Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

Complete text

DAGNY.
Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel til det, at vi må skilles, det skønner jeg nok; men nu at stedes til møde med ham, – nej, nej, det kan jeg ikke.
(går ud til venstre.)

DAGNY.
I will not meet Sigurd. Too well I feel that we must part; but to meet him now--no, no, I cannot!
(Goes out to the left.)

HJØRDIS
(ser en stund taus efter hende).
Og hende var det jeg vilde – (fortsætter tanken ved et blik på buesnoren.) Ringe hævn havde det været; – nej, nu hug jeg bedre til! Hm; det er tungt at dø, men stundom er det dog værre at leve!
(Sigurd fra baggrunden.)

HIÖRDIS
(looks after her in silence for a moment).
And it was she I would have---- (completes her thought by a glance at the bow-string). That would have been a poor revenge;--nay, I have cut deeper now! Hm; it is hard to die, but sometimes it is harder still to live!
(SIGURD enters from the back.)

HJØRDIS.
Det er Gunnar du søger, kan jeg tænke; sæt dig ned, ret nu kommer han.
(vil gå.)

HIÖRDIS.
Doubtless thou seekest Gunnar; be seated, he will be here even now.
(Is going.)

SIGURD.
Nej bliv; det er dig jeg søger mere end ham.

SIGURD.
Nay, stay; it is thee I seek, rather than him.

HJØRDIS.
Mig?

HIÖRDIS.
Me?

SIGURD.
Og vel var det, jeg traf dig alene.

SIGURD.
And ’tis well I find thee alone.

HJØRDIS.
Kommer du for at krænke mig, så er det dig visst lidet hinderligt, om stuen stod fuld både af mænd og kvinder.

HIÖRDIS.
If thou comest to mock me, it would sure be no hindrance to thee though the hall were full of men and women.

SIGURD.
Å ja, jeg kender så godt de tanker du har om mig.

SIGURD.
Ay, ay, well I know what thoughts thou hast of me.

HJØRDIS
(bittert).
Jeg gør dig uret kan hænde! Nej, nej, Sigurd, forgiftig har du været for alle mine levedage. Kom ihu, det var dig, som øved hin skændige list; det var dig, som sad hos mig i buret, gøgled elskov mens du listeligt lo derved, slængte mig bort til Gunnar, thi for ham var jeg god nok endda, – og foer så fra landet med den kvinde, du havde kær!

HIÖRDIS
(bitterly).
I do thee wrong mayhap! Nay, nay, Sigurd, thou hast been as a poison to all my days. Bethink thee who it was that wrought that shameful guile; who it was that lay by my side in the bower, feigning love with the laugh of cunning in his heart; who it was that flung me forth to Gunnar, since for him I was good enough, forsooth--and then sailed away with the woman he held dear!

SIGURD.
Mangt værk mægter mænds vilje at fremme; men de store gerninger styres af skæbnen, – så er det gået med os to.

SIGURD.
Man’s will can do this and that; but fate rules in the deeds that shape our lives--so has it gone with us twain.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=f99fc702-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display