You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
DAGNY
(rødmende).
Hjørdis, hvor kan du –! 
DAGNY
(blushing).
Hiördis, how canst thou----! 
HJØRDIS.
Nu da, sig mig –! 
HIÖRDIS.
Come, tell me----! 
DAGNY.
Det tænker jeg forvisst du har fornummet. 
DAGNY.
Surely thou thyself hast known it. 
HJØRDIS.
Ja, en gang, kun en eneste; det var hin nat, da Gunnar sad hos mig i buret; han krysted mig i favn, så brynjen brast, og da, da –! 
HIÖRDIS.
Ay once, and only once; it was that night when Gunnar sat with me in my bower; he crushed me in his arms till his byrnie burst, and then, then----! 
DAGNY
(udbrydende).
Hvad! Sigurd –! 
DAGNY
(exclaiming).
What! Sigurd----! 
HJØRDIS.
Sigurd? Hvo taler om Sigurd? Jeg nævnte Gunnar, – hin nat, da kvinderanet – 
HIÖRDIS.
Sigurd? What of Sigurd? I spoke of Gunnar--that night when he bore me away---- 
DAGNY
(fatter sig).
Ja ja, jeg mindes, – jeg véd vel – 
DAGNY
(collecting herself).
Yes, yes, I remember--I know well---- 
HJØRDIS.
Det var den eneste gang; aldrig, aldrig siden! Jeg tænkte, at jeg var slagen med trolddom; thi at Gunnar så kunde favne en kvinde, det – (standser og ser på Dagny.) Er du syg? Mig tykkes, du blir bleg og rød! 
HIÖRDIS.
That was the only time; never, never again! I deemed I was bewitched; for that Gunnar could clasp a woman---- (Stops and looks at DAGNY.) What ails thee? Methinks thou turnest pale and red! 
DAGNY.
Visst ikke, visst ikke! 
DARNY.
Nay, nay! 
HJØRDIS
(uden at agte på hende).
Nej, i lystig ledingsfærd skulde jeg gået; det havde været bedre for mig, og – kan hænde for os alle. Det havde været et liv, fuldt og rigt! Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? Ræddes du ikke ved at være i enrum med mig i stuen, nu da det er mørkt? Får du ikke de tanker, at jeg må være død i den lange tid, og at det er en genganger, som her står hos dig? 
HIÖRDIS
(without noticing her).
The merry viking-raid should have been my lot; it had been better for me, and--mayhap for all of us. That were life, full and rich life! Dost thou not wonder, Dagny, to find me here alive? Art not afraid to be alone with me in the hall? Deem’st thou not that I must have died in all these years, and that it is my ghost that stands at thy side? 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login