Bibliotheca Polyglotta

Gildet på Solhaug (The Feast at Solhaug)

Complete text

HUSKARLEN
(råber).
Herr Bengt, herr Bengt, I skynde jer ud det rappeste I kan! Knut Gæsling stævner med et væbnet følge op mod gården.

HOUSE-CARL.
[Calls.]
Sir Bengt, Sir Bengt! haste forth with all the speed you can! Knut Gesling with an armed train is drawing near the house.

BENGT
(sætter bægeret ned).
Knut Gæsling? Hvem siger det?

BENGT.
[Putting down the goblet.]
Knut Gesling? Who brings the tidings?

HUSKARLEN.
Nogle af eders gæster så ham nede på vejen, og så løb de ilsomt tilbage for at vare jer ad.

HOUSE-CARL.
Some of your guests espied him on the road beneath, and hastened back to warn you.

BENGT.
Godt; så skal jeg da også –! Hent mig min farfaders økse!
(han og huskarlen går ud i baggrunden.)
(Lidt efter kommer Gudmund og Signe sagte og varsomt ind gennem døren til højre.)

BENGT.
E’en so. Then will I--! Fetch me my grandfather’s battle-axe!
[He and the HOUSE-CARL go out at the back.]
[Soon after, GUDMUND and SIGNE enter quietly and cautiously by the door at the back.]

SIGNE
(dæmpet).
Det må da så være!

SIGNE.
[In muffled tones.]
It must then, be so!

GUDMUND
(ligeså).
Den yderste nød
tvinger os.

GUDMUND.
[Also softly.]
Necessity’s might Constrains us.

SIGNE.
Ak, at drage
som flygtning fra bygden, hvor jeg er født –!
(tørrer øjnene.)
Og dog, jeg vil ikke klage;
det er jo for din skyld, jeg drager afsted.
Gudmund, havde du kongens fred,
jeg blev hos min søster.

SIGNE.
Oh! thus under cover of night
To steal from the valley where I was born?
[Dries her eyes.]
Yet shalt thou hear no plaint forlorn.
’Tis for thy sake my home I flee;
Wert thou not outlawed, Gudmund dear,
I’d stay with my sister.

GUDMUND.
Og næste dag
så kom Knut Gæsling med sværd og bue,
og løfted dig op på gangerens bag,
og gjorde dig til sin frue.

GUDMUND.
Only to be
Ta’en by Knut Gesling, with bow and spear,
Swung on the croup of his battle-horse,
And made his wife by force.

SIGNE.
Å, lad os flygte! Men hvor går vi hen?

SIGNE.
Quick, let us flee. But whither go?

GUDMUND.
Ude ved fjorden har jeg en ven;
han skaffer os et skib. Over salte vande
sejle vi ned til de danske strande.
Der, kan du tro, det er dejligt at bo;
der vil du finde det fagert at bygge;
der monne de væneste blomster gro
alt under bøgenes skygge.

GUDMUND.
Down by the fiord a friend I know;
He’ll find us a ship. O’er the salt sea foam
We’ll sail away south to Denmark’s bowers.
There waits you there a happy home;
Right joyously will fleet the hours;
The fairest of flowers they bloom in the shade
Of the beech-tree glade.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=c9dc4544-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display