Bibliotheca Polyglotta

MARGIT.
Vel sandt, det kan tydes på mange sæt;
men jeg tror nu den retteste mening er:
kirken kan ej skille to, som har hinanden kær.

MARGIT.
You may doubtless read it in many a way;
But its truest meaning, methinks, is clear:
The church can never sever two that hold each other dear.

GUDMUND
(sagte).
Alle helgener, dersom –! Da er det på tide,
at hun får det hele at vide.
(højt.)
Svar mig, Margit, – vil du mit held?

GUDMUND.
[To himself.]
Ye saints, if she should--? Lest worse befall,
’Tis time indeed I told her all!
[Aloud.]
Do you wish for my happiness--Margit, tell!

MARGIT
(glad, bevæget).
Om jeg vil!

MARGIT.
[In joyful agitation.]
Wish for it! I!

GUDMUND.
Ja, jeg mener –

MARGIT.
Sig frem!

GUDMUND.
Nu vel.
Du kunde gøre mig så rig og så fro –

GUDMUND.
Then, wot you well,
The joy of my life now rests with you--

MARGIT
(frembrydende).
Gudmund!

MARGIT.
[With an outburst.]
Gudmund!

GUDMUND.
Hør mig; jeg vil dig fortro –
(Han standser pludselig. Stemmer og latter høres henne ved elvebredden.)
(Signe og nogle unge piger kommer fra højre. Knut, Erik og flere yngre mænd er i følge med dem.)

GUDMUND.
Listen! ’tis the time you knew--
[He stops suddenly.]
[Voices and laughter are heard by the river bank. SIGNE and other GIRLS enter from the right, accompanied by KNUT, ERIK, and several YOUNGER MEN.]

KNUT
(endnu i frastand).
Gudmund Alfsøn! Vent; jeg må tale et ord med dig.
(Han bliver stående i samtale med Erik. De øvrige fremmede går imidlertid ind i huset.)

KNUT.
[Still at a distance.]
Gudmund Alfson! Wait; I must speak a word with you.
[He stops, talking to ERIK. The other GUESTS in the meantime enter the house.]

MARGIT
(for sig selv).
Gøre ham så rig og fro –! Hvad kan han andet mene, end –! (halvhøjt.) Signe, – kære, kære søster!
(Hun griber Signe om livet og går samtalende med hende op mod baggrunden.)

MARGIT.
[To herself.]
The joy of his life--! What else can he mean but--! [Half aloud.] Signe--my dear, dear sister!
[She puts her arm round SIGNE’s waist, and they go towards the back talking to each other.]

GUDMUND
(sagte, idet han følger dem med øjnene).
Ja, sådan er det rådeligst. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.

GUDMUND.
[Softly as he follows them with his eyes.]
Aye, so it were wisest. Both Signe and I must away from Solhoug. Knut Gesling has shown himself my friend; he will help me.

KNUT
(sagte til Erik).
Jo, jo, siger jeg; Gudmund er hendes frænde; han kan bedst tale min sag.

KNUT.
[Softly, to ERIK.]
Yes, yes, I say, Gudmund is her kinsman; he can best plead my cause.

ERIK.
Nå, som du vil da.
(han går ind i huset.)

ERIK.
Well, as you will.
[He goes into the house.]

KNUT
(kommer nærmere).
Hør, Gudmund –

KNUT.
[Approaching.]
Listen, Gudmund--

GUDMUND
(smilende).
Kommer du for at sige mig, at du ikke længer tør lade mig gå fri?

GUDMUND.
[Smiling.]
Come you to tell me that you dare no longer let me go free.

KNUT.
Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. – Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl –

KNUT.
Dare! Be at your ease as to that. Knut Gesling dares whatever he will. No, ’tis another matter. You know that here in the district, I am held to be a wild, unruly companion--

GUDMUND.
Ja, og hvis ikke rygtet lyver, så –

GUDMUND.
Aye, and if rumour lies not--

KNUT.
Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Men nu skal du høre –
(de går i samtale opover mod baggrunden.)

KNUT.
Why no, much that it reports may be true enough. But now, I must tell you--
[They go, conversing, up towards the back.]

SIGNE
(til Margit, idet de kommer nedover ved huset).
Jeg forstår dig ikke. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?

SIGNE.
[To MARGIT, as they come forward beside the house.]
I understand you not. You speak as though an unlooked-for happiness had befallen you. What is in your mind?

MARGIT.
Signe, – du er et barn endnu; du véd ikke hvad det vil sige at færdes i en evig rædsel for at –. (pludselig afbrydende.) Tænk dig, Signe, at måtte visne og dø uden at have levet!

MARGIT.
Signe--you are still a child; you know not what it means to have ever in your heart the dread of-- [Suddenly breaking off.] Think, Signe, what it must be to wither and die without ever having lived.

SIGNE
(ser forundret og hovedrystende på hende).
Nej men, Margit –?

SIGNE.
[Looks at her in astonishment, and shakes her head.]
Nay, but, Margit--?

MARGIT.
Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt –
(de går samtalende opover igen.)
(Gudmund og Knut kommer nedover på den anden side.)

MARGIT.
Aye, aye, you do not understand, but none the less--
[They go up again, talking to each other. GUDMUND and KNUT come down on the other side.]

GUDMUND.
Nu, hvis det er sådan fat, – dersom dette vilde liv ikke huer dig længer, så vil jeg skænke dig det bedste råd, som nogen ven har i eje: fæst dig en ærbar ungmø til hustru.

GUDMUND.
Well, if so it be--if this wild life no longer contents you-- then I will give you the best counsel that ever friend gave to friend: take to wife an honourable maiden.

