine,--here I shall grow a poet! 
SVANHILD
(blidt bebrejdende, idet hun trækker hånden til sig).
O, hvorfor siger De mig dette nu?
Det var så smukt, når vi i frihed mødtes.
De skulde tiet; skal da lykken støttes
af løftets ord, for ej at gå itu!
Nu har De talt, og nu er alt forbi. 
SVANHILD
[in gentle reproof, withdrawing her hand].
O, why have you betrayed yourself? How sweet
It was when we as friends could freely meet!
You should have kept your counsel. Can we stake
Our bliss upon a word that we may break?
Now you have spoken, all is over. 
FALK.
Nej, jeg har pegt på målet, sæt nu over,
min stolte Svanhild, – hvis De springet vover.
Vær kæk; vis, De har mod at være fri! 
FALK.
No!
I’ve pointed to the goal,--now leap with me,
My high-souled Svanhild--if you dare, and show
That you have heart and courage to be free. 
SVANHILD.
At være fri? 
SVANHILD.
Be free? 
FALK.
Ja, det er netop frihed,
at gøre heltud fyldest i sit kald;
og De, det véd jeg, blev af himlen viet
til værn for mig mod skønheds syndefald.
Jeg må, som fuglen jeg blev opkaldt efter,
mod vinden stige, skal jeg højden nå;
De er den luftning, jeg kan vugges på;
ved Dem får først min vinge bærekræfter.
Vær min, vær min, til De blir verdens eje, –
når løvet falder, skilles vore veje.
Syng Deres sjælerigdom i mig ind,
og jeg skal give digt for digt tilbage;
så kan De ældes under lampeskin,
som træet gulner, uden kval og klage. 
FALK.
Yes, free, for freedom’s all-in-all
Is absolutely to fulfil our Call.
And you by heaven were destined, I know well,
To be my bulwark against beauty’s spell.
I, like my falcon namesake, have to swing
Against the wind, if I would reach the sky!
You are the breeze I must be breasted by,
You, only you, put vigour in my wing:
Be mine, be mine, until the world shall take you,
When leaves are falling, then our paths shall part.
Sing unto me the treasures of your heart,
And for each song another song I’ll make you;
So may you pass into the lamplit glow
Of age, as forests fade without a throe. 
SVANHILD
(med undertrykt bitterhed).
Jeg kan ej takke for den gode vilje,
skønt klart den viser Deres hjertelag.
De ser på mig, som barnet på en silje,
der skæres kan til fløjte for en dag. 
SVANHILD
[with suppressed bitterness].
I cannot thank you, for your words betray
The meaning of your kind solicitude.
You eye me as a boy a sallow, good
To cut and play the flute on for a day. 
FALK.
Ja, det er bedre end i sumpen stå,
til høsten kvæler den med tåger grå.
(heftigt.)
De må! De skal! Ja, det er Deres pligt
at skænke mig, hvad Gud Dem gav så rigt.
Hvad De kun drømmer, gror i mig til digt!
Se fuglen der, – uvittigt jeg den slog;
den var for Dem, som sangens bøgers bog.
O, svigt mig ikke; syng for mig som den, –
mit liv skal give digt for sang igen! 
FALK.
Yes, better than to linger in the swamp
Till autumn choke it with her grey mists damp!
[Vehemently.]
You must! you shall! To me you must present
What God to you so bountifully lent.
I speak in song what you in dreams have meant.
See yonder bird I innocently slew,
Her warbling was Song’s book of books for you.
O, yield your music as she yielded hers!
My life shall be that music set to verse! 
SVANHILD.
Og når De kan mig, og når jeg er tom
og sunget har min sidste sang fra grenen, –
hvad så? 
SVANHILD.
And when you know me, when my songs are flown,
And my last requiem chanted from the bough,--
What then? 
FALK
(betragter hende).
Hvad så? Nå ja, så husk Dem om.
(peger ud i haven.)  
FALK
[observing her].
What then? Ah, well, remember now!
[Pointing to the garden.] 
SVANHILD
(sagte).
O ja, jeg husker De kan bruge stenen. 
SVANHILD
[gently].
Yes, I remember you can drive a stone. 
FALK
(ler hånligt).
Det er den frihedssjæl De pralte med, –
den, som gad vove, når kun målet var der!
(med styrke.)
Jeg har Dem målet vist; giv nu et svar, der
for evigt strækker til. 
FALK
[with a scornful laugh].
This is your vaunted soul of freedom therefore!
All daring, if it had an end to dare for!
[Vehemently.]
I’ve shown you one; now, once for all, your yea
Or nay. 
SVANHILD.
De svaret véd:
På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. 
SVANHILD.
You know the answer I must make you:
I never can accept you in your way. 
FALK
(koldt afbrydende).
Så nok om den ting; lad så verden få Dem. 
FALK
[coldly, breaking off].
Then there’s an end of it; the world may take you! 
SVANHILD
(har i taushed vendt sig fra ham. Hun støtter hænderne mod altanensrækværk og hviler hovedet på dem).  
[SVANHILD has silently turned away. She supports her hands upon the verandah railing, and rests her head upon them.] 
FALK
(går nogle gange frem og tilbage, tar en cigar op, standser nær ved hende og siger efter en pause):
De finder visst, at det er meget latterligt,
hvad jeg har underholdt Dem med ikveld?
(holder inde som for at vente på svar. Svanhild tier.)
Jeg har forløbet mig, jeg ser det vel;
De kan kun føle søsterligt og datterligt; –
herefter taler jeg med handsker på,
slig vil vi to hinanden bedst forstå. – –
(venter lidt; men da Svanhild blir ubevægelig stående, vender han sig og går over til højre.)  
FALK
[Walks several times up and down, takes a cigar, stops near her and says, after a pause:]
You think the topic of my talk to-night
Extremely ludicrous, I should not wonder?
[Pauses for an answer. SVANHILD is silent.]
I’m very conscious that it was a blunder;
Sister’s and daughter’s love alone possess you;
Henceforth I’ll wear kid gloves when I address you,
Sure, so, of being understood aright.
[Pauses, but as SVANHILD remains motionless, he turns and goes towards the right.] 
SVANHILD
(løfter hovedet efter en kort taushed, ser fast på ham og nærmer sig).
Nu vil jeg sige Dem et alvorsord
til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
De brugte før et billed, som har vakt mig
til klar forstand på Deres „flugt fra jord“.
De ligned Dem med falken, der må stævne
mod vinden, dersom den skal højden nå;
jeg var det vift, der bar Dem mod det blå, –
foruden mig var magtløs Deres evne. –
Hvor jammerligt! Hvor småt i et og alt, –
ja latterligt, som selv tilslut De aned!
I frugtbar jordbund lignelsen dog faldt;
thi for mit syn en anden frem den maned,
der ej, som Deres, hinker lam og halt.
Jeg så Dem, ej som falken, men som dragen,
som digterdrage, dannet af papir,
hvis eget jeg en biting er og blir,
mens sejlgarnssnoren udgør hovedsagen.
Den brede brystning var som skreven fuld
af fremtidsveksler på poetisk guld;
hver vinge var en bundt af epigrammer,
som slår i vejr og vind, men ingen rammer;
den lange hale var et tidens digt,
der skulde synes slægtens fejl at pidske,
men som kun drev det til så småt at hviske
om et og andet, der har brudt sin pligt.
Slig lå De magtesløs for mig og bad:
„Å, sæt mig op i vester eller øster!
Å, lad tilvejrs mig gå med mine kvad,
selv om det koster skænd af mor og søster!“ 
SVANHILD
[lifting her head after a brief silence, looking at him and drawing near.]
Now I will recompense your kind intent
To save me, with an earnest admonition.
That falcon-image gave me sudden vision
What your “emancipation” really meant.
You said you were the falcon, that must fight
Athwart the wind if it would reach the sky,
I was the breeze you must be breasted by,
Else vain were all your faculty of flight;
How pitifully mean! How paltry! Nay
How ludicrous, as you yourself divined!
That seed, however, fell not by the way,
But bred another fancy in my mind
Of a far more illuminating kind.
You, as I saw it, were no falcon, but
A tuneful dragon, out of paper cut,
Whose Ego holds a secondary station,
Dependent on the string for animation;
Its breast was scrawled with promises to pay
In cash poetic,--at some future day;
The wings were stiff with barbs and shafts of wit
That wildly beat the air, but never hit;
The tail was a satiric rod in pickle
To castigate the town’s infirmities,
But all it compass’d was to lightly tickle
The casual doer of some small amiss.
So you lay helpless at my feet imploring:
"O raise me, how and where is all the same!
Give me the power of singing and of soaring,
No matter at what cost of bitter blame!" 
FALK
(knytter hænderne i stærk indre bevægelse).
Ved Gud i himmelen –! 
FALK
[clenching his fists in inward agitation].
Heaven be my witness--! 
SVANHILD.
Nej, tro mit ord,
til slig en børneleg er jeg for stor:
men De, som fødtes til en åndens dåd, –
De nøjes med en flugt mod skyens kyster
og hænger Deres digtliv i en tråd,
som jeg kan slippe når og hvor jeg lyster! 
SVANHILD.
No, you must be told:--
For such a childish sport I am too old.
But you, whom Nature made for high endeavour,
Are you content the fields of air to tread
Hanging your poet’s life upon a thread
That at my pleasure I can slip and sever? 
FALK
(raskt).
Hvad skriver vi idag? 
FALK
[hurriedly].
What is the date to-day? 
SVANHILD
(mildere).
Se, det er smukt;
lad denne Dag en mærkedag Dem være;
lad farten gå for egne vingers flugt,
så får det enten briste eller bære.
Papirets digtning hører pulten til,
og kun den levende er livets eje;
kun den har færdselsret på højdens veje;
men vælg nu mellem begge den De vil.
(nærmere ved ham.)
Nu har jeg gjort, som før De bad mig om:
jeg sunget har min sidste sang fra grenen;
det var min eneste; nu er jeg tom;
hvis nu De lyster, kan De kaste stenen!
(hun går ind i huset; Falk blir ubevægelig stående og ser efter hende; langt ude på vandet skimtes en båd, derfra høres fjernt og dæmpet følgende:)  
SVANHILD
[more gently].
Why, now, that’s right!
Mind well this day, and heed it, and beware;
Trust to your own wings only for your flight,
Sure, if they do not break, that they will bear.
The paper poem for the desk is fit,
That which is lived alone has life in it;
That only has the wings that scale the height;
Choose now between them, poet: be, or write!
[Nearer to him.]
Now I have done what you besought me; now
My requiem is chanted from the bough;
My only one; now all my songs are flown;
Now, if you will, I’m ready for the stone!
[She goes into the house; FALK remains motionless, looking after her; far out on the fjord is seen a boat, from which the following chorus is faintly heard:] 
KOR.
Jeg spiler min vinge, hejser mit sejl,
suser som ørn over livssjøens spejl;
agter går mågernes skare.
Overbord med fornuftens ballast kun!
Kanhænde jeg sejler min skude på grund;
men så er det dog dejligt at fare! 
CHORUS.
My wings I open, my sails spread wide,
And cleave like an eagle life’s glassy tide;
Gulls follow my furrow’s foaming;
Overboard with the ballast of care and cark;
And what if I shatter my roaming bark,
It is passing sweet to be roaming! 
FALK
(adspredt, farer op af sine tanker).
Hvad? sang? Nå ja – det er nok Linds kvartet,
den øver jublen ind; se det er ret!
(til Guldstad, som kommer ud med en støvfrakke på armen.)
Nå, herr grosserer, – lister man sig væk? 
FALK
[starting from a reverie].
What, music? Ah, it will be Lind’s quartette
Getting their jubilation up.--Well met!
[To GULDSTAD, who enters with an overcoat on his arm.]
Ah, slipping off, sir? 
GULDSTAD.
Ja. Lad mig bare først få på mig frakken;
vi upoeter tåler ikke træk,
hos os slår aftenluften sig på nakken.
Godnat! 
GULDSTAD.
Yes, with your goodwill.
But let me first put on my overcoat.
We prose-folks are susceptible to chill;
The night wind takes us by the tuneless throat.
Good evening! 
FALK.
Grosserer! Før De går, – et ord!
Peg på en gerning for mig, men en stor –!
På livet løs – –! 
FALK.
Sir, a word ere you proceed!
Show me a task, a mighty one, you know--!
I’m going in for life--! 
GULDSTAD
(med ironisk eftertryk).
Nå, gå De løs på livet,
så skal De se, det går på livet løs. 
GULDSTAD
[with ironical emphasis].
Well, in you go!
You’ll find that you are in for it, indeed. 
FALK
(ser tankefuld på ham og siger langsomt).
Der er i kort begreb programmet givet.
(udbryder livligt.)
Nu er jeg vågnet af den tomme døs,
nu har jeg kastet livets store tærning,
og De skal se, – ja fanden ta’e mig – 
FALK
[looking reflectively at him, says slowly].
There is my program, furnished in a phrase.
[In a lively outburst.]
Now I have wakened from my dreaming days,
I’ve cast the die of life’s supreme transaction,
I’ll show you--else the devil take me-- 
GULDSTAD.
Fy,
band ikke; sligt gør ej en flue sky. 
GULDSTAD.
Fie,
No cursing: curses never scared a fly. 
FALK.
Nej, ikke ord, men gerning, bare gerning!
Vorherres arbejdsplan jeg vender om; –
seks ugedage spildtes med at gabe;
min verdensbygning ligger endnu tom; –
imorgen, søndag – hej, da vil jeg skabe! 
FALK.
Words, words, no more, but action, only action!
I will reverse the plan of the Creation;--
Six days were lavish’d in that occupation;
My world’s still lying void and desolate,
Hurrah, to-morrow, Sunday--I’ll create! 
GULDSTAD
(leende).
Ja, lad mig se, at De med kraft tar fat;
men gå nu ind og læg Dem først, godnat!
(går ud til venstre. Svanhild ses i værelset over verandaen, hun lukker vinduet og ruller gardinet ned.)  
GULDSTAD
[laughing].
Yes, strip, and tackle it like a man, that’s right!
But first go in and sleep on it. Good-night!
[Goes out to the left. SVANHILD appears in the room over the verandah; she shuts the window and draws down the blind.] 
FALK.
Nej, nu til dåd; forlænge har jeg sovet.
(ser op til Svanhilds vindu og udbryder som greben af en stærk beslutning:)
Godnat! Godnat! Drøm sødt i denne nat;
imorgen, Svanhild, er vi to forlovet.
(går raskt ud til højre; fra vandet lyder atter:)  
FALK.
No, first I’ll act. I’ve slept too long and late.
[Looks up at SVANHILD’s window, and exclaims, as if seized with a sudden resolution:]
Good-night! Good-night! Sweet dreams to-night be thine;
To-morrow, Svanhild, thou art plighted mine!
[Goes out quickly to the right; from the water the CHORUS is heard again.] 
KORET.
Kanhænde du sejler din skude på grund;
men så er det dog dejligt at fare!
(Båden glider langsomt videre, idet teppet falder.)


 
CHORUS.
Maybe I shall shatter my roaming bark,
But it’s passing sweet to be roaming!
[The boat slowly glides away as the curtain falls.]


 
ANDEN AKT
(Søndag eftermiddag. Pyntede damer og herrer drikker kaffe på altanen. Gennem de åbne glasdøre ses flere af gæsterne inde i havestuen; derfra høres følgende:)  
ACT SECOND
Sunday afternoon. Well-dressed ladies and gentlemen are drinking coffee on the verandah. Several of the guests appear through the open glass door in the garden-room; the following song is heard from within. 
KOR.
Velkommen i vort, de forlovedes, lag!
Nu kan I elske for åbne døre,
nu kan I favnes den lange dag,
nu kan I kysses efter behag; –
frygt ikke lytterens øre.
Nu kan I sværme så dejligt, I to;
det har I lov til ude og hjemme.
Nu kan jer kærlighed frit sætte bo;
plej den og vand den og lad den så gro;
vis os nu pent I har nemme! 
CHORUS.
Welcome, welcome, new plighted pair
To the merry ranks of the plighted!
Now you may revel as free as air,
Caress without stint and kiss without care,--
No longer of footfall affrighted.
Now you are licensed, wherever you go,
To rapture of cooing and billing;
Now you have leisure love’s seed to sow,
Water, and tend it, and make it grow;--
Let us see you’ve a talent for tilling! 
FRØKEN SKÆRE
(inde i stuen).
Nej, at jeg ikke skulde vidst det, Lind;
jeg skulde drillet Dem! 
MISS JAY
[within].
Ah Lind, if I only had chanced to hear,
I would have teased you! 
EN DAME
(sammesteds).
Uf, ja hvor græmmeligt! 
A LADY
[within].
How vexatious though! 
EN ANDEN DAME
(i døren).
Han skrev vel, Anna? 
ANOTHER LADY
[in the doorway].
Dear Anna, did he ask in writing? 
EN TANTE.
Nej! 
AN AUNT.
No! 
FRØKEN SKÆRE.
Det gjorde min. 
MISS JAY 
Mine did. 
EN DAME
(på altanen).
Anna, hvor længe har det været hemmeligt?
(løber ind i stuen.)  
A LADY
[on the verandah].
How long has it been secret, dear?
[Runs into the room.] 
FRØKEN SKÆRE.
Imorgen må du ud og købe ring. 
MISS JAY.
To-morrow there will be the ring to choose. 
FLERE DAMER
(ivrigt).
Vi skal ta’e mål af ham! 
LADIES
[eagerly].
We’ll take his measure! 
FRØKEN SKÆRE.
Snak om en ting;
det skal hun selv. 
MISS JAY.
Nay; that she must do. 
FRU STRÅMAND
(på altanen, til en dame med håndarbejde).
De syr med attersting? 
MRS. STRAWMAN
[on the verandah, to a lady who is busy with embroidery].
What kind of knitting-needles do you use? 
HUSJOMFRUEN
(i døren, med en brikke).
En halv kop kaffe til? 
A SERVANT
[in the door with a coffee-pot].
More coffee, madam? 
EN DAME.
Ja tak, en dråbe. 
A LADY.
Thanks, a drop or two. 
FRØKEN SKÆRE.
Hvor heldigt, at du får din nye kåbe
til næste uge, når I skal omkring. 
MISS JAY
[to ANNA].
How fortunate you’ve got your new manteau
Next week to go your round of visits in! 
EN ALDRENDE DAME
(i stuen ved vinduet).
Når går vi så i udstyrsmagasinet? 
AN ELDERLY LADY
[at the window].
When shall we go and order the trousseau? 
FRU STRÅMAND.
Hvad er vel prisen nu på postelinet? 
MRS. STRAWMAN.
How are they selling cotton-bombasine? 
EN HERRE
(til nogle damer på altanen).
Læg mærke til herr Lind med Annas handske. 
A GENTLEMAN
[to some ladies on the verandah].
Just look at Lind and Anna; what’s his sport? 
NOGLE AF DAMERNE
(med højrøstet glæde).
Ved Gud, han kyssed den! 
LADIES
[with shrill ecstasy].
Gracious, he kissed her glove! 
ANDRE
(ligeså, idet de springer op).
Hvad! Er det sandt! 
OTHERS
[similarly, springing up].
No! Kiss’d it! Really? 
LIND
(viser sig, rød og forlegen indenfor døren).
Å hvilken snak!
(fjerner sig.)  
LIND
[appears, red and embarrassed, in the doorway].
O, stuff and nonsense! [Disappears.] 
FRØKEN SKÆRE.
Jo visst, jeg så det grant! 
MISS JAY.
Yes, I saw it clearly. 
STYVER
(i døren med en kaffekop i den ene hånd og en tvebak i den anden).
Nej, man må ikke faktum så forvanske;
jeg attesterer, vidnerne tar fejl. 
STIVER
[in the door, with a coffee-cup in one hand and a biscuit in the other].
The witnesses must not mislead the court;
I here make affidavit, they’re in error. 
FRØKEN SKÆRE
(indenfor og uden at ses).
Kom, Anna; stil dig foran dette spejl! 
MISS JAY
[within].
Come forward, Anna; stand before this mirror! 
NOGLE DAMER
(råbende).
De også, Lind! 
SOME LADIES
[calling].
You, too, Lind! 
FRØKEN SKÆRE.
Ryg imod ryg! Lidt nøjere! 
MISS JAY.
Back to back! A little nearer! 
DAMERNE PÅ ALTANEN.
Kom, lad os se, hvor meget han er højere.
(Alle løber ind i havestuen; latter og højrøstet passiar høres en stund derinde.)  
LADIES.
Come, let us see by how much she is short.
[All run into the garden-room; laughter and shrill talk are heard for a while from within.]
[FALK, who during the preceding scene has been walking about in the garden, advances into the foreground, stops and looks in until the noise has somewhat abated.] 
FALK
(som under det foregående optrin har spadseret omkring i haven, kommer nu frem i forgrunden, standser og ser ind, til larmen nogenlunde har lagt sig).
Der slagter de en elskovs poesi. –
Hin fusker, som stak koen ubehændigt,
så den i døden pintes unødvendigt,
han fik sit vand og brød i dage ti;
men disse – disse der –, de slipper fri.
(knytter hånden.)
Jeg kunde fristes til –; hys, tomt er ordet;
kun handling fra idag, det har jeg svoret. 
FALK.
There love’s romance is being done to death.--
The butcher once who boggled at the slaughter,
Prolonging needlessly the ox’s breath,--
He got his twenty days of bread and water;
But these--these butchers yonder--they go free.
[Clenches his fist.]
I could be tempted--; hold, words have no worth,
I’ve sworn it, action only from henceforth! 
LIND
(kommer hastigt og forsigtigt ud af døren).
Nå, Gud ske lov, nu taler de om smagen;
nu kan jeg slippe – 
LIND
[coming hastily but cautiously out].
Thank God, they’re talking fashions; now’s my chance
To slip away-- 
FALK.
Hej, du er da tryg
på lykken; ønskesværmen, tæt, som myg,
har surret op og ned her hele dagen. 
FALK.
Ha, Lind, you’ve drawn the prize
Of luck,--congratulations buzz and dance
All day about you, like a swarm of flies. 
LIND.
De mener det så vel, den hele flok;
skønt noget mindre kunde være nok.
Den andel, som de tar, er næsten trættende;
at slippe bort en stund vil være lettende.
(vil gå ud til højre.)  
LIND.
They’re all at heart so kindly and so nice;
But rather fewer clients would suffice.
Their helping hands begin to gall and fret me;
I’ll get a moment’s respite, if they’ll let me.
[Going out to the right.] 
FALK.
Hvor går du? 
FALK.
Wither away? 
LIND.
Ned på hyblen, har jeg tænkt.
Bank på, ifald du finder døren stængt. 
LIND.
Our den;--it has a lock;
In case you find the oak is sported, knock. 
FALK.
Men skal jeg ikke hente Anna ud til dig? 
FALK.
But shall I not fetch Anna to you? 
LIND.
Nej – vil hun noget, sender hun nok bud til mig.
Vi taltes ved igår til langt på nat;
da fik jeg hende sagt omtrent det vigtigste;
desuden synes jeg, det er det rigtigste,
at omgås sparsomt med sin lykkes skat. 
LIND.
No--
If she wants anything, she’ll let me know.
Last night we were discussing until late;
We’ve settled almost everything of weight;
Besides I think it scarcely goes with piety
To have too much of one’s beloved’s society. 
FALK.
Ja, du har ret; man bør for dybt ej gribe
til dagligbrug – 
FALK.
Yes, you are right; for daily food we need
A simple diet. 
LIND.
Hys, lad mig komme væk.
Nu skal jeg få mig en fornuftig pibe;
jeg har ej røgt tre hele døgn i træk.
Mit blod har været i en slig bevægelse;
jeg gik og skalv for at hun skulde vrage mig – 
LIND.
Pray, excuse me, friend.
I want a whiff of reason and the weed;
I haven’t smoked for three whole days on end.
My blood was pulsing in such agitation,
I trembled for rejection all the time-- 
FALK.
Ja, du kan trænge til lidt vederkvægelse. 
FALK.
Yes, you may well desire recuperation-- 
LIND.
Og du kan tro, at knasteren skal smage mig.
(går ud til højre. Frøken Skære og nogle andre damer kommer fra havestuen.)  
LIND.
And won’t tobacco’s flavour be sublime!
[Goes out to the right. MISS JAY and some other LADIES come out of the garden-room.] 
FRØKEN SKÆRE
(til Falk).
Det var visst ham, der gik? 
MISS JAY
[to FALK].
That was he surely? 
FALK.
Ja, det var vildtet. 
FALK.
Yes, your hunted deer. 
NOGLE DAMER.
At løbe fra os! 
LADIES.
To run away from us! 
ANDRE.
Fy, det er da skam! 
OTHERS.
For shame! For shame! 
FALK.
Han er lidt sky endnu, men blir nok tam,
når han en ugestid har båret skiltet. 
FALK.
’Tis a bit shy at present, but, no fear,
A week of servitude will make him tame. 
FRØKEN SKÆRE
(ser sig om).
Hvor sidder han? 
MISS JAY
[looking round].
Where is he hid? 
FALK.
Nu sidder han på kvisten
i havehuset, i vor fælles rede;
(bønligt.)
men De må ikke drive ham dernede;
å, lad ham puste ud! 
FALK.
His present hiding-place
Is in the garden loft, our common lair;
[Blandly.]
But let me beg you not to seek him there;
Give him a breathing time! 
FRØKEN SKÆRE.
Nu vel; men fristen
blir ikke lang. 
MISS JAY.
Well, good: the grace
Will not be long, tho’. 
FALK.
Å, giv ham et kvarter, –
så kan De forfra jo begynde legen.
Nu er han inde i en engelsk præken – 
FALK.
Nay, be generous!
Ten minutes,--then begin the game again.
He has an English sermon on the brain. 
FRØKEN SKÆRE.
En engelsk –? 
MISS JAY.
An English--? 
DAMERNE.
Å, De narrer os! De ler! 
LADIES.
O you laugh! You’re fooling us! 
FALK.
