FINN.
Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab. Nå, nå; lad den ting fare. Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at rustningen hænger blank i salen; for du kender vel det gamle ord: „kun riddersmanden er en mand“; – og da vi nu ikke længer har nogen riddersmand hertillands, så har vi altså heller ingen mand; og hvor der ingen mand er, der får kvinden råde; se, derfor –
FINN.
Peace? Ay, when the peasant has shot away his last arrow, and the wolf has reft the last lamb from the fold, then is there peace between them. But ’tis a strange friendship. Well well; let that pass. It is fitting, as I said, that the harness hang bright in the hall; for you know the old saw: “Call none a man but the knightly man.” Now there is no knight left in our land; and where no man is, there must women order things; therefore----
