You are here: BP HOME > MI > Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt) > fulltext
Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
FRU INGER
(går en stund taus og urolig omkring på gulvet).
Dersom ikke grev Sture sådan i en skynding havde sagt verden farvel, så var han inden en måned klynget op i galgen eller sat i bur for sin levetid. Havde han været bedre tjent med en slig lod? Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine fienders vold. Er det så mig, der har dræbt ham? Værner ikke ulven selv om sin yngel? Hvo tør da fælde dommen over mig, fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod? – Det er noget, som måtte så være. Enhver moder havde gjort som jeg. Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg. (hun sætter sig ved bordet til venstre.) Jeg vil skrive til alle venner rundt om i landet. Alle må de nu rejse sig og støtte den store sag. En ny konge –; rigsstyrer først, og så konge – – (hun begynder at skrive, men standser tankefuld og siger sagte:) Hvem vil de vælge i den dødes sted? – Kongemoder –? Det er et vakkert ord. Der er kun én hage ved det; – denne hæslige lighed med et andet ord. – Kongemoder og – kongemorder. – Kongemorder, – det er den, der tager en konges liv. Kongemoder, – det er den, der skænker en konge livet. (hun rejser sig.) Nu vel; jeg vil give vederlag for, hvad jeg har taget. – Min søn skal vorde konge! (hun sætter sig igen og tager fat på arbejdet, men lægger det atter fra sig og læner sig tilbage i stolen.) Det er altid noget uhyggeligt, så længe en ligger lig i et hus. Det er derfor jeg kender mig så sælsomt tilmode. (vender hovedet hvasst til siden, som om hun talte til nogen.) Ikke det? Hvoraf skulde det ellers komme? (grublende.) Er der da så stor en forskel på at fælde en fiende og at slå en ihjæl? Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og dog var hans egen så rolig som et barns. Hvorfor ser jeg da altid dette – (gør en bevægelse, som når man hugger til med en kniv.) – dette stød imod hjertet – og så den røde blodflom bagefter? (hun ringer og vedbliver at tale, idet hun rager om mellem papirerne.) Herefter vil jeg ikke vide noget af slige stygge syner. Jeg vil være virksom både dag og nat. Og om en måned – om en måned kommer min søn til mig – – 
LADY INGER
(moves about for a time in uneasy silence).
If Count Sture had not said farewell to the world so hurriedly, within a month he had hung on a gallows, or had sat for all his days in a dungeon. Had he been better served with such a lot? Or else he had bought his life by betraying my child into the hands of my foes. Is it I, then, that have slain him? Does not even the wolf defend her cubs? Who dare condemn me for striking my claws into him that would have reft me of my flesh and blood?--It had to be. No mother but would have done even as I. But ’tis no time for idle musings now. I must to work. (Sits down by the table on the left.) I will write to all my friends throughout the land. They rise as one man to support the great cause. A new king,--regent first, and then king---- (Begins to write, but falls into thought, and says softly:) Whom will they choose in the dead man’s place?--A king’s mother----? ’Tis a fair word. It has but one blemish--the hateful likeness to another word.--King’s mother and king’s murderer.1 --King’s mother--one that takes a king’s life. King’s mother--one that gives a king life. (She rises.) Well, then; I will make good what I have taken.--My son shall be king! (She sits down again and begins writing, but pushes the paper away again, and leans back in her chair.) There is no comfort in a house where lies a corpse. ’Tis therefore I feel so strangely. (Turns her head to one side as if speaking to some one.) Not therefore? Why else should it be? (Broodingly.) Is there such a great gulf, then, between openly striking down a foe and slaying one--thus? Knut Alfson had cleft many a brain with his sword; yet was his own as peaceful as a child’s. Why then do I ever see this--(makes a motion as though striking with a knife)--this stab in the heart--and the gush of red blood after? (Rings, and goes on speaking while shifting about her papers.) Hereafter I will have none of these ugly sights. I will work both day and night. And in a month--in a month my son will be here---- ---- 
BJØRN
(træder ind).
Var det eder, som ringede, min frue? 