For ramme alvor. Han er fast bestemt på
at modta’e kald etsteds blandt emigranterne,
og derfor – 
FALK.
I’m in grim earnest. ’Tis his fixed intention
To take a charge among the emigrants,
And therefore-- 
FRØKEN SKÆRE
(forskrækket).
Gud, han har da ikke gemt på
det gale indfald?
(til damerne.)
Råb på alle tanterne!
Hent Anna og fru Stråmand og fru Halm! 
MISS JAY
[with horror].
Heavens, he had the face to mention
That mad idea? [To the ladies.]
O quick--fetch all the aunts!
Anna, her mother, Mrs. Strawman too. 
NOGLE DAMER
(i bevægelse).
Ja, sligt må hindres! 
LADIES
[agitated].
This must be stopped! 
ANDRE.
Vi må gøre kvalm! 
ALL.
We’ll make a great ado! 
FRØKEN SKÆRE.
Der er de; gudskelov;
(til Anna, der kommer fra havestuen sammen med presten, hans kone og børn, Styver, Guldstad, fru Halm og de øvrige gæster.)
Véd du, hvad Lind
er fast bestemt på i sit stille sind?
At gå som prest derover – 
MISS JAY.
Thank God, they’re coming.
[To ANNA, who comes from the garden-room with STRAWMAN, his wife and children, STIVER, GULDSTAD, MRS. HALM and the other guests.]
MISS JAY.
Do you know what Lind
Has secretly determined in his mind?
To go as missionary-- 
ANNA.
Ja, jeg véd. 
ANNA.
Yes, I know. 
FRU HALM.
Og du har lovet ham –! 
MRS. HALM.
And you’ve agreed--! 
ANNA
(forlegen).
At rejse med. 
ANNA
[embarrassed].
That I will also go. 
FRØKEN SKÆRE
(oprørt).
Så har han snakket for dig! 
MISS JAY
[indignant].
He’s talked this stuff to you! 
DAMERNE
(slår hænderne sammen).
Nej, – hvor snedig! 
LADIES
[clasping their hands together].
What tyranny! 
FALK.
Men husk den indre trang hos ham –! 
FALK.
But think, his Call that would not be denied--! 
FRØKEN SKÆRE.
Ja, Gud;
den følger man, når man er løs og ledig;
men en forlovet følger blot sin brud. –
Nej, søde Anna, tænk dig om itide;
du er i hovedstaden barnefødt –? 
MISS JAY.
Tut, that’s what people follow when they’re free:
A bridegroom follows nothing but his bride.--
No, my sweet Anna, ponder, I entreat:
You, reared in comfort from your earliest breath--? 
FALK.
At lide for ideen er dog sødt! 
FALK.
Yet, sure, to suffer for the faith is sweet! 
FRØKEN SKÆRE.
Skal man for kærestens ideer lide?
Til sligt er man, ved Gud, dog ikke nødt!
(til damerne.)
Kom allesammen!
(tar Anna under armen.)
Vent; nu skal du høre; –
lad så ham vide, hvad han har at gøre.
(de går op mod baggrunden og ud til højre i ivrig samtale med flere af damerne; de øvrige gæster spreder sig i forskellige grupper rundt om i haven. Falk standser Stråmand, hvis kone og børn stedse holder sig i hans nærhed. Guldstad går fra og til under den følgende samtale.)  
MISS JAY.
Is one to suffer for one’s bridegroom’s faith?
That is a rather novel point of view.
[To the ladies.]
Ladies, attend!
[Takes ANNA’s arm.]
Now listen; then repeat
For his instruction what he has to do.
[They go into the background and out to the right in eager talk with several of the ladies; the other guests disperse in Groups about the garden. FALK stops STRAWMAN, whose wife and children keep close to him. GULDSTAD goes to and fro during the following conversation.] 
FALK.
Herr pastor, hjælp den unge troens kæmpe,
før de får frøken Anna stemt imod ham. 
FALK.
Come, pastor, help young fervour in its fight,
Before they lure Miss Anna from her vows. 
STRÅMAND
(i embedstone).
Ja kvinden bør sig efter manden lempe; – –
(betænkelig.)
Men dersom jeg i middags ret forstod ham,
så hviler kaldet på en uviss grund,
og offeret, som bringes, er nok tvilsomt – 
STRAWMAN
[in clerical cadence].
The wife must be submissive to the spouse;--
[Reflecting.]
But if I apprehended him aright,
His Call’s a problematical affair,
The offering altogether in the air-- 
FALK.
Å nej, herr pastor, døm dog ej for ilsomt.
Jeg tør forsikkre Dem med hånd og mund,
hans kald er meget stort og ubestrideligt – 
FALK.
Pray do not judge so rashly. I can give
You absolute assurance, as I live,
His Call is definite and incontestable-- 
STRÅMAND
(opklaret).
Ja, – er han sikkret noget visst pålideligt
for året, – da er det en anden sag. 
STRAWMAN
[seeing it in a new light].
Ah--if there’s something fixed--investable--
Per annum--then I’ve nothing more to say. 
FALK
(utålmodig).
De stiller foran, hvad jeg sætter bag;
jeg mener kaldet, – trangen, – ikke gagen! 
FALK
[impatiently].
You think the most of what I count the least;
I mean the inspiration,--to the pay! 
STRÅMAND
(med et følelsesfuldt smil).
Foruden den kan ingen vidne i
Amerika, Europa eller Asien, –
kort ingensteds. Ja, dersom han var fri,
min kære unge ven, – hvis han var enlig,
var løs og ledig, – nå, da gik det an;
men Lind, som er i fuld forlovet stand, –
for ham er slig bestilling ikke tjenlig.
Tænk efter selv; han er en kraftig mand,
med tiden må han stifte lidt familje; –
jeg forudsætter han har bedste vilje; –
men midlerne, min ven –? „Byg ej på sand“,
så siger skriften. Tingen var en anden,
hvis offeret – – 
STRAWMAN
[with an unctuous smile].
Pay is the first condition of a priest
In Asia, Africa, America,
Or where you will. Ah yes, if he were free,
My dear young friend, I willingly agree,
The thing might pass; but, being pledged and bound,
He’ll scarcely find the venture very sound.
Reflect, he’s young and vigorous, sure to found
A little family in time; assume his will
To be the very best on earth--but still
The means, my friend--? ’Build not upon the sand,’
Says Scripture. If, upon the other hand,
The Offering-- 
FALK.
Ja, det er ikke ringe,
det véd jeg nok. 
FALK.
That’s no trifle, I’m aware. 
STRÅMAND.
Ja se, – det hjælper manden!
Når offeret man villig er at bringe,
og rigeligt – 
STRAWMAN.
Ah, come--that wholly alters the affair.
When men are zealous in their Offering,
And liberal-- 
FALK.
Han villig er som få. 
FALK.
There he far surpasses most. 
STRÅMAND.
Han? Hvordan skal jeg Deres ord forstå?
I standens medfør skal han offer tage,
men ikke bringe – 
STRAWMAN.
“He” say you? How? In virtue of his post
The Offering is not what he has to bring
But what he has to get. 
FRU STRÅMAND
(ser ud i baggrunden).
Der er de tilbage. 
MRS. STRAWMAN
[looking towards the background].
They’re sitting there. 
FALK
(stirrer et øjeblik forbauset på ham, forstår ham pludselig og brister ilatter).
Hurra for offeret; – ja det, som blir
til højtids bragt – i struttende papir! 
FALK
[after staring a moment in amazement suddenly understands and bursts out laughing].
Hurrah for Offerings--the ones that caper
And strut--on Holy-days--in bulging paper! 
STRÅMAND.
For går man året rundt I tøm og trindse,
så har man det igen til jul og pindse. 
STRAWMAN.
All the year round the curb and bit we bear,
But Whitsuntide and Christmas make things square. 
FALK
(lystig).
Og „kaldet“ lydes – når det er tilstrækkeligt, –
selv om man hører til familjeskafferne! 
FALK
[gaily].
Why then, provided only there’s enough of it,
Even family-founders will obey their Calls. 
STRÅMAND.
Forstår sig; er man sikkret noget klækkeligt,
så bør man vidne selv blandt Zulukafferne.
(dæmpet.)
Nu skal jeg tage hende med det gode.
(til en af småpigerne.)
Min lille Mette, hent mig ud mit hode.
Klodshodet mener jeg, mit barn, forstå mig –
(føler bag i frakkelommen.)
nej, vent et øjeblik; – jeg har det på mig.
(går opover og stopper sin pibe, fulgt af kone og børn.)  
STRAWMAN.
Of course; a man assured the quantum suff of it
Will preach the Gospel to the cannibals.
[Sotto voce.]
Now I must see if she cannot be led,
[To one of the little girls.]
My little Mattie, fetch me out my head--
My pipe-head I should say, my little dear--
[Feels in his coat-tail pocket.]
Nay, wait a moment tho’: I have it here.
[Goes across and fills his pipe, followed by his wife and children.] 
GULDSTAD
(kommer nærmere).
De spiller nok en smule slange her
i elskovsparadiset, kan jeg skønne! 
GULDSTAD
[approaching].
You seem to play the part of serpent in
This paradise of lovers. 
FALK.
Å, kundskabstræets karter er så grønne;
de frister ingen.
(til Lind, som kommer fra højre.)
Nåda, – er du der? 
FALK.
O, the pips
Upon the tree of knowledge are too green
To be a lure for anybody’s lips.
[To LIND, who comes in from the right.]
Ha, Lind! 
LIND.
Men Gud forbarme sig, hvor der ser ud
på værelset; der ligger lampen knækket,
gardinet revet ned, vor stålpen brækket,
og over kakkelovnspladen flyder blækket – 
LIND.
In heaven’s name, who’s been ravaging
Our sanctum? There the lamp lies dashed
To pieces, curtain dragged to floor, pen smashed,
And on the mantelpiece the ink pot splashed-- 
FALK
(slår ham på skuldren).
Det hærværk bær min livsvårs første bud.
Forlænge har jeg siddet bag gardiner
og digtet skriftlig under lampen tændt;
nu er min døde stuedigtning endt; –
med Herrens solskin jeg i dagen triner; –
min vår er kommen og min sjæls forvandling;
herefter digter jeg i dåd og handling. 
FALK
[clapping him on the shoulder].
This wreck’s the first announcement of my spring;
No more behind drawn curtains I will sit,
Making pen poetry with lamp alit;
My dull domestic poetising’s done,
I’ll walk by day, and glory in the sun:
My spring is come, my soul has broken free,
Action henceforth shall be my poetry. 
LIND.
Ja, digt for mig i hvad du vil; men vent
ej derfor, at min svigermor er tjent
med tabet af de malede gardiner. 
LIND.
Make poetry of what you please for me;
But how if Mrs. Halm should take amiss
Your breaking of her furniture to pieces? 
FALK.
Hvad! Hun, som offrer alt på de logerende,
selv søsterbørn og døttre, – skulde hun
ta’e slig en småting op med sure miner! 
FALK.
What!--she, who lays her daughters and her nieces
Upon the altar of her boarders’ bliss,--
She frown at such a bagatelle as this? 
LIND
(vred).
Det er usømmeligt i bund og grund,
ja for os begge to kompromitterende!
Dog hun og du om det; men lampen var
min ejendom med både glas og kuppel – 
LIND
[angrily].
It’s utterly outrageous and unfair,
And compromises me as well as you!
But that’s her business, settle it with her.
The lamp was mine, tho’, shade and burner too-- 
FALK.
Å pyt, – den volder mig da ingen skruppel;
du har Vorherres sommer lys og klar, –
hvad skal så lampen til? 
FALK.
Tut, on that head, I’ve no account to render;
You have God’s summer sunshine in its splendour,--
What would you with the lamp? 
LIND.
Du er mærkværdig;
du glemmer rent, at sommeren er kort.
Jeg tænker nok, skal jeg til jul bli færdig,
det gælder, ej at sløse tiden bort. 
LIND.
You are grotesque;
You utterly forget that summer passes;
If I’m to make a figure in my classes
At Christmas I must buckle to my desk. 
FALK
(med store øjne).
Du tænker fremad? 
FALK
[staring at him].
What, you look forward? 
LIND.
Ja, det gør jeg rigtignok;
jeg skulde tro, examen er en vigtig nok – 
LIND.
To be sure I do,
The examination’s amply worth it too. 
FALK.
Men husk iaftes! Husk: Du går og lever;
berust i nuet intet mer du kræver, –
selv ej et middelmådigt haud til jul; –
du har jo fanget lykkens fagre fugl;
du har en følelse, som om du stod
med verdens rigdom drysset for din fod! 
FALK.
Ah but--you ’only sit and live’--remember!
Drunk with the moment, you demand no more--
Not even a modest third-class next December.
You’ve caught the bird of Fortune fair and fleet,
You feel as if the world with all its store
Were scattered in profusion at your feet. 
LIND.
Det har jeg sagt; men sligt er at forstå,
naturligvis, cum grano salis – 
LIND.
Those were my words; they must be understood,
Of course, cum grano salis-- 
FALK.
Nå! 
FALK.
Very good! 
LIND.
Om formiddagen vil jeg nyde lykken,
det er jeg fast bestemt på. 
LIND.
In the forenoons I well enjoy my bliss;
That I am quite resolved on-- 
FALK.
Det er kækt! 
FALK.
Daring man! 
LIND.
Jeg må jo hilse på min nye slægt,
så tiden går alligevel tilspilde;
men nogen yderligere forrykken
af timeplanen lønned sig nok ilde. 
LIND.
I have my round of visits to the clan;
Time will run anyhow to waste in this;
But any further dislocation of
My study-plan I strongly disapprove. 
FALK.
Og endda vilde du i forrige uge
gå i den vide verden ud med sang. 
FALK.
A week ago, however, you were bent
On going out into God’s world with song. 
LIND.
Ja, men jeg skønte turen blev for lang;
de fjorten dage kan jeg bedre bruge. 
LIND.
Yes, but I thought the tour a little long;
The fourteen days might well be better spent. 
FALK.
Nej, du blev hjemme af en anden grund;
du snakked noget om at dalens bund
for dig har højfjeldsluft og fuglekvidder. 
FALK.
Nay, but you had another argument
For staying; how the lovely dale for you
Was mountain air and winged warble too. 
LIND.
Ja vistnok, – luften her er meget sund;
men den kan nydes, om man også sidder
i regelmæssigt arbejd med sin bog. 
LIND.
Yes, to be sure, this air is unalloyed;
But all its benefits may be enjoyed
Over one’s book without the slightest bar. 
FALK.
Men bogen var det jo, der ej forslog,
som himmelstige – 
FALK.
But it was just the Book which failed, you see,
As Jacob’s ladder-- 
LIND.
Uf, hvor du er stædig;
sligt siger man, når man er løs og ledig – 
LIND.
How perverse you are!
That is what people say when they are free-- 
FALK
(ser på ham og folder hænderne i stille forbauselse).
Du også, Brutus! 
FALK
[looking at him and folding his hands in silent amazement].
Thou also, Brutus! 
LIND
(med et anstrøg af forlegenhed og ærgrelse).
Kom dog vel ihu,
at jeg har andre pligter, jeg, end du.
Jeg har min kæreste. Se alle andre
forlovede, selv folk med lang erfaring,
som du forhåbentlig dog ej vil klandre, –
de påstår alle, dersom to skal vandre
igennem livet, så – 
LIND
[with a shade of confusion and annoyance].
Pray remember, do!
That I have other duties now than you;
I have my fiancee. Every plighted pair,
Those of prolonged experience not excepted,--
Whose evidence you would not wish rejected,--
Will tell you, that if two are bound to fare
Through life together, they must-- 
FALK.
Spar din forklaring.
Hvem gav dig den? 
FALK.
Prithee spare
The comment; who supplied it? 
LIND.
Å, for exempel Styver,
og det er dog en mand, som ikke lyver.
Og frøken Skære, som er så erfaren,
hun siger – 
LIND.
Well, we’ll say
Stiver, he’s honest surely; and Miss Jay,
Who has such very great experience here,
She says-- 
FALK.
Nå, men presten og hans Maren? 
FALK.
Well, but the Parson and his--dear? 
LIND.
Ja, det er mærkeligt med disse to;
der hviler over dem en sindets ro –
tænk dig, hun kan ej huske sin forlovelse,
har ganske glemt, hvad den ting er, at elske. 
LIND.
Yes, they’re remarkable. There broods above
Them such placidity, such quietude,--
Conceive, she can’t remember being wooed,
Has quite forgotten what is meant by love. 
FALK.
Ja, det er følgen af enhver forsovelse, –
erindringsfuglene blir rent rebelske.
(lægger hånden på hans skulder og ser ironisk på ham.)
Du, kære Lind, du sov visst sødt inat? 
FALK.
Ah yes, when one has slumber’d over long,
The birds of memory refuse their song.
[Laying his hand on LIND’s shoulder, with an ironical look.]
You, Lind, slept sound last night, I guarantee? 
LIND.
Til langt på dag; jeg gik tilsengs så mat,
og dog på samme tid i slig en rørelse;
jeg frygted næsten, jeg var bleven gal. 
LIND.
And long. I went to bed in such depression,
And yet with such a fever in my brain,
I almost doubted if I could be sane. 
FALK.
Å ja, du led jo af et slags forgørelse. 
FALK.
Ah yes, a sort of witchery, you see. 
LIND.
Men Gud ske lov, så vågned jeg normal.
(Under dette optrin har Stråmand af og til vist sig spadserende i bag-grunden i ivrig samtale med Anna; fru Stråmand og børnene følger bagefter. Frøken Skære viser sig nu også; tilligemed hende fru Halm og endel andre damer.)  
LIND.
Thank God I woke in perfect self-possession.
[During the foregoing scene STRAWMAN has been seen from time to time walking in the background in lively conversation with ANNA; MRS. STRAWMAN and the children follow. MISS JAY now appears also, and with her MRS. HALM and other ladies.] 
FRØKEN SKÆRE
(endnu før indtrædelsen).
Herr Lind! 
MISS JAY
[before she enters].
Ah, Mr. Lind. 
LIND
(til Falk).
Der er de efter mig igen!
Kom, lad os gå. 
LIND
[to FALK].
They’re after me again!
Come, let us go. 
FRØKEN SKÆRE.
Nej bi; hvor skal De hen?
Lad os ihast få ende på uenigheden,
som De og Deres kæreste er kommen i. 
MISS JAY.
Nay, nay, you must remain,
Let us make speedy end of the division
That has crept in between your love and you. 
LIND.
Er vi uenige? 
LIND.
Are we divided? 
FRØKEN SKÆRE
(viser mod Anna, som står længere inde i haven).
Ja, læs selv dommen i
hint tårerige blik. Det gælder menigheden
der over i Amerika. 
MISS JAY
[pointing to ANNA, who is standing further off in the garden].
Gather the decision
From yon red eyes. The foreign mission drew
Those tears. 
LIND.
Men, Gud,
hun var jo villig – 
LIND.
But heavens, she was glad to go-- 
FRØKEN SKÆRE
(spodsk).
Jo, det ser så ud!
Nej, kære, De vil anderledes dømme,
når vi får drøftet sagen mer i ro. 
MISS JAY
[scoffing].
Yes, to be sure, one would imagine so!
No, my dear Lind, you’ll take another view
When you have heard the whole affair discussed. 
LIND.
Men denne strid for troen, den er jo
min fremtids bedste drøm! 
LIND.
But then this warfare for the faith, you know,
Is my most cherished dream! 
FRØKEN SKÆRE.
Å, hvem vil tro
i vor civiliserte tid på drømme?
Se, Styver drømte nu forleden nat,
der kom et brev, som var så selsomt kantet – 
MISS JAY.
O who would build
On dreaming in this century of light?
Why, Stiver had a dream the other night;
There came a letter singularly sealed-- 
FRU STRÅMAND.
At drømme sligt er forbud for en skat. 
MRS. STRAWMAN.
It’s treasure such a dream prognosticates. 
FRØKEN SKÆRE
(med et nik).
Ja, – næste dag han blev for byskat pantet.
(Damerne slår kreds om Lind og går samtalende med ham opover i haven.)  
MISS JAY
[nodding].
Yes, and next day they sued him for the rates.
[The ladies make a circle round LIND and go in conversation with him into the garden.] 
STRÅMAND
(fortsættende til Anna, der næsten søger at undgå ham).
Af disse grunde, kære unge barn,
af disse grunde, hentet fra fornuften,
ja fra moralen og tildels fra skriften,
De indser nu, at slig en meningsskiften
må kaldes ganske greben ud af luften. 
STRAWMAN
[continuing, to ANNA, who faintly tries to escape].
From these considerations, daughter mine,
From these considerations, buttressed all
With reason, morals, and the Word Divine,
You now perceive that to desert your Call
Were absolutely inexcusable. 
ANNA
(halvt grædende).
Ja, Gud, – jeg er endnu så uerfaren – – 
ANNA
[half crying].
Oh! I’m so young-- 
STRÅMAND.
Og det er så naturligt, at man har en
utidig frygt for faren og for snaren;
men lad ej tvivlen få Dem i sit garn, –
vær uforsagt; spejl Dem i mig og Maren! 
STRAWMAN.
And it is natural,
I own, that one should tremble to essay
These perils, dare the lures that there waylay;
But from doubt’s tangle you must now break free,--
Be of good cheer and follow Moll and me! 
FRU STRÅMAND.
Ja, jeg har hørt idag af Deres Moder,
at jeg var ligeså forknyt, som De,
da vi fik kaldet – 
MRS. STRAWMAN.
Yes, your dear mother tells me that I too
Was just as inconsolable as you
When we received our Call-- 
STRÅMAND.
Det var og fordi
hun skulde bort fra hovedstadens goder;
men da vi havde samlet nogle skillinger,
og da vi havde fåt de første tvillinger,
så gik det over. 
STRAWMAN.
And for like cause--
The fascination of the town--it was;
But when a little money had come in,
And the first pairs of infants, twin by twin,
She quite got over it. 
FALK
(sagte til Stråmand).
Bravo! De er stor
som taler! 
FALK
[sotto voce to STRAWMAN].
Bravo, you able
Persuader. 
STRÅMAND
(nikker til ham og vender sig atter til Anna).
Hold De derfor Deres ord!
Skal mennesket forsage? Falk fortæller,
at kaldet ikke er så ringe heller; –
så var det jo? 
STRAWMAN
[nodding to him and turning again to ANNA].
Now you’ve promised me, be stable.
Shall man renounce his work? Falk says the Call
Is not so very slender after all.
Did you not, Falk? 
FALK.
Nej, pastor – 
FALK.
Nay, pastor-- 
STRÅMAND.
Jo, ved Gud –!
(til Anna.)
Så noget visst kan deraf gøres ud.
Og er det så, hvi skal vi da forsage?
sku om Dem i de længst fremfarne dage!
Se Adam, Eva, dyrene i arken –
se liljerne i luften – fuglene på marken –
de fugle små – de fugle små – de fiske – –
(vedbliver dæmpet, idet han fjerner sig med Anna.)  
STRAWMAN.
To be sure--!
[To ANNA.]
Of something then at least you are secure.
What’s gained by giving up, if that is so?
Look back into the ages long ago,
See, Adam, Eve--the Ark, see, pair by pair,
Birds in the field--the lilies in the air,
The little birds--the little birds--the fishes--
[Continues in a lower tone, as he withdraws with ANNA.]
[MISS JAY and the AUNTS return with LIND.] 
FALK
(idet frøken Skære og tanterne kommer med Lind).
Hurra! Der kommer kærnetropper friske;
den hele gamle garde i gevær! 
FALK.
Hurrah! Here come the veterans in array;
The old guard charging to retrieve the day! 
FRØKEN SKÆRE.
Nå, det er godt vi finder hende her.
(dæmpet.)
Vi har ham, Falk! – nu til veninden der.
(nærmer sig Anna.)  
MISS JAY.
Ah, in exact accordance with out wishes!
[Aside.]
We have him, Falk!--Now let us tackle her!
[Approaches ANNA.] 
STRÅMAND
(med en afværgende bevægelse).
Hun trænger ingen verdslig overtalelse;
ej gøres der, hvor ånden har gjort sit,
behov at verden –
(beskeden.)
har jeg virket lidt,
så fik jeg kraft – –! 
STRAWMAN
[with a deprecating motion].
She needs no secular solicitation;
The Spirit has spoken, what can Earth bestead--?
[Modestly.]
If in some small degree my words have sped,
Power was vouchsafed me--! 
FRU HALM.
Nå, uden al forhalelse
forsoning da! 
MRS. HALM.
Come, no more evasion,
Bring them together! 
TANTERNE
(rørte).
O Gud, hvor det er smukt! 
AUNTS
[with emotion].
Ah, how exquisite. 
STRÅMAND.
Ja, gives vel et sind, så døvt og lukt,
at ej det finder sligt et optrin gribende?
det er så skærpende, det er så slibende,
det er så vækkende, at se et ungt
umyndigt barn, som bringer offret, tungt,
men villigt dog på pligtens alter. 
STRAWMAN.
Yes, can there be a heart so dull and dead
As not to be entranced at such a sight!
It is so thrilling and so penetrating,
So lacerating, so exhilarating,
To see an innocent babe devoutly lay
Its offering on Duty’s altar. 
FRU HALM.
Ja,
men hendes slægt har også været virksom. 
MRS. HALM.
Nay,
Her family have also done their part. 
FRØKEN SKÆRE.
Ja, jeg og tanterne, – det véd jeg da!
De, Lind, De ejer hendes hjertes nøgle;
men vi, veninderne, vi har en dirk, som
kan lukke op, hvor nøglen ej forslår; –
(trykker hans hånd).
og hvis det trænges i de senere år,
så kom til os, – vort venskab kan ej gøgle. 
MISS JAY.
I and the Aunts--I should imagine so.
You, Lind, may have the key to Anna’s heart,
[Presses his hand.]
But we possess a picklock, you must know,
Able to open where the key avails not.
And if in years to come, cares throng and thwart,
Only apply to us, our friendship fails not. 
