Bibliotheca Polyglotta

Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Complete text

FRU INGER
(begynder at forsegle et brev, men kaster det halvfærdigt fra sig, går en stund op og ned, derpå siger hun med heftighed):
Dersom jeg var fejg, så havde jeg aldrig i evighed gjort dette her! Dersom jeg var fejg, så havde jeg skreget til mig selv: hold inde, mens du endnu har en slump salighed i behold for din sjæl! (hendes øje falder på Sten Stures billede; hun undviger synet og siger sagte:) Der ler han livagtigt ned til mig! Fy! (hun vender billedet om mod væggen uden at se på det.) Hvorfor lo du? Var det, fordi jeg handled ilde med din søn? Men den anden, – er ikke også han din søn? Og han er min tillige; mærk dig det! (hun skotter stjålent henover billedrækken.) Så vilde, som inat, har jeg aldrig set dem før. De har øjnene med mig, hvor jeg står og går. (stamper i gulvet.) Men jeg vil ikke vide af det! Jeg vil have fred i mit hus! (begynder at vende alle billederne indad mod væggen.) Ja, om det så var den hellige jomfru Maria selv – –. Synes du det nu er påtide –? Hvorfor hørte du aldrig mine bønner, når jeg så brændende bad om at få mit barn tilbage? Hvorfor? Fordi munken i Wittenberg har ret: Der er ingen mellem Gud og menneskene! (hun ånder tungt og vedbliver under stedse stigende vildelse:) Det er såre godt, at jeg véd besked om de ting. Der er ingen, som har set, hvad der gik for sig derinde. Der er ingen, som kan vidne imod mig. (breder pludselig armene ud og hvisker:) Min søn! Mit elskede barn! Kom til mig! Her er jeg! – Hys! Jeg vil sige dig noget. Jeg er forhadt deroppe – hinsides stjernerne – fordi jeg fødte dig til verden. Det var meningen med mig, at jeg skulde bære Gud Herrens mærke over riget. Men jeg gik min egen vej. Det er derfor, jeg har måttet lide så meget og så længe.

LADY INGER
(begins to seal a letter, but throws it down half- closed; walks up and down awhile, and then says vehemently:)
Were I a coward I had never done it--never to all eternity! Were I a coward, I had shrieked to myself: Refrain, ere yet thy soul is utterly lost! (Her eye falls on Sten Sture’s picture; she turns to avoid seeing it, and says softly:) He is laughing down at me as though he were alive! Pah! (Turns the picture to the wall without looking at it.) Wherefore did you laugh? Was it because I did evil to your son? But the other,--is not he your son too? And he is mine as well; mark that! (Glances stealthily along the row of pictures.) So wild as they are to-night, I have never seen them yet. Their eyes follow me wherever I may go. (Stamps on the floor.) I will not have it! (Begins to turn all the pictures to the wall.) Ay, if it were the Holy Virgin herself---- ----- Thinkest thou now is the time----? Why didst thou never hear my prayers, my burning prayers, that I might get back my child? Why? Because the monk of Wittenberg is right. There is no mediator between God and man! (She draws her breath heavily and continues in ever-increasing distraction.) It is well that I know what to think in such things. There was no one to see what was done in there. There is none to bear witness against me. (Suddenly stretches out her hands and whispers:) My son! My beloved child! Come to me! Here I am! Hush! I will tell you something: They hate me up there--beyond the stars-- because I bore you into the world. It was meant that I should bear the Lord God’s standard over all the land. But I went my own way. It is therefore I have had to suffer so much and so long.

BJØRN
(kommer fra værelset til venstre).
Frue, jeg har at melde – –. Krist fri mig, – hvad er dette?

BIÖRN
(comes from the room on the left).
My lady, I have to tell you---- Christ save me--what is this?

FRU INGER,
(der er stegen op i højsædet, som står ved væggen til bøjre):
Stille; stille! Jeg er kongemoder. De har kåret min søn til konge. Det holdt hårdt, forinden det kom så vidt; – thi det var med den vældige selv, jeg havde at stride.

LADY INGER
(has climbed up into the high-seat by the right-hand wall).
Hush! Hush! I am the King’s mother. They have chosen my son king. The struggle was hard ere it came to this--for ’twas with the Almighty One himself I had to strive.

NILS LYKKE
(kommer åndeløs ind fra højre).
Han er frelst! Jeg har Jens Bjelkes løfte. Fru Inger, – vid at –

NILS LYKKE
(comes in breathless from the right).
He is saved! I have Jens Bielke’s promise. Lady Inger,--know that----

FRU INGER.
Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af mennesker. (en ligsalme høres inde fra værelset.) Nu kommer kroningstoget. Hvilken stimmel! Alle nejer de sig for kongemoderen. Ja, ja; hun har også stridt for sin søn – så længe til hun fik røde hænder deraf. – Hvor er mine døtre? Jeg ser dem ikke.

LADY INGER.
Peace, I say! look how the people swarm. (A funeral hymn is heard from the room within.) There comes the procession. What a throng! All bow themselves before the King’s mother. Ay, ay; has she not fought for her son-- even till her hands grew red withal?--Where are my daughters? I see them not.

NILS LYKKE.
Guds blod, – hvad er her sket?

NILS LYKKE.
God’s blood!--what has befallen here?

FRU INGER.
Mine døtre; – mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. (hviskende.) Lucia lå lig i den. Der var ikke plads for to.

LADY INGER.
My daughters--my fair daughters! I have none any more. I had one left, and her I lost even as she was mounting her bridal bed. (Whispers.) Lucia’s corpse lay in it. There was no room for two.

NILS LYKKE.
Ah, – dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.

NILS LYKKE.
Ah--it has come to this! The Lord’s vengeance is upon me.

FRU INGER.
Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves søn! Jeg kender ham på kronen og på Sten Stures ring, som han bærer om halsen. – Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer sig! Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha, – hvem sejrer, Gud eller jeg?
(Krigsknægtene kommer ud med kisten.)

LADY INGER.
Can you see him? Look, look! It is the King. It is Inger Gyldenlöve’s son! I know him by the crown and by Sten Sture’s ring that he wears round his neck. Hark, what a joyful sound! He is coming! Soon will he be in my arms! Ha-ha!--who conquers, God or I.
(The Men-at-Arms come out with the coffin.)

FRU INGER
(griber sig om hovedet og råber).
Liget! – (hviskende.) Fy; det er en hæslig drøm.
(hun synker ned i højsædet.)

LADY INGER
(clutches at her head and shrieks).
The corpse! (Whispers.) Pah! It is a hideous dream.
(Sinks back into the high-seat.)

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=9823fa66-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display