SVANHILD
(ser en kort stund efter ham og siger stille men stærk).
Nu er jeg færdig med mit friluftsliv;
nu falder løvet; – lad nu verden få mig.
(I dette øjeblik spilles op til dans ved pianoet, og champagnen knalder i baggrunden. Herrerne flyver om mellem hverandre med sine damer under armen; Guldstad nærmer sig Svanhild og bukker for hende; hun farer et øjeblik sammen, men fatter sig og rækker ham hånden. Fru Halm og den nærmeste familje, som spændt har iagttaget scenen, iler til og omringer dem under høj glæde, der overdøves af musiken og munterheden blandt de dansende længere inde i haven.)
(Men langt oppe fra landet, og klingende igennem dansemusiken, lyder kraftigt og kækt):
SVANHILD
[Looks after him a moment, then says softly but firmly]:
Now over is my life, by lea and lawn,
The leaves are falling;--now the world may take me.
[At this moment the piano strikes up a dance, and champagne corks explode in the background. The gentlemen hurry to and fro with their ladies on their arms. GULDSTAD approaches SVANHILD and bows: she starts momentarily, then collects herself and gives him her hand. MRS. HALM and her family, who have watched the scene in suspense, throng about them with expressions of rapture, which are overpowered by the music and the merriment of the dancers in the garden.]
[But from the country the following chorus rings loud and defiant through the dance music:]
