Bibliotheca Polyglotta

Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug)

Complete text

ANDEN AKT

(En birkelund, der støder op til huset, hvoraf et hjørne ses til venstre. En fodsti fører op i lien i baggrunden. Til højre for stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og stene. Det er lys sommernat. Døren til huset står åben; vinduerne er oplyste. Musik høres derinde.)

ACT SECOND

A birch grove adjoining the house, one corner of which is seen to the left. At the back, a footpath leads up the hillside. To the right of the footpath a river comes tumbling down a ravine and loses itself among boulders and stones. It is a light summer evening. The door leading to the house stands open; the windows are lighted up. Music is heard from within.

GÆSTERNE
(synger i gildestuen).
     Lad fedlen klinge; ved strengeklang
     træder vi dansen den nat så lang.
     Hvor lystigt at trine på tilje!
     Den jomfru brænder så skær som et blod;
     det er sig den smådreng, bold og god,
     han favner den væne lilje!
(Knut Gæsling og Erik fra Hægge kommer ud fra huset. Musik, dans og lystighed vedbliver under det følgende at lyde dæmpet derinde.)

THE GUESTS.
[Singing in the Feast Hall.]
     Set bow to fiddle! To sound of strings
     We’ll dance till night shall furl her wings,
     Through the long hours glad and golden!
     Like blood-red blossom the maiden glows--
     Come, bold young wooer and hold the rose
     In a soft embrace enfolden.
[KNUT GESLING and ERIK OF HEGGE enter from the house. Sounds of music, dancing and merriment are heard from within during what follows.]

ERIK.
Bare det ikke kommer til at angre dig, Knut.

ERIK.
If only you come not to repent it, Knut.

KNUT.
Lad du mig om det.

KNUT.
That is my affair.

ERIK.
Ja, ja, voveligt er det dog. Du er kongens foged. Der udgår herrebud til dig, at du skal fange Gudmund Alfsøn, hvor du kan komme over ham. Og nu, da du har ham lige i næven, så tilsiger du ham dit venskab og lader ham færdes frit, hvor det lyster ham.

ERIK.
Well, say what you will, ’tis a daring move. You are the King’s Sheriff. Commands go forth to you that you shall seize the person of Gudmund Alfson, wherever you may find him. And now, when you have him in your grasp, you proffer him your friendship, and let him go freely, whithersoever he will.

KNUT.
Jeg véd, hvad jeg gør. I hans egen stue har jeg søgt ham, og der var han ikke at finde. Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, – mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru?

KNUT.
I know what I am doing. I sought him in his own dwelling, but there he was not to be found. If, now, I went about to seize him here--think you that Dame Margit would be minded to give me Signe to wife?

ERIK
(langtrukket).
Nej, med det gode blev det vel ikke, men –

ERIK.
[With deliberation.]
No, by fair means it might scarcely be, but--

KNUT.
Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. (bestemt.) Derfor bliver det, som jeg har sagt. Ikveld skal ingen her på gården vide, at Gudmund Alfsøn er fredløs; – imorgen får han se at hjælpe sig selv.

KNUT.
And by foul means I am loth to proceed. Moreover, Gudmund is my friend from bygone days; and he can be helpful to me. [With decision.] Therefore it shall be as I have said. This evening no one at Solhoug shall know that Gudmund Alfson is an outlaw;-- to-morrow he must look to himself.

ERIK.
Ja, men kongens lov?

ERIK.
Aye, but the King’s decree?

KNUT.
Å, kongens lov! Du véd lige så godt som jeg, kongens lov agtes ikke stort her inde i bygderne. Skulde kongens lov gælde, så måtte mangen staut karl iblandt os bøde både for bruderov og manddrab. – Kom nu her! Jeg gad vide, hvor Signe –?
(de går ud til højre.)
(Gudmund og Signe kommer nedover fodstien i baggrunden.)

KNUT.
Oh, the King’s decree! You know as well as I that the King’s decree is but little heeded here in the uplands. Were the King’s decree to be enforced, many a stout fellow among us would have to pay dear both for bride-rape and for man-slaying. Come this way, I would fain know where Signe--?
[They go out to the right.]
[GUDMUND and SIGNE come down the footpath at the back.]

SIGNE.
Å tal! Bliv ved! Lad mig lytte dertil;
det høres som det væneste strengespil.

SIGNE.
Oh, speak! Say on! For sweeter far
Such words than sweetest music are.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=c9826c7c-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display