BENGT.
Ja, mener I ikke, det går mig lige så? Jeg vil aldrig gælde for en ærlig herremand mere, dersom jeg skønner, hvad hun yderligere kan ønske sig. Jeg er om hende så lang dagen er; og ingen skal kunne sige mig på, at jeg holder hende strængt; alt tilsyn med hus og gård har jeg taget på mig; og ikke desmindre –. Nå, I var jo altid en lystig svend; jeg tænker nok, I bringer solskin med jer. Hys; der kommer fru Margit! Lad jer ikke mærke med, at jeg –
(Margit kommer i rig dragt fra venstre.)
BENGT.
Aye, you may be sure I wonder at it too. On the faith and troth of an honest gentleman, ’tis beyond me to guess what more she can desire. I am about her all day long; and no one can say of me that I rule her harshly. All the cares of household and husbandry I have taken on myself; yet notwithstanding-- Well, well, you were ever a merry heart; I doubt not you will bring sunshine with you. Hush! here comes Dame Margit! Let her not see that I--
[MARGIT enters from the left, richly dressed.]
