You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
GUNNAR
(med Egil på armen).
Giv fred og ly for mit barn! 
GUNNAR
(carrying EGIL).
Peace, and shelter for my child! 
ØRNULF.
Gunnar herse! 
ÖRNULF.
Gunnar! 
GUNNAR.
Ja Ørnulf, min gård er jo brændt og mine svende faldne; jeg er i din vold; gør som dig tykkes! 
GUNNAR.
Ay, Örnulf, my homestead is burnt and my men are slain; I am in thy power; do with me what thou wilt! 
ØRNULF.
Det står til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude! 
ÖRNULF.
That Sigurd must look to. But in, under roof! It is not safe out here. 
DAGNY.
Ja, ind, ind! (går henimod bådhuset, får øje på liget og udstøder et skrig:) Sigurd, min husbond; – de har dræbt ham!
(kaster sig ned ved ham.)  
DAGNY.
Ay, in, in! (Goes towards the boat-house, catches sight of SIGURD’S body, and shrieks.) Sigurd, my husband!--They have slain him!
(Throwing herself upon him.) 
ØRNULF
(iler til).
Sigurd! 
ÖRNULF
(rushes up).
Sigurd! 
GUNNAR
(sætter Egil ned).
Sigurd dræbt! 
GUNNAR
(sets EGIL down).
Sigurd dead! 
DAGNY
(ser fortvivlet på mændene, der står om den døde).
Nej, nej, det er ikke så; – han må være ilive endnu! (bemærker buen.) Ha, hvad er det!
(rejser sig.)  
DAGNY
(looks despairingly at the men, who surround the body).
No, no, it is not so;--he must be alive! (Catches sight of the bow.) Ha, what is that?
(Rises.) 
ØRNULF.
Datter, det er nok, som du først sagde, – Sigurd er fældet. 
ÖRNULF.
Daughter, it is as first thou saidst--Sigurd is slain. 
GUNNAR
(som greben af en pludselig tanke).
Og Hjørdis! – Har Hjørdis været her? 
GUNNAR
(as if seized by a sudden thought).
And Hiördis!--Has Hiördis been here? 
DAGNY
(sagte og med fatning).
Jeg véd ikke; men det véd jeg, at hendes bue har været her. 
DAGNY
(softly and with self-control).
I know not; but this I know, that her bow has been here. 
GUNNAR.
Ja, jeg tænkte det nok! 
GUNNAR.
Ay, I thought as much! 
DAGNY.
Ti, ti! (for sig selv.) Så bittert har hun da hadet ham! 
DAGNY.
Hush, hush! (To herself.) So bitterly did she hate him! 
GUNNAR
(sagte).
Fældet ham – natten før holmgangen; så har hun endda elsket mig.
(Alle farer forfærdede sammen; Åsgårdsrejden suser gennem luften.) 
GUNNAR
(aside).
She has slain him--the night before the combat; then she loved me after all.
(A thrill of dread runs through the whole group; ASGARDSREIEN--the ride of the fallen heroes to Valhal--hurtles through the air.) 
EGIL
(med skræk).
Fader! Se, se! 
EGIL
(in terror).
Father! See, see! 
GUNNAR.
Hvad er det? 
GUNNAR.
What is it? 
EGIL.
Deroppe – alle de sorte heste –! 
EGIL.
Up there--all the black horses----! 
GUNNAR.
Det er skyerne, som – 
GUNNAR.
It is the clouds that---- 
ØRNULF.
Nej, det er de dødes hjemfærd. 
ÖRNULF.
Nay, it is the dead men’s home-faring. 
EGIL
(med et skrig).
Moder er med dem! 
EGIL
(with a shriek).
Mother is with them! 
DAGNY.
Alle gode magter! 
DAGNY.
All good spirits! 
GUNNAR.
Barn, hvad siger du! 
GUNNAR.
Child, what say’st thou? 
EGIL.
Der – foran – på den sorte hest! Fader, fader!
(Egil klynger sig forfærdet op til faderen; kort pause; uvejret drager forbi, skyerne skilles, månen skinner fredeligt ud over landskabet.)  
EGIL.
There--in front--on the black horse! Father, father!
(EGIL clings in terror to his father; a short pause; the storm passes over, the clouds part, the moon shines peacefully on the scene.) 
GUNNAR
(stille og smerteligt).
Nu er Hjørdis visselig død! 
GUNNAR
(in quiet sorrow).
Now is Hiördis surely dead! 
ØRNULF.
Det er vel så, Gunnar; – og på hende havde jeg mere at hævne end på dig. Dyrt blev mødet for os begge; – – der er min hånd, fred og forsoning! 
ÖRNULF.
So it must be, Gunnar;--and my vengeance was rather against her than thee. Dear has this meeting been to both of us;---- ---- there is my hand; be there peace between us! 
GUNNAR.
Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island! 
GUNNAR.
Thanks, Örnulf! And now aboard; I sail with thee to Iceland. 
ØRNULF.
Ja, til Island, og sent vil vor hærfærd glemmes:
Højt om heltefærd og stærke
kæmpers leg på norske strande
skal til sildigst æt fra Island
sjunges over nordens lande!


 
ÖRNULF.
Ay, to Iceland! Long will it be ere our forth-faring is forgotten.
Weapon wielding warrior’s meeting,
woeful by the northern seaboard,
still shall live in song and saga
while our stem endure in Iceland.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login