Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

FRU INGER
(til Nils Lykke).
Her bringer jeg den I venter.

LADY INGER
(to NILS LYKKE).
Here is the man you seek.

NILS LYKKE
(sagte).
For helvede, – hvad skal det sige?

NILS LYKKE
(aside).
In the name of hell--what means this?

FRU INGER.
Jeg har sagt denne riddersmand eders navn, og hvad I har meddelt mig –

LADY INGER.
I have told this knight your name and all that you have imparted to me----

NILS LYKKE
(tvivlrådig).
Så? Ja så? Nu, ja –

NILS LYKKE
(irresolutely).
Ay? Have you so? Well----

FRU INGER.
– og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej fæster den stærkeste lid til eders bistand.

LADY INGER.
---- And I will not hide from you that his faith in your help is none of the strongest.

NILS LYKKE.
Ikke det?

NILS LYKKE.
Is it not?

FRU INGER.
Kan det undre jer? I kender dog vel både hans sindelag og hans tunge skæbne –

LADY INGER.
Can you marvel at that? You know, surely, both the cause he fights for and his bitter fate----

NILS LYKKE.
Denne mands –? Nå – ja, ja vel –

NILS LYKKE.
This man’s----? Ah--yes, truly----

OLAF SKAKTAVL
(til Nils Lykke).
Men eftersom det er Peder Kanzler selv, der har stævnet os til at mødes her –

OLAF SKAKTAVL
(to NILS LYKKE).
But seeing ’tis Peter Kanzler himself that has appointed us this meeting----

NILS LYKKE.
Peder Kanzler –? (fatter sig hurtigt.) Ja, rigtig, – jeg har en sendelse fra Peder Kanzler –

NILS LYKKE.
Peter Kanzler----? (Recovers himself quickly.) Ay, right,--I have a mission from Peter Kanzler----

OLAF SKAKTAVL.
Og han må jo bedst vide, hvem han tør bygge på. Jeg gider derfor ikke bryde mit hoved med at gruble over, hvorledes –

OLAF SKAKTAVL.
He must know best whom he can trust. So why should I trouble my head with thinking how----

NILS LYKKE.
Nej, det er ret, kære herre; lad os for alting ikke det.

NILS LYKKE.
Ay, you are right, noble Sir; that were folly indeed.

OLAF SKAKTAVL.
Heller lige løs på sagen –

OLAF SKAKTAVL.
Rather let us come straight to the matter.

NILS LYKKE.
Lige løs, uden omsvøb; – således er altid min vane.

NILS LYKKE.
Straight to the point; no beating about the bush-- ’tis ever my fashion.

OLAF SKAKTAVL.
Og vil I så sige mig, hvad ærend I bringer?

OLAF SKAKTAVL.
Then will you tell me your mission here?

NILS LYKKE.
Mit ærend tænker jeg vel I så omtrent kan gætte –

NILS LYKKE.
Methinks you can partly guess my errand----

OLAF SKAKTAVL.
Peder Kanzler nævnte noget om papirer, som –

OLAF SKAKTAVL.
Peter Kanzler said something of papers that----

NILS LYKKE.
Papirer? Nå ja, papirerne!

NILS LYKKE.
Papers? Ay, true, the papers!

OLAF SKAKTAVL.
I har dem vel hos jer?

OLAF SKAKTAVL.
Doubtless you have them with you?

NILS LYKKE.
Naturligvis; vel forvarede; næsten altfor vel til i en hast – (han lader som om han søger indenfor sin vams, og siger sagte:) Hvem djævelen er han? Hvad griber jeg til? Her tør være store opdagelser at gøre – (han bemærker, at hustjenerne dækker bordet og tænder lamperne i riddersalen, og siger til Olaf Skaktavl:) Ah, jeg ser, fru Inger lader aftensmåltidet anrette. Ved bordet kunde vi kanske bedre tale om vore anliggender.

NILS LYKKE.
Of course; safely bestowed; so safely that I cannot at once---- (Appears to search the inner pockets of his doublet; says to himself:) Who the devil is he? What pretext shall I make? I may be on the brink of great discoveries---- (Notices that the Servants are laying the table and lighting the lamps in the Banquet Hall, and says to OLAF SKAKTAVL:) Ah, I see Lady Inger has taken order for the evening meal. We could perhaps better talk of our affairs at table.

