You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
DAGNY.
Fader, fader! Du har da ikke ondt isinde! 
DAGNY.
Father, father! Surely thou wilt not harm her! 
ØRNULF.
Slip mig du! Nu, Sigurd, nu vil der mere end bøder til mellem mig og Gunnar! 
ÖRNULF.
Let me be! Now, Sigurd, now can no amends avail between Gunnar and me. 
SIGURD.
Hvad agter du at gøre? 
SIGURD.
What thinkest thou to do? 
ØRNULF.
Det véd jeg ikke; men langvejs skal det spørges, at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! 
ÖRNULF.
That I know not; but far and wide shall the tale be told how Örnulf of the Fiords came to Gunnar’s hall. 
SIGURD
(med rolig fasthed).
Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben på ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! 
SIGURD
(with quiet determination).
That may be; but this I tell thee, Örnulf, that thou shalt never bear arms against him so long as I am alive. 
ØRNULF.
Ikke det! Om jeg nu så vil det! 
ÖRNULF.
So, so! And what if it be my will to? 
SIGURD.
Ej skal det ske, – end ikke om du så vil det. 
SIGURD.
It shall not be--let thy will be never so strong. 
ØRNULF
(heftigt).
Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå mod jer alle! 
ÖRNULF
(angrily).
Go then; join thou with my foes; I can match the twain of you! 
SIGURD.
Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen; hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og guld, og aldrig skal jeg glemme, at du er hendes nærmeste frænde. 
SIGURD.
Hear me out, Örnulf; the day shall never dawn that shall see thee and me at strife. There is honourable peace between us, Dagny is dearer to me than weapons or gold, and never shall I forget that thou art her nearest kinsman. 
ØRNULF.
Det vented jeg af dig, djærve Sigurd! 
ÖRNULF.
There I know thee again, brave Sigurd! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login