You are here: BP HOME > MI > Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt) > fulltext
Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
FRU INGER.
Al modstand er unyttig. I slipper ikke herfra. Forhold eder derfor stille; det er det klogeste, I kan gøre. 
LADY INGER.
It boots not to resist. You come not from this place. So rest you quiet; ’tis your wisest course. 
NILS LYKKE
(hen for sig).
Ah, – jeg er overlistet. Hun har været snedigere end jeg. (en tanke skyder op i ham.) Men om jeg endda –? 
NILS LYKKE
(to himself).
Ah,--I am overreached. She has been craftier than I. (A thought strikes him.) But if I yet----? 
FRU INGER
(sagte til Olaf Skaktavl).
Følg grev Stures trop lige til grænsen. Drag så uopholdelig til Peder Kanzler og bring mig mit barn. Nu har han ikke længer nogen grund til at forholde mig, hvad mit er. (tilføjer, da Olaf Skaktavl vil gå:) Vent; et kendemærke –. Den, der bærer Sten Stures ring, det er den rette. 
LADY INGER
(to OLAF SKAKTAVL).
Ride with Count Sture’s troops to the frontier; then without pause to Peter Kanzler, and bring me back my child. Now has he no longer any plea for keeping from me what is my own. (Adds, as OLAF SKAKTAVL is going:) Wait; a token.--He that wears Sten Sture’s ring is my son. 
OLAF SKAKTAVL.
Ved alle hellige, I skal få ham! 
OLAF SKAKTAVL.
By all the saints, you shall have him! 
FRU INGER.
Tak, – tak, min trofaste ven! 
LADY INGER.
Thanks,--thanks, my faithful friend! 
NILS LYKKE
(til Finn, hvem han ubemærket har kaldt til sig, og med hvem han har hvisket).
Altså, – se at liste dig ud. Lad ingen se dig. En fjerdingvej herfra ligger Svenskerne i baghold. Fortæl befalingsmanden, at grev Sture er død. Den unge mand der må ikke antastes. Sig befalingsmanden det. Sig ham, at junkerens liv er mig tusender værd. 
NILS LYKKE
(to FINN, whom he has beckoned to him unobserved, and with whom he has been whispering).
Good--now manage to slip out. Let none see you. The Swedes are in ambush two miles hence. Tell the commander that Count Sture is dead. The young man you see there must not be touched. Tell the commander so. Tell him the boy’s life is worth thousands to me. 
FINN.
Det skal ske. 
FINN.
It shall be done. 
FRU INGER
(der imidlertid har holdt øje med Nils Lykke).
Og rejs nu alle med Gud! (pegende på Nils Lykke.) Denne ædle ridder der kan ikke bekvemme sig til så hastigt at forlade sine venner på Østråt. Han vil vente her hos mig til sejersbudskabet kommer. 
LADY INGER
(who has meanwhile been watching NILS LYKKE).
And now go, all of you; go with God! (Points to NILS LYKKE.) This noble knight cannot find it in his heart to leave his friends at Östråt so hastily. He will abide here with me till the tidings of your victory arrive. 
NILS LYKKE
(for sig selv).
Djævel! 
NILS LYKKE
(to himself).
Devil! 
NILS STENSSØN
(griber hans hånd).
Tro mig, – I skal ikke komme til at vente længe! 
NILS STENSSON
(seizes his hand).
Trust me--you shall not have long to wait! 
NILS LYKKE.
Det er godt; det er godt! (afsides.) Alt kan endnu vindes. Hvis bare mit bud kommer betids til Jens Bjelke – 
NILS LYKKE.
It is well; it is well! (Aside.) All may yet be saved. If only my message reach Jens Bielke in time---- 
FRU INGER
(til fogden Ejnar Huk, pegende på Finn).
Og han der hensættes under sikker bevogtning i borgekælderen. 
LADY INGER
(to EINAR HUK, the bailiff, pointing to FINN).
And let that man be placed under close guard in the castle dungeon. 
FINN.
Jeg? 
FINN.
Me? 
FOGDEN OG HUSKARLERNE.
Finn! 
