NILS LYKKE.
Først og fremst, fru Inger, må jeg bede eder ikke at lægge nogen vægt på de letfærdige ord, hvormed jeg før kan have omtalt det, der er os imellem. Tro ikke, at jeg nogen stund har tabt af tankerne den skyld, jeg står i til eder. Sæt, at det længe havde været min agt, såvidt muligt, at gøre godt igen, hvad jeg har forbrudt. Sæt, at det var derfor jeg havde skaffet mig denne sendelse herop.
NILS LYKKE.
First of all, Lady Inger, I would beg you to lay no stress on any careless words I may have used concerning that which lies between us two. Think not that I have forgotten for a moment the wrong I have done you. Suppose, now, I had long purposed to make atonement, as far as might be, where I had sinned. Suppose that were my reason for undertaking this mission.