LIND.
Ja!
idag, – Gud véd, hvor jeg tog modet fra!
Jeg sagde, – å, sligt lar sig ikke sige;
men tænk dig, – hun, den unge, smukke pige,
blev ganske blussende, – slet ikke vred!
Nej, kan du skønne, Falk, hvad jeg har vovet!
Hun hørte på mig, – og jeg tror hun græd;
det er jo gode tegn?
LIND.
It’s true!
To-day,--with unimagined courage swelling,
I said,--ahem, it will not bear re-telling;--
But only think,--the sweet young maiden grew
Quite rosy-red,--but not at all enraged!
You see, Falk, what I ventured for a bride!
She listened,--and I rather think she cried;
That, sure, means “Yes”?