FRU HALM.
Ja, vi er om jer, hvor I står og går – 
MRS. HALM.
Yes, we shall hover round you all your life,-- 
FRØKEN SKÆRE.
Og skærmer jer mod tvedragts fæle øgle. 
MISS JAY.
And shield you from the fiend of wedded strife. 
STRÅMAND.
O, denne klynge! Kærlighed og venskab!
en stund, så glad, og dog så vemoddryssende!
(vender sig til Lind.)
Men, unge mand, lad tingen få en endskab?
(fører Anna til ham.)
Tag hen din brud, – din brud tag hen – og kys
hende! 
STRAWMAN.
Enchanting group! Love, friendship, hour of gladness,
Yet so pathetically touched with sadness.
[Turning to LIND.]
But now, young man, pray make an end of this.
[Leading ANNA to him.]
Take thy betrothed--receive her--with a kiss! 
LIND
(rækker Anna hånden).
Jeg rejser ej! 
LIND
[giving his hand to ANNA].
I stay at home! 
ANNA
(på samme tid).
Jeg følger med! 
ANNA
[at the same moment].
I go with you! 
ANNA
(forbauset).
Du rejser ej? 
ANNA
[amazed].
You stay? 
LIND
(ligeså).
Du følger? 
LIND
[equally so].
You go with me? 
ANNA
(med et hjælpeløst blik på de omstående).
Men, Gud, så skilles vi jo ligefuldt! 
ANNA
[with a helpless glance at the company].
Why, then, we are divided as before! 
LIND.
Ja, hvad er det? 
LIND.
What’s this? 
DAMERNE.
Hvad nu! 
THE LADIES.
What now? 
FRØKEN SKÆRE
(ivrig).
Nej, her sig dølger
en misforståelse – 
MISS JAY
[excitedly].
Our wills are at war-- 
STRÅMAND.
Hun loved huldt,
at rejse med! 
STRAWMAN.
She gave her solemn word to cross the sea
With him! 
FRØKEN SKÆRE.
Og Lind svor højt at blive! 
MISS JAY.
And he gave his to stay ashore
With her! 
FALK
(leende).
De begge føjed sig; hvad fattes da? 
FALK
[laughing].
They both complied; what would you more! 
STRÅMAND.
Nej, de forviklinger er mig for stive!
(går op mod baggrunden.)  
STRAWMAN.
These complications are too much for me.
[Goes toward the background.] 
TANTERNE
(i munden på hverandre).
Men Herregud, hvem kommer striden fra? 
AUNTS
[to one another].
How in the world came they to disagree? 
FRU HALM
(til Guldstad og Styver, som har spadseret udenfor i haven og nu nærmer sig).
Her er uenighed på alle kanter.
(taler sagte med dem.)  
MRS. HALM
[To GULDSTAD and STIVER, who have been walking in the garden and now approach.]
The spirit of discord’s in possession of her.
[Talks aside to them.] 
FRU STRÅMAND
(til frøken Skære, idet hun ser, at havebordet dækkes).
Nu får vi thevand. 
MRS. STRAWMAN
[To MISS JAY, noticing that the table is being laid.]
There comes the tea. 
FRØKEN SKÆRE
(kort).
Gudskelov. 
MISS JAY
[curtly].
Thank heaven. 
FALK.
Hurra
for venskab, thevand, kærlighed og tanter! 
FALK.
Hurrah! a cheer
For love and friendship, maiden aunts and tea! 
STYVER.
Men dersom sagen hænger sådan sammen,
så kan den endes let til alles gammen.
Processen hviler på en paragraf,
som siger: konen skal sin husbond følge.
Dens ord er klare, det kan ingen dølge – 
STIVER.
But if the case stands thus, the whole proceeding
May easily be ended with a laugh;
All turns upon a single paragraph,
Which bids the wife attend the spouse. No pleading
Can wrest an ordinance so clearly stated-- 
FRØKEN SKÆRE.
Ja så; men hvor blir da forliget af? 
MISS JAY.
Doubtless, but does that help us to agree? 
STRÅMAND.
Hun lyde må en lov, som kom fraoven – 
STRAWMAN.
She must obey a law that heaven dictated. 
STYVER.
Men så kan Lind jo eludere loven; –
(henvendt til Lind.)
Hal rejsen ud, og rør Dem ej af pletten. 
STIVER.
But Lind can circumvent that law, you see.
[To LIND.]
Put off your journey, and then--budge no jot. 
TANTERNE
(glade).
Ja det går an! 
AUNTS
[delighted].
Yes, that’s the way! 
FRU HALM.
Ja visst! 
MRS HALM.
Agreed! 
FRØKEN SKÆRE.
Så skilles trætten.
(Svanhild og pigerne har imidlertid dækket thebordet nedenfor altantrappen. På fru Halms opfordring sætter damerne sig om bordet. Det øvrige selskab tager plads dels på altanen og i lysthuset, dels rundt om i haven. Falk sidder på altanen. Under det følgende drikkes the.)  
MISS JAY.
That cuts the knot.
[SVANHILD and the maids have meantime laid the tea-table beside the verandah steps. At MRS. HALM’s invitation the ladies sit down. The rest of the company take their places, partly on the verandah and in the summer-house, partly in the garden. FALK sits on the verandah. During the following scene they drink tea.] 
FRU HALM
(smilende).
Så trak det lille uvejr da forbi.
Slig sommerregn gør godt, når den er over;
da skinner solen dobbelt smukt, og lover
en eftermiddagsstund for skyer fri. 
MRS. HALM
[smiling].
And so our little storm is overblown.
Such summer showers do good when they are gone;
The sunshine greets us with a double boon,
And promises a cloudless afternoon. 
FRØKEN SKÆRE.
Ja, kærlighedens blomst behøver større
og mindre regnskyl for at holdes frisk. 
MISS JAY.
Ah yes, Love’s blossom without rainy skies
Would never thrive according to our wishes. 
FALK.
Den dør, såsnart den bringes på det tørre;
for såvidt har den lighed med en fisk – 
FALK.
In dry land set it, and it forthwith dies;
For in so far the flowers are like the fishes-- 
SVANHILD.
Nej, kærligheden lever jo af luften – 
SVANHILD.
Nay, for Love lives, you know, upon the air-- 
FRØKEN SKÆRE.
Og den må fisken dø i – 
MISS JAY.
Which is the death of fishes-- 
FALK.
Ganske sandt. 
FALK.
So I say. 
FRØKEN SKÆRE.
Der kan De se, vi Deres tunge bandt! 
MISS JAY.
Aha, we’ve put a bridle on you there! 
FRU STRÅMAND.
Den the er god, det kender man på duften. 
MRS. STRAWMAN.
The tea is good, one knows by the bouquet. 
FALK.
Nå, lad det blive da ved blomsterlignelsen.
Den er en blomst; thi nægtes den velsignelsen
af himlens regn, så hartad den går fløjten – –
(standser.)  
FALK.
Well, let us keep the simile you chose.
Love is a flower; for if heaven’s blessed rain
Fall short, it all but pines to death-- [Pauses.] 
FRØKEN SKÆRE.
Hvad da? 
MISS JAY.
What then? 
FALK
(med et galant buk).
Da kommer tanterne med sprøjten. –
Men lignelsen har digterne nu brugt,
og godtfolk gennem snese slægter slugt, –
og endda er den for de fleste tåget;
thi blomstervrimmelen er stor og broget.
Sig, hvilken særlig blomst er kærligheden?
Nævn den, som har den største lighed med den. 
FALK
[with a gallant bow].
Then come the aunts with the reviving hose.--
But poets have this simile employed,
And men for scores of centuries enjoyed,--
Yet hardly one its secret sense has hit;
For flowers are manifold and infinite.
Say, then, what flower is love? Name me, who knows,
The flower most like it? 
FRØKEN SKÆRE.
Den er en rose; Gud, det véd enhver; –
den låner livet jo et rosenskær. 
MISS JAY.
Why, it is the rose;
Good gracious, that’s exceedingly well known;--
Love, all agree, lends life a rosy tone. 
EN UNG DAME.
Den er en hvidvejs, vokser under sneen;
først når den springer ud, får verden se’en. 
A YOUNG LADY.
It is the snowdrop; growing, snow enfurled;
Till it peer forth, undreamt of by the world. 
EN TANTE.
Den er en løvetand, som trives bedst,
når den blir knust af mandshæl eller hest,
ja skyder skud, når nedtrådt den er blevet,
som digter Pedersen så smukt har skrevet. 
AN AUNT.
It is the dandelion,--made robust
By dint of human heel and horse hoof thrust;
Nay, shooting forth afresh when it is smitten,
As Pedersen so charmingly has written. 
LIND.
Vårklokken er den; i dit unge sind
den ringer livets pindsehøjtid ind. 
LIND.
It is the bluebell,--ringing in for all
Young hearts life’s joyous Whitsun festival. 
FRU HALM.
Nej, den er eviggrønt, som ej står brun i
december selv, så lidt som midt i juni. 
MRS. HALM.
No, ’tis an evergreen,--as fresh and gay
In desolate December as in May. 
GULDSTAD.
Nej, den er islandsk mos i godvejr høstet:
den læger frøkener med ondt for brystet. 
GULDSTAD.
No, Iceland moss, dry gathered,--far the best
Cure for young ladies with a wounded breast. 
EN HERRE.
Den er en vild kastanje, – meget priselig
som kakkelovnsved, men frugten er uspiselig. 
A GENTLEMAN.
No, the wild chestnut tree,--high repute
For household fuel, but with a bitter fruit. 
SVANHILD.
Nej, en kamelia; som før konvallerne,
den er jo damers hovedpynt på ballerne. 
SVANHILD.
No, a camellia; at our balls, ’tis said,
The chief adornment of a lady’s head. 
FRU STRÅMAND.
Nej, den er lig en blomst, som var så net; –
bi lidt – den var nok grå – nej, violet; –
hvad hed den nu –? Lad se – den ligned dem,
som – –;
nej, det er mærkeligt, hvor jeg er glemsom. 
MRS. STRAWMAN.
No, it is like a flower, O such a bright one;--
Stay now--a blue one, no, it was a white one--
What is it’s name--? Dear me--the one I met--;
Well it is singular how I forget! 
STYVER.
Hvert blomsterbilled går på halte ben.
Den ligner snarere en blomsterpotte;
ad gangen har den ikkun plads for en,
men efterhånden kan den rumme otte. 
STIVER.
None of these flower similitudes will run.
The flowerpot is a likelier candidate.
There’s only room in it, at once, for one;
But by progressive stages it holds eight. 
STRÅMAND
(i børneflokken).
Nej, kærligheden er et pæretræ;
om våren pære-blomster-hvid, som sne;
lidt udpå året blomsterne sig arter
til fler og flere store grønne karter;
af faderstammens safter de sig nærer; –
med gudshjælp blir de allesammen pærer. 
STRAWMAN
[with his little girls round him].
No, love’s a pear tree; in the spring like snow
With myriad blossoms, which in summer grow
To pearlets; in the parent’s sap each shares;--
And with God’s help they’ll all alike prove pears. 
FALK.
Så mange hoveder, så mange sind!
Nej, alle famler de på gale veje.
Hver lignelse er skæv; men hør nu min; –
den kan på hver en vis De sno og dreje.
(rejser sig i talerstilling.)
Der gror en plante i det fjerne øst;
dens odelhjem er solens fætters have – 
FALK.
So many heads, so many sentences!
No, you all grope and blunder off the line.
Each simile’s at fault; I’ll tell you mine;--
You’re free to turn and wrest it as you please.
[Rises as if to make a speech.]
In the remotest east there grows a plant;4
And the sun’s cousin’s garden is its haunt-- 
DAMERNE.
Å, det er theen! 
THE LADIES.
Ah, it’s the tea-plant! 
FALK.
Ja. 
FALK.
Yes. 
FRU STRÅMAND.
Han har en røst,
som Stråmand, når han – 
MRS. STRAWMAN.
His voice is so
Like Strawman’s when he-- 
STRÅMAND.
Bring ham ej af lave. 
STRAWMAN.
Don’t disturb his flow. 
FALK.
Den har sit hjem i fabellandets dale,
vel tusind mile bagom ørkner golde; –
fyld koppen, Lind! Så tak. Nu skal jeg holde
om the og kærlighed en thevandstale.
(Gæsterne rykker nærmere sammen.)
Den har sit hjem i eventyrets land;
ak, der har også kærligheden hjemme.
Kun solens sønner, véd vi, fik forstand
på urtens dyrkning, på dens røgt og fremme.
Med kærligheden er det ligeså.
En dråbe solblod må i åren slå,
hvis kærlighed skal skyde rod derinde,
skal grønnes, gro, og frem til blomstring vinde. 
FALK.
It has its home in fabled lands serene;
Thousands of miles of desert lie between;--
Fill up, Lind!--So.--Now in a tea-oration,
I’ll show of tea and Love the true relation.
[The guests cluster round him.]
It has its home in the romantic land;
Alas, Love’s home is also in Romance,
Only the Sun’s descendants understand
The herb’s right cultivation and advance.
With Love it is not otherwise than so.
Blood of the Sun along the veins must flow
If Love indeed therein is to strike root,
And burgeon into blossom, into fruit. 
FRØKEN SKÆRE.
Men Kina er et meget gammelt land,
så theens ælde deraf sluttes kan – 
MISS JAY.
But China is an ancient land; you hold
In consequence that tea is very old-- 
STRÅMAND.
Den var visst til før Tyrus og Jerusalem. 
STRAWMAN.
Past question antecedent to Jerusalem. 
FALK.
Ja den var kendt, da salig herr Methusalem
i billedbogen bladed på sin skammel – 
FALK.
Yes, ’twas already famous when Methusalem
His picture-books and rattles tore and flung-- 
FRØKEN SKÆRE
(triumferende).
Og kærlighedens væsen er jo ungt!
at finde lighed her, vil falde tungt. 
MISS JAY
[triumphantly].
And love is in its very nature young!
To find a likeness there is pretty bold. 
FALK.
Nej, kærligheden er og meget gammel;
den læresætning underskriver vi jo
så troende, som folk i Kap og Rio; –
ja, fra Neapel og til nord for Brevig
der gives dem, der påstår den er evig; –
nå, deri er vel nogen overdrivelse, –
men gammel er den over al beskrivelse. 
FALK.
No; Love, in truth, is also very old;
That principle we here no more dispute
Than do the folks of Rio or Beyrout.
Nay, there are those from Cayenne to Caithness,
Who stand upon its everlastingness;--
Well, that may be slight exaggeration,
But old it is beyond all estimation. 
FRØKEN SKÆRE.
Men kærlighed og kærlighed er et;
af the der gives både god og slet. 
MISS JAY.
But Love is all alike; whereas we see
Both good and bad and middling kinds of tea! 
FRU STRÅMAND.
Ja, man har the i mange kvaliteter. 
MRS. STRAWMAN.
Yes, they sell tea of many qualities. 
ANNA.
De grønne forårsspirer allerførst – 
ANNA.
The green spring shoots I count the very first-- 
SVANHILD.
Den slags er kun for solens døttres tørst. 
SVANHILD.
Those serve to quench celestial daughter’s thirst. 
EN UNG DAME.
Man skildrer den berusende som æther – 
A YOUNG LADY.
Witching as ether fumes they say it is-- 
EN ANDEN.
Som lotos duftende, og sød som mandelen. 
ANOTHER.
Balmy as lotus, sweet as almond, clear-- 
GULDSTAD.
Den forekommer aldrig her i handelen. 
GULDSTAD.
That’s not an article we deal in here. 
FALK
(som imidlertid er trådt ned fra altanen).
Ak, mine damer, hver i sin natur
har og et særligt lidet „himmelsk rige“.
Der knopped sig af spirer tusind slige
bag blyheds faldende kinesermur.
Men fantasiens små kineserdukker,
som sidder i kioskens ly og sukker,
som drømmer vidt – så vidt –, med slør om
lænderne,
med gyldne tulipaners flor i hænderne, –
til dem I førstegrødens knopper sanked;
jer var det et, hvad høst der siden vanked.
Se, derfor nåer til os, med grus og stilke, –
en efterslæt, mod hin, som hamp mod silke, –
en høst, som fås af træet ved at sparke det – 
FALK
[who has meanwhile come down from the verandah].
Ah, ladies, every mortal has a small
Private celestial empire in his heart.
There bud such shoots in thousands, kept apart
By Shyness’s soon shatter’d Chinese Wall.
But in her dim fantastic temple bower
The little Chinese puppet sits and sighs,
A dream of far-off wonders in her eyes--
And in her hand a golden tulip flower.
For her the tender firstling tendrils grew;--
Rich crop or meagre, what is that to you?
Instead of it we get an after crop
They kick the tree for, dust and stalk and stem,--
As hemp to silk beside what goes to them-- 
GULDSTAD.
Det er den sorte the. 
GULDSTAD.
That is black tea. 
FALK
(med et nik).
Den fylder markedet. 
FALK
[nodding].
That’s what fills the shop. 
EN HERRE.
Så taler Holberg om en the de beuf – 
A GENTLEMAN.
There’s beef tea too, that Holberg says a word of-- 
FRØKEN SKÆRE
(snærpet).
Den er visst ubekendt for nutidsganer. 
MISS JAY
[sharply].
To modern taste entirely out of date. 
FALK.
Der gives og en kærlighed de beuf;
den slår sin mand for panden – i romaner,
og skal nok spores fra og til i tøf-
felhæren under ægteskabets faner.
Kort, der er lighed, hvor De mindst det tror.
Således siger jo et gammelt ord,
at theen lider, mister noget af et
aroma, som i plantens indre bor,
ifald til os den føres over havet.
Igennem ørknen må den, over bakkerne, –
må svare told til Russen og Kosakkerne; –
de stempler den, så får den vidre fare,
så gælder den blandt os for ægte vare.
Men går ej kærligheden samme vej?
Igennem livets ørk? Hvad blev vel følgerne,
hvad skrig, hvad verdens dom, hvis De, hvis jeg
bar kækt vor elskov over frihedsbølgerne!
„Gud, den har tabt moralens krydderi!“
„Legalitetens duft er rent forbi!“ 
FALK.
And a beef love has equally been heard of,
Wont--in romances--to brow-beat its mate,
And still they say its trace may be detected
Amongst the henpecked of the married state.
In short there’s likeness where ’twas least expected.
So, as you know, an ancient proverb tells,
That something ever passes from the tea
Of the bouquet that lodges in its cells,
If it be carried hither over the sea.
It must across the desert and the hills,--
Pay toll to Cossack and to Russian tills;--
It gets their stamp and licence, that’s enough,
We buy it as the true and genuine stuff.
But has not Love the self-same path to fare?
Across Life’s desert? How the world would rave
And shriek if you or I should boldly bear
Our Love by way of Freedom’s ocean wave!
"Good heavens, his moral savour’s passed away,
And quite dispersed Legality’s bouquet!"-- 
STRÅMAND
(rejser sig).
Ja, gudskelov – i sædelige lande
er slige varer endnu kontrabande! 
STRAWMAN
[rising].
Yes, happily,--in every moral land
Such wares continue to be contraband! 
FALK.
Ja, skal den hertillands passere frit,
så må den gennem reglernes Siberien,
hvor ingen havluft skade kan materien; –
så må den vise segl og sort på hvidt
fra kirkeværge, organist og klokker,
fra slægt og venner, kendinger og pokker,
og mange andre brave mænd, foruden
det fripas, som den fik af selve guden. –
Og så det sidste store lighedspunkt;
se, hvor kulturens hånd har lagt sig tungt
på „himmelriget“ i det fjerne østen;
dets mur forfalder, og dets magt er sprængt,
den sidste ægte mandarin er hængt,
profane hænder alt besørger høsten.
Snart „himlens rige“ er en saga blot,
et eventyr, som ingen længer tror på;
den hele verden er et gråt i gråt; –
vidunderlandet har vi kastet jord på.
Men har vi det, – hvor er da kærligheden?
Ak, da er også den jo vandret heden!
(løfter koppen ivejret.)
Nå, lad forgå, hvad tiden ej kan bære; – –
en thevandsskål til salig Amors ære!
(drikker ud; stærk uvilje og bevægelse i selskabet.)  
FALK.
Yes, to pass current here, Love must have cross’d
The great Siberian waste of regulations,
Fann’d by no breath of ocean to its cost;
It must produce official attestations
From friend and kindred, devils of relations,
From church curators, organist and clerk,
And other fine folks--over and above
The primal licence which God gave to Love.--
And then the last great point of likeness;--mark
How heavily the hand of culture weighs
Upon that far Celestial domain;
Its power is shatter’d, and its wall decays,
The last true Mandarin’s strangled; hands profane
Already are put forth to share the spoil;
Soon the Sun’s realm will be a legend vain,
An idle tale incredible to sense;
The world is gray in gray--we’ve flung the soil
On buried Faery,--then where can Love be found?
Alas, Love also is departed hence!
[Lifts his cup.]
Well let him go, since so the times decree;--
A health to Amor, late of Earth,--in tea!
[He drains his cup; indignant murmurs amongst the company.] 
FRØKEN SKÆRE.
Det var en meget sælsom brug af ordet! 
MISS JAY.
A very odd expression! “Dead” indeed! 
DAMERNE.
At kærligheden skulde være død –! 
THE LADIES.
To say that Love is dead--! 
STRÅMAND.
Her sidder den jo sund og rund og rød
i alskens skikkelser om thevandsbordet.
Her har vi enken i sin sorte dragt – 
STRAWMAN.
Why, here you see
Him sitting, rosy, round and sound, at tea,
In all conditions! Here in her sable weed
The widow-- 
FRØKEN SKÆRE.
Et trofast ægtepar – 
MISS JAY.
Here a couple, true and tried,-- 
STYVER.
Hvis elskovspagt
kan lægge mangt et håndfast pant irette. 
STIVER.
With many ample pledges fortified. 
GULDSTAD.
Derefter kommer kærlighedens lette
kavalleri, – de mange slags forlovede. 
GULDSTAD.
The Love’s light cavalry, of maid and man,
The plighted pairs in order-- 
STRÅMAND.
Først veteranerne, hvis forbund vovede
at trodse tidens tand – 
STRAWMAN.
In the van
The veterans, whose troth has laughed to scorn
The tooth of Time-- 
FRØKEN SKÆRE
(afbryder).
Og så eleverne
i første klasse, – parret fra igår – 
MISS JAY
[hastily interrupting].
And then the babes new-born--
The little novices of yester-morn-- 
STRÅMAND.
Kort, her er sommer, vinter, høst og vår;
den sandhed kan De tage på med næverne,
med øjne se, og høre den med øren – 
STRAWMAN.
Spring, summer, autumn, winter, in a word,
Are here; the truth is patent, past all doubt,
It can be clutched and handled, seen and heard,-- 
FALK.
Nu ja? 
FALK.
What then? 
FRØKEN SKÆRE.
Og endda viser De den døren! 
MISS JAY.
And yet you want to thrust it out! 
FALK.
De har nok højlig misforstået mig, frøken.
Når har jeg nægtet disse ting var til?
Men De må komme vel ihug, at røgen
er ikke altid just bevis på ild.
Jeg véd så såre vel, man tar til ægte,
familje stiftes, og deslige ting;
De skal visst aldrig høre mig benægte,
at der i verden findes kurv og ring,
at rosenrøde små billetter skrives
og lukkes med et duepar, som – kives,
at der går kærester i hver en gade,
at gratulanterne får chocolade,
at skik og brug har formet et reskript
med egne regler for enhver „forliebt“; – –
men Herregud, vi har jo og majorer,
et arsenal med stort materiel,
her findes trommer, huggerter og sporer, –
men hvad beviser så det hele vel?
Blot at vi ejer folk med sværd ved belte,
men ingenlunde at vi ejer helte.
Ja, selv om hele lejren fuld af telte stod, –
var det da derfor sagt der gaves heltemod? 
FALK.
Madam, you quite mistake. In all I spoke
I cast no doubt on anything you claim;
But I would fain remind you that, from smoke,
We cannot logically argue flame.
That men are married, and have children, I
Have no desire whatever to deny;
Nor do I dream of doubting that such things
Are in the world as troth and wedding-rings;
The billets-doux some tender hands indite
And seal with pairs of turtle doves that--fight;
That sweethearts swarm in cottage and in hall,
That chocolate reward the wedding call;
That usage and convention have decreed,
In every point, how “Lovers” shall proceed:--
But, heavens! We’ve majors also by the score,
Arsenals heaped with muniments of war,
With spurs and howitzers and drums and shot,
But what does that permit us to infer?
That we have men who dangle swords, but not
That they will wield the weapons that they wear.
Tho’ all the plain with gleaming tents you crowd,
Does that make heroes of the men they shroud? 
STRÅMAND.
Nå, billighed i alt; oprigtigt talt
det er ej altid just i sandheds tjeneste,
når unge folks forelskelse blir malt
så stærk og så, – ja, som det var den eneste.
På den er ej til hver en tid at bygge;
nej, først i ægteskabets huslig-hygge
står kærligheden grundet på en klippe,
som aldrig svigter og som ej kan glippe. 
STRAWMAN.
Well, all in moderation; I must own,
It is not quite conducive to the truth
That we should paint the enamourment of youth
So bright, as if--ahem--it stood alone.
Love-making still a frail foundation is.
Only the snuggery of wedded bliss
Provides a rock where Love may builded be
In unassailable security. 
FRØKEN SKÆRE.
Da er jeg af en ganske anden mening.
Jeg skulde tro to hjerters fri forening,
som løses kan idag, men årvis varer,
dog kærlighedens ægthed bedst forsvarer. 
MISS JAY.
There I entirely differ. In my view,
A free accord of lovers, heart with heart,
Who hold together, having leave to part,
Gives the best warrant that their love is true. 
ANNA
(med varme).
O, nej, – et forhold, som er friskt og ungt,
er dog på kærne mere rigt og tungt. 
ANNA
[warmly].
O no--Love’s bound when it is fresh and young
Is of a stuff more precious and more strong. 