BIÖRN
(entering).
Did you strike the bell, my lady? 
FRU INGER
(skrivende).
Du skal hente flere lys. Herefterdags vil jeg have mange lys i stuen.
(Bjørn går ud igen til venstre.) 
LADY INGER
(writing).
Bring more lights. See to it in future that there are many lights in the room
(BIÖRN goes out again to the left.) 
FRU INGER
(efter en stund, rejser sig med heftighed).
Nej, nej, nej; – jeg kan ikke føre pennen inat! Det brænder og værker i mit hoved – (opskræmt, lyttende.) Hvad er det? Å, de skruer låget til på kisten derinde. Dengang jeg var barn, fortalte de mig eventyret om ridder Åge, som kom med kisten på sin bag. – Dersom nu han derinde en nat fik det indfald at komme med kisten på sin bag og takke for lån? (ler stille.) Hm, – vi voksne har ikke noget med vor børnetro at skaffe. (heftigt.) Men slige eventyr duer alligevel ikke! De volder urolige drømme. Når min søn vorder konge, skal de forbydes. (hun går et par gange frem og tilbage; derpå åbner hun vinduet.) Hvorlænge plejer det gemenligen vare, forinden et lig begynder at rådne? Alle stuer skal luftes ud. Sålænge ikke det er gjort, er det usundt at leve her.
(Bjørn kommer ind med to tændte armstager, som han sætter på bordene.)  
LADY INGER
(after a pause, rises impetuously).
No, no, no;--I cannot guide the pen to-night! My head is burning and throbbing---- (Startled, listens.) What is that? Ah, they are screwing the lid on the coffin in there. When I was a child they told me the story of Sir Åge,2 who rose up and walked with his coffin on his back.--If he in there were one night to think of coming with the coffin on his back, to thank me for the loan? (Laughs quietly.) Hm--what have we grown people to do with childish fancies? (Vehemently.) But such stories are hurtful none the less! They give uneasy dreams. When my son is king, they shall be forbidden. (Goes up and down once or twice; then opens the window.) How long is it, commonly, ere a body begins to rot? All the rooms must be aired. ’Tis not wholesome here till that be done.
(BIÖRN comes in with two lighted branch-candlesticks, which he places on the tables.) 
FRU INGER,
(der atter har taget fat på papirerne):
Det er ret. Lad mig se du kommer ihu, hvad jeg sagde dig. Mange lys på bordet! – – Hvad tager de sig nu for derinde? 
LADY INGER
(who has begun on the papers again). It is well. See you forget not what I have said. Many lights on the table! What are they about now in there? 
BJØRN.
De holder endnu på at skrue kistelåget fast. 
BIÖRN.
They are busy screwing down the coffin-lid. 
FRU INGER
(skrivende).
Skruer de det godt fast? 
LADY INGER
(writing).
Are they screwing it down tight? 
BJØRN.
Så godt, som det behøves. 
BIÖRN.
As tight as need be. 
FRU INGER.
Ja, ja, – du kan ikke vide, hvor godt det behøves. Se efter, at det gøres forsvarligt. (går hen til ham med hånden fuld af papirer og siger hemmelighedsfuldt:) Bjørn, du er en gammel mand; men jeg vil lægge dig én ting på hjerte. Vær på din post mod alle mennesker, – både mod dem, som er døde og mod dem, som skal dø. – Gå nu ind – gå ind og se efter, at de skruer kistelåget godt fast. 
LADY INGER.
Ay, ay--who can tell how tight it needs to be? Do you see that ’tis well done. (Goes up to him with her hand full of papers, and says mysteriously:) Biörn, you are an old man; but one counsel I will give you. Be on your guard against all men--both those that are dead and those that are still to die.--Now go in--go in and see to it that they screw the lid down tightly. 
BJØRN
(sagte, hovedrystende).
Jeg kan ikke blive klog på hende.
(han går atter ind i værelset til venstre.)  
BIÖRN
(softly, shaking his head).
I cannot make her out.
(Goes back again into the room on the left.) 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login