Bibliotheca Polyglotta

BØNDERNE.
Ja, ja, – nu må hun høre os!
(Hele mængden trænger ind i stuen. I det samme viser Fru Inger Gyldenløve sig i døren til riddersalen. Alle tier pludseligt.)

THE PEASANTS.
Yes, yes; she must hear us now!
(The whole rabble crowds into the room. At the same moment, LADY INGER appears in the doorway of the hall. A sudden silence.)

FRU INGER.
Hvad vil I mig?

LADY INGER.
What would you with me?

EJNAR HUK.
Vi søgte eder, højbårne frue, for at –

EINAR HUK.
We sought you, noble lady, to----

FRU INGER.
Nu vel, – sig frem!

LADY INGER.
Well, speak out!

EJNAR HUK.
Nå, det er jo en ærlig sag. Kort og godt, – vi kommer for at bede eder om orlov og våben –

EINAR HUK.
Why, we are not ashamed of our errand. In one word, we come to pray you for weapons and leave----

FRU INGER.
Orlov og våben? Hvortil?

LADY INGER.
Weapons and leave----? And for what?

EJNAR HUK.
Der er kommet det rygte over fra Sverig, at almuen har rejst sig i Dalarne og stævner imod kong Gustav –

EINAR HUK.
There has come a rumour from Sweden that the people of the Dales have risen against King Gustav----

FRU INGER.
Har almuen i Dalarne?

LADY INGER.
The people of the Dales?

EJNAR HUK.
Ja, så går ordet, og det skal være ganske sikkert.

EINAR HUK.
Ay, so the tidings run, and they seem sure enough.

FRU INGER.
Nu, – om så var, – hvad har da I med Dalkarlenes rejsning at gøre?

LADY INGER.
Well, if it were so, what have you to do with the Dale-folk’s rising?

BØNDERNE.
Vi vil med! Vi vil hjælpe til! Fri os selv!

THE PEASANTS.
We will join them! We will help! We will free ourselves!

FRU INGER
(sagte).
Ah, skulde tiden være kommen!

LADY INGER
(aside).
Can the time be come?

EJNAR HUK.
Fra alle de norske grænsebygder stryger bønder indover til Dalarne. Selv fredløse mænd, som har vanket vildsomt år for år i fjeldet, de vover sig nu ned til gårdene igen, søger folk og sliber eggen på sine rustne værger.

EINAR HUK.
From all our borderlands the peasants are pouring across to the Dales. Even outlaws that have wandered for years in the mountains are venturing down to the homesteads again, and drawing men together, and whetting their rusty swords.

FRU INGER
(efter et ophold).
Hør, – sig mig, har I tilfulde betænkt jer? Har I regnet efter, hvad det vilde koste jer, hvis kong Gustavs mænd skulde sejre?

LADY INGER
(after a pause).
Tell me, men, have you thought well of this? Have you counted the cost, if King Gustav’s men should win?

BJØRN
(sagte og bønligt til fru Inger).
Regn efter, hvad det vil koste Dansken, hvis kong Gustavs mænd skulde tabe.

BIÖRN
(softly and imploringly to LADY INGER).
Count the cost to the Danes if King Gustav’s men should lose.

FRU INGER
(afvisende).
Det regnestykke er ikke min sag. (hun vender sig til mængden.) I véd, kong Gustav kan håbe på sikker bistand fra Danmark. Kong Fredrik er hans ven, og han vil visselig ikke lade ham i stikken –

LADY INGER
(evasively).
That reckoning is not for me to make. (Turns to the people). You know that King Gustav is sure of help from Denmark. King Frederick is his friend, and will never leave him in the lurch----

EJNAR HUK.
Men dersom nu bønderne rejste sig trindt om i hele Norges land? Dersom vi rejste os alle tilhobe, – herskabsfolk og almue? – Ja, fru Inger Gyldenløve, nu tror jeg næsten lejligheden er kommen, som vi har ventet på. Bryder det nu løs, så må de fremmede ud af landet.