LIND
(tankefuld).
Hvem véd om ej det dufter af ideen,
som frøknens hvidvejs, ikkun under sneen. 
LIND
[thoughtfully].
Possibly the ideal flower may blow,
Even as that snowdrop,--hidden by the snow. 
FALK
(pludselig udbrydende).
Du faldne Adam! Det var hjemve-tanken,
som søgte Eden bagom gærdeplanken! 
FALK
[with a sudden outburst].
You fallen Adam! There a heart was cleft
With longing for the Eden it has left! 
LIND.
Hvad snak! 
LIND.
What stuff! 
FRU HALM
(krænket, til Falk, idet hun rejser sig).
Det er just intet venskabsstykke,
at vække tvist, hvor vi har stiftet fred;
frygt ej for Deres ven og for hans lykke – 
MRS. HALM
[offended, to FALK, rising].
’Tis not a very friendly act
To stir a quarrel where we’ve made a peace.
As for your friend’s good fortune, be at ease-- 
NOGLE DAMER.
Nej, den er viss! 
SOME LADIES.
Nay that’s assured-- 
ANDRE.
Ja, det vi sikkert véd. 
OTHERS.
A very certain fact. 
FRU HALM.
Vel har hun ej lært kogebog i skolen,
men det skal læres endnu denne høst. 
MRS. HALM.
The cooking-class at school, I must confess,
She did not take; but she shall learn it still. 
FRØKEN SKÆRE.
Til brylluppet hun selv broderer kjolen. 
MISS JAY.
With her own hands she’s trimming her own dress. 
EN TANTE
(klapper Anna på hovedet).
Og blir fornuftig så det er en lyst. 
AN AUNT
[patting ANNA’s hand].
And growing exquisitely sensible. 
FALK
(ler højt).
O, du fornuft-karrikatur, som dræber
med galskabs hallingdans på vennelæber!
Var det fornuftighed, han vilde finde?
Var det en kogebogs professorinde?
Han kom herind som vårens glade svend,
han kåred havens unge vilde rose.
I drog den op for ham; – han kom igen; –
hvad bar så busken? Hyben! 
FALK
[laughing aloud].
O parody of sense, that rives and rends
In mania dance upon the lips of friends!
Was it good sense he wanted? Or a she-
Professor of the lore of Cookery?
A joyous son of springtime he came here,
For the wild rosebud on the bush he burned.
You reared the rosebud for him; he returned--
And for his rose found what? The hip! 
FRØKEN SKÆRE
(stødt).
Vil De skose? 
MISS JAY
[offended].
You jeer! 
FALK.
En nyttig frugt til husbrug, – ja, ved Gud!
Men hybnen var dog ej hans vårdags brud. 
FALK.
A useful household condiment, heaven knows!
But yet the hip was not his bridal rose. 
FRU HALM.
Ja, hvis herr Lind har søgt en balheltinde,
så er det slemt; hun er ej her at finde. 
MRS. HALM.
O, if it is a ball-room queen he wants,
I’m very sorry; these are not their haunts. 
FALK.
O ja, – jeg véd, der drives jo et døgn-
koketteri med huslighedens tanke;
det er et rodskud af den store løgn,
der gror i højden, lig en humleranke.
Jeg tar ærbødig hatten af, min frue,
for „balheltinden“; hun er skønhedsbarn, –
og idealet spænder gyldne garn
i ballets sal, men knapt i ammens stue. 
FALK.
O yes, I know the pretty coquetry
They carry on with “Domesticity.”
It is a suckling of the mighty Lie
That, like hop-tendrils, spreads itself on high.
I, madam, reverently bare my head
To the ball queen; a child of beauty she--
And the ideal’s golden woof is spread
In ball-rooms, hardly in the nursery. 
FRU HALM
(med undertrykt forbittrelse).
Herr Falk, slig adfærd har en nem forklaring.
Forlovet mand er tabt for venners lag;
det er nok kærnen i den hele sag;
jeg har i det kapitel god erfaring. 
MRS. HALM
[with suppressed bitterness].
Your conduct, sir is easily explained;
A plighted lover cannot be a friend;
That is the kernel of the whole affair;
I have a very large experience there. 
FALK.
Naturligvis; – syv søsterdøttre gifte – 
FALK.
No doubt,--with seven nieces, each a wife-- 
FRU HALM.
Og gifte lykkeligt! 
MRS. HALM.
And each a happy wife-- 
FALK
(med eftertryk).
Ja, er det visst? 
FALK
[with emphasis].
Ah, do we know? 
GULDSTAD.
Hvad nu! 
GULDSTAD.
How! 
FRØKEN SKÆRE.
Herr Falk! 
MISS JAY.
Mr. Falk! 
LIND.
Er det din agt at stifte
uenighed! 
LIND.
Are you resolved to sow
Dissension? 
FALK
(med udbrud).
Ja, krig og splid og tvist! 
FALK
[vehemently].
Yes, war, discord, turmoil, strife! 
STYVER.
Du, som er lægmand, en profan i faget! 
STIVER.
What you, a lay, profane outsider here! 
FALK.
Ja, lad det gå; jeg hejser endda flaget!
Ja, krig jeg vil med hænder og med fødder,
en krig mod løgnen med de stærke rødder,
mod løgnen, som I røgtet har og vandet,
så frækt den knejser og ser ud som sandhed! 
FALK.
No matter, still the battle-flag I’ll rear!
Yes, it is war I mean with nail and tooth
Against the Lie with the tenacious root,
The lie that you have fostered into fruit,
For all its strutting in the guise of truth! 
STYVER.
Jeg protesterer mod alt ubevist,
og forbeholder mig regres – – 
STIVER.
Against these groundless charges I protest,
Reserving right of action-- 
FRØKEN SKÆRE.
Ti stille! 
MISS JAY.
Do be still! 
FALK.
Så det er kærlighedens friske kilde,
som hvisker om, hvad enken har forlist, –
hin kærlighed, som sletted „savn“ og „klage“
af sproget ud i lykkens lyse dage!
Så det er kærlighedens sejersflod,
som ruller gennem ægteparrets årer, –
hin kærlighed, som kækt på skandsen stod,
og trådte skik og vedtægt under fod,
og lo af alle verdens kloge dårer!
Så det er kærlighedens skønhedsflamme,
som holder en forlovelse igang
i lange år! Ja så! Det er den samme,
som ildned selv kontorets søn til sang!
Så det er kærlighedens unge lykke,
som frygter farten over havets hvælv,
som kræver offer, skønt i fagrest smykke
den skulde stråle – offrende sig selv! –
O nej, I løgnens dagligdagsprofeter,
kald tingen en gang med sit rette navn;
kald enkestandens rørelser for savn,
og ægtestandens vane, som de heder! 
FALK.
So then it is Love’s ever-running rill
That tells the widow what she once possess’d,--
Out of her language blotted “moan” and “sigh”!
So then it is Love’s brimming tide that rolls
Along the placid veins of wedded souls,--
That very Love that faced the iron sleet,
Trampling inane Convention under feet,
And scoffing at the impotent discreet!
So then it is Love’s beauty-kindled flame
That keeps the plighted from the taint of time
Year after year! Ah yes, the very same
That made our young bureaucrat blaze in rhyme!
So it is Love’s young bliss that will not brave
The voyage over vaulted Ocean’s wave,
But asks a sacrifice when, like the sun,
Its face should fill with glory, making one!
Ah no, you vulgar prophets of the Lie,
Give things the names we ought to know them by;
Call widows’ passion--wanting what they miss,
And wedlock’s habit--call it what it is! 
STRÅMAND.
Nej, unge mand, slig frækhed er for stor!
Der er bespottelse i hvert et ord!
(træder Falk tæt under øjnene.)
Nu aksler jeg mit gamle skind til striden
for arvet tro imod den nye viden! 
STRAWMAN.
Young man, this insolence has gone too far!
In every word there’s scoffing and defiance.
[Goes close up to FALK.]
Now I’ll gird up my aged loins to war
For hallowed custom against modern science! 
FALK.
Jeg går til kampens højtid som til fest. 
FALK.
I go to battle as it were a feast! 
STRÅMAND.
Godt! De skal se mig trodse kugleregnen! –
(nærmere.)
Et viet par er helligt, som en prest – 
STRAWMAN.
Good! For your bullets I will be a beacon:--
[Nearer.]
A wedded pair is holy, like a priest-- 
STYVER
(på Falks anden side).
Og et forlovet – 
STIVER
[at FALK’s other side].
And a betrothed-- 
FALK.
Halvt om halvt, som degnen. 
FALK.
Half-holy, like the deacon. 
STRÅMAND.
Se disse børn; – De ser den – denne klynge?
Den kan på forhånd mig Viktoria synge!
Hvor var det muligt at – hvor var det gørligt – –;
nej, sandheds ord er mægtigt, ubønhørligt; –
at stoppe øret til, kan kun en tåbe.
Se, – disse børn er elskovsbørn tilhobe – – –!
(standser forvirret.)
Ja det vil sige – nej, naturligvis –! 
STRAWMAN.
Behold these children;--see,--this little throng!
Io triumphe may for them be sung!
How was it possible--how practicable--:
The words of truth are strong, inexorable--;
He has no hearing whom they cannot move.
See,--every one of them’s a child of Love--!
[Stops in confusion.]
That is--you understand--I would have said--! 
FRØKEN SKÆRE
(vifter sig med lommetørklædet).
Det er en meget uforståelig tale. 
MISS JAY
[fanning herself with her handkerchief].
This is a very mystical oration! 
FALK.
Se der leverer De jo selv bevis;
et af de ægte, gode, nationale.
De skelner mellem ægteskabets panter,
og elskovs ditto; – deri gør De klogt;
der forskel er, som mellem råt og kogt,
som mellem markens blomst og potteplanter.
Hos os er kærligheden snart en videnskab;
forlængst den hørte op at være lidenskab.
Hos os er kærligheden som et fag;
den har sit faste laug, sit eget flag;
den er en stand af kærester og ægtemænd, –
de passer tjenesten og kan nok magte den;
thi der er samhold, som i havets tangforgrening.
Alt, hvad etaten mangler, er en sangforening – 
FALK.
There you yourself provide the demonstration,--
A good old Norse one, sound, true-born, home-bred.
You draw distinction between wedded pledges
And those of Love: your Logic’s without flaw.
They are distinguished just as roast from raw,
As hothouse bloom from wilding of the hedges!
Love is with us a science and an art;
It long ago since ceased to animate the heart.
Love is with us a trade, a special line
Of business, with its union, code and sign;
It is a guild of married folks and plighted,
Past-masters with apprentices united;
For they cohere compact as jelly-fishes,
A singing-club their single want and wish is-- 
GULDSTAD.
Og en avis! 
GULDSTAD.
And a gazette! 
FALK.
Godt! I skal få avisen!
Det var en god ide; vi har jo blade
for børn og damer, troende og skytter.
Jeg håber ingen spørger efter prisen.
Der skal I få at se, som på parade,
hvert bånd, som Per og Povl i byen knytter;
der rykkes ind hvert rosenfarvet brev,
som Vilhelm til sin ømme Laura skrev;
der trykkes blandt ulykkelige hændelser, –
som ellers mord og krinolinforbrændelser, –
hvert opslag, som fandt sted i ugens løb;
der averteres under salg og køb
hvor brugte ringe billigst kan bekommes;
der annonceres tvillingen og trillingen, –
og er der vielse, så sammentrommes
det hele laug at se på forestillingen; –
og vanker der en kurv, så prentes den
i bladet mellem andre nyhedsstoffer;
det lyde skal omtrent som så: „Igen
har elskovsdjævlen krævet her et offer!“
Jo, I skal se, det går; thi når det lider
imod den tid, da abonnenten bider,
da bruger jeg en madding, som ej dræber den; –
da slagter jeg, på storbladsvis, en pebersvend.
Jo, I skal se mig kækt til laugets nytte stridende;
som tiger, ja, som redaktør mit bytte bidende – 
FALK.
A good suggestion, yes!
We too must have our organ in the press,
Like ladies, athletes, boys, and devotees.
Don’t ask the price at present, if you please.
There I’ll parade each amatory fetter
That John and Thomas to our town unites,
There publish every pink and perfumed letter
That William to his tender Jane indites;
There you shall read, among “Distressing Scenes”--
Instead of murders and burnt crinolines,
The broken matches that the week’s afforded;
There under “goods for sale” you’ll find what firms
Will furnish cast-off rings on easy terms;
There double, treble births will be recorded;
No wedding, but our rallying rub-a-dub
Shall drum to the performance all the club;
No suit rejected, but we’ll set it down,
In letters large, with other news of weight
Thus: "Amor-Moloch, we regret to state,
Has claimed another victim in our town."
You’ll see, we’ll catch subscribers: once in sight
Of the propitious season when they bite,
By way of throwing them the bait they’ll brook
I’ll stick a nice young man upon my hook.
Yes, you will see me battle for our cause,
With tiger’s, nay with editorial, claws
Rending them-- 
GULDSTAD.
Og bladets titel? 
GULDSTAD.
And the paper’s name will be--? 
FALK.
„Amors norske skyttetidende“! 
FALK.
Amor’s Norse Chronicle of Archery. 
STYVER
(nærmer sig).
Det er dog ej dit alvor vel? Du vil
ej sætte slig dit gode navn på spil! 
STIVER
[going nearer].
You’re not in earnest, you will never stake
Your name and fame for such a fancy’s sake! 
FALK.
Mit ramme alvor. Tidtnok påstod man,
at ingen kan af kærligheden leve;
jeg vise skal, den påstand er ej sand;
thi jeg skal leve af den som en greve,
især hvis frøken Skære, som jeg håber,
levere vil herr Stråmands „livsroman“
til skænkning ud, som feuilleton, i dråber. 
FALK.
I’m in grim earnest. We are often told
Men cannot live on love; I’ll show that this
Is an untenable hypothesis;
For Love will prove to be a mine of gold:
Particularly if Miss Jay, perhaps,
Will Mr. Strawman’s “Life’s Romance” unfold,
As appetising feuilleton, in scraps. 
STRÅMAND
(forskrækket).
Gud stå mig bi! Hvad er nu det for plan?
Mit livs roman? Når var mit liv romantisk? 
STRAWMAN
[in terror].
Merciful heaven! My “life’s romance!” What, what!
When was my life romantic, if you please? 
FRØKEN SKÆRE.
Det har jeg aldrig sagt! 
MISS JAY.
I never said so. 
STYVER.
En misforståelse! 
STIVER.
Witness disagrees. 
STRÅMAND.
Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse
mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! 
STRAWMAN.
That I have ever swerved a single jot
From social prescript,--is a monstrous lie. 
FALK.
Nu godt.
(slår Styver på skulderen.)
Her står en ven, som ej vil svigte.
Jeg åbner bladet med kopistens digte. 
FALK.
Good.
[Clapping STIVER on the shoulder.]
Here’s a friend who will not put me by.
We’ll start with Stiver’s lyric ecstasies. 
STYVER
(efter et forfærdet blik på presten).
Men er du gal! Nej, må jeg be' om ordet! –
Du tør beskylde mig for vers – – 
STIVER
[after a glance of horror at STRAWMAN].
Are you quite mad! Nay then I must be heard!
You dare accuse me for a poet-- 
FRØKEN SKÆRE.
Nej Gud –! 
MISS JAY.
How--! 
FALK.
Det rygte går dog ud ifra kontoret. 
FALK.
Your office has averred it anyhow. 
STYVER
(i høj vrede).
Fra vort kontor går aldrig noget ud! 
STIVER
[in towering anger].
Sir, by our office nothing is averred. 
FALK.
Ja, svigt mig også du; jeg har endda
en trofast bror, som ikke falder fra.
„Et hjertes saga“ venter jeg fra Lind,
hvis elskov er for fin for havets vind,
som offrer landsmænds sjæle for sin kærlighed, –
sligt viser følelsen i al dens herlighed! 
FALK.
Well, leave me then, you also: I have by me
One comrade yet whose loyalty will last.
“A true heart’s story” Lind will not deny me,
Whose troth’s too tender for the ocean blast,
Who for his mistress makes surrender of
His fellow-men--pure quintessence of Love! 
FRU HALM.
Herr Falk, nu er mit tålmods rest tilende.
Vi kan ej leve under samme tag; –
jeg håber, at De flytter end idag – 
MRS. HALM.
My patience, Mr. Falk, is now worn out.
The same abode no longer can receive us:--
I beg of you this very day to leave us-- 
FALK
(med et buk, idet fruen og selskabet går ind).
Det var jeg forberedt på vilde hænde. 
FALK
[with a bow as MRS. HALM and the company withdraw].
That this would come I never had a doubt! 
STRÅMAND.
Imellem os er krig på død og liv;
De har fornærmet mig med samt min viv,
ja mine børn, fra Trine ned til Ane; – –
gal kun, herr Falk, – gal, som ideens hane –
(går ind med kone og børn.)  
STRAWMAN.
Between us two there’s a battle to the death;
You’ve slandered me, my wife, my little flock,
From Molly down to Millie, in one breath.
Crow on, crow on--Emancipation’s cock,--
[Goes in followed by his wife and children.] 
FALK.
Og skrid De fremad på apostlens bane
med Deres kærlighed, som De har mægtet
at få, før tredje hanegal, fornægtet! 
FALK.
And go you on observing Peter’s faith
To Love your lord--who, thanks to your advice,
Was thrice denied before the cock crew thrice! 
FRØKEN SKÆRE
(får ondt).
Følg med mig, Styver! hjælp mig at få hægtet
korsettet op; – kom, skynd dig, – denne vej. 
MISS JAY
[turning faint].
Attend me, Stiver! help me get unlaced
My corset--this way, this way--do make haste! 
STYVER
(til Falk, idet han går med frøken Skære under armen).
Jeg siger op vort venskab! 
STIVER
[to FALK as he withdraws with MISS JAY on his arm].
I here renounce your friendship. 
LIND.
Også jeg. 
LIND.
I likewise. 
FALK
(alvorlig).
Du også, Lind! 
FALK
[seriously].
You too, my Lind? 
LIND.
Farvel! 
LIND.
Farewell. 
FALK.
Du var min næreste – – 
FALK.
You were my nearest one-- 
LIND.
Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste.
(han går ind; Svanhild er bleven stående ved altantrappen.)  
LIND.
No help, it is the pleasure of my dearest one.
[He goes in: SVANHILD has remained standing on the verandah steps.] 
FALK.
Se så; nu har jeg plads på alle kanter, –
nu har jeg ryddet om mig! 
FALK.
So, now I’ve made a clearance, have free course
In all directions! 
SVANHILD.
Falk, et ord! 
SVANHILD.
Falk, one word with you! 
FALK
(viser høfligt mod huset).
Den vej, min frøken; – der gik Deres moer
med alle venner og med alle tanter. 
FALK
[pointing politely to the house].
That way, Miss Halm;--that way, with all the force
Of aunts and inmates, Mrs. Halm withdrew. 
SVANHILD
(nærmer sig).
Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres;
ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. 
SVANHILD
[nearer him].
Let them withdraw; their ways and mine divide;
I will not swell the number of their band. 
FALK.
De går ej? 
FALK.
You’ll stay? 
SVANHILD.
Nej. Vil De mod løgnen stride,
jeg står, som væbner, tro ved Deres side. 
SVANHILD.
If you make war on lies, I stand
A trusty armour-bearer by your side. 
FALK.
De, Svanhild; De, som – 
FALK.
You, Svanhild, you who-- 
SVANHILD.
Jeg, som end igår –?
O, var De selv da, Falk, igår den samme?
De bød mig, som en lykke, siljens kår – 
SVANHILD.
I, who--yesterday--?
Were you yourself, Falk, yesterday the same?
You bade me be a sallow, for your play. 
FALK.
Og siljen fløjted, fløjted mig tilskamme!
Nej De har ret; da var det børneværk;
men De har vakt mig til et bedre virke; –
midt indi stimlen står den store kirke,
hvor sandheds røst skal runge ren og stærk.
Det gælder ej at skue, som Asynjen,
fra højden over al den vilde dyst; –
nej, bære skønhedsmærket i sit bryst,
som Hellig-Olaf bar sit kors på brynjen, –
at se med langsyn over slagets vidder,
skønt hildet han i kampens virvar sidder, –
et skimt af sol bag tågen at bevare,
det er det livsenskrav, en mand skal klare! 
FALK.
And a sweet sallow sang me into shame.
No, you are right: I was a child to ask;
But you have fired me to a nobler task.
Right in the midst of men the Church is founded
Where Truth’s appealing clarion must be sounded
We are not called, like demigods, to gaze on
The battle from the far-off mountain’s crest,
But in our hearts to bear our fiery blazon,
An Olaf’s cross upon a mailed breast,--
To look afar across the fields of flight,
Tho’ pent within the mazes of its might,--
Beyond the mirk descry one glimmer still
Of glory--that’s the Call we must fulfil. 
SVANHILD.
Og De vil klare det, når De står fri,
og står alene. 
SVANHILD.
And you’ll fulfil it when you break from men,
Stand free, alone,-- 
FALK.
Stod jeg da i stimlen?
Og det er kravet. Nej, den er forbi,
hin isolerthedspagt med mig og himlen.
Endt er min digtning indfor stuevæg;
mit digt skal leves under gran og hæg,
min krig skal føres midt i døgnets rige; –
jeg eller løgnen – en af os skal vige! 
FALK.
Did I frequent them then?
And there lies duty. No, that time’s gone by,--
My solitary compact with the sky.
My four-wall-chamber poetry is done;
My verse shall live in forest and in field,
I’ll fight under the splendour of the sun;--
I or the Lie--one of us two must yield! 
SVANHILD.
Så gå da signet frem fra digt til dåd!
Jeg har Dem miskendt; De har hjertevarme;
tilgiv, – og lad os skilles uden harme – 
SVANHILD.
Then forth with God from Verse to Derring-doe!
I did you wrong: you have a feeling heart;
Forgive me,--and as good friends let us part-- 
FALK.
Nej, den har plads for to, min fremtids båd!
Vi skilles ikke. Svanhild, har De mod,
så følges vi i kampen fod for fod! 
FALK.
Nay, in my future there is room for two!
We part not. Svanhild, if you dare decide,
We’ll battle on together side by side. 
SVANHILD.
Vi følges? 
SVANHILD.
We battle? 
FALK.
Se, jeg står forladt af alle,
har ingen ven, har krig med hver bekendt,
mod mig er hadets hvasse spydsod vendt; –
sig, har De mod, med mig at stå og falde?
min fremtidsvej går gennem skik og brug,
hvor tusind hensyns lænker foden tvinger; –
der breder jeg, som alle andre, dug,
og sætter ringen på min elsktes finger!
(drager en ring af sin hånd, og holder den ivejret.)  
FALK.
See, I have no friend, no mate,
By all abandoned, I make war on all:
At me they aim the piercing shafts of hate;
Say, do you dare with me to stand or fall?
Henceforth along the beaten walks I’ll move
Heedful of each constraining etiquette;
Spread, like the rest of men, my board, and set
The ring upon the finger of love!
[Takes a ring from his finger and holds it up.] 
SVANHILD
(i åndeløs spænding).
Det vil De? 
SVANHILD
[in breathless suspense].
You mean that? 
FALK.
Ja, og vi skal vise verden,
at kærligheden har en evig magt,
som bær den uskadt og i al sin pragt
igennem døgnets dynd på hverdagsfærden.
Igår jeg pegte mod ideens bål,
der brandt, som baun på bergets bratte tinde; –
da blev De ræd, De skalv, thi De var kvinde;
nu peger jeg mod kvindens sande mål!
En sjæl, som Deres, holder hvad den lover;
se sluget for Dem, – Svanhild, sæt nu over! 
FALK.
Yes, by us the world will see,
Love has an everlasting energy,
That suffers not its splendour to take hurt
From the day’s dust, the common highway’s dirt.
Last night I showed you the ideal aflame,
Beaconing from a dizzy mountain’s brow.
You shuddered, for you were a woman,--now
I show you woman’s veritable aim;--
A soul like yours, what it has vowed, will keep.
You see the abyss before you, Svanhild, leap! 
SVANHILD
(neppe hørligt).
Og hvis vi faldt –! 
SVANHILD
[almost inaudibly].
If we should fail--? 
FALK
(jublende).
O nej, jeg ser et skær
i Deres øje, som vor sejr forkynder! 
FALK
[exulting].
No, in your eyes I see
A gleam that surely prophesies our winning! 
SVANHILD.
Så tag mig hel og holden, som jeg er!
Nu springer løvet ud; min vår begynder!
(hun kaster sig med kækhed i hans arme, idet teppet falder.)


 
SVANHILD.
Then take me as I am, take all of me!
Now buds the young leaf; now my spring’s beginning!
[She flings herself boldly into his arms as the curtain falls.]


 
TREDJE AKT
(Aften og klart måneskin. Rundt om på træerne brænder farvede lamper. I baggrunden borde med opdækning af vinflasker, glasse, kager o. s. v. Inde fra huset, hvor alle vinduer er oplyste, høres dæmpet pianofortespil og sang under de følgende optrin. Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. Oppasseren følger efter med en kuffert og en vadsæk.)  
ACT THIRD.
Evening. Bright moonlight. Coloured lanterns are hung about the trees. In the background are covered tables with bottles, glasses, biscuits, etc. From the house, which is lighted up from top to bottom, subdued music and singing are heard during the following scene. SVANHILD stands on the verandah. FALK comes from the right with some books and a portfolio under his arm. The PORTER follows with a portmanteau and knapsack. 
FALK.
Det er jo resten? 
FALK.
That’s all, then? 
OPPASSEREN.
Ja, nu tror jeg neppe
det fattes andet, end en liden skræppe
og sommerfrakken. 
PORTER.
Yes, sir, all is in the pack,
But just a satchel, and the paletot. 
FALK.
Godt; det tar jeg med
på ryggen, når jeg går. Kom så afsted; –
se her er mappen. 
FALK.
Good; when I go, I’ll take them on my back.
Now off. See, this is the portfolio. 
