ØRNULF.
Så, gå nu til gildet i Gunnars gård. Jeg kommer også til gilde, og det på den vis, som mindst ventes. (muntert til de andre.) Afsted, ulvunger; slib jeres tænder, – nu skal I få blod at drikke!
(Han går med de ældre sønner til højre i baggrunden.)
(Sigurd og Dagny kommer i prægtige gildeklæder fra stranden, fulgte af to mænd, der bærer en kiste; mændene går straks tilbage igen.)
ÖRNULF.
Then away to the feast at Gunnar’s hall. I too will come to the feast, and that in the guise they least think of. (Blithely to the rest.) Come, my wolf-cubs; be your fangs keen;--now shall ye have blood to drink.
(He goes off with his elder sons to the right, at the back.)
(SIGURD and DAGNY come up from the ships, richly dressed for the banquet. They are followed by two men, carrying a chest, who lay it down and return as they came.)