EINAR HUK.
But if the people were now to rise all over Norway’s land?--if we all rose as one man, nobles and peasants together?-- ay, Lady Inger Gyldenlöve, the time we have waited for is surely come. We have but to rise now to drive the strangers from the land.

BØNDERNE.
Ja, ud med de danske fogder! Ud med de fremmede herremænd! Ud med rigsrådernes svende!

THE PEASANTS.
Ay, out with the Danish sheriffs! Out with the foreign masters! Out with the Councillors’ lackeys!

FRU INGER
(sagte).
O, malm er der i dem; – men dog, dog –!

LADY INGER
(aside).
Ah, there is metal in them; and yet, yet----!

BJØRN
(hen for sig).
Hun er tvivlrådig. (til Eline.) Hvad gældet det, jomfru Eline, – I har forsyndet jer i dommen over eders moder.

BIÖRN
(to himself).
She is of two minds. (To ELINA.) What say you now, Mistress Elina--have you not sinned in misjudging your mother?

ELINE.
Bjørn, – jeg kunde rive mine øjne ud af hovedet, ifald de havde løjet for mig!

ELINA.
Biörn, if my eyes have deceived me, I could tear them out of my head!

EJNAR HUK.
Ser I vel, min højbårne frue, – først gælder det kong Gustav; er han gjort magtløs, så vil ikke Danskerne kunne holde sig længe her i landet –

EINAR HUK.
See you not, my noble lady, King Gustav must be dealt with first. Once his power is gone, the Danes cannot long hold this land----

FRU INGER.
Og så?

LADY INGER.
And then?

EJNAR HUK.
Så er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os.

EINAR HUK.
Then we shall be free. We shall have no more foreign masters, and can choose ourselves a king, as the Swedes have done before us.

FRU INGER
(levende).
En konge selv! Tænker du på Sture-slægten?

LADY INGER
(with animation).
A king for ourselves. Are you thinking of the Sture stock?

EJNAR HUK.
Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt om på odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker fredløse på fjeldstien, hvis de endnu er til. Men det turde vel hænde sig alligevel, at der kunde findes en eller anden ætling af de gamle slægter, som –

EINAR HUK.
King Christiern and others after him have swept bare our ancient houses. The best of our nobles are outlaws on the hill- paths, if so be they still live; nevertheless, it might still be possible to find one or other shoot of the old stems----

FRU INGER
(hurtigt).
Det er nok, Ejnar Huk! Det er nok! (hen for sig.) Ah, mit dyreste håb! (hun vender sig til bønderne og husfolkene.) Jeg har nu formanet jer, så godt jeg kunde. Jeg har sagt jer, hvor stor en fare I vover jer ind i. Men dersom I er så faste i eders forsæt, så vilde det vel være dårligt af mig at forbyde jer, hvad I jo på egen hånd kunde sætte igennem.

LADY INGER
(hastily).
Enough, Einar Huk, enough! (To herself.) Ah, my dearest hope! (Turns to the Peasants and Retainers.) I have warned you, now, as well as I can. I have told you how great is the risk you run. But if you are fixed in your purpose, it were folly of me to forbid what I have no power to prevent.

EJNAR HUK.
Vi har altså eders minde til at –?

EINAR HUK.
Then we have your leave to----?

FRU INGER.
I har eders egen faste vilje; spørg den tilråds. Er det så, som I siger, at I dagligen plages og trykkes – –. Jeg véd så lidet om disse ting. Jeg vil ikke vide mere! Hvad kan jeg, en enlig kvinde –? Selv om I vilde plyndre riddersalen –; og der findes mangt et brugeligt værge derinde –; I har jo hele magten på Østråt ikveld. I får gøre, hvad eder lyster. God nat!
(Mængden bryder ud i høje glædesråb. Der tændes lys og huskarlene henter allehånde våbenstykker ind fra salen.)