OPPASSEREN.
Der er lås for, ser jeg. 
PORTER.
It’s locked, I see. 
FALK.
Ja, der er lås for, Sivert. 
FALK.
Locked, Peter. 
OPPASSEREN.
Godt. 
PORTER.
Good, sir. 
FALK.
Den ber jeg,
du straks vil brænde. 
FALK.
Pray,
Make haste and burn it. 
OPPASSEREN.
Brænde? 
PORTER.
Burn it? 
FALK.
Ja, til kul –
(smilende.)
med alle veksler på poetisk guld.
Og bøgerne, – dem kan du selv beholde. 
FALK.
Yes, to ash--
[Smiling.]
With every draft upon poetic cash;
As for the books, you’re welcome to them. 
OPPASSEREN.
Å nej da; skal jeg slig bekostning volde?
Men når herr Falk kan bøger bortforære,
så er han færdig da med al sin lære? 
PORTER.
Nay,
Such payment is above a poor man’s earning.
But, sir, I’m thinking, if you can bestow
Your books, you must have done with all your learning? 
FALK.
Alt, hvad af bøger læres, har jeg lært –
og endda mere. 
FALK.
Whatever can be learnt from books I know,
And rather more. 
OPPASSEREN.
Mere? Det var svært. 
PORTER.
More? Nay, that’s hard I doubt! 
FALK.
Ja, skynd dig; bærerne står udfor døren; –
nu får du hjælpe dem at læsse børen.
(Oppasseren går ud til venstre.)  
FALK.
Well, now be off; the carriers wait without.
Just help them load the barrow ere you go.
[The PORTER goes out to the left.] 
FALK
(nærmer sig Svanhild, som kommer ham imøde).
Vi har en time, Svanhild, for os selv,
i lys af Gud og sommernattens stjerner.
Se, hvor de glittrer gennem løvets hvælv,
lig frugt på gren, de verdenstræets kerner.
Nu har jeg brudt det sidste trældomsbånd,
nu har for sidste gang mig svøben rammet;
som Jacobs æt, med vandringsstav i hånd
og rejseklædt, jeg står for påskelammet.
Du sløve slægt, hvis syn er stængt og lukt
for løftets land bag ørkensandets flugt,
du travle ridderslagne træl af tiden,
mur du kun kongegrav i pyramiden, –
jeg går til frihed gennem døgnets ørk,
for mig er fremkomst selv i havets fjære;
men fiendens fylking, løgnens fule lære,
skal finde der sin gravtomt, dyb og mørk!
(kort ophold; han ser på hende og tar hendes hånd.)
Du er så stille, Svanhild! 
FALK
[approaching SVANHILD who comes to meet him].
One moment’s ours, my Svanhild, in the light
Of God and of the lustrous summer night.
How the stars glitter thro’ the leafage, see,
Like bright fruit hanging on the great world-tree.
Now slavery’s last manacle I slip,
Now for the last time feel the wealing whip;
Like Israel at the Passover I stand,
Loins girded for the desert, staff in hand.
Dull generation, from whose sight is hid
The Promised Land beyond that desert flight,
Thrall tricked with knighthood, never the more knight,
Tomb thyself kinglike in the Pyramid,--
I cross the barren desert to be free.
My ship strides on despite an ebbing sea;
But there the Legion Lie shall find its doom,
And glut one deep, dark, hollow-vaulted tomb.
[A short pause; he looks at her and takes her hand.]
You are so still! 
SVANHILD.
Og så glad!
O, lad mig drømme, lad mig stille drømme.
Tal du for mig; frem går da, som på rad,
min tankes knopper, sprungne ud til kvad,
lig modne liljer over tjernets strømme. 
SVANHILD.
So happy! Suffer me,
O suffer me in silence still to dream.
Speak you for me; my budding thoughts, grown strong,
One after one will burgeon into song,
Like lilies in the bosom of the stream. 
FALK.
Nej, sig det engang til med sandheds rene
usvigelige røst, at du er min!
O, sig det, Svanhild, sig – 
FALK.
O say it once again, in truth’s pure tone
Beyond the fear of doubt, that thou art mine!
O say it, Svanhild, say-- 
SVANHILD
(kaster sig om hans hals).
Ja, jeg er din! 
SVANHILD
[throwing herself on his neck].
Yes, I am thine! 
FALK.
Du sangfugl, sendt af Gud til mig alene! 
FALK.
Thou singing-bird God sent me for my own! 
SVANHILD.
Jeg var en hjemløs i min moders hus,
jeg var en ensom i mit eget indre,
en ubedt gæst i glædens glans og sus, –
gjaldt intet der – ja stundom endnu mindre.
Se da kom du! For første gang på jord
jeg fandt min tanke bag en andens ord;
hvad spredt jeg drømte, vidste du at samle!
du ungdomskække mellem livets gamle!
Halvt stødte du mig bort med hvas forstand,
halvt vidste du med solblink mig at drage,
som havet drages af en løvklædt strand,
og skæret skyver sjøerne tilbage.
Nu har jeg set til bunden af din sjæl,
nu har du mig udelelig og hel;
du løvtræ over bølgeleg, du kære,
mit hjertes flugt har flod, men aldrig fjære! 
SVANHILD.
Homeless within my mother’s house I dwelt,
Lonely in all I thought, in all I felt,
A guest unbidden at the feast of mirth,--
Accounted nothing--less than nothing--worth.
Then you appeared! For the first time I heard
My own thought uttered in another’s word;
To my lame visions you gave wings and feet--
You young unmasker of the Obsolete!
Half with your caustic keenness you alarmed me,
Half with your radiant eloquence you charmed me,
As sea-girt forests summon with their spell
The sea their flinty beaches still repel.
Now I have read the bottom of your soul,
Now you have won me, undivided, whole;
Dear forest, where my tossing billows beat,
My tide’s at flood and never will retreat! 
FALK.
Og takket være Gud, at han har døbt
min kærlighed i smertens bad. Jeg vidste
knapt selv hvad trang mig drog, før dyrekøbt
jeg så i dig den skat, jeg skulde miste.
Ja priset han, som i min livsensbog
med sorgens indsegl har min elskov adlet,
som gav os fribrev på vort sejerstog,
og bød os jage hjemad gennem skog,
som adelspar, på vingehesten sadlet! 
FALK.
And I thank God that in the bath of Pain
He purged my love. What strong compulsion drew
Me on I knew not, till I saw in you
The treasure I had blindly sought in vain.
I praise Him, who our love has lifted thus
To noble rank by sorrow,--licensed us
To a triumphal progress, bade us sweep
Thro’ fen and forest to our castle-keep,
A noble pair, astride on Pegasus! 
SVANHILD
(peger mod huset).
Derinde er der fest i alle sale,
der lyser lamper for de unge to,
der lyder glade venners sang og tale.
Fra alfarvejen skulde hvermand tro,
at der er lykken – blandt de glade røster.
(medlidende.)
Du verdens lykkebarn, – du stakkels søster! 
SVANHILD
[pointing to the house].
The whole house, see, is making feast to-night.
There, in their honour, every room’s alight,
There cheerful talk and joyous song ring out;
On the highroad no passer-by will doubt
That men are happy where they are so gay.
[With compassion.]
Poor sister!--happy in the great world’s way! 
FALK.
Du siger stakkels? 
FALK.
“Poor” sister, say you? 
SVANHILD.
Har hun ikke delt
sit sjæleguld med ham og alle frender,
sat ud sin kapital på hundred hænder,
så ingen skylder hende summen helt?
Hos ingen af dem har hun alt at kræve,
for ingen af dem har hun helt at leve.
O, jeg er tifold rigere end hun;
jeg har en eneste i verden kun.
Tomt var mit hjerte, da med sejersfaner,
med tusindfoldig sang du drog derind;
du råder der på alle tankens baner;
lig vårens vellugt fylder du mit sind.
Ja, jeg må takke Gud i denne time,
at jeg var ensom indtil dig jeg fandt, –
at jeg var død og hørte klokken kime,
som kaldte mig til lys fra livets tant. 
SVANHILD.
Has she not divided
With kith and kin the treasure of her soul,
Her capital to fifty hands confided,
So that not one is debtor for the whole?
From no one has she all things to receive,
For no one has she utterly to live.
O beside my wealth hers is little worth;
I have but one possession upon earth.
My heart was lordless when with trumpet blare
And multitudinous song you came, its king,
The banners of my thought your ensign bear,
You fill my soul with glory, like the spring.
Yes, I must needs thank God, when it is past,
That I was lonely till I found out thee,--
That I lay dead until the trumpet blast
Waken’d me from the world’s frivolity. 
FALK.
Ja vi, de venneløse to i verden,
vi er de rige; vi har lykkens skat,
vi, som står udenfor og ser på færden
igennem ruden i den stille nat;
lad lamper lyse og lad toner klinge,
lad dem derinde sig i dansen svinge; –
se opad, Svanhild, – opad i det blå; –
der lyser også tusind lamper små – 
FALK.
Yes we, who have no friends on earth, we twain
Own the true wealth, the golden fortune,--we
Who stand without, beside the starlit sea,
And watch the indoor revel thro’ the pane.
Let the lamp glitter and the song resound,
Let the dance madly eddy round and round;--
Look up, my Svanhild, into yon deep blue,--
There glitter little lamps in thousands, too-- 
SVANHILD.
Lyt, stilt, du elskte, – i den svale kveld
går gennem lindens løv et tonevæld – 
SVANHILD.
And hark, beloved, thro’ the limes there floats
This balmy eve a chorus of sweet notes-- 
FALK.
Det er for os de tindrer højt i salen – 
FALK.
It is for us that fretted vault’s aglow-- 
SVANHILD.
Det er for os det synger gennem dalen! 
SVANHILD.
It is for us the vale is loud below! 
FALK.
Jeg føler mig som Guds forlorne barn;
jeg svigted ham og gik i verdens garn.
Da vinked han mig hjem med milde hænder;
og nu, jeg kommer, nu han lampen tænder,
bereder højtid for den fundne søn,
og skænker mig sit bedste værk i løn.
Fra denne stund jeg sværger, ej at svigte, –
men stå som væbnet vagt i lysets lejr.
Vi holder sammen, og vort liv skal digte
en højsang stærk om kærlighedens sejr! 
FALK.
I feel myself like God’s lost prodigal;
I left Him for the world’s delusive charms.
With mild reproof He wooed me to His arms;
And when I come, He lights the vaulted hall,
Prepares a banquet for the son restored,
And makes His noblest creature my reward.
From this time forth I’ll never leave that Light,--
But stand its armed defender in the fight;
Nothing shall part us, and our life shall prove
A song of glory to triumphant love! 
SVANHILD.
Og se, hvor let det er for to at vinde,
når han er mand – 
SVANHILD.
And see how easy triumph is for two,
When He’s a man-- 
FALK.
Og hun er heltud kvinde; –
det var ugørligt at to slige faldt! 
FALK.
She, woman thro’ and thro’;--
It is impossible for such to fall! 
SVANHILD.
Så op til kamp mod savnet og mod sorgen;
(viser Falks ring, som hun bær på fingeren.)
i denne stund fortæller jeg dem alt! 
SVANHILD.
Then up, and to the war with want and sorrow;
This very hour I will declare it all!
[Pointing to FALK’s ring on her finger.] 
FALK
(hurtigt).
Nej, Svanhild, ikke nu; vent til imorgen!
Ikveld vi plukker lykkens roser røde;
at gå til dagværk nu, var helligbrøde.
(Døren til havestuen åbnes.)
Din moder kommer! Skjul dig! Som min brud
skal intet øje dig iaften møde!
(de går ud mellem træerne ved lysthuset. Fru Halm og Guldstad kommer ud på altanen.)  
FALK
[hastily].
No, Svanhild, not to-night, wait till to-morrow!
To-night we gather our young love’s red rose;
’Twere sacrilege to smirch it with the prose
Of common day.
[The door into the garden-room opens.]
Your mother’s coming! Hide!
No eye this night shall see thee as my bride!
[They go out among the trees by the summer-house. MRS. HALM and GULDSTAD come out on the balcony.] 
FRU HALM.
Han flytter virkelig! 
MRS. HALM.
He’s really going? 
GULDSTAD.
Det ser så ud. 
GULDSTAD.
Seems so, I admit. 
STYVER
(kommer).
Han flytter, frue! 
STIVER
[coming].
He’s going, madam! 
FRU HALM.
Ja, du gode Gud, –
vi véd det nok! 
MRS. HALM.
We’re aware of it! 
STYVER.
Det er en slem omstændighed.
Han holder ord; jeg kender hans ubændighed.
Han sætter os i bladet allesammen;
min kæreste blir trykt i flere oplag,
imellem kurve, tvillinger og opslag.
Hør, véd De hvad: hvis ej det var for skammen,
jeg foreslog forlig, en våbenstilstand – 
STIVER.
A most unfortunate punctilio.
He’ll keep his word; his stubbornness I know.
In the Gazette he’ll put us all by name;
My love will figure under leaded headings,
With jilts, and twins, and countermanded weddings.
Listen; I tell you, if it weren’t for shame,
I would propose an armistice, a truce-- 
FRU HALM.
Det tror De han går ind på? 
MRS. HALM.
You think he would be willing? 
STYVER.
Ja, jeg tror.
Der er indicier, der er visse spor,
som viser, at da nys det store ord
han førte, var han i beskænket tilstand.
Ja, der er et prov, som, om just ikke fældende,
dog taler meget stærkt imod angældende;
det er ham overført, at efter bordet
han indfandt sig i Linds og egen bolig,
og viste der en adfærd højst urolig,
slog sønder – – 
STIVER.
I deduce
The fact from certain signs, which indicate
That his tall talk about his Amor’s News
Was uttered in a far from sober state.
One proof especially, if not transcendent,
Yet tells most heavily against defendant:
It has been clearly proved that after dinner
To his and Lind’s joint chamber he withdrew,
And there displayed such singular demeanour
As leaves no question-- 
GULDSTAD
(ser et glimt af Falk og Svanhild, som skilles, idet Falk går op mod baggrunden; Svanhild blir stående skjult ved lysthuset.)
Stop, vi er på rette sporet!
Et øjeblik, fru Halm! Falk flytter ikke,
og gør han det, da gør han det som ven. 
GULDSTAD.
[Sees a glimpse of FALK and SVANHILD, who separate, Falk going to the background; SVANHILD remains standing hidden by the summer-house.]
Hold, we have the clue!
Madam, one word!--Falk does not mean to go,
Or if he does, he means it as a friend. 
STYVER.
Så? Tror De også –? 
STIVER.
How, you believe then--? 
FRU HALM.
Å, hvor vil De hen! 
MRS. HALM.
What do you intend? 
GULDSTAD.
Ej længer, frue, end det kan sig skikke;
jeg klarer sagen til gensidigt held.
Blot et minut på tomandshånd – 
GULDSTAD.
With the least possible delay I’ll show
That matters move precisely as you would.
Merely a word in private-- 
FRU HALM.
Nu vel!
(de går sammen ud i haven; under det følgende ser man dem fra og til i baggrunden i ivrig samtale.)  
MRS. HALM.
Very good.
[They go together into the garden and are seen from time to time in lively conversation.] 
STYVER
(stiger ned i haven, idet han opdager Falk, som står og ser ud over vandet).
De herrer digtere er hævnsog hads-mænd;
men vi regeringsfolk er fine statsmænd;
jeg vil arbejde for mig selv –
(ser presten, som kommer fra havestuen.)
Se så! 
STIVER.
[Descending into the garden discovers FALK, who is standing by the water and gazing over it.]
These poets are mere men of vengeance, we
State servants understand diplomacy.
I need to labour for myself--
[Seeing STRAWMAN, who enters from the garden-room.]
Well met! 
STRÅMAND
(på altanen).
Han flytter virkelig!
(går ned til Styver.)
Å, kære, – gå,
gå ind et lidet øjeblik i stuen
og hold min kone – 
STRAWMAN
[on the verandah].
He’s really leaving! [Going down to STIVER.]
Ah, my dear sir, let
Me beg you just a moment to go in
And hold my wife-- 
STYVER.
Skal jeg holde fruen! 
STIVER.
I--hold her, sir? 
STRÅMAND.
Med selskab, mener jeg. Vi og de små,
vi er så vante til at være sammen,
og aldrig –
(idet fruen og børnene viser sig i døren.)
Nå, der er de alt på trammen! 
STRAWMAN.
I mean
In talk. The little ones and we are so
Unused to be divided, there is no
Escaping--
[His wife and children appear in the door. Ha! already on my trail.] 
FRU STRÅMAND.
Hvor er du, Stråmand? 
MRS. STRAWMAN.
Where are you, Strawman? 
STRÅMAND
(sagte til Styver).
Find på et par ord, som
kan fængsle dem, – en ting, som er lidt morsom! 
STRAWMAN
[aside to STIVER].
Do invent some tale,
Something amusing--something to beguile! 
STYVER
(går op på altanen).
Har fruen læst departementets bønskrift?
Det er et mønster på stilistisk skønskrift; –
(tar en bog op af lommen.)
nu skal jeg in extenso referere –
(nøder dem høfligt ind i stuen, og går selv med. Falk kommer frem i haven; han og Stråmand mødes; de ser en stund på hinanden.)  
STIVER
[going on to the verandah].
Pray, madam, have you read the official charge?
A masterpiece of literary style.
[Takes a book from his pocket.]
Which I shall now proceed to cite at large.
[Ushers her politely into the room, and follows himself. FALK comes forward; he and Strawman meet; they regard one another a moment in silence.] 
STRÅMAND.
Nu? 
STRAWMAN.
Well? 
FALK.
Nu? 
FALK.
Well? 
STRÅMAND.
Herr Falk! 
STRAWMAN.
Falk? 
FALK.
Herr pastor! 
FALK.
Pastor? 
STRÅMAND.
Er De mere
medgørlig nu, end da vi skiltes? 
STRAWMAN.
Are you less
Intractable than when we parted? 
FALK.
Nej,
jeg går min ufravigelige vej – 
FALK.
Nay,
I go my own inexorable way-- 
STRÅMAND.
Selv om De træder næstens lykke ned? 
STRAWMAN.
Even tho’ you crush another’s happiness? 
FALK.
Jeg planter sandheds urt i lykkens sted.
(smilende.)
Forresten tænker De nok på avisen
for elskende? 
FALK.
I plant the flower of knowledge in its place.
[Smiling.]
If, by the way, you have not ceased to think
Of the Gazette-- 
STRÅMAND.
Nå, var det kanske spøg? 
STRAWMAN.
Ah, that was all a joke? 
FALK.
Ja, trøst Dem med, det værk går op i røg;
i gerning, ej på prent, jeg bryder isen. 
FALK.
Yes, pluck up courage, that will turn to smoke;
I break the ice in action, not in ink. 
STRÅMAND.
Og om De sparer mig, så véd jeg visst en
person, som ikke slipper mig så let;
han nytter overtaget, han, kopisten, –
og det er Deres skyld, og det er slet,
De rørte op i gamle sværmerier,
og De kan bande på, han ikke tier
med dem, ifald jeg mukker blot et ord
mod kravet, som de skråler på i kor.
Regeringsfolket har en svare magt
i pressen nuomstunder, er mig sagt.
En styverfængeropsats kan mig fælde,
hvis den blir prentet i det store blad,
som slår med Samsons håndgevær og vælde,
og går ivej med både hov og vad,
besynderlig mod slutten af kvartalerne – 
STRAWMAN.
But even though you spare me, sure enough
There’s one who won’t so lightly let me off;
He has the advantage, and he won’t forego it,
That lawyer’s clerk--and ’tis to you I owe it;
You raked the ashes of our faded flames,
And you may take your oath he won’t be still
If once I mutter but a syllable
Against the brazen bluster of his claims.
These civil-service gentlemen, they say,
Are very potent in the press to-day.
A trumpery paragraph can lay me low,
Once printed in that Samson-like Gazette
That with the jaw of asses fells its foe,
And runs away with tackle and with net,
Especially towards the quarter day-- 
FALK
(indrømmende).
Ja – hørte Deres saga til skandalerne – – 
FALK
[aquiescing].
Ah, were there scandal in the case, indeed-- 
STRÅMAND
(forsagt).
Alligevel. Det blad har mange spalter;
pas på: der offres jeg på hævnens alter. 
STRAWMAN
[despondently].
No matter. Read its columns with good heed,
You’ll see me offered up to Vengeance. 
FALK
(med lune).
På straffens, mener De, – og vel fortjent.
Der går en Nemesis igennem livet;
den rammer sikkert, skønt den rammer sent, –
at rømme væk fra den, er ingen givet.
Har en forsyndet sig imod ideen,
så kommer pressen, dens årvågne vagt,
og man får finde sig i efterveen. 
FALK
[whimsically].
Nay,
To retribution--well-earned punishment.
Thro’ all our life there runs a Nemesis,
Which may delay, but never will relent,
And grants to none exception or release.
Who wrongs the Ideal? Straight there rushes in
The Press, its guardian with the Argus eye,
And the offender suffers for his sin. 
STRÅMAND.
Men Herregud, når slutted jeg kontrakt
med den „ide“, som føres her i munden!
Jeg er jo ægtemand, familjefar, –
husk på, at tolv umyndige jeg har; –
jeg er jo af min dagliggerning bunden,
jeg har annexer og en vidtstrakt gård,
en talrig stamhjord, åndelige får, –
se, de skal plejes, klippes, røgtes, fores;
der tærskes skal og i komposten klores;
man spør om mig i stalden og i kveen; –
når får jeg tid at leve for ideen? 
STRAWMAN.
But in the name of heaven, what pledge have I
Given this “Ideal” that’s ever on your tongue?
I’m married, have a family, twelve young
And helpless innocents to clothe and keep;
I have my daily calls on every side,
Churches remote and gleve and pasture wide,
Great herds of breeding cattle, ghostly sheep--
All to be watched and cared for, clipt and fed,
Grain to be winnowed, compost to be spread;--
Wanted all day in shippon and in stall,
What time have I to serve the “Ideal” withal? 
FALK.
Ja, så rejs hjem igen jo før jo heller;
kryb ind, før vinter, under tørvetaget.
Se, i det unge Norge er det daget;
den kække fylking tusind stridsmænd tæller,
og morgenvindens strømning fylder flaget. 
FALK.
Then get you home with what dispatch you may,
Creep snugly in before the winter-cold;
Look, in young Norway dawns at last the day,
Thousand brave hearts are in its ranks enroll’d,
Its banners in the morning breezes play! 
STRÅMAND.
Og, unge mand, ifald jeg rejste hjem
med alle mine, ja med alle dem,
som var igår mit lille kongerige, –
har ikke mangt idag da vendt sig om?
Tror De jeg rejser rig, som da jeg kom –
(da Falk vil svare.)
Nej vent, og hør på, hvad jeg har at sige.
(træder nærmere.)
Der var en tid, da jeg var ung, som De,
og ikke mindre kæk og uforfærdet,
Jeg sled for brød og der gik år forbi;
se, sligt gør ånden ej, som hånden, hærdet.
Jeg kom dernord; mit hjem lå stilt bag fjeldet,
og verdens ring for mig blev prestegeldet. –
Mit hjem – herr Falk! Ja, véd De hvad et hjem er? 
STRAWMAN.
And if, young man, I were to take my way
With bag and baggage home, with everything
That made me yesterday a little king,
Were mine the only volet face to-day?
Think you I carry back the wealth I brought?
[As FALK is about to answer.]
Nay, listen let me first explain my thought
[Coming nearer.]
Time was when I was young, like you, and played
Like you, the unconquerable Titan’s part;
Year after year I toiled and moiled for bread,
Which hardens a man’s hand, but not his heart.
For northern fells my lonely home surrounded,
And by my parish bounds my world was bounded.
My home--Ah, Falk, I wonder, do you know
What home is? 
FALK
(kort).
Det har jeg aldrig vidst. 
FALK
[curtly].
I have never known. 
STRÅMAND.
Det vil jeg tro.
Et hjem er der, hvor dejligt rum for fem er,
skønt der blandt fiender tykkes trangt for to.
Et hjem er der, hvor alle dine tanker
kan lege frit, som børn på faders fang,
hvor ej din røst på hjertedøren banker,
før svaret lyder i beslægtet sang.
Et hjem er der, hvor dine hår kan gråne,
og ingen mærker, at du ældes dog,
hvor kære minder dæmrer for at blåne,
som åsens rygning blåner bagom skog. 
STRAWMAN.
Just so.
That is a home, where five may dwell with ease,
Tho’ two would be a crowd, if enemies.
That is a home, where all your thoughts play free
As boys and girls about their father’s knee,
Where speech no sooner touches heart, than tongue
Darts back an answering harmony of song;
Where you may grow from flax-haired snowy-polled,
And not a soul take note that you grow old;
Where memories grow fairer as they fade,
Like far blue peaks beyond the forest glade. 
FALK
(med tvungen spot).
De blir jo varm – 
FALK
[with constrained sarcasm].
Come, you grow warm-- 
STRÅMAND.
Ved det, som De kun ler af!
Så uligt har Vorherre os to skabt.
Mig fattes det, som De fik desto mer af;
men jeg har vundet der, hvor De har tabt.
Fra skyen skimtet, ser ud som en skrøne
mangt sandhedskorn ved landevejens kant;
De vil tilvejrs, jeg knapt til tagets møne, –
én fugl blev skabt til ørn – 
STRAWMAN.
Where you but jeered and flouted.
So utterly unlike God made us two!
I’m bare of that he lavished upon you.
But I have won the game where you were routed.
Seen from the clouds, full many a wayside grain
Of truth seems empty chaff and husks. You’d soar
To heaven, I scarcely reach the stable door,
One bird’s an eagle born-- 
FALK.
Og én til høne. 
FALK.
And one a hen. 
STRÅMAND.
Ja, le De kun, og lad det være sandt.
Jeg er en høne; – godt; men under vingen
jeg har en kyllingflok, og De har ingen!
Og jeg har hønens mod og hjerterum,
og jeg slår fra mig, når det mine gælder.
