Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

FRU INGER GYLDENLØVE
(kommer ind gennem salsdøren og siger koldt:)
Jeg byder eder min hilsen, herr rigsråd, –

LADY INGER
(coldly).
My greeting to you, Sir Councillor----

NILS LYKKE
(bøjer sig dybt).
Ah, – Østråts frue!

NILS LYKKE
(bows deeply).
Ah--the Lady of Östråt!

FRU INGER.
– og min tak fordi I forud har ladet mig vide eders komme.

LADY INGER.
And thanks that you have forewarned me of your visit.

NILS LYKKE.
Ikke mere end min skyldighed. Jeg havde grunde til at formode, at mit komme vilde overraske eder –

NILS LYKKE.
I could do no less. I had reason to think that my coming might surprise you----

FRU INGER.
I sandhed, herr rigsråd, deri har I ikke taget fejl. Jeg havde visselig mindst af alle ventet at se Nils Lykke som gæst på Østråt.

LADY INGER.
In truth, Sir Councillor, you thought right there. Nils Lykke was certainly the last guest I looked to see at Östråt.

NILS LYKKE.
Og endnu mindre havde I vel ventet, at han skulde komme som ven?

NILS LYKKE.
And still less, mayhap, did you think to see him come as a friend?

FRU INGER.
Som ven? I føjer spot til al den smerte og skændsel, I har dynget over mit hus? Efter at have lagt et barn i graven for mig, vover I endnu –

LADY INGER.
As a friend? You add insult to all the shame and sorrow you have heaped upon my house? After bringing my child to the grave, you still dare----

NILS LYKKE.
Tillad, fru Inger Gyldenløve, – i det stykke kommer vi neppe til enighed; thi I tager ikke med i beregningen, hvad jeg ved samme ulykkelige lejlighed tabte. Mine hensigter var ærlige. Jeg var træt af mit ubundne liv; – over de tredive år var jeg jo også allerede dengang; jeg længtes efter at finde mig en god og from hustru. Læg så dertil udsigten til det held at vorde eders svigersøn –

NILS LYKKE.
With your leave, Lady Inger Gyldenlöve--on that matter we should scarce agree; for you count as nothing what I lost by that same unhappy chance. I purposed nought but in honour. I was tired of my unbridled life; my thirtieth year was already past; I longed to mate me with a good and gentle wife. Add to all this the hope of becoming your son-in-law----

FRU INGER.
Tag eder vel ivare, herr rigsråd! Hvad der er vederfaret mit barn, har jeg efter bedste evne dysset ned. Men tro ikke, at det er glemt, om det end er gemt. Der turde snart komme en lejlighed –

LADY INGER.
Beware, Sir Councillor! I have done all in my power to hide my child’s unhappy fate. But because it is out of sight, think not it is out of mind. It may yet happen----

NILS LYKKE.
I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. I vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså fra nu af åben ufred imellem os?

NILS LYKKE.
You threaten me, Lady Inger? I have offered you my hand in amity; you refuse to take it. Henceforth, then, it is to be open war between us?

FRU INGER.
Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes.

LADY INGER.
Was there ever aught else?

NILS LYKKE.
Fra eders side, kan hænde. Jeg har aldrig været eders avindsmand, – skønt jeg vel, som kongen af Danmarks undersåt, havde skellig grund dertil.

NILS LYKKE.
Not on your side, mayhap. I have never been your enemy,--though as a subject of the King of Denmark I lacked not good cause.

FRU INGER.
Jeg forstår eder. Jeg har ikke været bøjelig nok. Det er ikke gået så glat, som man ønskede, med at drage mig over i eders lejr. – Mig synes dog, I intet har at klage på. Min datter Meretes husbond er eders landsmand. Videre kan jeg ikke gå. Min stilling er vanskelig, Nils Lykke!

LADY INGER.
I understand you. I have not been pliant enough. It has not proved so easy as some of you hoped to lure me over into your camp.-- Yet methinks you have nought to complain of. My daughter Merete’s husband is your countryman--further I cannot go. My position is no easy one, Nils Lykke!

NILS LYKKE.
Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav på eder, – et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest.

NILS LYKKE.
That I can well believe. Both nobles and people here in Norway think they have an ancient claim on you--a claim, ’tis said, you have but half fulfilled.

FRU INGER.
Tillad, herr rigsråd, – for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I mig vide, hvad der fører eder hid.

LADY INGER.
Your pardon, Sir Councillor,--I account for my doings to none but God and myself. If it please you, then, let me understand what brings you hither.

NILS LYKKE.
Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt –?