LADY INGER.
You have your own firm will; take counsel with that. If it be as you say, that you are daily harassed and oppressed---- ---- I know but little of these matters, and would not know more. What can I, a lonely woman----? Even if you were to plunder the Banquet Hall--and there’s many a good weapon on the walls--you are the masters at Östråt to-night. You must do as seems good to you. Good-night!
(Loud cries of joy from the multitude. Candles are lighted; the retainers bring weapons of different kinds from the hall.)

BJØRN
(griber fru Ingers hånd idet hun vil gå).
Tak, min ædle og stormodige frue! Jeg, som har kendt jer lige fra barneårene, jeg har aldrig tvivlet på jer.

BIÖRN
(seizes LADY INGER’S hand as she is going).
Thanks, my noble and high-souled mistress! I, that have known you from childhood up--I have never doubted you.

FRU INGER.
Stille, Bjørn, – det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne kveld. – For de andre gælder det kun livet; men for mig – tusende gange mere; tro mig!

LADY INGER.
Hush, Biörn. It is a dangerous game that I have ventured this night. The others stake only their lives; but I, trust me, a thousandfold more!

BJØRN.
Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for eders gode forståelse med –?

BIÖRN.
How mean you? Do you fear for your power and your favour with----?

FRU INGER.
Min magt? O, gud i himlen!

LADY INGER.
My power? O God in Heaven!

EN HUSKARL
(kommer fra salen med et stort sværd).
Se, her er en rigtig ulvetand! Med den skal jeg flænge blodsugernes svende.

A RETAINER
(comes from the hall with a large sword).
See, here’s a real good wolf’s-tooth to flay the blood-suckers’ lackeys with!

EJNAR HUK
(til en anden huskarl).
Hvad har du fundet der?

HUSKARLEN.
Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads.

EJNAR HUK.
Den er for god til dig; – se, her har jeg landsestagen efter Sten Sture; hæng pladen på den, så fører vi det gildeste hærmærke, nogen mand vil forlange.

EINAR HUK.
’Tis too good for such as you. Look, here is the shaft of Sten Sture’s¹ lance; hang the breastplate upon it, and we shall have the noblest standard heart can desire.

HUSTJENEREN FINN
(med et brev i hånden, kommer fra døren til venstre og går hen imod fru Inger).
Jeg har ledt efter eder i alle stuer –

FINN
(comes from the door on the left, with a letter in his hand, and goes towards LADY INGER).
I have sought you through all the house.

FRU INGER.
Hvad vil du?

LADY INGER.
What do you want?

FINN
(rækker hende brevet).
En svend fra Trondhjem har bragt brev og bud til eder.

FINN
(hands her the letter).
A messenger is come from Trondhiem with a letter for you.

FRU INGER.
Lad os se! (idet hun åbner brevet.) Fra Trondhjem? Hvad kan det gælde? (gennemløber skrivelsen.) Hjælp, Krist! Fra ham! Og her i landet – –
(hun læser videre i stærk bevægelse, medens mændene vedbliver at hente våben ind fra salen.)

LADY INGER.
Let me see! (opening the letter). From Trondhiem? What can it be? (Runs through the letter.) Help, Christ! From him! and here in Norway----
(Reads on with strong emotion, while the men go on bringing out arms from the hall.)

FRU INGER
(hen for sig).
Han kommer altså hid. Han kommer hid i denne nat. – Ja, så gælder det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.

LADY INGER
(to herself).
He is coming here. He is coming to- night!--Ay, then ’tis with our wits we must fight, not with the sword.

EJNAR HUK.
Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan vi lægge ivej!

EINAR HUK.
Enough, enough, good fellows; we are well armed now, and can set forth on our way.

FRU INGER
(med en hurtig vending).
Ingen mand må forlade gården inat!

LADY INGER
(with a sudden change of tone).
No man shall leave my house to-night!

EJNAR HUK.
Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig; vi stryger indover fjorden og –

EINAR HUK.
But the wind is fair, noble lady; we can sail up the fiord, and----

FRU INGER.
Det bliver, som jeg har sagt.

LADY INGER.
It shall be as I have said.

1. Pronounce Stayn Stoore.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=967df108-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display