Jeg véd jo nok, De mener jeg er dum,
ja muligt, at en værre dom De fælder,
og holder mig for gridsk på verdens gods; –
godt, ingen strid om sligt imellem os!
(griber Falks arm og tilføjer dæmpet, men med stigende styrke.)
Ja, jeg er gridsk og dum og sløv tillige;
men jeg er gridsk for dem, som Gud mig gav,
og jeg fordummedes i trængselskrige,
og jeg blev sløv på ensomhedens hav.
Dog, alt som ungdomssnekken, sejl for sejl,
gik under bag den endeløse dønning,
da stak en anden op på havets spejl,
og bar for landvind ind med livets lønning.
For hver en drøm, som gik i strævet under,
for hver en svingfjær, som på flugten knak,
jeg fik til skænk et lidet Guds vidunder,
og Herrens skænk jeg tog med pris og tak.
For dem jeg stred, for dem jeg bar i dynge,
for dem jeg tyded selv den hellige skrift; –
det var min blomstergård, min børneklynge; –
nu har De plettet dem med spottens gift!
De har bevist, æsthetisk og forfatterligt,
at al min lykke var en dåres tro,
at det, jeg tog for alvor, det var latterligt; –
nu kræver jeg, giv mig igen min ro,
men giv mig den foruden bræk og mén – 
STRAWMAN.
Yes, laugh away, and say it be so, grant
I am a hen. There clusters to my cluck
A crowd of little chickens,--which you want!
And I’ve the hen’s high spirit and her pluck,
And for my little ones forget myself.
You think me dull, I know it. Possibly
You pass a harsher judgment yet, decree
Me over covetous of worldly pelf.
Good, on that head we will not disagree.
[Seizes FALK’s arm and continues in a low tone but with gathering vehemence.]
You’re right, I’m dull and dense and grasping, yes;
But grasping for my God-given babes and wife,
And dense from struggling blindly for bare life,
And dull from sailing seas of loneliness.
Just when the pinnance of my youthful dream
Into the everlasting deep went down,
Another started from the ocean stream
Borne with a fair wind onward to life’s crown.
For every dream that vanished in the wave,
For every buoyant plume that broke asunder,
God sent me in return a little wonder,
And gratefully I took the good He gave.
For them I strove, for them amassed, annexed,--
For them, for them, explained the Holy text;
On them you’ve poured the venom of your spite!
You’ve proved, with all the cunning of the schools,
My bliss was but the paradise of fools,
That all I took for earnest was a jest;--
Now I implore, give me my quiet breast
Again, the flawless peace of mind I had-- 
FALK.
De kræver, jeg skal lykkens hjemmel drøfte? – 
FALK.
Prove, in a word, your title to be glad? 
STRÅMAND.
Ja, De har kastet på min vej en sten,
en tvivlens sten, som ikkun De kan løfte.
Tag væk det stængsel mellem mig og mine,
som De har bygt, tag grimen af min hals – 
STRAWMAN.
Yes, in my path you’ve cast the stone of doubt,
And nobody but you can cast it out.
Between my kin and me you’ve set a bar,--
Remove the bar, the strangling noose undo-- 
FALK.
De tror, at jeg har løgnens lim tilfals,
for lykkens sprukne kar med det at kline? 
FALK.
You possibly believe I keep the glue
Of lies for Happiness’s in a broken jar? 
STRÅMAND.
Jeg tror, at troen, som De rev omkuld
med ord, den kan med ord igen De rejse;
jeg tror De kan den brukne lænke svejse; – –
døm om igen, – tal sandhed hel og fuld,
bevis pånyt, – så jeg kan flaget hejse – 
STRAWMAN.
I do believe, the faith your reasons tore
To shreds, your reasons may again restore;
The limb that you have shatter’d, you can set;
Reverse your judgment,--the whole truth unfold,
Restate the case--I’ll fly my banner yet-- 
FALK
(stolt).
Jeg stempler lykkens messing ej som guld. 
FALK
[haughtily].
I stamp no copper Happiness as gold. 
STRÅMAND
(ser fast på ham).
Så kom ihug, her nys blev sagt et ord
af en, som vejrer sandhedsharens spor:
(med opløftet finger.)
Der går en Nemesis igennem livet;
at rømme væk fra den, er ingen givet!
(han går mod huset.)  
STRAWMAN
[looking fixedly at him].
Remember then that, lately, one whose scent
For truth is of the keenest told us this:
[With uplifted finger.]
"There runs through all our life a Nemesis,
Which may delay, but never will relent."
[He goes towards the house.] 
STYVER
(kommer ud med briller på og med den åbne bog i hånden).
Herr pastor, De må være som en vind!
De unge græder – 
STIVER
[Coming out with glasses on, and an open book in his hand.]
Pastor, you must come flying like the blast!
Your girls are sobbing-- 
BØRNENE
(i døren).
Far! 
THE CHILDREN
[in the doorway].
Pa! 
STYVER.
Og fruen venter!
(Stråmand går ind i huset.)  
STIVER.
And Madam waiting!
[Strawman goes in.]  
STYVER.
Den dame har ej sands for argumenter.
(putter bogen og brillerne i lommen og kommer nærmere.)
Falk! 
This lady has no talent for debating.
[Puts the book and glasses in his pocket, and approaches FALK.]
Falk! 
FALK.
Ja! 
FALK.
Yes! 
STYVER.
Jeg håber du har skiftet sind. 
STIVER.
I hope you’ve changed your mind at last? 
FALK.
Og hvorfor? 
FALK.
Why so? 
STYVER.
Å, det er da let forklarligt;
du indser sagtens, det er uforsvarligt
at gøre brug af konfidentielle
meddelelser; – dem må man ej fortælle. 
STIVER.
For obvious reasons. To betray
Communications made in confidence,
Is conduct utterly without defence.
They must not pass the lips. 
FALK.
Nej, jeg har hørt, at det skal være farligt. 
FALK.
No, I’ve heard say
It is at times a risky game to play. 
STYVER.
Ja død og pine! 
STIVER.
The very devil! 
FALK.
Ja, men blot for storfolk. 
FALK.
Only for the great. 
STYVER
(ivrig).
Det farligt er for alle slags kontorfolk.
Du kan vel tænke dig, hvor det formindsker
hver udsigt for mig, dersom chefen tror,
jeg har en pegasus som går og vrinsker
i arbejdstiden i et sligt kontor.
Du véd, fra „revisjonen“ og til „kirken“
man ynder ikke vingehestens virken.
Men værst det blir, ifald det kommer ud,
at jeg har brudt kontorets første bud,
og åbenbaret skjulte ting af vigtighed. 
STIVER
[zealously].
No, no, for all us servants of the state.
Only imagine how my future chances
Would dwindle, if the governor once knew
I keep Pegasus that neighs and prances
In office hours--and such an office, too!
From first to last, you know, in our profession,
The winged horse is viewed with reprobation:
But worst of all would be, if it got wind
That I against our primal law had sinn’d
By bringing secret matters to the light-- 
FALK.
Så den er strafbar, slig en uforsigtighed? 
FALK.
That’s penal, is it--such an oversight? 
STYVER
(hemmelighedsfuldt).
Den tvinge kan en offentlig person
til at begære straks sin demission.
Det er et lovbud for os, statens mandfolk,
at gå med lås for munden selv blandt grandfolk. 
STIVER
[mysteriously].
It can a servant of the state compel
To beg for his dismissal out of hand.
On us officials lies a strict command,
Even by the hearth to be inscrutable. 
FALK.
Men det er jo tyrannisk af en hersker
at binde mund på den – kopist, som tærsker. 
FALK.
O those despotical authorities,
Muzzling the--clerk that treadeth out the grain! 
STYVER
(trækker på skuldrene).
Det er legalt; må lydes uden knur.
Desuden, i et tidspunkt, som nærværende,
da gagerevisjonen står for tur,
det er ej klogt at yttre sig belærende
om arbejdstidens brug og dens natur.
Se, derfor er det, at jeg ber dig: ti dog; –
et ord kan skille mig ved – 
STIVER
[shrugging his shoulders].
It is the law; to murmur is in vain.
Moreover, at a moment such as this,
When salary revision is in train,
It is not well to advertise one’s views
Of office time’s true function and right use.
That’s why I beg you to be silent; look,
A word may forfeit my-- 
FALK.
Porteføljen? 
FALK.
Portfolio? 
STYVER.
Officielt benævnes det „kopibog“.
Den protokol er egentlig som søljen,
der lukker linet for kontorets barm;
at gætte gåder der, forvolder harm. 
STIVER.
Officially it’s called a transcript book;
A protocol’s the clasp upon the veil of snow
That shrouds the modest breast of the Bureau.
What lies beneath you must not seek to know. 
FALK.
Og dog det var dig selv, som bad mig tale,
og kaste ud et vink om pultens skat. 
FALK.
And yet I only spoke at your desire;
You hinted at your literary crop. 
STYVER.
Ja, vidste jeg, at presten kunde dale
så dybt i dynd, han, som har lykken fat,
som er i embed, som har kone, børn,
og penge til at trodse livets tørn?
Men kan han falde ned til slig filister,
hvad skal man sige da om os kopister,
om mig, som er i uforfremmet stand
og har en kæreste, og snart skal giftes,
og passe på, at der familje stiftes,
etcetera!
(heftigere.)
O, var jeg velstandsmand,
jeg skulde spænde pandseret om hærden
og slå i bordet til den hele verden.
Og var jeg enligt mandfolk, jeg, som du,
da kan du tro, at gennem prosa-sneen
jeg skulde bryde bane for ideen! 
STIVER.
How should I guess he’d grovel in the mire
So deep, this parson perch’d on fortune’s top,
A man with snug appointments, children, wife,
And money to defy the ills of life?
If such a man prove such a Philistine,
What shall of us poor copyists be said?
Of me, who drive the quill and rule the line,
A man engaged and shortly to be wed,
With family in prospect--and so forth?
[More vehemently.]
O, if I only had a well-lined berth,
I’d bind the armour’d helmet on my head,
And cry defiance to united earth!
And were I only unengaged like you,
Trust me, I’d break a road athwart the snow
Of prose, and carry the Ideal through! 
FALK.
Så berg dig, mand! 
FALK.
To work then, man! 
STYVER.
Hvad? 
STIVER.
How? 
FALK.
Der er tid endnu!
Agt ikke verdens uglekloge dommerfugl:
husk, frihed gør en kålorm selv til sommerfugl! 
FALK.
You may still do so!
Let the world’s prudish owl unheeded flutter by;
Freedom converts the grub into a butterfly! 
STYVER
(træder tilbage).
Du mener, at jeg skulde bryde –? 
STIVER.
You mean, to break the engagement--? 
FALK.
Ja; –
er perlen væk, hvad gælder skallet da? 
FALK.
That’s my mind;--
The fruit is gone, why keep the empty rind? 
STYVER.
Sligt forslag kunde stilles til en rus,
ej til en mand med karakter i jus!
Jeg regner ej, hvad Kristian den femte
i sin tid om trolovelser bestemte, –
thi det slags forhold findes ej berørt i
„lov om forbrydelser“ af to-og-fyrti;
for så vidt var ej sagen kriminel,
det var jo intet brud på det legale – 
STIVER.
Such a proposal’s for a green young shoot,
Not for a man of judgment and repute.
I heed not what King Christian in his time
(The Fifth) laid down about engagements broken-off;
For that relationship is nowhere spoken of
In any rubric of the code of crime.
The act would not be criminal in name,
It would in no way violate the laws-- 
FALK.
Der kan du se! 
FALK.
Why there, you see then! 
STYVER
(fast).
Ja, men alligevel, –
om slig en exception blir aldrig tale.
I trange tider holdt vi trofast sammen;
hun fordrer ikke stort af livets gammen,
og jeg er nøjsom, har alt længe sporet,
at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret.
Lad andre følge svaneflokkens flugt;
liv i det små kan også være smukt.
Hvad siger ej etsteds geheimeråd Göthe
om mælkevejen, skinnende og hvid?
Af den kan ingen skumme lykkens fløde,
og endnu mindre hente smørret hid – 
STIVER
[firmly].
Yes, but all the same,--
I must reject all pleas in such a cause.
Staunch comrades we have been in times of dearth;
Of life’s disport she asks but little share,
And I’m a homely fellow, long aware
God made me for the ledger and the hearth.
Let others emulate the eagle’s flight,
Life in the lowly plains may be as bright.
What does his Excellency Goethe say
About the white and shining milky way?
Man may not there the milk of fortune skim,
Nor is the butter of it meant for him. 
FALK.
Nå, var end målet lykkesmørrets kærning,
må ånden råde dog i al din slid; –
en mand skal være borger af sin tid,
men adle tidens borgerlige gerning.
Ja visstnok er der skønhed i det små;
men kunsten er at skue og forstå.
Ej hver, som ynder at håndtere sølen,
må derfor tro sig ligemand med „Dølen“. 
FALK.
Why, even were fortune-churning our life’s goal,
The labour must be guided by the soul;--
Be citizens of the time that is--but then
Make the time worthy of the citizen.
In homely things lurks beauty, without doubt,
But watchful eye and brain must draw it out.
Not every man who loves the soil he turns
May therefore claim to be another Burns.5  
STYVER.
Så lad os gå med fred vor jævne vej;
vi stænger ikke stierne for dig,
vi følger gaden, du i højden svæver.
Hm, der foer også hun og jeg engang;
mens dagens krav er arbejd, ikke sang, –
den dør man fra, alt eftersom man lever.
Se, ungdomslivet er en stor proces
og den unødigste af alle trætter; –
gå på akkord, og tænk ej på regres;
thi sagen taber du for alle retter. 
STIVER.
Then let us each our proper path pursue,
And part in peace; we shall not hamper you;
We keep the road, you hover in the sky,
There where we too once floated, she and I.
But work, not song, provides our daily bread,
And when a man’s alive, his music’s dead.
A young man’s life’s a lawsuit, and the most
Superfluous litigation in existence:
Plead where and how you will, your suit is lost. 
FALK
(kæk og trøstig, idet han kaster et øje på lysthuset).
Nej, er den end for sidste domstol kommen, –
jeg véd, der er benådning bagom dommen!
Jeg véd, et liv kan leves ud af to,
med frelst begejstring og med reddet tro;
men du forkynder tidens usle lære:
at idealet er det sekundære! 
FALK
[bold and confident, with a glance at the summer-house].
Nay, tho’ I took it to the highest place,--
Judgment, I know, would be reversed by grace!
I know two hearts can live a life complete,
With hope still ardent, and with faith still sweet;
You preach the wretched gospel of the hour,
That the Ideal is secondary! 
STYVER.
Nej, det primære; thi dets hverv er ude,
som blomstens hverv – når frugten sætter knude.
(Inde ved pianoet spiller og synger frøken Skære: „Ach, du lieber Augustin“. Styver standser og lytter i stille bevægelse.)
Hun kalder på mig med den samme sang,
som talte, da vi mødtes første gang.
(lægger hånden på Falks arm og ser ham ind i øjet.)
Så tidt hun den til liv i længsel henter,
går ud ifra min kærestes tangenter
bekræftet genpart af det første ja.
Og når vor kærlighed tilslut har endskab,
og afdør, til opstandelse som venskab,
skal sangen binde mellem før og da.
Og krøges end min ryg iflugt med pulten,
og blir mit dagværk kun en krig mod sulten,
så går jeg glad dog vejen til mit hjem,
hvor det forsvundne står i toner frem.
Er der en stakket kveldstund helt vor egen, –
da er jeg sluppen skadesløs fra legen!
(han går ind i huset. Falk vender sig mod lysthuset. Svanhild kommer frem; hun er bleg og oprørt. De ser en stund i taushed på hinanden og kaster sig med heftighed i hinandens arme.)  
STIVER.
No!
It’s primary: appointed, like the flower,
To generate the fruit, and then to go.
[Indoors, MISS JAY plays and sings: “In the Gloaming.” STIVER stands listening in silent emotion.]
With the same melody she calls me yet
Which thrilled me to the heart when first we met.
[Lays his hand on FALK’s arm and gazes intently at him.]
Oft as she wakens those pathetic notes,
From the white keys reverberating floats
An echo of the “yes” that made her mine.
And when our passions shall one day decline,
To live again as friendship, to the last
That song shall link that present to this past.
And what tho’ at the desk my back grow round,
And my day’s work a battle for mere bread,
Yet joy will lead me homeward, where the dead
Enchantment will be born again in sound.
If one poor bit of evening we can claim,
I shall come off undamaged from the game!
[He goes into the house. FALK turns towards the summer-house. SVANHILD comes out, she is pale and agitated. They gaze at each other in silence a moment, and fling themselves impetuously into each other’s arms.] 
FALK.
O, Svanhild, lad os holde trofast ud!
Du friske friluftsblomst på kirkegården, –
der ser du, hvad de kalder liv i våren!
Der lugter lig af brudgom og af brud;
der lugter lig, hvor to går dig forbi
på gadehjørnet, smilende med læben,
med løgnens klumre kalkgrav indeni,
med dødens slaphed over hver en stræben.
Sligt kalder de at leve! Himlens magter,
er slig en lod da værd de tusind fagter?
At drætte børnehjorder op til sligt,
at fede dem med retsind og med pligt,
at gøde dem med tro en stakket sommer, –
til brug, når sjæleslagtningstiden kommer! 
FALK.
O, Svanhild, let us battle side by side!
Thou fresh glad blossom flowering by the tomb,--
See what the life is that they call youth’s bloom!
There’s coffin-stench wherever two go by
At the street corner, smiling outwardly,
With falsehood’s reeking sepulchre beneath,
And in their blood the apathy of death.
And this they think is living! Heaven and earth,
Is such a load so many antics worth?
For such an end to haul up babes in shoals,
To pamper them with honesty and reason,
To feed them fat with faith one sorry season,
For service, after killing-day, as souls? 
SVANHILD.
Falk, lad os rejse! 
SVANHILD.
Falk, let us travel! 
FALK.
Rejse? Og hvorhen?
Er ikke verden overalt den samme,
og findes ej på hvermands væg igen
den samme løgn i sandheds glas og ramme?
Nej, vil vi blive, nydende spektaklet,
tragikomedien, harlekinsmiraklet, –
et folk, som tror – hvad hele folket lyver!
Se presten og hans kone, Lind og Styver,
som kærlighedens julebukke taklet,
med løgn i hjertet og med tro i munden, –
og endda respektable folk i grunden!
De lyver for sig selv og for hverandre;
men løgnens indhold, det tør ingen klandre; –
hver regner sig, skønt havsnødsmand på kølen,
for lykkens Krøsus, salig som en gud;
selv drev de sig af paradiset ud,
og bums til ørerne i svovelpølen;
men ingen af dem skønner, hvor han sidder,
og hvermand tror sig paradisets ridder,
og hvermand smiler under ak og uf;
og kommer Belzebub med brøl og gluf,
med horn og bukkeben og noget værre, –
da muntrer man sin nabo med et puf:
tag hatten af dig; se, der går Vorherre! 
FALK.
Travel? Whither, then?
Is not the whole world everywhere the same?
And does not Truth’s own mirror in its frame
Lie equally to all the sons of men?
No, we will stay and watch the merry game,
The conjurer’s trick, the tragi-comedy
Of liars that are dupes of their own lie;
Stiver and Lind, the Parson and his dame,
See them,--prize oxen harness’d to love’s yoke,
And yet at bottom very decent folk!
Each wears for others and himself a mask,
Yet one too innocent to take to task;
Each one, a stranded sailor on a wreck,
Counts himself happy as the gods in heaven;
Each his own hand from Paradise has driven,
Then, splash! into the sulphur to the neck!
But none has any inkling where he lies,
Each thinks himself a knight of Paradise,
And each sits smiling between howl and howl;
And if the Fiend come by with jeer and growl,
With horns, and hoofs, and things yet more abhorred,--
Then each man jogs the neighbour at his jowl:
“Off with your hat, man! See, there goes the Lord!” 
SVANHILD
(efter en kort tankefuld stilhed).
Hvor underfuld en kærlig hånd har pegt
på vejen for mig til vort vårdagsstævne.
Det liv, jeg har i spredte drømme legt,
skal jeg fra denne stund mit dagværk nævne.
O, gode Gud! Hvor famled jeg iblinde; –
da bød du lys, – da lod du ham mig finde!
(ser på Falk med stille, kærlig forundring.)
Hvad kraft er dog i dig, du stærke træ,
som står i vindfaldsskogen rank og frodig,
som står alene, og som dog har læ
for mig –? 
SVANHILD
[after a brief thoughtful silence].
How marvellous a love my steps has led
To this sweet trysting place! My life that sped
In frolic and fantastic visions gay,
Henceforth shall grow one ceaseless working day!
O God! I wandered groping,--all was dim:
Thou gavest me light--and I discovered him!
[Gazing at FALK in love and wonder.]
Whence is that strength of thine, thou mighty tree
That stand’st alone, and yet canst shelter me--? 
FALK.
Guds sandhed, Svanhild; – den gør modig. 
FALK.
God’s truth, my Svanhild; that gives fortitude. 
SVANHILD
(ser mod huset med et udtryk af skyhed).
De kom som onde fristere, de to,
hver talsmand for sin halve del af slægten.
En spurgte: hvor kan ungdomselskov gro,
når sjælen luder under velstandsvægten?
Den anden spurgte: hvor har elskov liv,
når kravet er en evig armodskiv?
Forfærdeligt – at præke denne lære
som sandheds ord, og endda livet bære! 
SVANHILD
[with a shy glance towards the house].
They came like tempters, evilly inclined,
Each spokesman for his half of humankind,
One asking: How can true love reach its goal
When riches’ leaden weight subdues the soul?
The other asking: How can true love speed
When life’s a battle to the death with Need?
O horrible!--to bid the world receive
That teaching as the truth, and yet to live! 
FALK.
Og hvis det nu gjaldt os? 
FALK.
How if ’twere meant for us? 
SVANHILD.
Gjaldt os? – Hvad da?
Kan ydre vilkår gøre til og fra?
Jeg har alt sagt dig det; hvis du vil stride,
da vil jeg stå og falde ved din side.
O, intet er så let som biblens bud,
at lægge hjemmet bag sig, juble, lide,
og følge den, man elsker, frem til Gud. 
SVANHILD.
For us?--What, then?
Can outward fate control the wills of men?
I have already said: if thou’lt stand fast,
I’ll dare and suffer by thee to the last.
How light to listen to the gospel’s voice,
To leave one’s home behind, to weep, rejoice,
And take with God the husband of one’s choice! 
FALK
(favner hende).
Så kom da, vintervejr, med vold og vælde!
Vi står i stormen; os kan ingen fælde!
(Fru Halm og Guldstad kommer ind fra højre i baggrunden. Falk og Svanhild blir stående ved lysthuset.)  
FALK
[embracing her].
Come then, and blow thy worst, thou winter weather!
We stand unshaken, for we stand together!
[MRS. HALM and GULDSTAD come in from the right in the background.] 
GULDSTAD
(dæmpet).
Se, frue! 
GULDSTAD
[aside].
Observe!
[FALK and SVANHILD remain standing by the summer-house.] 
FRU HALM
(overrasket).
Sammen! 
MRS. HALM
[surprised].
Together! 
GULDSTAD.
Tvivler De endnu? 
GULDSTAD.
Do you doubt it now? 
FRU HALM.
Det var mærkværdigt! 
MRS. HALM.
This is most singular. 
GULDSTAD.
Å, jeg har nok mærket,
at han så stilt har ruget over værket. 
GULDSTAD.
O, I’ve noted how
His work of late absorb’d his interest. 
FRU HALM
(hen for sig).
Hvem skulde tænkt, at Svanhild var så slu?
(livligt til Guldstad.)
Men, nej, jeg kan ej tro – 
MRS. HALM
[to herself].
Who would have fancied Svanhild so sly?
[Vivaciously to GULDSTAD.]
But no--I can’t think. 
GULDSTAD.
Vel; det skal prøves. 
GULDSTAD.
Put it to the test. 
FRU HALM.
Nu straks på stedet? 
MRS. HALM.
Now, on the spot? 
GULDSTAD.
Ja, og eftertrykkeligt. 
GULDSTAD.
Yes, and decisively! 
FRU HALM
(rækker ham hånden).
Gud være med Dem! 
MRS. HALM
[giving him her hand].
God’s blessing with you! 
GULDSTAD
(alvorlig).
Tak, det kan behøves.
(kommer nedover.)  
GULDSTAD
[gravely].
Thanks, it may bestead.
[Comes to the front.] 
FRU HALM
(ser sig tilbage, idet hun går).
Hvad udfald sagen får, blir barnet lykkeligt.
(går ind i huset.)  
MRS. HALM
[looking back as she goes towards the house].
Whichever way it goes, my child is sped.
[Goes in.] 
GULDSTAD
(nærmer sig til Falk).
Det er vel knapt med tiden? 
GULDSTAD
[approaching FALK].
It’s late, I think? 
FALK.
Et kvarter,
så går jeg. 
FALK.
Ten minutes and I go. 
GULDSTAD.
Der behøves ikke mer. 
GULDSTAD.
Sufficient for my purpose. 
SVANHILD
(vil fjerne sig).
Farvel! 
SVANHILD
[going].
Farewell. 
GULDSTAD.
Nej bi! 
GULDSTAD.
No,
Remain. 
SVANHILD.
Skal jeg? 
SVANHILD.
Shall I? 
GULDSTAD.
Til De har svaret.
Imellem os må alting være klaret; –
vi tre får tale ud af hjertet sammen. 
GULDSTAD.
Until you’ve answered me.
It’s time we squared accounts. It’s time we three
Talked out for once together from the heart. 
FALK
(overrasket).
Vi tre? 
FALK
[taken aback].
We three? 
GULDSTAD.
Ja, Falk, – nu må vi kaste hammen. 
GULDSTAD.
Yes,--all disguises flung apart. 
FALK
(undertrykker et smil).
Til tjeneste. 
FALK
[suppressing a smile].
O, at your service. 
GULDSTAD.
