You are here: BP HOME > MI > Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug) > fulltext
Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
MARGIT.
At jeg var
huldren, som sidder i lien derinde.
Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde!
Tro mig –! 
MARGIT.
That I could be
The nixie that haunts yonder upland lea.
How cunningly I should weave my spell!
Trust me--! 
GUDMUND.
Hvad fattes dig, Margit? Svar! 
GUDMUND.
Margit, what ails you? Tell! 
MARGIT
(uden at høre på ham).
Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage!
Klage og kvæde både nætter og dage!
(med stigende heftighed.)
Hvor skulde jeg lokke den frejdige svend
gennem lierne grønne til bergets kammer; –
der kunde jeg glemme al verdens jammer;
der kunde jeg brænde og leve med min ven! 
MARGIT.
[Paying no heed to him.]
How I should quaver my magic lay!
Quaver and croon it both night and day!
[With growing vehemence.]
How I would lure the knight so bold
Through the greenwood glades to my mountain hold.
There were the world and its woes forgot
In the burning joys of our blissful lot. 
GUDMUND.
Margit! Margit! 
GUDMUND.
Margit! Margit! 
MARGIT
(stedse voldsommere).
Ved midnatsstund
sov vi i lien den sødeste blund; –
og rammed mig døden, når solen randt, –
hvor lystigt at dø på slig vis; – ej sandt? 
MARGIT.
[Ever more wildly.]
At midnight’s hour
Sweet were our sleep in my lonely bower;--
And if death should come with the dawn, I trow
’Twere sweet to die so;--what thinkest thou? 
GUDMUND.
Du er syg! 
GUDMUND.
You are sick! 
MARGIT
(brister ud i latter).
Ha, ha, ha! Å, lad mig le!
Lad mig le! Det gør mig så godt. 
MARGIT.
[Bursting into laughter.]
Ha, ha!--Let me laugh! ’Tis good
To laugh when the heart is in laughing mood! 
GUDMUND.
Jeg kan se,
du har endnu det samme ustyrlige sind,
som fordum – 
GUDMUND.
I see that you still have the same wild soul
As of old-- 
MARGIT
(pludselig alvorlig).
Du må ikke undres derover;
det er kun ved midnat, når menneskene sover;
om dagen er jeg så ræd som en hind.
Og hvad er det vel mere? Mindes dig kun
hine kvinder i fremmede lande, – hun,
den fagre prinsesse; – se, hun var vild;
mod hende er jeg som lammet mild.
At længes og hige hun voved ej blot;
hun pønsed på dåd; og se det – 
MARGIT.
[With sudden seriousness.]
Nay, let not that vex your mind,
’Tis only at midnight it mocks control;
By day I am timid as any hind.
How tame I have grown, you yourself must say,
When you think on the women in lands far away--
Of that fair Princess--ah, she was wild!
Beside her lamblike am I and mild.
She did not helplessly yearn and brood,
She would have acted; and that-- 
GUDMUND.
Det er godt,
du minder mig derom; jeg vil ikke længer
gemme på det, jeg så lidet trænger.
(tager flasken frem.) 
GUDMUND.
’Tis good
You remind me; Straightway I’ll cast away
What to me is valueless after this day--
[Takes out the phial.] 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login