Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

DAGNY
(sagte og urolig).
Sigurd, lad os fare herfra – endnu ikvæld!

DAGNY
(whispers, uneasily).
Sigurd, let us hence--this very night!

SIGURD.
Nu er det for sent; det var dig selv, som –

SIGURD.
It is too late now; it was thou that----

DAGNY.
Dengang havde jeg Hjørdis kær; men nu –; jeg har hørt ord af hende, som jeg ræddes ved at tænke på.
(Sigurds mænd samt andre gæster, mænd og kvinder, huskarle og terner fra baggrunden.)

DAGNY.
Then I held Hiördis dear; but now----; I have heard her speak words I shudder to think of.
(SIGURD’S men, with other guests, men and women, house-carls and handmaidens, enter from the back.)

GUNNAR
(efter en kort pause, der udfyldes med gensidige hilsninger o. s. v.).
Nu til drikkebordet! Min fornemste gæst, Ørnulf fra Fjordene, kommer siden; det har Thorolf tilsagt mig.

GUNNAR
(after a short pause for the exchange of greetings and so forth).
Now to the board! My chief guest, Örnulf of the Fiords, comes later; so Thorolf promises.

HJØRDIS
(til husfolkene).
Lad øl og mjød bæres om, så løses tungen og sindet gøres lystigt.
(Gunnar fører Sigurd til højsædet til højre. Dagny sætter sig ved Sigurds højre side, Hjørdis ligeover for ham på den anden side af samme bord. Thorolf anvises plads på samme måde ved det andet bord og sidder altså lige for Gunnar, der sætter sig i det store højsæde. De øvrige tager plads opad mod baggrunden.)

HIÖRDIS
(to the house-folk).
Pass ale and mead around, that hearts may wax merry and tongues may be loosened.
(GUNNAR leads SIGURD to the high-seat on the right. DAGNY seats herself on SIGURD’S right, HIÖRDIS opposite him at the other side of the same table. THOROLF is in like manner ushered to a place at the other table, and thus sits opposite GUNNAR, who occupies the greater high-seat. The others take their seats further back.)

HJØRDIS
(efter et ophold, hvori man drikker sammen og tales sagte ved over bordet).
Sjelden hændes, at så mange djærve mænd sidder sammen, som nu ikvæld i stuen her. Godt vilde det derfor sømme sig at øve den gamle morskab: Lad hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er den ypperste.

HIÖRDIS
(after a pause in which they drink with each other and converse quietly across the tables).
It seldom chances that so many brave men are seated together, as I see to-night in our hall. It were fitting, then, that we should essay the old pastime: Let each man name his chief exploit, that all may judge which is the mightiest.

GUNNAR.
Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved.

GUNNAR.
That is an ill custom at a drinking-feast; it will oft breed strife.

HJØRDIS.
Ikke tænkte jeg, at Gunnar herse var ræd.

HIÖRDIS.
Little did I deem that Gunnar was afraid.

SIGURD.
Det tænker forvisst ingen; men sent blev vi færdige, skulde vi nævne vore bedrifter, så mange vi her er. Fortæl os heller, Gunnar, om din Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare så langt nord, og gerne hører vi på dig.

SIGURD.
That no one deems; but it were long ere we came to an end, were we all to tell of our exploits, so many as we be. Do thou rather tell us, Gunnar, of thy journey to Biarmeland; ’tis no small exploit to fare so far to the north, and gladly would we hear of it.

HJØRDIS.
Bjarmelandsrejsen er farmands værk og lidet sømmelig at nævne mellem kæmper. Nej, begynd du, Sigurd! Hvis jeg ikke skal tænke, at du nødig hører min husbond prises, så begynd! Sig frem; nævn den dåd du har øvet, og som du højest skatter.

HIÖRDIS.
The journey to Biarmeland is chapman’s work, and little worth to be named among warriors. Nay, do thou begin, Sigurd, if thou would’st not have me deem that thou shrinkest from hearing my husband’s praise! Say on; name that one of thy deeds which thou dost prize the highest.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f926ab24-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display