You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
GUNNAR.
Fred hjemme og hvorhelst han ellers færdes. 
GUNNAR.
Peace shall he have, here and overall. 
SIGURD
(peger ud til højre).
Se der! 
SIGURD
(pointing to the right).
See yonder! 
GUNNAR
(misfornøjet).
Det er Hjørdis! 
GUNNAR
(disturbed).
It is Hiördis! 
ØRNULF.
Med væbnede karle! 
ÖRNULF.
With armed men! 
KÅRE.
Hun søger mig!
(Hjørdis med en flok huskarle. Hun er sortklædt, i kjortel, kåbe og hætte; karlene er væbnede med sværd og økser, selv bærer hun et let spyd i hånden).  
KÅRE.
She is seeking me!
(HIÖRDIS enters, with a troop of house-carls. She is clad in black, wearing a kirtle, cloak, and hood; the men are armed with swords and axes; she herself carries a light spear.) 
HJØRDIS
(standser ved indgangen).
Mandstærke mødes vi her, som det lader! 
HIÖRDIS
(stops on entering).
A meeting of many, meseems. 
DAGNY
(iler hende imøde).
Hil og sæl, Hjørdis! 
DAGNY
(rushes to meet her).
Peace and joy to thee, Hiördis! 
HJØRDIS
(koldt).
Tak. Jeg har alt spurgt, at du ikke var langt borte. (træder nærmere, idet hun kaster et skarpt blik over de forsamlede.) Gunnar og – Kåre, min avindsmand, – Ørnulf og hans sønner, og – (idet hun får øje på Sigurd, farer hun næsten umærkeligt sammen, tier lidt, men fatter sig og siger:) Nu, mange ser jeg her, som jeg drager kendsel på, – men ikke véd jeg, hvem der er mig bedst sindet. 
HIÖRDIS
(coldly).
Thanks. It was told me that thou wast not far off. (Comes forward, looking sharply at those assembled.) Gunnar, and--Kåre, my foeman--Örnulf and his sons and---- (As she catches sight of SIGURD, she starts almost imperceptibly, is silent a moment, but collects herself and says:) Many I see here who are known to me-- but little I know who is best minded towards me. 
ØRNULF.
Vel nok sindet er vi dig alle. 
ÖRNULF.
We are all well-minded towards thee. 
HJØRDIS.
Hvis så er, da vil du ikke nægte at give Kåre i min husbonds vold. 
HIÖRDIS.
If so be, thou wilt not deny to give Kåre into my husband’s hands. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login