KNUT.
Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme, jeg har tænkt på?

KNUT.
Say you so? And if I now told you that ’tis even that I have in mind?

GUDMUND.
Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu må du vide, at også jeg –

GUDMUND.
Good luck and happiness to you then, Knut Gesling! And now you must know that I too--

KNUT.
Du? Går du også med slige tanker?

KNUT.
You? Are you, too, so purposed?

GUDMUND.
Ja vel gør jeg; – men kongens vrede –; jeg er jo en fredløs mand –

GUDMUND.
Aye truly. But the King’s wrath--I am a banished man--

KNUT.
Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen her, uden fru Margit, som véd besked om det endnu; og så længe jeg er din ven, så har du en, du fuldt kan lide på. Hør nu bare –
(han fortsætter hviskende, idet de igen går opover.)

KNUT.
Nay, to that you need give but little thought. As yet there is no one here, save Dame Margit, that knows aught of the matter; and so long as I am your friend, you have one in whom you can trust securely. Now I must tell you--
[He proceeds in a whisper as they go up again.]

SIGNE,
(idet hun og Margit atter kommer tilbage).
Men så sig mig da, Margit –!

SIGNE.
[As she and MARGIT again advance.]
But tell me then Margit--!

MARGIT.
Mere tør jeg ikke sige dig.

MARGIT.
More I dare not tell you.

SIGNE.
Da vil jeg være ærligere mod dig. Men svar mig først på et. (undsélig, nølende.) Er der – er der ingen, som har sagt dig noget om mig?

SIGNE.
Then will I be more open-hearted than you. But first answer me one question. [Bashfully, with hesitation.] Is there no one who has told you anything concerning me?

MARGIT.
Om dig? Nej; hvad skulde det være?

MARGIT.
Concerning you? Nay, what should that be?

SIGNE,
(som før; ser ned for sig).
Du spurgte mig imorges: hvis en bejler red sig hid –?

SIGNE.
[As before, looking downwards.]
You said to me this morning: if a wooer came riding hither--?

MARGIT.
Det er sandt. (sagte.) Knut Gæsling –; skulde han allerede –? (spændt, til Signe.) Nu? Og så?

MARGIT.
That is true. [To herself.] Knut Gesling--has he already--? [Eagerly to SIGNE.] Well? What then?

SIGNE
(sagte, jublende).
Bejleren er kommen! Han er kommen, Margit! Dengang vidste jeg ikke, hvem du mente; men nu –!

SIGNE.
[Softly, but with exultation.]
The wooer has come! He has come, Margit! I knew not then whom you meant; but now--!

MARGIT.
Og hvad har du svaret ham?

MARGIT.
And what have you answered him?

SIGNE.
Å, det véd jeg ikke. (slår armene om hendes hals.) Men verden tykkes mig så fager og rig fra den stund, han sagde mig, at han havde mig kær.

SIGNE.
Oh, how should I know? [Flinging her arms round her sister’s neck.] But the world seems to me so rich and beautiful since the moment when he told me that he held me dear.

MARGIT.
Men, Signe, Signe; jeg fatter ikke, at du så snart –! Du har jo neppe kendt ham før idag.

MARGIT.
Why, Signe, Signe, I cannot understand that you should so quickly--! You scarce knew him before to-day.

SIGNE.
Å, jeg forstår mig endnu så lidet på kærlighed; men det véd jeg, sandt er det, som der står i visen:
den spirer så let; i den flygtigste stund
fæster den rødder i hjertets grund –

SIGNE.
Oh, ’tis but little I yet know of love; but this I know that what the song says is true:
Full swiftly ’tis sown; ere a moment speeds by,
Deep, deep in the heart love is rooted for aye--

MARGIT.
Lad så være. Og når så er, da har jeg ikke længer nødig at dølge noget for dig. Ah –
(Hun standser pludselig, da hun ser Knut og Gudmund komme nærmere.)

MARGIT.
So be it; and since so it is, I need no longer hold aught concealed from you. Ah--
[She stops suddenly, as she sees KNUT and GUDMUND approaching.]

KNUT
(fornøjet).
Se, det må jeg vel lide, Gudmund. Her er min hånd.

KNUT.
[In a tone of satisfaction.]
Ha, this is as I would have it, Gudmund. Here is my hand!

MARGIT
(sagte).
Hvad er det?

MARGIT.
[To herself.]
What is this?

GUDMUND
(til Knut).
Og her er min.
(de ryster hinandens hænder.)

GUDMUND.
[To KNUT.]
And here is mine!
[They shake hands.]

KNUT.
Men nu vil vi også nævne, begge to, hvem det er –

KNUT.
But now we must each of us name who it is--

GUDMUND.
Godt. Her på Solhaug, mellem alle de fagre kvinder, har jeg fundet den, som –

GUDMUND.
Good. Here at Solhoug, among so many fair women, I have found her whom--

KNUT.
Jeg lige så. Og jeg fører hende herfra endnu inat, hvis det gøres behov.

KNUT.
I too. And I will bear her home this very night, if it be needful.

MARGIT,
(der ubemærket har nærmet sig).
Alle helgener!

MARGIT.
[Who has approached unobserved.]
All saints in heaven!

GUDMUND
(nikker til Knut).
Det samme er også min agt.

GUDMUND.
[Nods to KNUT.]
The same is my intent.

SIGNE,
(der ligeledes har lyttet).
Gudmund!

SIGNE.
[Who has also been listening.]
Gudmund!

GUDMUND OG KNUT,
(hviskende til hinanden, idet de begge peger på Signe).
Der er hun.

GUDMUND AND KNUT.
[Whispering to each other, as they both point at Signe.]
There she is!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=c9aba132-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display