NILS LYKKE.
Gladly, Lady Inger! The purport of my mission to this country can scarce be unknown to you----?

FRU INGER.
Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel.

LADY INGER.
I know the mission that report assigns you. Our King would fain know how the Norwegian nobles stand affected towards him.

NILS LYKKE.
Ganske visst.

NILS LYKKE.
Assuredly.

FRU INGER.
Det er altså derfor I gæster Østråt?

LADY INGER.
Then that is why you visit Östråt?

NILS LYKKE.
For en del derfor. Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen mundtlig forsikring af eder –

NILS LYKKE.
In part. But it is far from my purpose to demand any profession of loyalty from you----

FRU INGER.
Nu vel?

LADY INGER.
What then?

NILS LYKKE.
Hør mig, fru Inger! I sagde selv fornylig, at eders stilling er vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun halvvejs vover at forlade sig på eder. Eders egen fordel må nødvendigvis knytte jer til os. Til de misfornøjede er I derimod bunden ved landsmandskabet, og, – hvem véd, – måske også ved et eller andet andet hemmeligt bånd.

NILS LYKKE.
Hearken to me, Lady Inger! You said yourself but now that your position is no easy one. You stand half way between two hostile camps, neither of which dares trust you fully. Your own interest must needs bind you to us. On the other hand, you are bound to the disaffected by the bond of nationality, and--who knows?--mayhap by some secret tie as well.

FRU INGER
(sagte).
Hemmeligt bånd! Krist, skulde han –?

LADY INGER
(aside).
A secret tie! Christ, does he----?

NILS LYKKE
(mærker hendes bevægelse, men lader som intet og tilføjer utvungent):
I indser visst selv, at denne stilling i længden ikke er til at udholde. – Sæt nu, det stod i min magt at udfri eder af disse forholde, som –

NILS LYKKE
(notices her emotion, but makes no sign and continues without change of manner).
You cannot but see that such a position must ere long become impossible.--Suppose, now, it lay in my power to free you from these embarrassments which----

FRU INGER.
I eders magt, siger I?

LADY INGER.
In your power, you say?

NILS LYKKE.
Først og fremst, fru Inger, må jeg bede eder ikke at lægge nogen vægt på de letfærdige ord, hvormed jeg før kan have omtalt det, der er os imellem. Tro ikke, at jeg nogen stund har tabt af tankerne den skyld, jeg står i til eder. Sæt, at det længe havde været min agt, såvidt muligt, at gøre godt igen, hvad jeg har forbrudt. Sæt, at det var derfor jeg havde skaffet mig denne sendelse herop.

NILS LYKKE.
First of all, Lady Inger, I would beg you to lay no stress on any careless words I may have used concerning that which lies between us two. Think not that I have forgotten for a moment the wrong I have done you. Suppose, now, I had long purposed to make atonement, as far as might be, where I had sinned. Suppose that were my reason for undertaking this mission.

FRU INGER.
Forklar eder nøjere, herr rigsråd; – nu forstår jeg eder ikke.

LADY INGER.
Speak your meaning more clearly, Sir Councillor;--I cannot follow you.

NILS LYKKE.
Jeg tager måske ikke fejl, når jeg formoder, at I, lige så godt som jeg, kender til de uroligheder, der truer med at bryde løs i Sverig. I véd, eller I aner ialfald, at disse uroligheder har et større mål, end det, man almindeligvis tillægger dem, og I vil derfor begribe, at vor konge ikke roligt kan se begivenhederne gå deres egen gang. Ikke sandt?

NILS LYKKE.
I can scarce be mistaken in thinking that you, as well as I, know of the threatened troubles in Sweden. You know, or at least you can guess, that this rising is of far wider aim than is commonly supposed, and you understand therefore that our King cannot look on quietly and let things take their course. Am I not right?

FRU INGER.
Bliv ved!

LADY INGER.
Go on.

NILS LYKKE
(forskende, efter et kort ophold).
Der gives ét tænkeligt tilfælde, som kunde sætte Gustav Vasas trone i fare –

NILS LYKKE
(searchingly, after a short pause).
There is one possible chance that might endanger Gustav Vasa’s throne----

FRU INGER
(sagte).
Hvor vil han hen?

LADY INGER
(aside).
Whither is he tending?

NILS LYKKE.
– det tilfælde nemlig, at der i Sverig skulde findes en mand, som på grund af sin byrd havde krav på at kåres til folkets styrer.

NILS LYKKE.
----the chance, namely, that there should exist in Sweden a man entitled by his birth to claim election to the kingship.

