Bibliotheca Polyglotta

Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Complete text

SVANHILD.
Ja – vor tids dyd er af en anden slags.
Hvem ruster sig for sandhed nutildags?
Hvem er personens indsats vel tillags?
Hvor findes helten?

SVANHILD.
Yes, modern virtue is
Of quite another stamp. Who now arrays
Himself to battle for the truth? Who’ll stake
His life and person fearless for truth’s sake?
Where is the hero?

FALK
(ser skarpt på hende).
Og hvor er valkyrien?

FALK
[looking keenly at her].
Where is the Valkyria?

SVANHILD
(ryster på hovedet).
Valkyrien bruges ej i dette land!
Da troen truedes ifjor i Syrien,
gik De da did som korsets svorne mand?
Nej, på papiret var De varm som taler, –
og sendte „kirketidenden“ en daler.
(Pause. Falk synes at ville svare, men holder inde og går opover haven.)

SVANHILD
[shaking her head].
Valkyrias find no market in this land!
When the faith lately was assailed in Syria,
Did you go out with the crusader-band?
No, but on paper you were warm and willing,--
And sent the “Clerical Gazette” a shilling.
[Pause. FALK is about to retort, but checks himself, and goes into the garden.]

SVANHILD
(betragter ham en stund, nærmer sig og spørger blidt).
Falk, er De vred?

SVANHILD
[after watching him a moment, approaches him and asks gently:]
Falk, are you angry?

FALK.
Nej visst; jeg går og sturer, –
se, det er alt.

FALK.
No, I only brood,--

SVANHILD
(med tankefuld deltagelse).
De er som to naturer, –
to uforligte – –

SVANHILD
[with thoughtful sympathy].
You seem to be two natures, still at feud,--
Unreconciled--

FALK.
Ja, det véd jeg vel.

FALK.
I know it well.

SVANHILD
(heftigt).
Men grunden!

SVANHILD
[impetuously].
But why?

FALK
(med udbrud).
Grunden? Jo, fordi jeg hader
at gå omkring med frækt udringet sjæl,
lig godtfolks kærlighed i alle gader, –
at gå omkring med blottet hjertevarme,
som unge kvinder går med nøgne arme!
De var den eneste, – De, Svanhild, De –
så tænkte jeg, – nå, den ting er forbi –
(vender sig efter hende, idet hun går over mod lysthuset og ser ud.)
De lytter –?

FALK
[losing self-control].
Why, why? Because I hate to go about
With soul bared boldly to the vulgar eye,
As Jock and Jennie hang their passions out;
To wear my glowing heart upon my sleeve,
Like women in low dresses. You, alone,
Svanhild, you only,--you, I did believe,--
Well, it is past, that dream, for ever flown.--
[She goes to the summer-house and looks out; he follows.]
You listen--?

SVANHILD.
Til en anden røst, som taler,
hys! Hører De! hver kveld, når solen daler,
da kommer flyvende en liden fugl, –
se der, – der kom den frem af løvets skjul –
véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den,
som her på jord blev nægtet sangens gave,
hun fik af Gud en liden fugl til ven –
for én kun skabt og for den enes have.

SVANHILD.
To another voice, that sings.
Hark! every evening when the sun’s at rest,
A little bird floats hither on beating wings,--
See there--it darted from its leafy nest--
And, do you know, it is my faith, as oft
As God makes any songless soul, He sends
A little bird to be her friend of friends,
And sing for ever in her garden-croft.

FALK
(tager en sten op fra jorden).
Da gælder det, at fugl og ejer mødes,
skal ej dens sang i fremmed have ødes.

FALK
[picking up a stone].
Then must the owner and the bird be near,
Or its song’s squandered on a stranger’s ear.

SVANHILD.
Ja det er sandt; men jeg har fundet min.
Jeg fik ej ordets magt, ej sangerstemme;
men kviddrer fuglen i sit grønne gemme,
det er som digte daled i mit sind – –
nu ja – de dvæler ej – de flyver bort –
(Falk kaster stenen med heftighed; Svanhild udstøder et skrig.)
o Gud, der slog De den! Hvad har De gjort!
(iler ud til højre og kommer snart ind igen.)
O det var syndigt, syndigt!

