Bibliotheca Polyglotta

HJØRDIS.
Her nordpå er hver nat en vinter lang. (raskt med forandret udtryk.) Tro ellers ikke andet, end at her er vakkert nok! Du skal se syner her, som du aldrig har set i Englands kongsgårde; vi vil være sammen som søstre den tid du gæster mig; ned til havet skal vi gå, når uvejret ret begynder igen; du skal se bølgerne flyve mod land som vilde, hvidmankede heste, – og så hvalerne langt derude! De går mod hinanden, som kæmper i stål og plade! Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg, at ride foran snekken, vække uvejr og lokke mændene i dybet ved fagre galdrekvad!

HIÖRDIS.
Here in the north each night is a whole winter long. (Quickly and with an altered expression.) Yet the place is fair enough, doubt it not! Thou shalt see sights here such as thou hast not seen in the halls of the English king. We shall be together as sisters whilst thou bidest with me; we shall go down to the sea when the storm begins once more; thou shalt see the billows rushing upon the land like wild, white-maned horses--and then the whales far out in the offing! They dash one against another like steel-clad knights! Ha, what joy to be a witching-wife and ride on the whale’s back--to speed before the skiff, and wake the storm, and lure men to the deeps with lovely songs of sorcery!

DAGNY.
O fy, Hjørdis, hvor kan du tale så!

DAGNY.
Fie, Hiördis, how canst thou talk so!

HJØRDIS.
Kan du kvæde galder, Dagny?

HIÖRDIS.
Canst thou sing sorceries, Dagny?

DAGNY
(med afsky).
Jeg!

DAGNY
(with horror).
I!

HJØRDIS.
Ja, jeg tænkte det; hvormed lokked du da Sigurd?

HIÖRDIS.
I trow thou canst; how else didst thou lure Sigurd to thee?

DAGNY.
Skændigt taler du mig til; jeg vil gå!

DAGNY.
Thou speakest shameful things; let me go!

HJØRDIS
(holder hende tilbage).
Fordi jeg skæmter! Nej, hør kun videre! Tænk dig, Dagny, at sidde om kvælden her ved lugen og høre på draugen, der græder i bådhuset; at sidde og vente og lytte på de døde mænds hjemfærd; thi her nordpå, her må de forbi. Det er de djærve mænd, der faldt i strid, de stærke kvinder, der ikke fristed livet tamt, som du og jeg; i storm og uvejr suser de gennem luften på sorte heste, med ringlende bjælder! (slår armene om hende og trykker hende vildt op til sig.) Ha, tænk dig, Dagny, at fare den sidste færd på så god en ganger!

HIÖRDIS
(holding her back).
Because I jest! Nay, hear me to the end! Think, Dagny, what it is to sit by the window in the eventide and hear the kelpie¹ wailing in the boat-house; to sit waiting and listening for the dead men’s ride to Valhal; for their way lies past us here in the north. They are the brave men that fell in fight, the strong women that did not drag out their lives tamely, like thee and me; they sweep through the storm-night on their black horses, with jangling bells! (Embraces DAGNY, and presses her wildly in her arms.) Ha, Dagny! think of riding the last ride on so rare a steed!

1. “Draugen,” a vague and horrible sea-monster.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f91918e2-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display