Bibliotheca Polyglotta

Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug)

Complete text

GUDMUND
(sagte, idet han følger dem med øjnene).
Ja, sådan er det rådeligst. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.

GUDMUND.
[Softly as he follows them with his eyes.]
Aye, so it were wisest. Both Signe and I must away from Solhoug. Knut Gesling has shown himself my friend; he will help me.

KNUT
(sagte til Erik).
Jo, jo, siger jeg; Gudmund er hendes frænde; han kan bedst tale min sag.

KNUT.
[Softly, to ERIK.]
Yes, yes, I say, Gudmund is her kinsman; he can best plead my cause.

ERIK.
Nå, som du vil da.
(han går ind i huset.)

ERIK.
Well, as you will.
[He goes into the house.]

KNUT
(kommer nærmere).
Hør, Gudmund –

KNUT.
[Approaching.]
Listen, Gudmund--

GUDMUND
(smilende).
Kommer du for at sige mig, at du ikke længer tør lade mig gå fri?

GUDMUND.
[Smiling.]
Come you to tell me that you dare no longer let me go free.

KNUT.
Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. – Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl –

KNUT.
Dare! Be at your ease as to that. Knut Gesling dares whatever he will. No, ’tis another matter. You know that here in the district, I am held to be a wild, unruly companion--

GUDMUND.
Ja, og hvis ikke rygtet lyver, så –

GUDMUND.
Aye, and if rumour lies not--

KNUT.
Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Men nu skal du høre –
(de går i samtale opover mod baggrunden.)

KNUT.
Why no, much that it reports may be true enough. But now, I must tell you--
[They go, conversing, up towards the back.]

SIGNE
(til Margit, idet de kommer nedover ved huset).
Jeg forstår dig ikke. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?

SIGNE.
[To MARGIT, as they come forward beside the house.]
I understand you not. You speak as though an unlooked-for happiness had befallen you. What is in your mind?

MARGIT.
Signe, – du er et barn endnu; du véd ikke hvad det vil sige at færdes i en evig rædsel for at –. (pludselig afbrydende.) Tænk dig, Signe, at måtte visne og dø uden at have levet!

MARGIT.
Signe--you are still a child; you know not what it means to have ever in your heart the dread of-- [Suddenly breaking off.] Think, Signe, what it must be to wither and die without ever having lived.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=c99e15a8-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display