Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

NILS LYKKE.
Eder?

NILS LYKKE.
You?

NILS STENSSØN.
Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg måtte være tilstede på en bestemt tid –

NILS STENSSON.
I will tell you how it came about. One day Peter Kanzler called me to him and gave me to know that great things were preparing. He bade me set out for Norway and go to Östråt, where I must be on a certain fixed day----

NILS LYKKE
(nikker).
Tredje aften efter Mortens-messe.

NILS LYKKE
(nods).
The third night after Martinmas.

NILS STENSSØN.
Der skulde jeg møde en fremmed –

NILS STENSSON.
I was to meet a stranger there----

NILS LYKKE.
Rigtig; det er mig.

NILS LYKKE.
Ay, right; I am he.

NILS STENSSØN.
Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos Sturerne.

NILS STENSSON.
He was to tell me what more I had to do. Moreover, I was to let him know that the Count was dead of a sudden, but that as yet ’twas known to no one save to his mother the Countess, together with Peter Kanzler and a few old servants of the Stures.

NILS LYKKE.
Jeg forstår. Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død rygtedes, så vilde de gå fra hverandre, – og der blev da intet af det hele.

NILS LYKKE.
I understand. The Count was the peasants’ rallying- point. Were the tidings of his death to spread, they would fall asunder,--and the whole project would come to nought.

NILS STENSSØN.
Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting.

NILS STENSSON.
Ay, maybe so; I know little of such matters.

NILS LYKKE.
Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for greven?

NILS LYKKE.
But how came you to give yourself out for the Count?

NILS STENSSØN.
Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er falden mig såmangen galskab ind i mine dage. Det var forresten ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to år siden, fortalte de, – og det mindste barn kendte mig igen. Nå, lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.

NILS STENSSON.
How came I to----? Nay, what know I? Many’s the mad prank I’ve hit on in my day. And yet ’twas not I hit on it neither; wherever I appeared in the Dales, the people crowded round me and greeted me as Count Sture. Deny it as I pleased, --’twas wasted breath. The Count had been there two years before, they said--and the veriest child knew me again. Well, be it so, thought I; never again will you be a Count in this life; why not try what ’tis like for once?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=974da380-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display