You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
DAGNY
(oprørt).
Hjørdis, Hjørdis! 
DAGNY
(horrified).
Hiördis, Hiördis! 
HJØRDIS
(leende).
Ha, ha, ha! Tænker du, det var mit alvor? (forandrer tonen). Men du må nu tro mig eller ikke, så kommer der stundom over mig en – en fristende lyst til slige gerninger; det må vel ligge i ætten, – thi jeg er jo af jøtunslægt, siges der. – Nå, sæt dig, Dagny; vidt har du faret om i de fem lange år; – sig mig, – i kongsgårdene var du vel mangengang til gæst? 
HIÖRDIS
(laughing).
Ha-ha-ha! Dost thou think I meant my words? (Changing her tone.) But, believe me or not as thou wilt, there are times when such deeds seem to lure me; it must run in the blood,-- for I am of the race of the Jotuns,1 they say.--Come, sit thou here, Dagny. Far hast thou wandered in these five long years; tell me, thou hast ofttimes been a guest in the halls of kings? 
DAGNY.
Det var jeg, – fornemmelig hos Ædhelstan i England. 
DAGNY.
Many a time--and chiefly with AEthelstan of England. 
HJØRDIS.
Og var højt hædret overalt; sad på de ypperste sæder ved bordet? 
HIÖRDIS.
And everywhere thou hast been held in honour, and hast sat in the highest seats at the board? 
DAGNY.
Det kan du vide. Som Sigurds hustru – 
DAGNY.
Doubtless. As Sigurd’s wife---- 
HJØRDIS.
Ja, javist, – en berømmelig mand er Sigurd – skønt Gunnar står over ham. 
HIÖRDIS.
Ay, ay--a famous man is Sigurd--though Gunnar stands above him. 
DAGNY.
Gunnar? 
DAGNY.
Gunnar? 
HJØRDIS.
Én dåd øved Gunnar, medens Sigurd ikke turde prøve derpå; – nå, lad det være; – men sig mig, når Sigurd foer i viking og du var med, – når du hørte sværdene suse i den hvasse leg, når blodet damped rødt på skibsdækket, – kom der så ikke over dig en utæmmelig lyst efter at strides blandt mændene; klædte du dig så ikke i hærklæder og tog våben i hånd? 
HIÖRDIS.
One deed did Gunnar do that Sigurd shrank from. But let that be! Tell me, when thou didst go a-viking with Sigurd, when thou didst hear the sword-blades sing in the fierce war-game, when the blood streamed red on the deck--came there not over thee an untameable longing to plunge into the strife? Didst thou not don harness and take up arms? 
DAGNY.
Aldrig! Hvad tænker du på? Jeg, en kvinde? 
DAGNY.
Never! How canst thou think it? I, a woman! 
HJØRDIS.
En kvinde, en kvinde, – hm, der er ingen, som véd, hvad en kvinde er istand til! – Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, – er det sandt, at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, – svimler hun i sælsom fryd derved? 
HIÖRDIS.
A woman, a woman,--who knows what a woman may do!--But one thing thou canst tell me, Dagny, for that thou surely knowest: when a man clasps to his breast the woman he loves--is it true that her blood burns, that her bosom throbs--that she swoons in a shuddering ecstasy? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login