OLAF SKAKTAVL.
Godt; som I synes.

OLAF SKAKTAVL.
Good; as you will.

NILS LYKKE
(sagte).
Frist vunden, – dyst vunden! (med stor venlighed, til fru Inger:) Og imidlertid kunde vi få at vide, hvad andel fru Inger Gyldenløve agter at tage i vort forehavende?

NILS LYKKE
(aside).
Time gained--all gained! (To LADY INGER with a show of great friendliness.) And meanwhile we might learn what part Lady Inger Gyldenlöve purposes to take in our design?

FRU INGER.
Jeg? – Ingen.

LADY INGER.
I?--None.

NILS LYKKE OG OLAF SKAKTAVL.
Ingen?

NILS LYKKE AND OLAF SKAKTAVL.
None!

FRU INGER.
Kan det undre eder, mine ædle herrer, at jeg ikke vover mig ind i en leg, hvori alt sættes på spil? Såmeget mere, da ingen af mine forbundsfæller vover at forlade sig trygt på mig.

LADY INGER.
Can ye marvel, noble Sirs, that I venture not on a game, wherein all is staked on one cast? And that, too, when none of my allies dare trust me fully.

NILS LYKKE.
Denne bebrejdelse rammer ikke mig. Jeg tror eder blindt; derom beder jeg eder være forsikret.

NILS LYKKE.
That reproach touches not me. I trust you blindly; I pray you be assured of that.

OLAF SKAKTAVL.
Hvem skulde turde bygge på eder, når det ikke var eders landsmænd?

OLAF SKAKTAVL.
Who should believe in you, if not your countrymen?

FRU INGER.
Sandelig, – denne tiltro glæder mig.
(hun går hen til et skab i baggrunden og fylder to bægre med vin.)

LADY INGER.
Truly,--this confidence rejoices me.
(Goes to a cupboard in the back wall and fills two goblets with wine.)

NILS LYKKE
(sagte).
Fordømt, om hun skulde trække sig ud af snaren!

NILS LYKKE
(aside).
Curse her, will she slip out of the noose?

FRU INGER
(rækker hver af dem et bæger).
Og siden så er, så byder jeg eder i et bæger velkommen til Østråt. Drik, mine ædle riddere! Drik tilbunds! (hun betragter dem vekselvis efterat de har drukket, og siger alvorligt:) Men nu må I vide, – det ene bæger indeholdt en velkomst-hilsen for min forbundsfælle, det andet – døden for min uven!

LADY INGER
(hands a goblet to each).
And since so it is, I offer you a cup of welcome to Östråt. Drink, noble knights! Pledge me to the last drop! (Looks from one to the other after they have drunk, and says gravely:) But now I must tell you--one goblet held a welcome for my friend; the other--death for my enemy.

NILS LYKKE
(kaster bægeret).
Ah, jeg er forgiftet!

NILS LYKKE
(throws down the goblet).
Ah, I am poisoned!

OLAF SKAKTAVL
(på samme tid, idet han griber efter sit sværd)
Død og helvede, har I myrdet mig!

OLAF SKAKTAVL
(at the same time, clutches his sword).
Death and hell, have you murdered me?

FRU INGER
(leende til Olaf Skaktavl, idet hun peger på Nils Lykke)
Dette er de Danskes lid til Inger Gyldenløve – (til Nils Lykke, pegende på Olaf Skaktavl:) – og mine landsmænds tro på mig, ligervis! (til dem begge:) Og dog skulde jeg give mig eder ivold? Så sagte, mine ædle herrer, – så sagte! Fruen på Østråt har endnu sin fulde samling.

LADY INGER
(to OLAF SKAKTAVL, pointing to NILS LYKKE.) You see the Danes’ trust in Inger Gyldenlöve---- (To NILS LYKKE, pointing to OLAF SKAKTAVL.) ----and likewise my countrymen’s faith in me! (To both of them.) And I am to place myself in your power? Gently, noble Sirs-- gently! The Lady of Östråt is not yet in her dotage.
(ELINA GYLDENLÖVE enters by the door on the left.)

ELINE GYLDENLØVE
(kommer gennem døren til venstre).
Stor larm og støj –. Hvad er påfærde?

ELINA.
I heard voices! What is amiss?

FRU INGER
(til Nils Lykke).
Min datter Eline.

LADY INGER
(to NILS LYKKE).
My daughter Elina.