SVANHILD.
Yes, that is true; but I’ve discovered mine.
Of speech and song I am denied the power,
But when it warbles in its leafy bower,
Poems flow in upon my brain like wine--
Ah, yes,--they fleet--they are not to be won--
[FALK throws the stone. SVANHILD screams.]
O God, you’ve hit it! Ah, what have you done!
[She hurries out to the the right and then quickly returns.]
O pity! pity!

FALK
(i lidenskabeligt oprør).
Nej – kun øje
for øje, Svanhild, – ikkun tand for tand!
Nu får De ingen hilsen fra det høje,
og ingen gave mer fra sangens land.
Se, det er hævnen over Deres værk!

FALK
[in passionate agitation].
No,--but eye for eye,
Svanhild, and tooth for tooth. Now you’ll attend
No further greetings from your garden-friend,
No guerdon from the land of melody.
That is my vengeance: as you slew I slay.

SVANHILD.
Mit værk?

SVANHILD.
I slew?

FALK.
Ja Deres! Indtil denne time
slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk.
Se – nu kan klokken over begge kime, –
De har den dræbt!

FALK.
You slew. Until this very day,
A clear-voiced song-bird warbled in my soul;
See,--now one passing bell for both may toll--
You’ve killed it!

SVANHILD.
Har jeg?

SVANHILD.
Have I?

FALK.
Ja, da De slog
min unge, glade sejrstro til jorden –
(foragteligt.)
da De forloved Dem!

FALK.
Yes, for you have slain
My young, high-hearted, joyous exultation--
[Contemptuously.]
By your betrothal!

SVANHILD.
Men sig mig dog!

SVANHILD.
How! But pray explain--!

FALK.
Å ja, den ting er sagtens i sin orden;
han tar examen, får sig strax en stilling, –
han går jo til Amerika som prest –

FALK.
O, it’s in full accord with expectation;
He gets his licence, enters orders, speeds to
A post,--as missionary in the West--

SVANHILD
(i samme tone).
Og arver nok en ganske vakker skilling; –
ja, for det er vel Lind De mener?

SVANHILD
[in the same tone].
A pretty penny, also, he succeeds to;--
For it is Lind you speak of--?

FALK.
Bedst
må De vel vide –

FALK.
You know best
Of whom I speak.

SVANHILD
(med dæmpet smil).
Ja, som brudens søster
bør jeg jo –

SVANHILD
[with a subdued smile].
As the bride’s sister, true,
I cannot help--

FALK.
Gud! Det er ej Dem – –!

FALK.
Great God! It is not you--?

SVANHILD.
Som høster
hin lykkens overflod? Ak nej desværre!

SVANHILD.
Who win this overplus of bliss? Ah no!

FALK
(med næsten barnlig glæde).
Det er ej Dem! O, priset være Gud!
O, han er god og kærlig dog, Vorherre!
Jeg får ej se Dem som en andens brud; –
det var kun smertens lys han vilde tænde – –
(vil gribe hendes hånd.)
O hør mig, Svanhild – hør mig –

FALK
[with almost childish joy].
It is not you! O God be glorified!
What love, what mercy does He not bestow!
I shall not see you as another’s bride;--
’Twas but the fire of pain He bade me bear--
[Tries to seize her hand.]
O hear me, Svanhild, hear me then--

SVANHILD
(peger raskt mod baggrunden).
Se derhenne!
(hun går henimod huset. Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, frøken Skære, Guldstad, Styver og Lind. Under det foregående optrin er solen gået ned; landskabet ligger i tusmørke.)

SVANHILD
[pointing quickly to the background].
See there!
[She goes towards the house. At the same moment MRS. HALM, ANNA, MISS JAY, GULDSTAD, STIVER, and LIND emerge from the background. During the previous scene the sun has set; it is now dark.]

FRU HALM
(til Svanhild).
Nu har vi prestens lige på minuttet.
Hvor blev du af?

MRS. HALM
[to SVANHILD].
The Strawmans may be momently expected.
Where have you been?

FRØKEN SKÆRE
(efter et blik på Falk).
Du synes så betuttet.

MISS JAY
[after glancing at FALK].
Your colour’s very high.

SVANHILD.
Lidt ondt i hodet; det går over snart.

SVANHILD.
A little face-ache; it will soon pass by.

FRU HALM.
Og endda går du her med håret bart?
Hold theen færdig; ryd så op i stuen;
pent må her være, for jeg kender fruen.
(Svanhild går ind i huset.)