FRU INGER
(undvigende).
Sverigs adel er lemlæstet ligeså blodigt som vor, herr rigsråd! Hvor skulde I vel ville søge –?

LADY INGER
(evasively).
The Swedish nobles have been even as bloodily hewn down as our own, Sir Councillor. Where would you seek for----?

NILS LYKKE
(smilende).
Søge? Manden er allerede funden –

NILS LYKKE
(with a smile).
Seek? The man is found already----

FRU INGER
(farer sammen).
Ah! Er han funden?

LADY INGER
(starts violently).
Ah! He is found?

NILS LYKKE.
– og han står jer for nær, min frue, til at eders tanke ikke skulde falde på ham. (ser stivt på hende.) Den afdøde grev Sture har efterladt sig en søn –

NILS LYKKE.
----And he is too closely akin to you, Lady Inger, to be far from your thoughts at this moment. (Looks at her.) The last Count Sture left a son----

FRU INGER
(med et skrig).
Hellige frelser, hvoraf véd I –?

LADY INGER
(with a cry).
Holy Saviour, how know you----?

NILS LYKKE
(studsende).
Fat eder, min frue, og lad mig tale til ende. – Denne unge mand har hidtil levet stille hos sin moder, Sten Stures enke.

NILS LYKKE
(surprised).
Be calm, Madam, and let me finish.-- This young man has lived quietly till now with his mother, Sten Sture’s widow.

FRU INGER
(ånder friere igen).
Hos –? Ah ja; – ja visst!

LADY INGER
(breathes more freely).
With----? Ah, yes--true, true!

NILS LYKKE.
Nu derimod er han trådt åbenlyst frem. I Dalarne har han vist sig som bøndernes leder. Deres antal vokser med hver dag; og, – som I måske véd, finder de venner blandt almuen på denne side af grænsefjeldene.

NILS LYKKE.
But now he has come forward openly. He has shown himself in the Dales as leader of the peasants; their numbers are growing day by day; and--as perhaps you know--they are finding friends among the peasants on this side of the border-hills.

FRU INGER
(der imidlertid har fattet sig).
Herr rigsråd, – I nævner alle disse begivenheder med fuld forvissning om, at jeg kender dem. Hvad grund har jeg givet eder til at formode sligt? Jeg véd intet, og ønsker ikke at vide noget. Det er min agt at leve roligt indenfor mine egne enemærker; jeg rækker ikke ufredsstifterne min bistand; men regn heller ikke på mig, dersom det er eders agt at underkue dem.

LADY INGER
(who has in the meantime regained her composure).
Sir Councillor,--you speak of all these things as though they must of necessity be known to me. What ground have I given you to believe so? I know, and wish to know, nothing. All my care is to live quietly within my own domain; I give no helping hand to the rebels; but neither must you count on me if it be your purpose to put them down.

NILS LYKKE
(dæmpet).
Vilde I også forholde eder uvirksom, ifald det var min agt at stå dem bi?

NILS LYKKE
(in a low voice).
Would you still be inactive, if it were my purpose to stand by them?

FRU INGER.
Hvorledes skal jeg forstå eder?

LADY INGER.
How am I to understand you?

NILS LYKKE.
I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til? – Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og undertrykt. Vi har fuldelig begrebet, at villige forbundsfæller er bedre end tvungne undersåtter; og vi ønsker derfor intet hjerteligere, end at kunne løsne de bånd, der igrunden snører os ligeså stramt som eder. Men I vil visst også erkende, at Normændenes sindelag imod os gør et sådant skridt altfor betænkeligt, – så længe vi ikke har en pålidelig støtte i ryggen.

NILS LYKKE.
Have you not seen whither I have been aiming all this time?--Well, I will tell you all, honestly and straightforwardly. Know, then, that the King and his Council see clearly that we can have no sure footing in Norway so long as the nobles and the people continue, as now, to think themselves wronged and oppressed. We understand to the full that willing allies are better than sullen subjects; and we have therefore no heartier wish than to loosen the bonds that hamper us, in effect, quite as straitly as you. But you will scarce deny that the temper of Norway towards us makes such a step too dangerous--so long as we have no sure support behind us.

FRU INGER.
Og denne støtte –?

LADY INGER.
And this support----?

