You are here: BP HOME > MI > Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug) > fulltext
Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
MARGIT.
Bliv ved! 
MARGIT.
Go on. 
SIGNE.
Da korsed sig mand og kvinde;
(med hænderne mod brystet.)
men sælsomme tanker steg op herinde.
Fuldt vel jeg kendte den dejlige sang;
Gudmund har sunget den mangen gang;
Gudmund har sunget den mangen kveld, –
og alt, hvad han har sunget, det mindes jeg vel. 
SIGNE.
They crossed themselves, women and men;
[Pressing her hands to her breast.]
But strange thoughts arose within me then;
For the heavenly song familiar grew:
Gudmund oft sang it to me and you--
Ofttimes has Gudmund carolled it,
And all he e’er sang in my heart is writ. 
MARGIT.
Og du tror, det skulde være –? 
MARGIT.
And you think that it may be--? 
SIGNE.
Jeg véd det så visst!
Tro mig, mit ord skal du sande.
(leende.)
Kommer ikke hver en liden sangfugl tilsidst
igen fra de fremmede lande?
Jeg véd ikke selv, – men jeg er så glad –!
Der falder mig ind –. Margit, véd du hvad?
Hans harpe har hængt så længe
på væggen derinde. Jeg vil tage den ned;
jeg vil pudse den blank og stille den beredt
og stemme dens gyldne strænge. 
SIGNE.
I know it is he! I know it? I know it! You soon shall see!
[Laughing.]
From far-off lands, at the last, in the end,
Each song-bird homeward his flight doth bend!
I am so happy--though why I scarce know--!
Margit, what say you? I’ll quickly go
And take down his harp, that has hung so long
In there on the wall that ’tis rusted quite;
Its golden strings I will polish bright,
And tune them to ring and to sing with his song. 
MARGIT
(åndsfraværende).
Gør, som dig lyster – 
MARGIT.
[Absently.]
Do as you will-- 
SIGNE
(bebrejdende).
Det er ikke ret.
(omfavner hende.)
Når Gudmund kommer, vil du atter vorde let
tilsinds, som da Signe var liden. 
SIGNE.
[Reproachfully.]
Nay, this in not right.
[Embracing her.]
But when Gudmund comes will your heart grow light--
Light, as when I was a child, again. 
MARGIT
(hen for sig).
Så mangt har forandret sig siden – – 
MARGIT.
So much has changed--ah, so much!--since then-- 
SIGNE.
Margit, du skal være fro og glad!
Har du ikke terner og svende?
I dit kammer hænger kostelige klæder på rad.
Å Krist, hvilken rigdom uden ende!
Om dagen kan du ride dig i lunden sval,
at vejde den vilde rå;
om natten kan du sove i fruersal
på silkebolsterne blå. 
SIGNE.
Margit, you shall be happy and gay!
Have you not serving-maids many, and thralls?
Costly robes hang in rows on your chamber walls;
How rich you are, none can say.
By day you can ride in the forest deep,
Chasing the hart and the hind;
By night in a lordly bower you can sleep,
On pillows of silk reclined. 
MARGIT
(ser mod karnappet).
Og han skulde komme til Solhaug som gæst! 
MARGIT.
[Looking toward the window.]
And he comes to Solhoug! He, as a guest! 
SIGNE.
Hvad siger du? 
SIGNE.
What say you? 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login