THOROLF
(i højeste forbitrelse).
Så arg en løgn har du aldrig spurgt om Ørnulf fra Fjordene! Det har du selv digtet; thi giftig, som du, må den være, der kan finde på sligt! Den værste udåd, nogen mand kan øve, har du her påsagt min fader! (kaster sværdet fra sig.) Der, Gunnar, der har du gaven igen; ingen skænk tager jeg med fra det hus, hvor min fader er forhånet!
THOROLF
(bitterly exasperated).
So base a lie has no man spoken of Örnulf of the Fiords! Thou thyself hast made it, for no one less venomous than thou could dream of such a thing. The blackest crime a man can do hast thou laid at my father’s door. (Throwing the sword away.) There, Gunnar, take thy gift again; I can take nought from the house wherein my father is reviled.