MRS. HALM.
And yet you walk at nightfall unprotected?
Arrange the room, and see that tea is ready;
Let everything be nice; I know the lady.
[Svanhild goes in.]

STYVER
(til Falk).
Véd du besked om prestens politik?

STIVER
[to FALK].
What is the colour of this parson’s coat?

FALK.
Jeg tror ej han for dyrtidstillæg stemmer.

FALK.
I guess bread-taxers would not catch his vote.

STYVER.
Men dersom nu et lidet vink han fik
om versene, som jeg i pulten gemmer?

STIVER.
How if one made allusion to the store
Of verses, yet unpublished, in my drawer?

FALK.
Det muligt hjalp.

FALK.
It might do something.

STYVER.
Ja gid, – for, tro du mig,
det kniber for os nu, vi bo skal sætte.
De elskovssorger, de er ikke lette.

STIVER.
Would to heaven it might!
Our wedding’s imminent; our purses light.
Courtship’s a very serious affair.

FALK.
Tilpas; hvad vilde du på den gallej!

FALK.
Just so: “Qu’allais-tu faire dans cette galere?”

STYVER.
Er elskov en gallej?

STIVER.
Is courtship a “galere”?

FALK.
Nej ægteskabet,
med lænker, trælleliv og frihedstabet.

FALK.
No, married lives;--
All servitude, captivity, and gyves.

STYVER
(da han ser, at frøken Skære nærmer sig).
Du kender ej den kapital, som bor
i kvindens tanker og i kvindens ord.

STIVER
[seeing MISS JAY approach].
You little know what wealth a man obtains
From woman’s eloquence and woman’s brains.

FRØKEN SKÆRE
(sagte).
Tror du grossereren vil endossere?

MISS JAY
[aside to STIVER].
Will Guldstad give us credit, think you?

STYVER
(gnaven).
Jeg véd ej visst endnu; jeg skal probere.
(de fjerner sig i samtale.)

STIVER
[peevishly].
I
Am not quite certain of it yet: I’ll try.
[They withdraw in conversation; LIND and ANNA approach.]

LIND
(dæmpet til Falk, idet han nærmer sig med Anna).
Jeg kan ej dy mig længer; i en fart
jeg forestille må –

LIND
[aside to FALK].
I can’t endure it longer; in post-haste
I must present her--

FALK.
Du burde tie,
og ingen uvedkommende indvie
i det, som eders er –

FALK.
You had best refrain,
And not initiate the eye profane
Into your mysteries--

LIND.
Nå, det var rart; –
for dig, min medlogerende i huset,
jeg skulde holdt min unge lykke skjult!
Nej, nu, mit hode har fåt håret gult, –

LIND.
That would be a jest!--
From you, my fellow-boarder, and my mate,
To keep concealed my new-found happy state!
Nay, now, my head with Fortune’s oil anointed--

FALK.
Nu vil du gøre dig dit hode kruset?
Ja, kære bedste ven, hvis det er meningen,
så skynd dig blot og deklarer foreningen!

FALK.
You think the occasion good to get it curled?
Well, my good friend, you won’t be disappointed;
Go and announce your union to the world!

LIND.
Det har jeg også tænkt af flere grunde,
og deriblandt er en især af vægt;
sæt for exempel, at her findes kunde
en kurtisør, som lusked om fordækt;
sæt at hans hensigt trådte frem påtageligt,
som frieri; det var dog ubehageligt.

LIND.
Other reflections also weigh with me,
And one of more especial gravity;
Say that there lurked among our motley band
Some sneaking, sly pretender to her hand;
Say, his attentions became undisguised,--
We should be disagreeably compromised.

FALK.
Ja, det er sandt; jeg havde ganske glemt,
du var til noget højere bestemt.
Som elskovs friprest står du midlertidigt;
sent eller tidligt skal der avanceres;
men det er selv mod skik og vedtægt stridigt,
om allerede nu du ordineres.

FALK.
Yes, it is true; it had escaped my mind,
You for a higher office were designed,
Love as his young licentiate has retained you;
Shortly you’ll get a permanent position;
But it would be defying all tradition
If at the present moment he ordained you.

LIND.
Ja dersom ej grossereren –

LIND.
Yes if the merchant does not--

FALK.
Hvad han?

FALK.
What of him?

ANNA
(undselig).
Å, det er noget, Lind kun ind sig bilder.

ANNA
[troubled].
Oh, it is Lind’s unreasonable whim.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=cddb6bf8-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display