THE BAILIFF AND THE SERVANTS.
Finn! 
NILS LYKKE
(sagte).
Der brast mit sidste anker. 
NILS LYKKE
(aside).
My last anchor gone! 
FRU INGER
(bydende).
I borgekælderen!
(Ejnar Huk, Bjørn og et par af gårdsfolkene fører Finn ud til venstre.) 
LADY INGER
(imperatively).
To the dungeon with him!
(EINAR HUK, BIÖRN, and a couple of the house-servants lead FINN out to the left.) 
ALLE DE ØVRIGE,
(undtagen Nils Lykke, idet de stormer ud til højre):
Afsted! Tilhest, – tilhest! Hil være Inger Gyldenløve! 
ALL THE REST
(except NILS LYKKE, rushing out to the right). Away! To horse,--to horse! Hail to Lady Inger Gyldenlöve! 
FRU INGER
(tæt forbi Nils Lykke, idet hun følger de bortdragende):
Hvem sejrer? 
LADY INGER
(passes close to NILS LYKKE as she follows the others). Who wins? 
NILS LYKKE
(står alene igen).
Hvem? Ja, ve dig; – sejren blir dyrekøbt. Jeg vasker mine hænder. Det er ikke mig, som myrder ham. Men mit bytte undslipper mig ligefuldt. Og oprøret vokser og breder sig! – Ah, det er et dumdristigt, et afsindigt spil, jeg her har indladt mig i! (han lytter ved vinduet.) Der rider de raslende ud igennem porten. – Nu stænges der efter dem; – og her står jeg igen som fange. Ikke nogen mulighed for at slippe bort! Inden en halv time falder Svenskerne over ham. Han har treti vel væbnede ryttere med sig. Det vil gå på livet løst. Men hvis de nu alligevel fangede ham levende? – Var jeg blot fri, så kunde jeg indhente Svenskerne, inden de nåede grænsen, og få ham udleveret. (går op mod vinduet i baggrunden og ser ud.) Fordømt. Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være? (går hurtigt nedover gulvet igen; pludselig standser han og lytter.) Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Altså oppe endnu – – (en tanke synes at gennemfare ham.) Eline! Ah, hvis det gik an! Hvis det lod sig gøre, at –. Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig selv? I visen heder det:
Hver en skøn-jomfru sukker så mod: Gud give,
Nils Lykke var mig huld og god!
Og hun –? – – Eline Gyldenløve skal frelse mig!
(han går raskt men listende henimod den forreste dør til venstre.)



 
NILS LYKKE
(remains alone).
Who? Ay, woe to you;--your victory will cost you dear. I wash my hands of it. ’Tis not I that am murdering him. But my prey is escaping me none the less; and the revolt will grow and spread!--Ah, ’tis a foolhardy, a frantic game I have been playing here! (Listens at the window.) There they go clattering out through the gateway.--Now ’tis closed after them--and I am left here a prisoner. No way of escape! Within half-an-hour the Swedes will be upon him. ’Twill be life or death. But if they should take him alive after all?--Were I but free, I could overtake the Swedes ere they reach the frontier, and make them deliver him up. (Goes towards the window in the background and looks out.) Damnation! Guards outside on every hand. Can there be no way out of this? (Comes quickly forward again; suddenly stops and listens.) What is that? Music and singing. It seems to come from Elina’s chamber. Ay, it is she that is singing. Then she is still awake---- (A thought seems to strike him.) Elina!--Ah, if that could be! If it could but----And why should I not? Am I not still myself? Says not the song:--
Fair maidens a-many they sigh and they pine;
“Ah God, that Nils Lykke were mine, mine, mine.”

And she----? ---- ----Elina Gyldenlöve shall set me free!
(Goes quickly but stealthily towards the first door on the left.)



 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login