NILS LYKKE.
Denne støtte er nærmest at søge i Sverig. Men, vel at mærke, ej sålænge Gustav Vasa sidder ved roret; thi hans regnskab med Danmark er endnu ikke opgjort, og vil vel heller aldrig blive det. En ny svensk konge derimod, som havde folket på sin side, og som skyldte Danmarks bistand sin krone – –. Nu; I begynder at forstå mig? Da kunde vi med tryghed sige til eder Norske: „tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være eders!“ – Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod igrunden ikke er så stort, som det kanske synes; thi I vil selv indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved. Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med eder, så lad også I enhver mistro fare. Altså – (bestemt.) den riddersmand fra Sverig, som kom hid en timestid før jeg –

NILS LYKKE.
Should naturally come from Sweden. But, mark well, not so long as Gustav Vasa holds the helm; his reckoning with Denmark is not settled yet, and mayhap never will be. But a new king of Sweden, who had the people with him, and who owed his throne to the help of Denmark---- ---- Well, you begin to understand me? Then we could safely say to you Norwegians: “Take back your old ancestral rights; choose you a ruler after your own mind; be our friends in need, as we will be in yours!”--Mark you well, Lady Inger, herein is our generosity less than it may seem; for you must see that, far from weakening, ’twill rather strengthen us. And now I have opened my heart to you so fully, do you too cast away all mistrust. And therefore (confidently)--the knight from Sweden, who came hither an hour before me----

FRU INGER.
I véd det da allerede?

LADY INGER.
Then you already know of his coming?

NILS LYKKE.
Tilfulde. Det er ham jeg søger.

NILS LYKKE.
Most certainly. It is him I seek.

FRU INGER
(for sig selv).
Forunderligt. Altså dog som Olaf Skaktavl sagde. (til Nils Lykke.) Jeg beder eder vente her, herr rigsråd! Nu går jeg for at føre ham til eder.
(hun går ud gennem riddersalen.)

LADY INGER
(to herself).
Strange! It must be as Olaf Skaktavl said. (To NILS LYKKE.) I pray you wait here, Sir Councillor! I go to bring him to you.
(Goes out through the Banquet Hall.)

NILS LYKKE
(ser en stund efter hende i hoverende forundring).
Hun henter ham! Ja, virkelig, – hun henter ham! Dysten er halvvejs vunden. Så let havde jeg ikke tænkt, det skulde gå. – Hun sidder dybt i det med urostifterne. Foer sammen af skræk, da jeg nævnte Sten Stures søn. – Og så? Hm! Er fru Inger troskyldig løbet i fælden, så vil ikke Nils Sture gøre mange vanskeligheder. Et ungt blod, uden al sindighed og omtanke – –. Med mit løfte om bistand drager han afsted. Uheldigvis snapper Jens Bjelke ham op på vejen, – og det hele forehavende er kvalt. Og så? Så et skridt videre, til fromme for os selv. Det spredes ud, at den unge grev Sture har været på Østråt, – at en dansk udsending har havt en sammenkomst med fru Inger, – at, som følge deraf, junker Nils blev snappet op af kong Gustavs krigsknægte en fjerdingvej fra gården. – – Inger Gyldenløves anseelse hos almuen være så stor den vil, – imod sligt et stød skal den have svært for at stå sig. (farer pludselig uroligt op.) Alle djævle –! Om fru Inger skulde have anet uråd! Kanske han i dette øjeblik smutter os af hænderne – – (lytter beroliget mod riddersalen.) Ah, det har ingen nød. Der kommer de.
(Fru Inger Gyldenløve kommer inde fra salen, ledsaget af herr Olaf Skaktavl.)

NILS LYKKE
(looks after her a while in exultant astonishment). She is bringing him! Ay, truly--she is bringing him! The battle is half won. I little thought it would go so smoothly---- She is deep in the counsels of the rebels; she started in terror when I named Sten Sture’s son---- And now? Hm! Since Lady Inger has been simple enough to walk into the snare, Nils Sture will not make many difficulties. A hot-blooded boy, thoughtless and rash---- ---- With my promise of help he will set forth at once--unhappily Jens Bielke will snap him up by the way--and the whole rising will be nipped in the bud. And then? Then one step more in our own behalf. It is spread abroad that the young Count Sture has been at Östråt,--that a Danish envoy has had audience of Lady Inger--that thereupon the young Count Nils has been snapped up by King Gustav’s men-at-arms a mile from the castle---- ---- Let Inger Gyldenlöve’s name among the people stand never so high--it will scarce recover from such a blow. (Starts up in sudden uneasiness.) By all the devils----! What if she has scented mischief! It may be he is slipping through our fingers even now---- (Listens toward the hall, and says with relief.) Ah, there is no fear. Here they come.
(LADY INGER GYLDENLÖVE enters from the hall along with OLAF SKAKTAVL.)

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=96f5b602-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display