FRU INGER.
Tilvisse! Hvad skal man vel sige, kære herre? Menneskene er så klaffersyge nuomstunder. Mere end én spottefugl vil digte smædeviser om eder. Inden et halvt år vil I være i folkemunde; man vil standse og se efter eder på alfar vej; man vil sige: se; se, der rider herr Nils Lykke, som drog op til Østråt for at fange Inger Gyldenløve, men som blev hængende i sin egen snare. – Nå, nå, ikke så utålmodig, herr ridder! Det er jo ikke min mening; men så vil alle slemme og ondskabsfulde mennesker dømme. Og dem gives der, desværre, nok af! – Ja, det er ilde; men det er sandt og visst, – spot vil blive eders løn, – spot over, at en kvinde var snildere end I. „Listig som en ræv sneg han sig ind på Østråt“, vil man sige, – „skamfuld som en hund lusked han igen afgårde“. – Og endnu ét: mener I ej, at Peder Kanzler og hans venner vil bede sig fri for eders bistand, når det rygtes, at jeg ikke trøster mig til at stride under eders mærke?
LADY INGER.
Truly it is! What can one say dear Sir? ’Tis a calumnious age. Many a scurril knave will make scornful rhymes concerning you. Ere half a year is out, you will be all men’s fable; people will stop and gaze after you on the high roads; ’twill be: “Look, look; there rides Sir Nils Lykke, that fared north to Östråt to trap Inger Gyldenlöve, and was caught in his own nets.”--Nay nay, why so impatient, Sir Knight! ’Tis not that I think so; I do but forecast the thought of the malicious and evil-minded; and of them, alas! there are many.--Ay, ’tis shame; but so it is--you will reap nought but mockery--mockery, because a woman was craftier than you. “Like a cunning fox,” men will say, “he crept into Östråt; like a beaten hound he slunk away.” --And one thing more: think you not that Peter Kanzler and his friends will forswear your alliance, when ’tis known that I venture not to fight under a standard borne by you?
