You are here: BP HOME > MI > Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland) > fulltext
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
HJØRDIS
(med tvungen latter).
Ja, lad ham gå, som han vil; mandstærke trænger vi ikke til at være, om han kommer med ufred igen! Nu, Dagny, – nu tænker jeg, det er sidste gang din fader stævner fra Island i sligt ærind! 
HIÖRDIS
(with forced laughter).
Ay, let him go as he will; we shall scarce need many men to face him should he come with strife again! Now, Dagny--I wot it is the last time thy father shall sail from Iceland on such a quest! 
SIGURD
(oprørt).
O, skændigt! 
SIGURD
(indignant).
Oh, shame! 
DAGNY
(ligeså).
Forhåne ham kan du! Forhåne ham – efter det, som her er øvet! 
DAGNY
(likewise).
And thou canst scoff at him--scoff at him, after all that has befallen? 
HJØRDIS.
Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf imorges; – Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet, – kun ikke, at han skænded mine kår. Frilleviv kaldte han mig; er det så, da har jeg ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond! 
HIÖRDIS.
A deed once done, ’tis wise to praise it. This morning I swore hate and vengeance against Örnulf;--the slaying of Jokul I might have forgotten--all, save that he cast shame upon my lot. He called me a leman; if it be so, it shames me not; for Gunnar is mightier now than thy father; he is greater and more famous than Sigurd, thine own husband! 
DAGNY
(i stærkt oprør).
Der fejler du, Hjørdis, – og ret nu skal alle vide, at du lever under ræd mands tag! 
DAGNY
(in wild indignation).
There thou errest, Hiördis--and even now shall all men know that thou dwellest under a weakling’s roof! 
SIGURD
(heftigt).
Dagny, hvad vil du! 
SIGURD
(vehemently).
Dagny, beware! 
GUNNAR.
Ræd! 
GUNNAR.
A weakling! 
HJØRDIS
(med hånlatter).
Vidløst taler du der! 
 
DAGNY.
Fordølges skal det ikke mere; jeg taug indtil du håned min fader og mine faldne brødre; jeg taug mens Ørnulf var inde; thi han skulde ikke høre, at Thorolf faldt for en nidings hånd; men nu; – pris aldrig Gunnar for hin dåd på Island; thi Gunnar er ræd! Sværdet, som lå draget mellem dig og ransmanden, det hænger ved min husbonds side, – og ringen, som du drog af din arm, den gav du til Sigurd, (drager den af og holder den højt ivejret) her er den! 
DAGNY.
It shall no longer be hidden; I held my peace till thou didst scoff at my father and my dead brothers; I held my peace while Örnulf was here, lest he should learn that Thorolf fell by a dastard’s hand. But now--praise Gunnar nevermore for that deed in Iceland; for Gunnar is a weakling! The sword that lay drawn between thee and the bear-slayer hangs at my husband’s side--and the ring thou didst take from thy arm thou gavest to Sigurd. (Takes it off and holds if aloft.) Behold it! 
HJØRDIS
(vildt).
Sigurd! 
HIÖRDIS
(wildly).
Sigurd! 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login