Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

ØRNULF.
Så er det. (til Sigurd.) At vi to mødtes har været et værk af de vældige deroppe; de vilde det så. Havde jeg tænkt på at søge dig, så vidste jeg lidet hvor du var at finde.

ÖRNULF.
That and no other. (To SIGURD.) Our meeting is the work of the Mighty Ones above; they willed it so. Had I wished to find thee, little knew I where to seek.

SIGURD
(tankefuld).
Vel sandt, vel sandt! – Men nu den sag med Gunnar, – sig mig, Ørnulf, tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt?

SIGURD
(thoughtfully).
True, true!--But concerning Gunnar--tell me, Örnulf, art thou minded to go sharply to work, with all thy might, be it for good or ill?

ØRNULF.
Det må jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede. Da thingdagene var tilende, sad jeg i boden og drak sammen med mine herredsmænd, og så kom kvinderanet på tale; hånlige ord måtte jeg høre, fordi jeg lod den tort sidde uhævnet på mig så lang en tid. Da blev jeg vred, svor at fare til Norge, søge Gunnar og kræve bod eller hævn for ranet og aldrig fare hjem til Island igen, før jeg havde vidst at fremme min sag.

ÖRNULF.
That must I. Listen, Sigurd, for thus it stands: Last summer I rode to the Council where many honourable men were met. When the Council-days were over, I sat in the hall and drank with the men of my hundred, and the talk fell upon the carrying-away of the women; scornful words they gave me, because I had let that wrong rest unavenged. Then, in my wrath, I swore to sail to Norway, seek out Gunnar, and crave reckoning or revenge, and never again to set foot in Iceland till my claim was made good.

SIGURD.
Ja, ja! står det så, da skønner jeg nok at sagen må drives stærkt ifald det trænges om.

SIGURD.
Ay, ay, since so it stands, I see well that if need be the matter must be pressed home.

ØRNULF.
Det må den; men ubillig skal jeg ikke være, og Gunnar er mig nævnt som en hæderlig mand. Glad er jeg også at jeg foer i denne færd; tiden faldt mig lang på Island tilslut; derude på de blå vande var jeg bleven gammel og grå, det bares mig for som jeg måtte ud på dem engang til førend jeg –; nå ja, – Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, mine ældste sønner foer hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste til –

ÖRNULF.
It must; but I shall not crave over much, and Gunnar has the fame of an honourable man. Glad am I, too, that I set about this quest; the time lay heavy on me in Iceland; out upon the blue waters had I grown old and grey, and I longed to fare forth once again before I----; well well--Bergthora, my good wife, was dead these many years; my eldest sons sailed on viking-ventures summer by summer; and since Thorolf was growing up----

DAGNY
(glad).
Thorolf er med? Hvor er han?

DAGNY
(gladly).
Thorolf is with thee? Where is he?

ØRNULF.
Ude på skibet. (peger mod baggrunden til højre.) Der skal du se en gut; stor og stærk og fager er han bleven siden du sad hjemme. Det vil blive en ypperlig idrætsmand, Sigurd; han vil komme til at ligne dig.

ÖRNULF.
On board the ship. (Points towards the background, to the right.) Scarce shalt thou know the boy again, so stout and strong and fair has he grown. He will be a mighty warrior, Sigurd; one day he will equal thee.

DAGNY
(smilende).
Det er nu som før, skønner jeg; stedse stod Thorolf dit hjerte nærmest.

DAGNY
(smiling).
I see it is now as ever; Thorolf stands nearest thy heart.

ØRNULF.
Han er den yngste og sin moder lig, deraf kommer det.

ÖRNULF.
He is the youngest, and like his mother; therefore it is.

SIGURD.
Men sig mig nu, – dit ærend hos Gunnar herse, – tænker du alt idag –?

SIGURD.
But tell me--thy errand to Gunnar--thinkest thou to-day----?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f893d542-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display