NILS LYKKE
(sagte).
Eline! Således havde jeg ikke tænkt mig hende.

NILS LYKKE
(softly).
Elina! I had not pictured her thus.

ELINE
(bemærker Nils Lykke og blir overrasket stående, idet hun betragter ham).

(ELINA catches sight of NILS LYKKE, and stands still, as in surprise, gazing at him.)

FRU INGER
(rører ved hendes arm).
Mit barn, – denne ridder er –

LADY INGER
(touches her arm).
My child--this knight is----

ELINE
(gør en afværgende håndbevægelse, idet hun fremdeles ser ufravendt på ham og siger):
Behøves ikke! Jeg ser, hvad han heder. Det er Nils Lykke.

ELINA
(motions her mother back with her hand, still looking intently at him, and says:) There is no need! I see who he is. He is Nils Lykke.

NILS LYKKE
(sagte til fru Inger).
Hvorledes? Kender hun mig? Skulde Lucia –? Skulde hun vide –?

NILS LYKKE
(aside, to LADY INGER).
How? Does she know me? Can Lucia have----? Can she know----?

FRU INGER.
Stille! Hun véd intet.

LADY INGER.
Hush! She knows nothing.

ELINE
(hen for sig).
Jeg vidste det; – således måtte Nils Lykke se ud.

ELINA
(to herself).
I knew it;--even so must Nils Lykke appear.

NILS LYKKE
(nærmere).
Nu vel, Eline Gyldenløve, – I har gættet rigtigt. Og da jeg således på en måde er eder bekendt, – og da jeg derhos er eders moders gæst, – så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv.

NILS LYKKE
(approaches her).
Yes, Elina Gyldenlöve,--you have guessed rightly. And as it seems that, in some sense, you know me,--and moreover, as I am your mother’s guest,--you will not deny me the flower-spray you wear in your bosom. So long as it is fresh and fragrant I shall have in it an image of yourself.

ELINE
(stolt, men stedse vedblivende at stirre på ham).
Forlad mig, herr ridder, – den er plukket i mit eget kammer, og der vokser ingen blomst for eder.

ELINA
(proudly, but still gazing at him).
Pardon me, Sir Knight-- it was plucked in my own chamber, and there can grow no flower for you.

NILS LYKKE
(idet han løsner en blomsterkost, som han selv bærer indstukken foran i sin vams:)
Ah; men så vil I dog ikke forsmå denne ringe gave. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges foer fra Trondhjem. – Læg vel mærke til, min ædle jomfru, – skulde jeg byde eder en skænk, der var eder fuldkommen værdig, så måtte det være en fyrstekrone.

NILS LYKKE
(loosening a spray of flowers that he wears in the front of his doublet).
At least you will not disdain this humble gift. ’Twas a farewell token from a courtly lady when I set forth from Trondhiem this morning.--But mark me, noble maiden,--were I to offer you a gift that were fully worthy of you, it could be naught less than a princely crown.

ELINE
(der viljeløst har taget blomsterne).
Og var det end Danmarks kongekrone, I rakte mig, – før jeg delte den med eder, før krysted jeg den sønder mellem mine hænder og slængte stumperne for eders fod!
(hun kaster blomsterkosten for hans fødder og går ind i riddersalen.)

ELINA
(who has taken the flowers passively).
And were it the royal crown of Denmark you held forth to me--before I shared it with you, I would crush it to pieces between my hands, and cast the fragments at your feet!
(Throws down the flowers at his feet, and goes into the Banquet Hall.)

OLAF SKAKTAVL
(mumler for sig selv):
Kæk, – som Inger Ottisdatter ved Knut Alfsøns båre!

OLAF SKAKTAVL
(mutters to himself).
Bold--as Inger Ottisdaughter by Knut Alfson’s bier!

FRU INGER
(sagte, efter vekselvis at have betragtet Eline og Nils Lykke).
Ulven kan tæmmes. Det gælder at smede lænken færdig.

LADY INGER
(softly, after looking alternately at ELINA and NILS LYKKE).
The wolf can be tamed. Now to forge the fetters.

NILS LYKKE
(idet han tager blomsterne op og stirrer henrykt efter Eline).
Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!

NILS LYKKE
(picks up the flowers and gazes in rapture after ELINA).
God’s holy blood, but she is proud and fair!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=970c43f4-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display