Så hør. Det er omtrent
et halvt års tid vi har hinanden kendt;
vi kævled – 
GULDSTAD.
Very good, then hear.
We’ve been acquainted now for half a year;
We’ve wrangled-- 
FALK.
Ja. 
FALK.
Yes. 
GULDSTAD.
Fast aldrig var vi enige;
vi gav hinanden tidt det glatte lag;
De stod som høvding for en stortænkt sag,
jeg var kun en af døgnbedriftens menige.
Og endda var det som en streng, der bandt
imellem os, som tusind glemte sager
ifra min egen ungdoms tankelager,
De støved op og frem for dagen fandt.
Ja ja, De ser på mig; men gråsprængt hår
har også flommet frit og brunt en vår,
og panden, som ens dagliggerning dynker
med trældomssved, bar ikke altid rynker.
Dog nok om det! jeg er forretningsmand – 
GULDSTAD.
We’ve been in constant feud;
We’ve changed hard blows enough. You fought--alone--
For a sublime ideal; I as one
Among the money-grubbing multitude.
And yet it seemed as if a chord united
Us two, as if a thousand thoughts that lay
Deep in my own youth’s memory benighted
Had started at your bidding into day.
Yes, I amaze you. But this hair grey-sprinkled
Once fluttered brown in spring-time, and this brow,
Which daily occupation moistens now
With sweat of labour, was not always wrinkled.
Enough; I am a man of business, hence-- 
FALK
(let spottende).
De er den sunde praktiske forstand. 
FALK
[with gentle sarcasm].
You are the type of practical good sense. 
GULDSTAD.
Og De er håbets unge glade sanger.
(træder mellem dem.)
Se derfor, Falk og Svanhild, står jeg her.
Nu må vi tale; thi den stund er nær,
som bær i skjoldet lykke eller anger. 
GULDSTAD.
And you are hope’s own singer young and fain.
[Stepping between them.]
Just therefore, Falk and Svanhild, I am here.
Now let us talk, then; for the hour is near
Which brings good hap or sorrow in its train. 
FALK
(spændt).
Så tal! 
FALK
[in suspense].
Speak, then! 
GULDSTAD
(smilende).
Jeg sagde Dem igår, jeg grunded
på et slags digtning – 
GULDSTAD
[smiling].
My ground is, as I said last night,
A kind of poetry-- 
FALK.
På en faktisk. 
FALK.
In practice. 
GULDSTAD
(nikker langsomt).
Ja! 
GULDSTAD.
Right! 
FALK.
Og hvis man spør, hvor De tar stoffet fra –? 
FALK.
And if one asked the source from which you drew--? 
GULDSTAD
(ser et øjeblik på Svanhild og vender sig atter mod Falk).
Det er et fælles stof vi to har fundet. 
GULDSTAD
[Glancing a moment at SVANHILD, and then turning again to FALK.]
A common source discovered by us two. 
SVANHILD.
Nu må jeg gå. 
SVANHILD.
Now I must go. 
GULDSTAD.
Nej, bliv og hør tilende.
En anden kvinde bad jeg ej om sligt;
Dem, Svanhild, har jeg lært tilbunds at kende;
til snærperi er Deres sind for rigt.
Jeg så Dem vokse, så Dem foldes ud;
De ejed alt, hvad jeg hos kvinden skatter; –
men længe så jeg kun i Dem en datter; –
nu spør jeg – vil De være mig en brud?
(Svanhild viger sky tilbage.)  
GULDSTAD.
No, wait till I conclude.
I should not ask so much of others. You,
Svanhild, I’ve learnt to fathom thro’ and thro’;
You are too sensible to play the prude.
I watched expand, unfold, your little life;
A perfect woman I divined within you,
But long I only saw a daughter in you;--
Now I ask of you--will you be my wife?
[SVANHILD draws back in embarrassment.] 
FALK
(griber ham ved armen).
Tal ikke mere! 
FALK
[seizing his arm].
Hold! 
GULDSTAD.
Rolig; hun skal svare.
Spørg også De, – – så kan hun vælge frit. 
GULDSTAD.
Patience; she must answer. Put your own
Question;--then her decision will be free. 
FALK.
Jeg – siger De? 
FALK.
I--do you say? 
GULDSTAD
(ser fast på ham).
Det gælder at bevare
tre liv for lykken, – ej alene mit.
Forstil Dem ej, det nytter Dem kun lidt;
thi skønt min gerning ligger i det lave,
så fik jeg endda et slags klarsyns-gave.
Ja, Falk, De elsker hende. Glad jeg så
den unge kærlighed i blomst at stå;
men denne kærlighed, den stærke, kække,
den er det, som kan hendes lykke knække. 
GULDSTAD
[looking steadily at him].
The happiness of three
Lives is at stake to-day,--not mine alone.
Don’t fancy it concerns you less than me;
For tho’ base matter is my chosen sphere,
Yet nature made me something of a seer.
Yes, Falk, you love her. Gladly, I confess,
I saw your young love bursting into flower.
But this young passion, with its lawless power,
May be the ruin of her happiness. 
FALK
(farer op).
Det tør De sige! 
FALK
[firing up].
You have the face to say so? 
GULDSTAD
(rolig).
Med erfarings ret.
Hvis nu De hende vandt – 
GULDSTAD
[quietly].
Years give right.
Say now you won her-- 
FALK
(trodsende).
Hvad så? 
FALK
[defiantly].
And what then? 
GULDSTAD
(langsomt og med eftertryk).
Ja sæt
hun turde alt på denne grundvold bygge,
og vove alt på dette ene kort, –
og livets storm så fejed grunden bort,
og blomsten falmed under tidens skygge? 
GULDSTAD
[slowly and emphatically].
Yes, say
She ventured in one bottom to embark
Her all, her all upon one card to play,--
And then life’s tempest swept the ship away,
And the flower faded as the day grew dark? 
FALK
(forglemmer sig og udbryder):
Ugørligt! 
FALK
[involuntarily].
She must not! 
GULDSTAD
(ser betydningsfuldt på ham).
Hm, så tænkte også jeg,
da jeg var ung, som De. I gamle dage
jeg brandt for en; da delte sig vor vej.
Igår vi mødtes; – intet er tilbage. 
GULDSTAD
[looking at him with meaning].
Hm. So I myself decided
When I was young, like you. In days of old
I was afire for one. Our paths divided.
Last night we met again;--the fire was cold. 
FALK.
Igår? 
FALK.
Last night? 
GULDSTAD
(smiler alvorligt).
Igår. De kender prestefruen – 
GULDSTAD.
Last night. You know the parson’s dame-- 
FALK.
Hvad? Det var hende, som – 
FALK.
What? It was she, then, who-- 
GULDSTAD.
Som tændte luen.
For hende sørged jeg i mange år,
og i dem alle stod hun for mit minde,
som den hun var, hin unge fagre kvinde,
dengang vi mødtes i den friske vår.
Nu tænder I den samme dårskabsild,
nu frister I det samme vovespil, –
se, derfor er det, at jeg siger: Varlig!
Stands lidt, og tænk jer om; – jer leg er farlig! 
GULDSTAD.
Who lit the flame.
Long I remembered her with keen regret,
And still in my remembrance she arose
As the young lovely woman that she was
When in life’s buoyant spring-time first we met.
And that same foolish fire you now are fain
To light, that game of hazard you would dare.
See, that is why I call to you--beware!
The game is perilous! Pause, and think again! 
FALK.
Nej, jeg har sagt det hele thevandslag
min stærke tro, som ingen tvivl kan fælde – 
FALK.
No, to the whole tea-caucus I declared
My fixed and unassailable belief-- 
GULDSTAD
(udfylder meningen).
At kærligheden efter frit behag
kan trodse vane, nød og sorg og ælde.
Nå, lad så være; muligt er det sandt;
men se nu sagen fra en anden kant.
Hvad elskov er, véd ingen at forklare;
hvori den stikker, denne glade tro,
at én blev skabt til saligt liv i to –
se, det kan ingen mand på jord besvare.
Men ægteskabet, det er noget praktisk,
og ligeså forlovelse, min ven;
og let det lar sig eftervise faktisk,
at en er skikket just for den og den.
Men kærligheden kårer jo iblinde,
den vælger ej en hustru, men en kvinde;
og hvis nu denne kvinde ej er skabt
til viv for Dem –? 
GULDSTAD
[completing his sentence].
That heartfelt love can weather unimpaired
Custom, and Poverty, and Age, and Grief.
Well, say it be so; possibly you’re right;
But see the matter in another light.
What love is, no man ever told us--whence
It issues, that ecstatic confidence
That one life may fulfil itself in two,--
To this no mortal ever found the clue.
But marriage is a practical concern,
As also is betrothal, my good sir--
And by experience easily we learn
That we are fitted just for her, or her.
But love, you know, goes blindly to its fate,
Chooses a woman, not a wife, for mate;
And what if now this chosen woman was
No wife for you--? 
FALK
(spændt).
Nu? 
FALK
[in suspense].
Well? 
GULDSTAD
(trækker på skuldrene).
Så er sagen tabt.
En lykkelig forlovelse betinges
ej blot af elskov, men af meget mer,
familjelemmer, som man gerne ser,
af sind, som under samme hat kan bringes.
Og ægteskabet? Ja, det er et hav
af lutter fordringer og lutter krav,
som lidet har med elskov at bestille.
Her kræves huslighed og dyder milde,
her kræves køkkensands og andet sligt,
forsagelse og agt for bud og pligt, –
og meget som i frøkenens nærværelse
ej gøres kan til genstand for belærelse. 
GULDSTAD
[shrugging his shoulders].
Then you’ve lost your cause.
To make happy bridegroom and a bride
Demands not love alone, but much beside,
Relations that do not wholly disagree.
And marriage? Why, it is a very sea
Of claims and calls, of taxing and exaction,
Whose bearing upon love is very small.
Here mild domestic virtues are demanded,
A kitchen soul, inventive and neat handed,
Making no claims, and executing all;--
And much which in a lady’s presence I
Can hardly with decorum specify. 
FALK.
Og derfor –? 
FALK.
And therefore--? 
GULDSTAD.
Lyd et råd, så godt som guld.
Brug lidt erfaring; hør Dem om i livet,
hvor hvert par elskende tar munden fuld,
som hele millionen dem var givet.
For alteret skal de sporenstregs, de to;
de får et hjem og er i lykkens kridthus;
så går en tid i sejersrus og tro;
så kommer der en opgørsdag; – jo, jo!
Da er det hele bo et stort fallithus!
Fallit er ungdoms blomst på konens kind,
fallit er tankens flor i hendes indre;
fallit er sejrens mod i mandens sind,
fallit hver glød, som fordum sås at tindre;
fallit, fallit er hele boets masse;
og slige to gik dog i livet ind
som elskovs handelshus af første klasse! 
GULDSTAD.
Hear a golden counsel then.
Use your experience; watch your fellow-men,
How every loving couple struts and swaggers
Like millionaires among a world of beggars.
They scamper to the altar, lad and lass,
They make a home and, drunk with exultation,
Dwell for awhile within its walls of glass.
Then comes the day of reckoning;--out, alas,
They’re bankrupt, and their house in liquidation!
Bankrupt the bloom of youth on woman’s brow,
Bankrupt the flower of passion in her breast,
Bankrupt the husband’s battle-ardour now,
Bankrupt each spark of passion he possessed.
Bankrupt the whole estate, below, above,--
And yet this broken pair were once confessed
A first-class house in all the wares of love! 
FALK
(i stærkt udbrud).
Det er en løgn! 
FALK
[vehemently].
That is a lie! 
GULDSTAD
(urokkelig).
For nogle timer siden
var det dog sandhed. Det var Deres ord,
da her de stod, som han i brabantstriden,
og sloges med det ganske thevandsbord.
Da lød benægtelsen fra alle kanter,
som nu fra Dem; nå ja, det fattes nemt;
vi finder alle jo, det klinger slemt
at høre døden nævne, når vi skranter.
Se presten, han, som komponerte, malte,
i frierdagene med ånd og smag; –
hvor kan De undres på, at manden dalte,
da han og hun kom under fælles tag?
Hun var jo skabt for ham til elskerinde, –
til viv for ham hun skabtes ingensinde.
Og så kopisten, som skrev gode vers?
Da fyren var i Herrens navn forlovet,
kom hele rimeriet straks påtvers,
og siden den tid har hans muse sovet
ved rokkeduren af en evig jus.
Der ser I – –
(betragter Svanhild.)
Fryser De? 
GULDSTAD
[unmoved].
Some hours ago ’twas true
However. I have only quoted you;--
In these same words you challenged to the field
The “caucus” with love’s name upon your shield.
Then rang repudiation fast and thick
From all directions, as from you at present;
Incredible, I know; who finds it pleasant
To hear the name of death when he is sick?
Look at the priest! A painter and composer
Of taste and spirit when he wooed his bride;--
What wonder if the man became a proser
When she was snugly settled by his side?
To be his lady-love she was most fit;
To be his wife, tho’--not a bit of it.
And then the clerk, who once wrote clever numbers?
No sooner was the gallant plighted, fixed,
Than all his rhymes ran counter and got mixed;
And now his Muse continuously slumbers,
Lullabied by the law’s eternal hum.
Thus you see--
[Looks at SVANHILD.]
Are you cold? 
SVANHILD
(sagte).
Jeg fryser ikke. 
SVANHILD
[softly].
No. 
FALK
(tvinger sig ind under en spøgende tone).
Og når det aldrig ender med et plus,
men kun med minus, – hvorfor vil De stikke
den kapital, De råder over, i
sligt lidet fordelagtigt lotteri?
Det lader næsten, som De har den tro,
at De blev særlig skabt for bankerotten? 
FALK
[with forced humour].
Since the sum
Works out a minus then in every case
And never shows a plus,--why should you be
So resolute your capital to place
In such a questionable lottery? 
GULDSTAD
(ser på ham, smiler og ryster på hovedet).
Min kække unge Falk, – gem lidt på spotten. –
På to slags vis et par kan sætte bo.
Det grundes kan ved illusjonskreditten,
ved langsigtsveksler på en evig rus,
på permanents af aldren atten-nitten,
og på umulighed af gigt og snus; –
det grundes kan på rosenrøde kinder,
på klare øjne og på lange hår,
på tryghed for, at aldrig sligt forsvinder,
og at parykkens time aldrig slår.
Det grundes kan på stemningsfulde tanker,
på blomsterflor i ørkenstøvet tørt,
på hjerter, der, et livsløb gennem, banker,
som da det første ja blev sagt og hørt.
Hvad kaldes slig trafik? De navnet kender; –
det kaldes humbug, – humbug, kære venner! 
GULDSTAD
[looks at him, smiles, and shakes his head].
My bold young Falk, reserve a while your mirth.--
There are two ways of founding an estate.
It may be built on credit--drafts long-dated
On pleasure in a never-ending bout,
On perpetuity of youth unbated,
And permanent postponement of the gout.
It may be built on lips of rosy red,
On sparkling eyes and locks of flowing gold,
On trust these glories never will be shed,
Nor the dread hour of periwigs be tolled.
It may be built on thoughts that glow and quiver,--
Flowers blowing in the sandy wilderness,--
On hearts that, to the end of life, for ever
Throb with the passion of the primal “yes.”
To dealings such as this the world extends
One epithet: ’tis known as “humbug,” friends. 
FALK.
Nu skønner jeg, De er en farlig frister, –
De, velstandsmanden, kanske millionær,
mens alt, hvad mit i denne verden er,
blev båret bort af to artillerister. 
FALK.
I see, you are a dangerous attorney,
You--well-to-do, a millionaire may-be;
While two broad backs could carry in one journey
All that beneath the sun belongs to me. 
GULDSTAD
(skarpt).
Hvad mener De med det? 
GULDSTAD
[sharply].
What do you mean? 
FALK.
Det ligger nær;
thi den solide grundvold, kan jeg tænke,
er sagtens mønt, – mirakelmidlet mønt,
som låner mangen middelaldersk enke
sankt Gertruds gyldenglorie til pynt. 
FALK.
That is not hard to see.
For the sound way of building, I suppose,
Is just with cash--the wonder-working paint
That round the widow’s batten’d forehead throws
The aureole of a young adored saint. 
GULDSTAD.
Å nej, den er dog noget, som er bedre.
Den er den stille, hjertevarme strøm
af venlig agt, der kan sin genstand hædre,
så fuldt, som jublen i en ørskedrøm.
Den er en følelse af pligtens lykke,
af omsorgs velbehag, af hjemmets fred,
af viljers bøjning mod hinanden ned,
af vågen for at ingen sten skal trykke
den kårnes fod, hvor hun i livet skred.
Den er en mildhedshånd, som læger sårene,
den mandekraft, som bær med villig ryg,
den ligevægt, som rækker gennem årene,
den arm, som støtter tro og løfter tryg. –
Det er det indskud, Svanhild, jeg kan byde
til Deres lykkes bygning; svar mig nu.
(Svanhild gør en stærk anstrængelse for at tale; Guldstad løfter hånden og hindrer hende.)
Betænk Dem vel, at ej De skal fortryde!
Vælg mellem os med klar og sindig hu. 
GULDSTAD.
O no, ’tis something better that I meant.
’Tis the still flow of generous esteem,
Which no less honours the recipient
Than does young rapture’s giddy-whirling dream.
It is the feeling of the blessedness
Of service, and home quiet, and tender ties,
The joy of mutual self-sacrifice,
Of keeping watch lest any stone distress
Her footsteps wheresoe’er her pathway lies;
It is the healing arm of a true friend
The manly muscle that no burdens bend,
The constancy no length of years decays,
The arm that stoutly lifts and firmly stays.
This, Svanhild, is the contribution I
Bring to your fortune’s fabric: now, reply.
[SVANHILD makes an effort to speak; GULDSTAD lifts his hand to check her.]
Consider well before you give your voice!
With clear deliberation make your choice. 
FALK.
Og hvoraf véd De – 
FALK.
And how have you discovered-- 
GULDSTAD.
At De elsker hende!
Det har jeg læst på Deres øjnes bund.
Sig også hende det i denne stund.
(trykker hans hånd.)
Nu går jeg ind. Lad legen få en ende.
Og tør De love mig med hånd og mund,
at være hende slig en ven i livet,
slig stav på vejen, slig en trøst i nød,
som jeg kan være det, –
(vender sig til Svanhild.)
Nu godt, så skriv et
udsletningsmærke over det, jeg bød.
Da har jeg sejret, sejret i det stille;
De vinder lykken; det var det, jeg vilde.
(til Falk.)
Og, det er sandt, – De talte før om mønt;
tro mig, den er lidt mer, end flitterpynt.
Jeg står alene, kender ingen kære;
alt det, som mit er, det skal Deres være;
De blir som søn for mig, og hun min datter.
De véd, ved grændsen ejer jeg et brug;
did flytter jeg, De sætter disk og dug,
og er så året omme, ses vi atter. –
Nu kender De mig, Falk; gransk nu Dem selv,
glem ej, at farten nedad livets elv
er ingen leg, er ej at nyde, svælge; –
og så, i Herrens navn, – så får I vælge!
(går ind i huset. Ophold. Falk og Svanhild ser sky mod hinanden.)  
GULDSTAD.
That I love her?
That in your eyes ’twas easy to discover.
Let her too know it. [Presses his hand.]
Now I will go in.
Let the jest cease and earnest work begin;
And if you undertake that till the end
You’ll be to her no less a faithful friend,
A staff to lean on, and a help in need,
Than I can be-- [Turning to SVANHILD.]
Cancel it from the tables of your thought.
Then it is I who triumph in very deed;
You’re happy, and for nothing else I fought.
[To FALK.]
And, apropos--just now you spoke of cash,
Trust me, ’tis little more than tinsell’d trash.
I have not ties, stand perfectly alone;
To you I will make over all I own;
My daughter she shall be, and you my son.
You know I have a business by the border:
There I’ll retire, you set your home in order,
And we’ll foregather when a year is gone.
Now, Falk, you know me; with the same precision
Observe yourself: the voyage down life’s stream,
Remember, is no pastime and no dream.
Now, in the name of God--make your decision!
[Goes into the house. Pause. FALK and SVANHILD look shyly at each other.] 
FALK.
Du er så bleg. 
FALK.
You are so pale. 
SVANHILD.
Og du så stille. 
SVANHILD.
And you so silent. 
FALK.
Ja. 
FALK.
True. 
SVANHILD.
Han var os værst. 
SVANHILD.
He smote us hardest. 
FALK
(hen for sig).
Han stjal mig styrken fra. 
FALK
[to himself].
Stole my armour, too. 
SVANHILD.
Hvor hårdt han slog. 
SVANHILD.
What blows he struck! 
FALK.
Han vidste godt at ramme. 
FALK.
He knew to place them well. 
SVANHILD.
Det var, som alt gik under i det samme.
(nærmere ved ham.)
Hvor vi var rige, rige i hinanden,
da hele verden havde os forladt,
da vore tanker steg, som slag mod stranden
af bølgebrydning i den stille nat.
Da var der sejersmod i vore sjæle,
og lid på evig elskov mellem to; –
han kom med verdens gaver, tog vor tro,
og planted tvivl, – og så forgik det hele! 
SVANHILD.
All seemed to go to pieces where they fell.
[Coming nearer to him.]
How rich in one another’s wealth before
We were, when all had left us in despite,
And Thought rose upward like the echoing roar
Of breakers in the silence of the night.
With exultation then we faced the fray,
And confidence that Love is lord of death;--
He came with worldly cunning, stole our faith,
Sowed doubt,--and all the glory pass’d away! 
FALK
(med vild heftighed).
Riv det af mindet ud! Alt, hvad han sagde,
var sandt for andre, men en løgn for os! 
FALK
[with wild vehemence].
Tear, tear it from thy memory! All his talk
Was true for others, but for us a lie! 
SVANHILD
(ryster stille på hovedet).
Det kornaks, som et tvivlens haglslag lagde,
kan aldrig svaje mer i livsenstrods. 
SVANHILD
[slowly shaking her head].
The golden grain, hail-stricken on its stalk,
Will never more wave wanton to the sky. 
FALK
(med udbrydende angst).
Jo, vi to, Svanhild –! 
FALK
[with an outburst of anguish].
Yes, we two, Svanhild--! 
SVANHILD.
Slip et håb, som dårer;
Ifald du løgnen såer, du høster tårer.
De andre, siger du? Og tror du ej,
at hver og en har tænkt, som du og jeg,
at han var den, som turde trodse lynet, –
hvem ingen storm til jorden kunde slå,
hvem tågebanken fjernt i himmelsynet
på uvejrsvinger aldrig kunde nå? 
SVANHILD.
Hence with hopes that snare!
If you sow falsehood, you must reap despair.
For others true, you say? And do you doubt
That each of them, like us, is sure, alike,
That he’s the man the lightning will not strike,
And no avenging thunder will find out,
Whom the blue storm-cloud scudding up the sky
On wings of tempest, never can come nigh? 
FALK.
De andre delte sig mod spredte mål;
jeg vil din elskov kun, og den alene.
Se, de forskriger sig i livets skrål,
jeg stilt skal støtte dig med stærke grene. 
FALK.
The others split their souls on scattered ends:
Thy single love my being comprehends.
They’re hoarse with yelling in life’s Babel din:
I in this quiet shelter fold thee in. 
SVANHILD.
Men dersom den alligevel gik under,
den kærlighed, som skulde bære alt, –
har du da det, som endda lykken grunder? 
SVANHILD.
But if love, notwithstanding, should decay,
--Love being Happiness’s single stay--
Could you avert, then, Happiness’s fall? 
FALK.
Nej, med min kærlighed det hele faldt. 
FALK.
No, my love’s ruin were the wreck of all. 
SVANHILD.
Og tør du helligt love mig for Gud,
at aldrig den, lig visnet blomst, skal hænge,
men dufte, som idag, og holde ud
for hele livet? 
SVANHILD.
And can you promise me before the Lord
That it will last, not drooping like the flower,
But smell as sweet as now till life’s last hour? 
FALK
(efter et kort ophold).
Den vil holde længe. 
FALK
[after a short pause].
It will last long. 
SVANHILD
(smerteligt).
O, „længe“, „længe“; – usle armodsord!
Hvad gælder „længe“ vel for kærligheden?
Det er dens dødsdom, meldugg over sæden.
„På evigt liv for kærlighed jeg tror“ –
den sang skal altså tie, og isteden
det lyde skal: Jeg elsked dig ifjor!
(som løftet af en stærk indskydelse.)
Nej; så skal ej vor lykkes dag gå under,
ej dø med solgråd bag en sky i vest; –
vor sol skal slukkes, lig et luftvidunder,
i middagsstunden, der den glittrer bedst! 
SVANHILD.
“Long!” “Long!”--Poor starveling word!
Can “long” give any comfort in Love’s need?
It is her death-doom, blight upon her seed.
“My faith is, Love will never pass away”--
That song must cease, and in its stead be heard:
“My faith is, that I loved you yesterday!”
[As uplifted by inspiration.]
No, no, not thus our day of bliss shall wane,
Flag drearily to west in clouds and rain;--
But at high noontide, when it is most bright,
Plunge sudden, like a meteor, into the night! 
FALK
(forfærdet).
Hvad vil du, Svanhild? 
FALK.
What would you, Svanhild? 
SVANHILD.
Vi er børn af våren;
bag den skal ikke komme nogen høst,
da sangerfuglen tier i dit bryst
og aldrig længes did, hvor den er båren.
Bag den skal aldrig noget vinterdække
slå linet over alle drømmes lig; –
vor kærlighed, den glade, sejerskække,
skal sot ej tære på, ej ælde svække, –
dø skal den, som den leved, ung og rig! 
SVANHILD.
We are of the Spring;
No autumn shall come after, when the bird
Of music in thy breast shall not be heard,
And long not thither where it first took wing.
Nor ever Winter shall his snowy shroud
Lay on the clay-cold body of our bliss;--
This Love of ours, ardent and glad and proud,
Pure of disease’s taint and age’s cloud,
Shall die the young and glorious thing it is! 
FALK
(i dyb smerte).
Og langt fra dig, – hvad blev mig der vel livet! 
FALK
[in deep pain].
And far from thee--what would be left of life? 
SVANHILD.
Hvad blev det nær mig – uden kærlighed? 
SVANHILD.
And near me what were left--if Love depart? 
FALK.
Et hjem! 
FALK.
A home? 
SVANHILD.
Hvor lykkens alf med døden stred.
(med styrke.)
Til viv for dig blev evnen ej mig givet,
det ser jeg nu, det føler jeg og véd!
Jeg kunde elskovs glade leg dig lære,
men tør din sjæl ej gennem alvor bære.
(nærmere og med stigende ild.)
Nu har vi jublet i en vårdags rus;
nu ingen søvnig døs på slapheds puder!
Giv alfen vinger, lad for sangens sus
ham gå på flugt i flok med unge guder!
Og er den kantret end, vor fremtids båd, –
et brett er oven vande, – jeg véd råd;
den kække svømmer rækker paradiset!
Lad lykken synke, gå i graven våd;
vor kærlighed skal dog, Gud være priset,
nå sejersfrelst iland ifra forliset! 
SVANHILD.
Where Joy would gasp in mortal strife.
[Firmly.]
It was not given to me to be your wife.
That is the clear conviction of my heart!
In courtship’s merry pastime I can lead,
But not sustain your spirit in its need.
[Nearer and gathering fire.]
Now we have revell’d out a feast of spring;
No thought of slumber’s sluggard couch come nigh!
Let Joy amid delirious song make wing
And flock with choirs of cherubim on high.
And tho’ the vessel of our fate capsize,
One plank yet breasts the waters, strong to save;--
The fearless swimmer reaches Paradise!
Let Joy go down into his watery grave;
Our Love shall yet triumph, by God’s hand,
Be borne from out the wreckage safe to land! 
FALK.
O, jeg forstår dig! Men at skilles så!
Just nu, den fagre verden står os åben, –
her, midt i våren, under himlen blå,
den samme dag vor unge pagt fik dåben! 
FALK.
O, I divine thee! But--to sever thus!
Now, when the portals of the world stand wide,--
When the blue spring is bending over us,
On the same day that plighted thee my bride! 
SVANHILD.
Just derfor må vi. Efter denne stund
vort jubeltog går ned ad bakke kun!
Og ve, når engang regnskabsdagen kommer,
og når vi stædes for den store dommer,
og når han kræver, som retfærdig Gud,
den skat han lånte os i livsenshaven –
da, Falk, et svar, som sletted nåden ud:
„Den har vi mistet undervejs til graven!“ 
SVANHILD.
Just therefore must we part. Our joy’s torch fire
Will from this moment wane till it expire!
And when at last our worldly days are spent,
And face to face with our great Judge we stand,
And, as righteous God, he shall demand
Of us the earthly treasure that he lent--
Then, Falk, we cry--past power of Grace to save--
“O Lord, we lost it going to the grave!” 
FALK
(i stærk beslutning).
Kast ringen! 
FALK
[with strong resolve].
Pluck off the ring! 
SVANHILD
(ildfuldt).
Vil du! 
SVANHILD
[with fire].
Wilt thou? 
FALK.
Kast den! Jeg forstår dig!
Ja, det er kun på denne vej, jeg nåer dig!
Som grav er vej til livets morgenskær,
så er og elskov først til livet viet,
når løst fra længsler og fra vild begær
den flyer til mindets åndehjem befriet!
Kast ringen, Svanhild! 
FALK.
Now I divine!
Thus and no otherwise canst thou be mine!
As the grave opens into life’s Dawn-fire,
So Love with Life may not espoused be
Till, loosed from longing and from wild desire,
Pluck off the ring, Svanhild! 
SVANHILD
(jublende).
Jeg har løst min pligt!
Nu har jeg fyldt din sjæl med lys og digt!
Flyv frit! Nu har du dig til sejer svunget, –
nu har din Svanhild svanesangen sunget!
(tar ringen af og trykker et kys på den.)
Til verdens fald imellem havets siv
duk ned, min drøm, – dig offrer jeg isteden!
(går et par skridt opover, kaster ringen ud i fjorden og nærmer sig Falk med et forklaret udtryk.)
Nu har jeg mistet dig for dette liv, –
men jeg har vundet dig for evigheden! 
SVANHILD
[in rapture].
My task is done!
Now I have filled thy soul with song and sun.
Forth! Now thou soarest on triumphant wings,--
Forth! Now thy Svanhild is the swan that sings!
[Takes off the ring and presses a kiss upon it.]
To the abysmal ooze of ocean bed
Descend, my dream!--I fling thee in its stead!
[Goes a few steps back, throws the ring into the fjord, and approaches FALK with a transfigured expression.]
Now for this earthly life I have foregone thee,--
But for the life eternal I have won thee! 
FALK
(stærkt).
Og nu til dagens gerning hver for sig!
På jorden krydses aldrig mer vor vej.
Hver går til sit, hver strider uden klage.
Vi smittet var af tidens feberdamp;
vi vilde sejrens løn foruden kamp,
sabbatens fred foruden virkedage,
skønt kravet er at kæmpe og forsage. 
FALK
[firmly].
And now to the day’s duties, each, alone.
Our paths no more will mingle. Each must wage
His warfare single-handed, without moan.
We caught the fevered frenzy of the age,
Fain without fighting to secure the spoil,
Win Sabbath ease, and shirk the six days’ toil,
Tho’ we are called to strive and to forego. 
SVANHILD.
Men ikke sygt. 
SVANHILD.
But not in sickness. 
FALK.
Nej, nej, – med sandheds mod.
Os truer ingen flom af straffens flod;
det minde, vi to har for livet arvet,
skal stråle smukt fra mørke skyer ud,
og stå som fagrest regnbue, syvfold farvet, –
som pagtens tegn imellem os og Gud.
I skær af det du går til stille pligter – 
FALK.
No,--made strong by truth.
Our heads no penal flood will overflow;
This never-dying memory of our youth
Shall gleam against the cloud-wrack like the bow
Of promise flaming in its colours seven,--Sign that we are in harmony with heaven.
That gleam your quiet duties shall make bright-- 
SVANHILD.
Og du går opad mod dit mål som digter! 
SVANHILD.
And speed the poet in his upward flight! 
FALK.
Som digter; ja, thi det er hver den mand,
i skolestue, thingsal eller kirke,
hver den, i højheds som i ringheds stand,
der øjner idealet bag sit virke.
Ja, opad går jeg; flugtens hest er sadlet;
jeg véd, min gerning er for livet adlet!
Og nu, farvel! 
FALK.
The poet, yes; for poets all men are
Who see, thro’ all their labours, mean or great,
in pulpit or in schoolroom, church or state,
The Ideal’s lone beacon-splendour flame afar.
Yes, upward is my flight; the winged steed
Is saddled; I am strong for noble deed.
And now farewell! 
SVANHILD.
Farvel! 
SVANHILD.
Farewell! 
FALK
(favner hende).
Et kys! 
FALK
[Embracing her.]
One kiss! 
SVANHILD.
Det sidste!
(river sig løs.)
Nu kan jeg glad for dette liv dig miste! 
SVANHILD.
The last!
[Tears herself free.]
No I can lose thee gladly till life’s past! 
FALK.
Om alle lys i verden slukkes ud, –
lystanken lever dog; thi den er Gud. 
FALK.
Tho’ quenched were all the light of earth and sky,--
The thought of light is God, and cannot die. 
SVANHILD
(fjerner sig mod baggrunden).
Farvel!
(går videre.)  
SVANHILD
[withdrawing towards the background].
Farewell!
[Goes further.] 
FALK.
Farvel! – Jeg råber glad endda –
(svinger hatten.)
Guds fagre kærlighed på jord, hurra!
(Døren åbnes. Falk går over mod højre; de unge blandt gæsterne kommer ud under latter og glæde.)  
FALK.
Farewell--gladly I cry again--
[Waves his hat.]
Hurrah for love, God’s glorious gift to men!
[The door opens. FALK withdraws to the right; the younger guests come out with merry laughter.] 
DE UNGE PIGER.
Til dans i haven! 
THE YOUNG GIRLS.
A lawn dance! 
EN ENKELT.
Livet er at danse! 
A YOUNG GIRL.
Dancing’s life! 
EN ANDEN.
En vårdags blomsterdans med friske kranse! 
ANOTHER.
A garland spread
With dewy blossoms fresh on every head! 
NOGLE.
Ja, danse, danse! 
SEVERAL.
Yes, to the dance, the dance! 
ALLE.
Ja, og aldrig standse!
(Styver kommer med Stråmand under armen. Fru Stråmand og børnene følger efter.)  
ALL.
And ne’er to bed!
[STIVER comes out with STRAWMAN arm in arm. MRS. STRAWMAN and the children follow.] 
STYVER.
Ja, du og jeg er venner fra idag. 
STIVER.
Yes, you and I henceforward are fast friends. 
STRÅMAND.
Og jeg og du vil slå for fælles sag. 
STRAWMAN.
Allied in battle for our common ends. 
STYVER.
Når begge statens magter slår sig sammen – 
STIVER.
When the twin forces of the State agree-- 
STRÅMAND.
Blir resultatet alles – 
STRAWMAN.
They add to all men’s-- 
STYVER
(hurtigt).
Tarv! 
STIVER
[hastily].
Gains! 
STRÅMAND.
Og gammen.
(Fru Halm, Lind, Anna, Guldstad og frøken Skære, samt resten af gæsterne kommer ud. Hele familjens øjne søger Falk og Svanhild. Almindelig studsen, da man ser dem hver for sig.)  
STRAWMAN.
And gaiety.
[MRS. HALM, LIND, ANNA, GULDSTAD, and MISS JAY, with the other guests, come out. All eyes are turned upon FALK and SVANHILD. General amazement when they are seen standing apart.] 
FRØKEN SKÆRE
(mellem tanterne, slår hænderne sammen).
Hvad? Sig mig, om jeg drømmer eller våger! 
MISS JAY
[among the AUNTS, clasping her hands].
What! Am I awake or dreaming, pray? 
LIND
(som intet har mærket).
Jeg får vel hilse på min nye svoger.
(han, tilligemed flere af gæsterne, nærmer sig Falk, men farer uvilkårligt et skridt tilbage ved at se på ham og udbryder):
Hvad er der hændt med dig? Du har, som Janus,
to ansigter! 
LIND
[who has noticed nothing].
I have a brother’s compliments to pay.
[He, with the other guests, approaches FALK, but starts involuntarily and steps back on looking at him.]
What is the matter with you? You’re a Janus
With double face! 
FALK
(med et smil).
Jeg råber, som Montanus:
Jorden er flak, Messieurs; – mig skuffed øjet;
flak, som et fladbrød; – er I nu fornøjet!
(går raskt ud til højre.)  
FALK
[smiling].
I cry, like old Montanus,6
The earth is flat, Messieurs;--by optics lied;
Flat as a pancake--are you satisfied?
[Goes quickly out to the right.] 
FRØKEN SKÆRE.
En kurv! 
MISS JAY.
Refused! 
TANTERNE.
En kurv? 
THE AUNTS.
Refused! 
FRU HALM.
Hys, lad det bli fortiet!
(går opover til Svanhild.)  
MRS. HALM.
Hush, ladies, if you please!
[Goes across to SVANHILD.] 
FRU STRÅMAND
(til presten).
Tænk dig, en kurv! 
MRS. STRAWMAN
[to STRAWMAN].
Fancy, refused! 
STRÅMAND.
Men er det muligt? 
STRAWMAN.
It cannot be! 
FRØKEN SKÆRE.
Ja! 
MISS JAY.
It is! 
DAMERNE
(fra mund til mund).
En kurv! En kurv! En kurv!
(de samler sig i klynge længere inde i haven.)  
THE LADIES
[from mouth to mouth].
Refused! Refused! Refused!
[They gather in little groups about the garden.] 
STYVER
(som forstenet).
Hvad? Har han friet? 
STIVER
[dumfounded].
He courting? How? 
STRÅMAND.
Ja, tænk dig, du! Han lo af os, ha, ha, –
(de ser målløse på hinanden.)  
STRAWMAN.
Yes, think! He laugh’d at us, ha, ha--but now--
[They gaze at each other speechless.] 
ANNA
(til Lind).
Nå, det var rigtig godt. Uf, han var fæl! 
ANNA
[to LIND].
That’s good! He was too horrid, to be sure! 
LIND
(omfavner og kysser hende).
Hurra, nu er du min i alle dele!
(de går opover i haven.)  
LIND
[embracing her].
Hurrah, now thou art mine, entire and whole.
[They go outside into the garden.] 
GULDSTAD
(ser tilbage mod Svanhild).
Her er nok noget brustet i en sjæl;
men det, som endnu lever, vil jeg hele. 
GULDSTAD
[looking back towards SVANHILD].
Something is shattered in a certain soul;
But what is yet alive in it I’ll cure. 
STRÅMAND
(får mælet igen og omfavner Styver).
Nu kan du trøstig blive ved at være
forlovet med din elskte frøken Skære! 
STRAWMAN
[recovering himself and embracing STIVER].
Now then, you can be very well contented
To have your dear fiancee for a spouse. 
STYVER.
Og du kan skue gladelig din slægt
forøget årligårs med unge Stråmænd! 
STIVER.
And you complacently can see your house
With little Strawmans every year augmented. 
STRÅMAND
(gnider sig fornøjet i hænderne og ser ud efter Falk).
Det var tilpas for ham, den frække knægt; –
så skal de ha'e det, disse kloge spåmænd!
(de går opover i samtale, idet fru Halm nærmer sig med Svanhild.)  
STRAWMAN
[Rubbing his hands with satisfaction and looking after FALK].
Insolent fellow! Well, it served him right;--
Would all these knowing knaves were in his plight!
[They go across in conversation; MRS. HALM approaches with SVANHILD.] 
FRU HALM
(dæmpet og ivrig).
Og intet binder dig? 
MRS. HALM
[aside eagerly].
And nothing binds you? 
SVANHILD.
Nej, intet binder. 
SVANHILD.
Nothing. 
FRU HALM.
Nu godt; så kender du en datters pligt – 
MRS. HALM.
Good, you know
A daughter’s duty-- 
SVANHILD.
Råd over mig. 
SVANHILD.
Guide me, I obey. 
FRU HALM.
Tak, barn.
(med et tegn mod Guldstad.)
Han er et rigt
parti, og når der intet er til hinder – 
MRS. HALM.
Thanks, child. [Pointing to GULDSTAD.]
He is rich and comme il faut
Parti; and since there’s nothing in the way-- 
SVANHILD.
Jo, ét forlanger jeg ved denne pagt:
at flytte bort – 
SVANHILD.
Yes, there is one condition I require!--
To leave this place. 
FRU HALM.
Det er jo just hans agt. 
MRS. HALM.
Precisely his desire. 
SVANHILD.
Og frist – 
SVANHILD.
And time-- 
FRU HALM.
Hvorlænge da? Husk, lykken kalder. 
MRS. HALM.
How long? Bethink you, fortune’s calling! 
SVANHILD
(smiler stille).
Å, ikke længe; blot til løvet falder.
(hun går hen imod altanen; fru Halm opsøger Guldstad.)  
SVANHILD
[with a quiet smile].
Only a little; till the leaves are falling.
[She goes towards the verandah; MRS. HALM seeks out GULDSTAD.] 
STRÅMAND
(mellem gæsterne).
Et, kære venner, har vi lært idag:
om tvivlsmål tidt os hårdelig belejrer,
så vinder over slangen sandheds sag,
og kærligheden sejrer. 
STRAWMAN
[among the guests].
One lesson, friends, we learn from this example!
Tho’ Doubt’s beleaguering forces hem us in,
The Truth upon the Serpents’s head shall trample,
The cause of Love shall win-- 
GÆSTERNE.
Ja, den sejrer!
(de omfavnes og kysses parvis. Udenfor til venstre høres latter og sang.)  
GUESTS.
Yes, Love shall win!
[They embrace and kiss, pair by pair. Outside to the left are heard song and laughter.] 
FRØKEN SKÆRE.
Hvad er nu det? 
MISS JAY.
What can this mean? 
ANNA.
Studenterne! 
ANNA.
The students! 
LIND.
Kvartetten,
som går tilfjelds; – og jeg, som rent har glemt
at sende afbud –
(Studenterne kommer ind til venstre og blir stående ved indgangen.)  
LIND.
The quartette,
Bound for the mountains;--and I quite forgot
To tell them--
[The STUDENTS come in to the left and remain standing at the entrance.] 
EN STUDENT
(til Lind).
Her er vi på pletten! 
A STUDENT
[to LIND].
Here we are on the spot! 
FRU HALM.
Så det er Lind, De søger? 
MRS. HALM.
It’s Lind you seek, then? 
FRØKEN SKÆRE.
Det er slemt;
han er forlovet nu – 
MISS JAY.
That’s unfortunate.
He’s just engaged-- 
EN TANTE.
Så De kan skønne,
han intet har at gøre i det grønne. 
AN AUNT.
And so, you may be sure,
He cannot think of going on a tour. 
STUDENTEN.
Forlovet! 
THE STUDENTS.
Engaged! 
ALLE STUDENTERNE.
Gratulerer! 
ALL THE STUDENTS.
Congratulations! 
LIND.
Mange tak. 
LIND
[to his comrades].
Thanks, my friends! 
STUDENTEN
(til kammeraterne).
Der ligger altså sangerskuden bak.
Hvad gør vi nu? Vi mangler vor tenor. 
THE STUDENT
[to his comrades].
There goes our whole fish-kettle in the fire!
Our tenor lost! No possible amends! 
FALK
(der kommer fra højre, sommerklædt, med studenterhue, skræppe og stav).
Den synger jeg i Norges ungdoms kor! 
FALK
[Coming from the right, in summer suit, with student’s cap, knapsack and stick.]
I’ll sing the tenor in young Norway’s choir! 
STUDENTERNE.
Du, Falk! Hurra! 
THE STUDENTS.
You, Falk! hurrah! 
FALK.
Tilfjelds i Guds natur,
som bien jager fra sit vinterbur!
Jeg har en dobbelt sangbund i mit bryst,
en langelek med underspundne strenge,
med tvefold klang, en høj for livets lyst,
og en, som dirrer under, dybt og længe.
(til enkelte mellem studenterne.)
Du har paletten? – Du papir til noder?
Godt; sværm da, biflok, i det grønne løv,
hjem bær vi engang hjemmets blomsterstøv
til kubens dronning, til vor store moder!
(henvendt til selskabet, idet studenterne går og koret fra første akt istemmes dæmpet udenfor.)
Tilgiv mig alt, det større, som det mindre,
jeg intet huske vil;
(sagte.)
men alt erindre. 
FALK.
Forth to the mountains, come!
As the bee hurries from her winter home!
A twofold music in my breast I bear,
A cither with diversely sounding strings,
One for life’s joy, a treble loud and clear,
And one deep note that quivers as it sings.
[To individuals among the STUDENTS.]
You have the palette?--You the note-book? Good,
Swarm then, my bees, into the leafy wood,
Till at night-fall with pollen-laden thigh,
Home to our mighty mother-queen we fly!
[Turning to the company, while the STUDENTS depart and and the Chorus of the First Act is faintly heard outside.]
Forgive me my offences great and small,
I resent nothing;--
[Softly.]
but remember all. 
STRÅMAND
(i overstadig glæde).
Pyt, nu er lykkepotten atter hel!
Min kone har et håb, et sødt, forjættende –
(trækker ham hviskende tilside.)
Nyss hun betroede mig, den kære sjæl –
(uhørligt imellem.)
Hvis alt går godt ... til mikkelsdag ... det trettende! 
STRAWMAN
[beaming with happiness].
Now fortune’s garden once again is green!
My wife has hopes,--a sweet presentiment--
[Draws him whispering apart.]
She lately whispered of a glad event--
[Inaudible words intervene.]
If all goes well . . . at Michaelmas . . . thirteen! 
STYVER
(med frøken Skære under armen, vender sig til Falk, smiler hoverende, og siger, idet han tyder mod presten):
Jeg får de hundred daler, sætter bo – 
STIVER
[With MISS JAY on his arm, turning to FALK, smiles triumphantly, and says, pointing to STRAWMAN:]
I’m going to start a household, flush of pelf! 
FRØKEN SKÆRE
(nejer ironisk).
Ved juletider kaster jeg min pigekjole. 
MISS JAY
[with an ironical courtesy].
I shall put on my wedding-ring next Yule. 
ANNA
(ligeså, idet hun tar kærestens arm).
Min Lind blir her, lad troen være tro – 
ANNA
[similarly, as she takes LIND’s arm].
My Lind will stay, the Church can mind itself-- 
LIND
(dølger sin forlegenhed).
og søger plads som lærer på en pigeskole. 
LIND
[hiding his embarrassment].
And seek an opening in a ladies’ school. 
FRU HALM.
Jeg øver Anna op i alskens dueligheder – 
MRS. HALM.
I cultivate my Anna’s capabilities-- 
GULDSTAD
(alvorlig).
Jeg går til arbejds med et bramfrit digt –
om en, som lever for en hellig pligt. 
GULDSTAD
[gravely].
An unromantic poem I mean to make
Of one who only lives for duty’s sake. 
FALK
(med et smil udover mængden).
Og jeg går opad – til en fremtids muligheder!
Farvel!
(dæmpet til Svanhild.)
Gud signe dig, min livsvårs viv; –
hvor langt jeg går, skal dog min gerning nå dig!
(svinger huen og følger studenterne.)  
FALK
[with a smile to the whole company].
I go to scale the Future’s possibilities!
Farewell!
[Softly to SVANHILD.]
God bless thee, bride of my life’s dawn,
Where’er I be, to nobler deed thou’lt wake me.
[Waves his hat and follows the STUDENTS.] 
SVANHILD
(ser en kort stund efter ham og siger stille men stærk).
Nu er jeg færdig med mit friluftsliv;
nu falder løvet; – lad nu verden få mig.
(I dette øjeblik spilles op til dans ved pianoet, og champagnen knalder i baggrunden. Herrerne flyver om mellem hverandre med sine damer under armen; Guldstad nærmer sig Svanhild og bukker for hende; hun farer et øjeblik sammen, men fatter sig og rækker ham hånden. Fru Halm og den nærmeste familje, som spændt har iagttaget scenen, iler til og omringer dem under høj glæde, der overdøves af musiken og munterheden blandt de dansende længere inde i haven.)
(Men langt oppe fra landet, og klingende igennem dansemusiken, lyder kraftigt og kækt): 
SVANHILD
[Looks after him a moment, then says softly but firmly]:
Now over is my life, by lea and lawn,
The leaves are falling;--now the world may take me.
[At this moment the piano strikes up a dance, and champagne corks explode in the background. The gentlemen hurry to and fro with their ladies on their arms. GULDSTAD approaches SVANHILD and bows: she starts momentarily, then collects herself and gives him her hand. MRS. HALM and her family, who have watched the scene in suspense, throng about them with expressions of rapture, which are overpowered by the music and the merriment of the dancers in the garden.]
[But from the country the following chorus rings loud and defiant through the dance music:] 
KOR AF FALK OG STUDENTERNE.
Og har jeg end sejlet min skude på grund,
o, så var det dog dejligt at fare! 
CHORUS OF FALK AND THE STUDENTS.
And what if I shattered my roaming bark,
It was passing sweet to be roaming! 
DE FLESTE PÅ SCENEN.
Hurra!
(dans og jubel; teppet falder.)


 
MOST OF THE COMPANY.
Hurrah!
[Dance and merriment; the curtain falls.]


 
1. “William Russel.” An original historic tragedy, found upon the career of the ill-fated Lord William Russell, by Andreas Munch, cousin of the historian P. A. Munch. It was produced at Christiania in 1857, the year of Ibsen’s return from Bergen, and reviewed by him in the Illusteret Nyhedsblad for that year, Nos. 61 and 52. Professor Johan Storm of Christiania, to whose kindness I owe these particulars, adds that "it is rather a fine play and created a certain sensation in its time; but Munch is forgotten." 
2. A grey old stager. Ibsen’s friend P. Botten-Hansen, author of the play Hyldrebryllupet. 
3. A Svanhild like the old. In the tale of the Volsungs Svanhild was the daughter of Sigurd and Gudrun,--the Siegfried and Kriemhild of Nibelungenlied. The fierce King Jormunrek, hearing of her matchless beauty, sends his son Randwer to woo her in his name. Randwer is, however, induced to woo her in his own, and the girl approves. Jormunrek thereupon causes Randwer to be arrested and hanged, and meeting with Svanhild, as he and his men ride home from the hunt, tramples her to death under their horses’ hoofs. Gudrun incites her sons Sorli and Hamdir to avenge their sister: they boldly enter Jormunrek’s hall, and succeed in cutting off his hands and feet, but are themselves slain by his men. This last dramatic episode is told in the Eddic Hamthismol. 
4. In the remotest east there grows a plant. The germ of the famous tea-simile is due to Fru Collett’s romance, "The Officials Daughters" (cf. Introduction, p. ix.). But she exploits the idea only under a single and obvious aspect, viz., the comparison of the tender bloom of love with the precious firstling blade which brews the quintessential tea for the Chinese emperor’s table; what the world calls love being, like what it calls tea a coarse and flavourless after-crop. Ibsen has, it will be seen given a number of ingenious developments to the analogy. I know Fru Collett’s work only through the accounts of it given by Brandes and Jaeger. 
5. Another Burns. In the original: “Dolen” (“The Dalesman”), that is A. O. Vinje, Ibsen’s friend and literary comrade, editor of the journal so-called and hence known familiarly by its name. See the Introduction. 
6. Like Old Montanus. The hero of Holberg’s comedy Erasmus Montanus, who returns from foreign travel to his native parish with the discovery that the world is not flat. Public indignation is aroused, and Montanus finds it expedient to announce that his eyes had deceived him, that “the world is flat, gentlemen.” 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login